Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Transkript

1 Rapport om Uddannelsespuljen 2006 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3. sal 1450 København K Telefon: info@frivilligraadet.dk

2 Kolofon Udgiver: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Rapporten kan downloades fra: Grafik, forside: Dorte Andersson Rådets redaktion: Kamilla Bonderup Laursen Lis Højrup Terkel Andersen Tekst om støtteform A: Hans Ole Jönsson, Tilskudsadministrationen i Socialministeriet Tekst om støtteform B & C: Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde Juni 2007

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Fortsættelse af Uddannelsespuljen Støtteform A Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Geografisk fordeling Målgruppe Organisationstype Aktiviteter Arbejdsformer Undervisning Økonomi Støtteform B Overordnede betragtninger Udmelding og visitering Efterspørgsel efter kurserne Afbud, gebyrer m.v Deltagernes tilhørsforhold Deltagernes funktion i organisationerne Køn og aldersfordeling Uddybende kommentarer Støtteform C Konsulentbistandens indhold Organisationstyper og geografisk fordeling Konsulentbistand til foreningerne Andre aktiviteter under støtteform C Afslutning

4 1.0 Indledning Uddannelsespuljen har eksisteret siden 1998, og puljen har siden 2004 været administreret af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. I de forudgående år blev puljen administreret af Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde. Puljemidlerne har til formål at støtte udviklingen af personlige kompetencer hos de mange frivillige, som er engageret i de frivillige sociale organisationer. Uddannelsespuljen støtter dog ikke formel kompetencegivende uddannelse. Der er afsat 9 mio. kr. til at støtte uddannelse af frivillige i frivillige sociale organisationer i henholdsvis 2005, 2006 og Uddannelsespuljen er delt op i tre forskellige støtteformer: A: Økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter B: Åbent kursustilbud til frivillige C: Konsulentstøtte til realisering af kursusidéer Rådet har valgt at lade Tilskudssekretariatet i Socialministeriet stå for administrationen af støtteform A, mens man for de to øvrige støtteformer B og C har indgået aftale med Center for frivilligt socialt arbejde. Af Uddannelsespuljens midler blev i 2006 anvendt 10,18 mio. kr. Midlerne blev anvendt på følgende måde: Støtteform A: Støtteform B og C: 6,3 mio. kr. 3,88 mio. kr. Puljen for 2006 blev udmeldt i efteråret 2006 og fordelt i februar Udmeldingen skete bl.a. ved annoncering i dagspressen samt på Rådets hjemmeside Kursuskataloget for de åbne kurser (støtteform B) blev udsendt af Center for frivilligt socialt arbejde i hhv. januar og august Tilbuddet om konsulentbistand (støtteform C) har været tilgængeligt for organisationerne gennem hele I forbindelse med de åbne kurser har Center for frivilligt socialt arbejde haft et overforbrug på ,85 kr., hvilket skyldes, at der er blevet gennemført flere udmeldte aktiviteter end normalt. Da dette er den sidst evalueringsrapport for Uddannelsespuljen vil Rådet hermed gerne takke tilskudssekretariatet og medlemmerne af bevillingsnævnet for deres indsats gennem de sidste tre år. Endvidere rettes en varm tak til Center for frivilligt socialt arbejde for samarbejdet omkring udbud af kurser og konsulentstøtte under støtteform B og C. 1.1 Fortsættelse af Uddannelsespuljen Uddannelsespuljen fortsætter for årene på baggrund af en reservation for en ny Uddannelsespulje, der blev foretaget ved satspuljeforhandlingerne Denne reservation er foretaget på baggrund af en ansøgning indgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. Reservationen er på 11 mio. kr. årligt. I den nye Uddannelsespulje er der lavet nogle justeringer i forhold til målgruppen, således at det brugerrettede arbejde er i fokus. Dette betyder at målgruppen for Uddannelsespuljen fremover er frivillige med brugerkontakt, frivillige i støttefunktioner til det brugerrettede arbejde samt ansatte med funktioner i det brugerrettede arbejde. 2

5 2.0 Støtteform A 2.1. Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Grundlaget for denne del af evalueringen er informationerne fra ansøgningerne til støtteform A og de skemaer til erfaringsopsamling, som tilskudsmodtagerne blev bedt om at udfylde efter afholdt aktivitet. I 2006 indkom skemaer fra 55 % af tilskudsmodtagerne mod 73 % i Tilskudsadministrationen modtog 213 ansøgninger i 2006 fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer, sammenlignet med 245 ansøgninger i 2005 og 208 ansøgninger i Der blev søgt om i alt kr. i 2006, hvilket er et fald i forhold til kr. i Samlet blev der bevilget kr. i 2006, hvilket udgør et mindre fald i forhold til 2005, hvor der blev bevilget kr. I alt 181 ansøgere blev støttet i 2006, hvilket svarer til antallet i 2005, der var på 180. Bevillingsbeløbene var i 2006 mellem kr. og kr. Følgende gennemgang tager udgangspunkt i en sammenligning mellem 2006 og 2005 med hensyn til geografisk fordeling, målgrupper, organisationstyper, aktiviteter, arbejdsformer og økonomi. Opgørelsen for 2005 vises i parentes. 3

6 2.2. Geografisk fordeling Tabel 1: Fordeling på landsdele Antal Ansøgninger Bevillinger Jylland, Syd (Sønderjyllands, Ribe, Vejle Amt) 27 (36) 24 (26) Jylland, Nord (Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt) 56 (63) 47 (50) Fyn 23 (26) 18 (16) Bornholm 1 (1) 1 (1) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet 35,5 41,7 38,2 100 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 12,8 (14,1) 20,1 (21,3) 9,5 (10,0) 0,25 (0,6) Sjælland, Lolland, Falster, Møn 1 Storkøbenhavn 2 Total Antal Ansøgninger Bevillinger 22 (25) 18 (15) 84 (94) 73 (72) 213 (245) 181 (180) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet 23,6 30,7 32,6 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 7,1 (5,3) 49,9 (48,6) _ Tabel 1 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger på landsdelene: 1) Jylland (Syd), 2) Jylland (Nord), 3) Fyn, 4) Bornholm, 5) Sjælland, Lolland, Falster og Møn og 6) Storkøbenhavn. 1 Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 2 Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune 4

7 Flertallet af landsdele var i 2006 kendetegnet ved et fald i antallet af ansøgninger samt ansøgnings- og bevillingsbeløb. Faldet var mest markant for Jylland og Storkøbenhavn. Den procentvise fordeling af bevillingerne på landsdele er dog forholdsvis uændret. 5

8 2.3. Målgruppe Tabel 2: Fordeling på målgrupper Børn, unge og familier (grp. 1) Etniske minoriteter (grp. 2) Humanitært og kirkeligt soc. arb. (grp. 3) Misbrug (grp. 4) Antal Ansøgninger Bevillinger 52 (61) 46 (50) 5 (6) 5 (5) 35 (35) 29 (29) 15 (19) 14 (15) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet 34,8 33,0 41,0 27,8 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 26,2 (32,3) 2,5 (1,7) 17,5 (17,3) 7,8 (7,3) Oplysnings- og rådgivningsorg. (grp. 5) Pensionister/ Ældre (grp. 6) Sygdomme og handicaps (grp. 7) Total Antal Ansøgninger Bevillinger 48 (46) 39 (32) 11 (26) 7 (16) 47 (52) 41 (33) 213 (245) 181 (180) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet 31,7 43,0 28,3 32,6 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 19,4 (16,0) 2,4 (6,3) 24,0 (19,1) _ Tabel 2 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger i forhold til målgrupperne: 1) børn, unge og familier, 2) etniske minoriteter, 3) humanitært og kirkeligt socialt arbejde, 4) misbrug, 5) oplysnings- og rådgivningsorganisation, 6) pensionister/ældre og 7) sygdom og handicap. 6

9 2.4. Organisationstype Tabel 3: Fordeling på organisationer Landsorganisationer Lokalafdelinger af landsorganisationer Antal Ansøgninger Bevillinger 92 (103) 78 (75) 52 (60) 42 (44) 40 (51) 36 (34) Ansøgningsbeløb (kr.) , Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet 27,5 44,9 48,4 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 60,6 (58,8) 15,1 (16,1) 12,5 (13,9) Antal Ansøgninger Bevillinger Lokale organisationer Frivilligcentraler, Selvhjælpsgrupper o.l. 29 (31) 25 (28) Total 213 (245) 181 (180) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet , ,6 % af hele det bevilgede beløb i støtteform A 11,9 (11,1) _ Tabel 3 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger i forhold til organisationstyperne: 1) landsorganisationer, 2) lokalafdelinger af landsorganisationer, 3) lokale organisationer og 4) frivilligcentraler og selvhjælpsgrupper o.l. 7

10 2.5. Aktiviteter Følgende tabeller for aktiviteter, arbejdsformer og økonomi er baseret på returnerede skemaer til erfaringsopsamling fra 55 % af tilskudsmodtagerne. Deltagere Tabel 4: Kønsfordeling Køn Antal % - fordeling Kvinder 2981 (2367) 76,6 (76,2) Mænd 911 (738) 23,4 (23,8) I alt 3893 (3105) 100 Tabel 4 viser fordelingen af kvinder og mænd i forhold til det samlede antal deltagere i kursusaktiviteterne. Fordelingen af kvinder og mænd var næsten uændret i forhold til 2005, og kvinder udgjorde størstedelen af deltagerne. Tabel 5: Deltagertype Deltagertype Antal % - fordeling Frivillige 3200 (2673) 82,2 (86,1) Ansatte 494 (324) 12,7 (10,4) Andre 199 (108) 5,1 (3,5) I alt 3893 (3105) 100 Tabel 5 viser fordelingen af deltagere i forhold til frivillige, ansatte og andre, dvs. kursusledere, undervisere, gæster og potentielle nye frivillige. I forhold til 2005 er deltagerantallet højere, mens den procentvise fordeling viser et mindre fald i andelen af frivillige deltagere. Varighed I 2006 blev ca. 57 % af aktiviteterne afviklet på en aften, en halv eller hel dag, mens ca. 43 % blev afviklet over 2 dage, 1 weekend eller mere med en eller flere overnatninger. Dette følger omtrent fordelingen for 2005, der var på 56 % og 44 % for henholdsvis korte og længerevarende kurser. Emneprofil 47,8 % af aktiviteterne har tidligere været gennemført med det samme eller et lignende emne, mens 52,2 % af aktiviteterne omfattede nye emner. Dette svarer til en stigning i antallet af nye emner i forhold til 2005, hvor disse omfattede 46,6 % af aktiviteterne. 8

11 2.6. Arbejdsformer Arbejdsformer som indgår i aktiviteten Tabel 6: Arbejdsformer Foredrag /oplæg % 73,3 (67,7) Workshop % 10,1 (10,6) Video % 9 (3,5) Gruppearbejde % 52,9 (41,8) Caseanalyser % 17,5 (23,3) Rollespil % 18,5 (19,6) Debat % 61,4 (54) Andet % 13,8 (13,2) Tabel 6 viser fordelingen af forskellige arbejdsformer i kursusaktiviteterne. De mest anvendte arbejdsformer i 2006 udgjorde foredrag/oplæg, debat og gruppearbejde, hvilket ligeledes gjorde sig gældende i De øvrige arbejdsformer: workshop, caseanalyser, rollespil, video og andet indgik i mindre omfang i kurserne. Andet omfattede eksempelvis storytelling og motion. Det var især kombinationen af arbejdsformer, der vakte mest tilfredshed hos deltagerne. Derudover fremhævedes tilfredshed med arbejdsformerne foredrag, gruppearbejde og debat. Flertallet af deltagerne gav udtryk for, at de både fik generel og praktisk viden i forbindelse med kurserne (74,4 %). En mindre del af deltagerne fik primært henholdsvis generel viden (12,8 %) og praktisk viden (19,5 %) Undervisning Tabel 7: Undervisning Underviser Antal % - fordeling Ekstern ,2 Intern 16 11,5 Begge 20 14,3 Tabel 7 viser fordelingen af undervisere. Hovedparten af undervisningen blev varetaget af eksterne undervisere Økonomi Bevillingsstørrelser Tabel 8: Bevillingsstørrelser Bevillingsstørrelse 2006 Op til kr. 59 (48) kr. 91 (92) kr. 24 (31) kr. og derover 7 (9) I alt 181 (180) 9

12 Tabel 8 viser størrelsen på bevillinger fordelt på kursusaktiviteter. Overordnet er der ikke tale om en markant forskel på fordelingen af bevillingsbeløb i 2006 og Hovedparten af kursusaktiviteterne blev støttet med et beløb mellem kr. (91 kurser) eller på under kr. (59 kurser). Organisationernes egne bidrag Tabel 9: Organisationernes egne bidrag Bidragsstørrelse Antal % - fordeling Ingen bidrag 44 (60) 33, 8 (45,1) kr. 19 (26) 14,6 (19,5) kr. 34 (19) 26,3 (14,3) kr. 15 (18) 11,5 (13,5) kr. 17 (7) 13,1 (8,5) Over kr. 1 (3) 0,8 (2,3) I alt 130 (133) 100 Tabel 9 viser organisationernes egne bidrag til afholdelse af kursusaktiviteter. Samlet set blev ca. 66 % af aktiviteterne støttet med egne bidrag i 2006, hvilket er en stigning i forhold til 2005, hvor 52 % af aktiviteterne blev støttet med egne bidrag. I alt blev der anvendt kr. i 2006 og kr. i 2005 i forbindelse med organisationernes egne bidrag. Bidragene gik bl.a. til udgifter som transport af deltagere, materialer, forplejning mm. 10

13 3.0 Støtteform B I forbindelse med Rådet for Frivilligt Socialt Arbejdes administration af Uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre et åbent kursusudbud for frivillige i frivillige sociale organisationer Overordnede betragtninger I 2006 blev kurserne som i tidligere år tilrettelagt, udbudt og gennemført i henholdsvis en forårssæson og en efterårssæson. Centret udbød i alt 63 kurser og temadage under støtteform B 33 aktiviteter i foråret og 30 i efteråret. Tabel 10: Antal kurser og temadage Kursussæson Antal År År År Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i Rådets retningslinjer for Uddannelsespuljen 3. Derfor var der kurser i (a) forenings og organisationsarbejde, (b) de frivilliges personlige udvikling og grænser samt (c) videns og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. I 2006 bestod Centrets kursusudbud som de foregående år af en række kernekurser, som udgør ca. 70 % af det samlede udbud. Det er kursustyper, som udbydes hver kursussæson, og som omhandler emner, der altid er relevante for det frivillige sociale arbejde. Kernekurserne omfatter bl.a. kurser i fundraising, hvervning og fastholdelse af frivillige, rådgivning og hjælperrollen. Foruden kernekurserne består kursusudbuddet af en række eksperimenterende kurser, som udgør ca. 30 % af udbuddet. På disse aktiviteter tages nye emner op, og der sikres dermed en løbende fornyelse af kursusudbuddet. Særligt prioriterede temaer i 2006 Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde og Center for frivilligt socialt arbejde indgår senest ultimo september det foregående år en tillægsaftale for udmøntning af kursussæsonerne det efterfølgende år. 4 3 Retningslinier og støtteformer for Uddannelsespuljen 2006 (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde 2005) 4 Aftale om de indholdsmæssige mål for udmøntningen af støtteform B og C i 2006 (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, 2005) 11

14 I aftalen for 2006 blev det fastlagt, at der specielt i de 30 % eksperimenterende kurser skulle lægges vægt på følgende prioriterede temaer: 1. Ledelse i frivilligt socialt arbejde 2. Kommunalreformen og samarbejde med det offentlige (herunder særligt fokus på udvikling af nye tilbud til borgerne) 3. Social iværksætterånd og metoder til idéudvikling 4. Foreningernes samarbejde med det private erhvervsliv og udvikling af nye lokale netværk 5. Betydningen af uddannelsestilbud i det frivillige sociale arbejde (evt. konference om uddannelse af frivillige) Tema 5 blev pga. udviklingsarbejde i 2006 med en ny satspuljebevilling efter aftale med Rådet delvis udskudt til 2007, hvor der planlægges og afholdes den omtalte konference. I 2006 blev der udbudt kurser og temadage, der tager sigte på disse særligt prioriterede temaer - eksempelvis: Ledelse i frivillige organisationer (kursus) Sokratisk ledelse om filosofi i praksis og udvikling af lederskab (kursus) Foreningen som arbejdsgiver hvad gør man, når en opsigelse ikke kan undgås? (kursus) Kommunale sundhedscentre de foreløbige erfaringer hos frivillige sociale organisationer (temadag) Politisk kommunikation giv din forening en stemme i kommunalreformen (temadag) Støtte til lokal netværksdannelse om kommunalreformen (workshops) Nytænkning ja! Men hvordan? (temadag) Rehabilitering (kursus) Social iværksætter om idéudvikling af nye tilbud til brugere og borgere (kursus) Projektvugge når succeser fødes (kursus) Rollen som projektleder (kursus) Etablering og ledelse af netværk (kursus) Partnerskaber med erhvervslivet nye muligheder for din forening? (kursus) Uddannelsestilbud til frivillige en planlægningsworkshop Realkompetencer i frivilligt socialt arbejde hvordan synliggøre frivilliges kompetencer overfor omverdenen? (temadag) Geografisk placering og kursussteder I 2006 udvalgte Centret kursussteder med udgangspunkt i DSB s hovedtrafikårer. Det skete for at sikre, at frivillige fra alle steder i landet havde mulighed for at nå frem til kurserne. Med henblik på at sikre en rimelig geografisk spredning blev kurserne afholdt på kursussteder, der er placeret forskellige steder på denne strækning - nemlig: Sjælland: København, Brøndby, Høje Taastrup og Korsør Fyn: Odense og Middelfart Jylland: Fredericia, Vejle og Skanderborg 12

15 I vores praktiske planlægning af kursusudbudet prøver Centret endvidere at sikre, at minimum cirka 70 % kernekurser flyttes rundt mellem landsdelene i de forskellige kursussæsoner. Der har ikke været en større søgning til nogen kursussteder frem for andre. Det peger i retning af, at det er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne er tilfredse med. I 2006 har Centret været på besøgsrunde på de valgte kursussteder, dels for at introducere Centrets nye kursussekretær og dels for at sikre, at kursusstederne stadig kan leve op til Centrets krav om handicapegnethed m.v. 3.2 Udmelding og visitering Udmelding og markedsføring I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvor de har fået kendskab til Centrets kursusudbud. Fordelingen ser således ud (totaler kan vise mere end 100 %): Grafik 1: Hvordan har du fået kendskab til Centrets kursusudbud? Via egen forening Via internettet Via bladet Frivillig Via frivilligcentral Over en treårig periode er der en tendens til øget kendskab til kursusudbuddet via egen forening og et fald i kendskabet via bladet Frivillig og via frivilligcentral. Tabel 11: Viden om kursusudbuddet Viden Via egen forening 62,8 % 61,7 % 57 % Via internettet 16,0 % 19,7 % 16 % Via bladet Frivillig 12,7 % 14,5 % 18 % Via frivilligcentral 8,5 % 9,3 % 11 % Centret har en formodning om, at de elektroniske nyhedsbreve, som Centret udsender videreformidles via egen forening, idet Centret altid kan konstatere en kraftig vækst i kontakten til foreninger og frivillige efter udsendelse af et elektronisk nyhedsbrev med annoncering af eksempelvis et nyt kursuskatalog. Ved udgangen af 2006 var der modtagere af det elektroniske nyhedsbrev. 13

16 I både foråret og efteråret 2006 blev kursuskatalogerne trykt i et oplag på eksemplarer. Dette oplagstal har i 2006 passet fint, idet Centret kun endte med et mindre restlager for begge sæsoner. Kursuskatalogerne blev udsendt hhv. medio januar og medio august 2006 cirka én uge forud for åbningen af den elektroniske tilmelding til kursusudbuddet. Dette sker for at give foreningerne tid til at distribuere kursuskatalogerne internt og for at give de frivillige, som ønsker at indsende en skriftlig tilmelding, de samme muligheder som frivillige, der benytter sig af den elektroniske tilmelding. Centret udsender som standard kursuskataloger til frivillige sociale organisationer samt andre interessenter på det sociale og sundhedsmæssige felt (eksempelvis frivilligcentraler) samt til kommunale kontaktpersoner til det frivillige sociale arbejde. Endelig blev der lagt en elektronisk udgave af katalogerne på Centrets hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig kurserne, og der blev gjort opmærksom på kurserne og temadagene i Centrets blad Frivillig og i Centrets elektroniske nyhedsbreve. Tilmelding og visitering Centret indførte i 2005 et nyt elektronisk administrationsmodul for tilmeldinger til kurserne via internettet, og der blev udarbejdet en skriftlig/visuel vejledning for tilmelding via dette. Det skønnes, at tilmeldingerne til en kursussæson ligesom de foregående år, fordeler sig på 70 % elektroniske tilmeldinger via administrationsmodulet og 30 % tilmeldinger via den skriftlige tilmeldingskupon i kursuskataloget. Fra efteråret 2005 indførte Centret efter aftale med Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde en strammere visitationspolitik. Dette betød i 2006 at frivillige kun kunne deltage i ét kursus pr. kursussæson frem for som tidligere i flere kurser og temadage. Denne stramning har fungeret fint i den har mødt stor forståelse blandt deltagerne på kurserne, har givet flere forskellige deltagere adgang til kursusudbuddet og reduceret antallet af gengangere på kurserne. I 2006 fik 54 personer afslag på at deltage i kurser og temadage, heraf fik 22 personer afslag i foråret og 32 personer i efteråret Afslagene var begrundet i, at personerne ikke var en del af målgruppen for Centrets kursusudbud, nemlig frivillig i en frivillig social organisation. Tabel 12: Antal afslag Kursussæson Antal År År År At 54 personer fik afslag på deltagelse i 2006, er en stigning på godt 31 % i forhold til 2005, hvor i alt 41 personer fik afslag. Centret har ingen konkret forklaring på stigningen i afslag til deltagere udenfor målgruppen, men har en formodning om at det skyldes et generelt øget kendskab og søgning til kursusudbudet fra forskellige foreninger. 14

17 3.3 Efterspørgsel efter kurserne Belægningsprocent Der var i alt 1151 pladser til rådighed på de gennemførte kurser og temadage i 2006: Tabel 13: Antal pladser på gennemførte kurser og temadage Kursussæson Antal År År År Af de 1151 pladser i 2006 blev 785 pladser besat af kursister. Det medfører en belægningsprocent for 2006 på 68,2 %. Dette er et fald i forhold til tidligere år: Tabel 14: Belægningsprocent på kurser og temadag Kursussæson Procent År ,2 % År ,1 % År ,3 % Faldet i belægningsprocenten tilskriver Centret desværre det forhold, at flere af kurserne ikke fik den forventede søgning, men alligevel blev gennemført med et passende deltagerantal. Kurser og temadage med en for svag søgning blev aflyst (se afsnittet om Aflyste kurser og temadage ). Dette forhold gør sig udelukkende gældende i kernekurser i forenings og organisationsarbejde, hvor behovet for grundkurser i hvervning, projektudvikling, ledelse m.v. synes dækket de foregående sæsoner. Alle gennemførte kurser i brugerrettede aktiviteter havde stor søgning forud for afviklingstidspunktet, men der fandt dog afbud og udeblivelser blandt frivillige sted. Ventelister I foråret 2006 blev der oprettet venteliste til 20 af de 33 gennemførte aktiviteter, og i efteråret 2006 blev der oprettet venteliste til 15 af de 30 gennemførte kurser og temadage. Der blev i 2006 således oprettet venteliste på godt 55 % af de udbudte kurser og temadage. 324 personer meldte sig til en venteliste til kurserne og temadagene i I foråret meldte 201 personer sig til en venteliste, og 123 personer meldte sig til en venteliste i efteråret. Der er sket et fald på 21,7 % i antallet af frivillige på ventelister til kurser og temadage fra 2005 til

18 Presset på ventelisterne de seneste år har set således ud: Tabel 15: Antal på venteliste Kursussæson Antal År År År Faldet i antallet af personer på venteliste må tilskrives den strammere visitation til kursusudbuddet, altså at den enkelte frivillige kun kan deltage i én aktivitet, og at de frivillige prioriterer tilmelding til deres første prioriteter i kursusudbuddet. Tidligere deltagelse på kurserne Siden år 2005 har Centret spurgt deltagerne på det åbne kursusudbud, om de tidligere har deltaget på kurserne. Dette har vi gjort for at få øget indsigt i omfanget af gengangere på kurserne, men vi kan dog ikke sige noget om, hvor længe deres tidligere deltagelse ligger tilbage. For 2006 svarer 52,4 % af deltagerne, at de ikke tidligere har deltaget i det åbne kursusudbud. Herudover fordeler den tidligere deltagelse sig således: Grafik 2: Hvor mange gange har du tidligere deltaget på Center for frivilligt socialt arbejdes kursustilbud? Antal Ikke tidligere deltaget 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 6-9 gange gange 13 gange eller flere 16

19 Tabel 16: Tidligere deltagelse i kurser (i %) Tidligere deltagelse Ingen 52,4 51,1 1 gang 17,2 16,3 2 gange 10,3 10,7 3 gange 7,1 5,7 4 gange 4,1 5,4 5 gange 3,3 3,6 6 til 9 gange 3,6 4,9 10 til 12 gange 1,6 1,6 13 gange eller flere 0,5 0,6 Antallet af deltagere, som ikke tidligere eller kun én gang tidligere har deltaget i et kursus er steget fra 67,4 % i 2005 til 69,6 % i 2006, hvilket Centret blandt andet tilskriver de nye og strammere visitationsregler til kurserne (altså kun deltagelse på ét kursus pr. sæson), som giver plads til nye deltagere. Aflyste kurser og temadage I 2006 måtte Centret aflyse 10 udbudte aktiviteter nemlig 7 kurser og 3 temadage. Dette betød, at der i 2006 blev afviklet 53 aktiviteter ud af 63 planlagte. Til sammenligning måtte Centret aflyse 6 aktiviteter i 2005 og 5 aktiviteter i De aflyste aktiviteter i 2006 var følgende: Vedr. kommunalreformen: Kommunale sundhedscentre Sundhedsfremme og selvhjælp Rehabilitering Vedr. personale- og frivilligpolitik: Foreningen som arbejdsgiver Rekruttering af frivillige og planlægning af hverveindsatser Fastholdelse og udvikling af frivillige Realkompetencer i frivilligt socialt arbejde Vedr. nyudvikling: Netværkspilot Nytænkning ja! Men hvordan? Diverse: Grænser i frivilligarbejdet Det er Centrets vurdering, at aflysningen af de fleste kurser og temadage skyldes at nogle af temaerne ikke vakte genkendelse hos deltagerne. Søgningen til aktiviteter, der tematiserer kommunalreformen og frivillige organisationers handlemuligheder i forbindelse med denne, var meget ringe. Søgningen til kurserne vedrørende personale- og frivilligpolitik var også svag, men kan delvis forklares med at et par af kurserne var kendte kernekurser, som måske ikke længere havde en nyhedsinteresse. Endelig 17

20 var søgningen til et par kurser omkring nyudvikling svag, og et kursus om grænsesætning i det frivillige arbejde måtte aflyses på grund af sygdom hos underviser. Det overordnede billede er en vigende søgning til aktiviteter i omhandlende kommunalreformen og forenings- og organisationsarbejde, hvorimod alle kurser i brugerrettet arbejde blev gennemført i Dublering af kurser Grundet en særlig stor søgning til kurserne Personlige ressourcer og Krisepsykologi i foråret 2006 oprettede Centret i efteråret to kurser i hvert af disse emner. 3.4 Afbud, gebyrer m.v. Afbud I 2006 meldte 276 personer afbud til de gennemførte kurser og temadage. Det vil sige, at der i gennemsnit var 4,3 afbud pr. kursus. Som tallet viser, har vi modtaget færre afbud i 2006 i forhold til 2005, hvilket svarer til et fald på 23,5 %: Tabel 17: Antal afbud (gennemsnit pr. kursus) Kursussæson Antal År (4,3 %) År (5,8 %) År (5,7 %) Centret finder at faldet i gennemsnitlig antal afbud pr. kursus kan tilskrives den strammere visitationspolitik til kurserne i Centret anser dog fortsat antallet af afbud til kurserne som for højt. Effekt af afmeldingsgebyr Ligesom i de foregående år har Centret også i 2006 opereret med et gebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage inden kursusstart. Gebyret blev indført i 2001, og formålet er at tilskynde kursisterne til at undlade at melde afbud til kurserne eller at gøre det så tidligt som muligt. I 2006 udskrev Centret 67 afmeldingsgebyrer mod 91 i I 2006 har 26 personer dog været uforstående over for at skulle betale et sådant gebyr og har udeladt at gøre dette. Tabel 18: Antal afbud m. afmeldingsgebyrer Kursussæson Antal År År År

21 På Centret vurderes det, at afmeldingsgebyret ikke afholder kursisterne fra at melde sent afbud eller får dem til at gøre det tidligere, end hvis der ikke var et gebyr. Niveauet i antallet af afbud, der udløser gebyr, tegner dog over en flerårig periode til at være svagt faldende. Blacklistning Da Centret indførte afmeldingsgebyret i efteråret 2001, besluttede man også, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det indebærer, at man er udelukket fra deltagelse i Centrets kursusudbud i et år. Det gælder også for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2006 blev 26 personer således blacklistet, hvilket ligger på niveau med de foregående år: Tabel 19: Antal blacklistet Kursussæson Antal År År År Deltagernes tilhørsforhold I evalueringsskemaerne, som alle deltagere i kursusudbuddet udfylder, spørges de til, hvilken type forening eller organisation de kommer fra. Deltagernes tilhørsforhold fordeler sig for 2006 således: Grafik 3: Hvilken type organisation kommer du fra? Procent Sygdom/handicap Humanitær/kirkelig/social Børn/unge/familie Frivilligcentral Selvhjælpsprojekt Krisecenter Misbrug Pensionist/ældre Indvandre/flygtninge 19

22 I en sammenligning af de seneste tre år er der kun få ændringer i deltagernes sammensætning efter indsatsområde. Søgningen fra kirkelige og humanitære organisationer, børne-, unge- eller familieorganisation samt hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal har været stigende. Tabel 20: Deltagernes tilhørsforhold (type organisation) Tilhørsforhold Sygdoms og/eller handicaporganisation 18 % 23 % 27 % Humanitær eller kirkelig organisation 25 % 17 % 17 % Børne-, unge- eller familieorganisation 17 % 11 % 14 % Frivilligcentral 15 % 11 % 12 % Selvhjælpsprojekt 15 % 11 % 11 % Krisecenter 8 % 9 % 10 % Misbrugsforebyggende eller bekæmpende 8 % 6 % 4 % organisation Pensionist eller ældreorganisation 4 % 5 % 5 % Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal 8 % 3 % 5 % Note: Totalen kan give mere end 100 %, da nogle deltagere har sat kryds ved flere organisationstyper Af evalueringsskemaerne for 2006 fremgår det også, at 37 % af kursisterne kom fra en landsorganisation, 27 % kom fra en lokalafdeling af en landsorganisation, og 36 % kom fra en lokal organisation. Grafik 4: Hvilken organisatorisk type kommer du fra? Procent Landsorganisation Lokalafdeling af landsorganisation Lokal organisation 20