Tillæg til IT strategi April 2012
|
|
- Mogens Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg til IT strategi April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi ". Tillægget skal IKKE tilføje nye opgaver til den portefølje, der bliver peget på gennem de temaer, der blev peget på i strategien. Vi har vurderet på de erfaringer og det arbejde, der er gjort i kommunen gennem det sidste år. Med afsæt i dette ønsker vi med tillægget at "spidse pennen" og pege på, hvordan skolernes nystartede LC'er i samarbejde med skolens faggrupper kan udvikle på skolens tilgang til brugen af IT. Baggrund Ved udarbejdelse af IT strategi formulerede vi seks temaer, som skolerne blev anbefalet at være opmærksomme på: Det multimodale tekstbegreb Innovative læringsforløb Digitale læremidler Kommunikation, organisering og samarbejde Det pædagogiske læringscenter på nettet Teknologien som refleksionsværktøj Strategien blev udarbejdet med en bevidsthed om, at skolerne i skoleåret skulle bruge ressourcer på processen omkring arbejdet med en ny læringscentertanke. IT vejlederne skulle på vejlederkursus, og at en del vejledere skulle deltage i pd modulet "IT og medier" og yderligere indgå i udarbejdelse af handleplan for læsning og skrivning. Derfor ønskede vi i IT strategigruppen ikke at formulere en strategi, der låste arbejdet med udvikling af IT området for meget. I stedet valgte vi modellen med de ovennævnte temaer, idet vi samtidig lagde vægt på, at strategien skal være et dynamisk dokument, der bliver udviklet på hvert år. IT strategien skal således afspejle den virkelighed som vi opererer i: Et område i konstant og hurtig udvikling. Fra skolebibliotek til læringscenter Arbejdet med dette projekt har krævet en del ressourcer og stor omstillingsparathed af de implicerede parter. De enkelte læringscentre arbejder på at etablere nye praksisser på skolen, og det er i mange sammenhænge svært at fastlægge, hvordan arbejdsområder formuleres og fordeles mellem LC medarbejderne så hensigtsmæssigt som muligt. I denne skrivelse er der fokus på teknologien - IT og medier - men man skal være opmærksom på, at vi hermed ikke "blot" henvender os til én bestemt person, IT vejlederen, men i højere grad end tidligere henvender vi os til LC medarbejderne som et team. Tillæg til IT strategi Side 1
2 Anbefalede fokusområder i forhold til de opstillede temaer Eftersom vi ønsker at skabe afgørende forbedringer i udnyttelsen af teknologi til fremme af elevernes læring, skal skolerne sikre tilgængelighed til velfungerende teknologi, men dette er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt. Skolerne bør sikre en "rimelig fælles forståelse" for skolens læringssyn, og samtidig skabe rum for, at skolernes medarbejdere inden for de enkelte fag får diskuteret og videndelt om, hvordan IT og medier kan fremme læringen i netop deres fag og på tværs af fagene. Vi vælger derfor at pege på fire områder, der bør tildeles fokus: 1. Skolens læringssyn 2. Fagenes IT didaktik 3. Digitale læremidler 4. Lærende fællesskaber I de følgende afsnit argumenteres for valget af fokusområder, der redegøres for en del af Pædagogisk UdviklingsCenters planlagte tilbud, og der gives forslag til tilbud fra skolernes LC'er. Valget af fokusområder er som sagt ikke et forsøg på at pålægge skolerne nye arbejdsopgaver. De skal ses som værktøjer der sikrer, at alle lærere på alle skoler får en forståelse af, hvordan teknologien kan fremme elevernes læring. De valgte fokusområder vil samtidig skabe rum for - lokalt og fælleskommunalt - at sætte de kompetencer i spil, som deltagerne i årets vejlederkurser og pd-modulet "IT og mediepædagogik" har erhvervet. Horsens, april 2012 Den kommunale it strategigruppe Inge Johanne Andersen, afdelingsleder Langmarkskolen Torben A. Hansen, viceinspektør Lundskolen Dan G. Søgård, inspektør Højvangskolen Bjarne Hermansen, viceinspektør Hovedgård skole Margit W. Nielsen, inspektør Hattingskolen Flemming L. Smith, leder PUC Torben Baunsø, IT konsulent Tillæg til IT strategi Side 2
3 1. Skolens læringssyn De fire fokusområder Svært emne - men også vigtigt når vi taler om IT og medier. Med udviklingen af internettet, information lige ved hånden, avancerede søgemaskiner, Web 2.0 værktøjer og kraftfulde kommunikationsværktøjer er der basis for at "gentænke" fagenes didaktik, og dette kan med fordel indledes med en fælles afklaring af, hvordan skolen ønsker at arbejde med elevernes læring. I bogen Didaktik 2.0 peger man bl.a. på, at "det at finde og reproducere fakta er blevet en trivialitet i videnssamfundet, som slet ikke udfordrer eleverne i tilstrækkelig grad. Vidensmålene må derfor fra planlægningsstart også indeholde anvendelsesorienterede, analytiske og perspektiverende faglige målsætninger. Dette er ikke helt nemt i en skole, hvor den didaktiske rutine med emner og faktaviden er en del af alle læreres og elevers skolesocialisering." Skolernes medarbejdere skal se med nye øjne på deres egen praksis og vurdere, om man "tanker informationer" på eleverne, eller om man rent faktisk udnytter teknologien til at give eleverne nye tilgange til at indsamle information og reflektere over og præsentere deres viden, således at de motiveres i arbejdet og samtidig lærer på højest muligt niveau. Samtidig bør man overveje, om det er muligt bl.a. med teknologiens multimodale hjælpemidler at organisere undervisningen på nye måder, der i højere grad end tidligere inkluderer alle elever. Hvad gør PUC? 6. september og 1. november 2012 kl Temaeftermiddage om Læringssyn og inklusion Anbefalinger til skolernes LC'er Oplæg og debat i afdelinger / på pæd. råd om skolens læringssyn. Hvordan sikrer vi god læring? Arbejdet med emnet fortsættes i fagudvalg. På de skoler, der har deltaget i FLL, har en række kolleger arbejdet med afsæt i tanker omkring innovation størst mulig elevaktivitet elevernes selvstændige handling og styring af processer samarbejde autentisk kommunikation adgang til at skabe, producere og eksperimentere Kollegerne kan fortælle om deres oplevelse af projektet på afdelingsmøder / pæd. råd, og med afsæt i disse erfaringer kan kollegerne debattere, hvordan klasserne bedst muligt benytter arbejdsformen. Tillæg til IT strategi Side 3
4 2. Fagenes IT didaktik Da vi udarbejdede IT strategi , anbefalede vi bl.a., at "Læringscentrene organiserer møder for skolernes fagteams, hvor deltagerne udveksler erfaringer omkring brug af digitale læremidler". På nogle skoler er denne vidensudveksling formaliseret, mens organiseringen af videndelingen på mange skoler er mere tilfældig. I juni 2011 udkom "Slagelse rapporten". Læremiddel.dk - Nationalt Videncenter for Læremidler har for Slagelse kommune gennemført en kortlægning af potentialer og barrierer for integration af IT i fagene i Slagelse Kommunes skoler. Man kan i Horsens nikke genkendende til en del af rapportens konklusioner og dermed også med udbytte forholde sig til dens anbefalinger. I et afsnit om "Skolekulturens prioritering af en fælles forpligtende og opdateret faglighed" skrives bl.a.: "Ser man alene på, hvilke typer af samarbejde, som lærerne er forpligtiget til at prioritere, på skoleledelsernes forventningsstrukturer til lærernes arbejde og mere generelt på kommunens valg af indsatsområder, tegner undersøgelsen et billede af en skolekultur, hvor det fagfaglige samarbejde ikke har samme opmærksomhed fra ledelsesside som andre af skolens sammenknytningsstrategier (eks. indsats omkring brug af CL og inklusion). En skolekultur, som ikke er karakteriseret ved en fælles forpligtigende kollegial og faglig videndeling, fremstår i undersøgelsen derfor som en barriere for at kunne udnytte de potentialer, der består i, at skolerne allerede "in house" har den viden til rådighed, som er en forudsætning for, at alle lærere kan integrere IT i deres faglige undervisning." Som konsekvens af bl.a. dette faktum anbefaler rapporten bl.a.: "at den IT-faglige vejledning knyttes langt tættere til fagene. Dette kan gøres ved f.eks., at de faglige vejledere også har opgaven at lave IT-faglig vejledning, og i den forbindelse bør denne funktion styrkes og kravene til funktionen udvides". Anbefalingen skal kombineres med det faktum, at man fra mange sider i debatten omkring IT i skolen peger på vigtigheden af, at fagene får debatteret deres didaktik i lyset af de muligheder, som IT har åbnet for. Vi bør i Horsens sikre, at der skabes rum for en formel videndeling, således at den store faglige viden, som lærere på skolen besidder, bliver delt og udnyttet på skolen som helhed, samtidig med at potentialet i IT inddrages og udnyttes optimalt. Hvad gør PUC? Møde 6. december kl IT-didaktik for LC-vejledere og faggrupperepræsentanter Dansk Formål: Skabe en fælles forståelse for, hvordan vejlederne kan støtte faggrupperne i deres arbejde med at udnytte IT i faget mhp. at tilgodese danskspecifikke værktøjer, "nyt" læringssyn, multimodal tilgang og nye samarbejdsformer. Best practice eksempler. Møde 10. Januar kl IT-didaktik for LC-vejledere, matematikvejledere og faggrupperepræsentanter Matematik Formål: Skabe en fælles forståelse for, hvordan vejlederne kan støtte faggrupperne i deres arbejde med at udnytte IT i faget mhp. at tilgodese matematikspecifikke værktøjer,"nyt" Tillæg til IT strategi Side 4
5 læringssyn, multimodal tilgang og nye samarbejdsformer. Best practice eksempler. Anbefalinger til skolernes LC'er Fagudvalgsmøder med LC deltagelse på skolen, hvor man får debatteret skolens / fagets læringssyn, og hvordan man skal bruge IT til at fremme elevernes læring. I samarbejde med fagudvalgene udarbejdes en oversigt over skolens digitale læremidler (se også "3. Digitale læremidler"). Den enkelte skole afgør, hvordan indsatsen skaleres: Antal deltagende fag og årgange. I forlængelse af møderne kan de deltagende lærere i udvalgte klasser / årgange udarbejde et "eksemplarisk læringsforløb" (se også "4. Lærende fællesskaber"). Tillæg til IT strategi Side 5
6 3. Digitale læremidler Teknologien har gjort det nemt at tilgå "alverdens information", og denne information er tilgængeliggjort via mange modaliteter, både gennem tekst, billeder, lyd og video. Samtidig er der dukket en række Web 2.0 værktøjer op, som eleverne med fordel kan benytte, når information skal bearbejdes, remedieres (udtryk ændres fra f.eks. skrift til lyd eller video) og præsenteres. Nogle databaser og Web 2.0 værktøjer er didaktiseret med undervisning for øje, mens rigtig mange kræver, at læreren foretager en didaktisering af materialet, så det kan benyttes i relevante sammenhænge sammen med klasserne. Tilbudene stiger eksponentielt, og der er ikke tegn på, at denne stigningstakt vil aftage - tværtimod. Mangfoldigheden i tilbud stiller store krav til lærerne, når velegnede læremidler skal vælges, afprøves og sættes i drift i klassen. Skolernes læringscentre får en central rolle her, da de skal have et godt overblik over relevante værktøjer, så de kan vejlede lærerne og i nogle situationer medvirke aktivt i klasserne ved introduktion af nye værktøjer. Hvad gør PUC? Møde for skolebibliotekarer 23. August KMD Education / Materialeplatformen Intro til platformene. Hvilke platforme vil vi benytte, og hvordan kommer vi i gang på skolerne? Møde for IT vejledere 3. Oktober Workshop - Google Apps Præsentation af en række værktøjer og egenskaber i Google Apps. Eksempler på anvendelse til produktion, samarbejde og videndeling. Møde for IT vejledere 13. November Digitalt samarbejde og videndeling Hvilke værktøjer kan vi bringe i spil i forhold til samarbejde og videndeling (elever lærere skoler) Møde for skolebibliotekarer 29. November Læremidler Anbefalinger til læringscentret, fællessamlingen og CFU Digitale nettjenester Nye tjenester præsenteres Møde for IT vejledere 12. December Workshop Smartboard Hvordan kan man benytte Smartboardet som en interaktiv del af klassens digitale arbejde Møde for IT vejledere 15. Januar Workshop - Skoletube Tilgodese mange forskellige udtryksformer. Tillæg til IT strategi Side 6
7 Benyt elevernes produkter i en autentisk kommunikation. Møde for IT vejledere 19. Februar ipads Videndeling. Apps der "gør en forskel". Eksempler på skolers brug af ipads. Møde for skolebibliotekarer 23. Maj Læremidler Anbefalinger til læringscentret, fællessamlingen og CFU Digitale nettjenester Nye tjenester præsenteres. Opsamling på KMD Education/Materialeplatformen Anbefalinger til skolernes LC'er I samarbejde med fagudvalgene udarbejdes en oversigt over skolens digitale læremidler. Oversigten søges opdelt efter målgruppe: Fag og aldersgruppe Afholde workshops for medarbejdergrupper omkring udvalgte læremidler Tillæg til IT strategi Side 7
8 4. Lærende fællesskaber Gennem mange år har skolebibliotek og IT vejledere gennemført kurser, workshops og cafeeftermiddage for skolernes medarbejdere med det formål at udbrede viden om IT værktøjer og deres mulige benyttelse i undervisningen. Sideløbende med kurserne har vejlederne tilbudt deres sparring i årgangs- og fag-teams. Erfaringerne viser, at arrangementerne ofte har "behersket søgning", afsmitningen på arbejdet i klasserne er også "behersket", og IT vejlederen vejleder (selvfølgelig) med størst kompetence inden for sine egne fag, mens vejledningen i forhold til andre fag bliver mindre kompetent. Erfaringen er ikke en isoleret Horsens-erfaring. Billedet er enslydende fra resten af landet. Slagelse rapporten peger på, at rigtig mange lærere lærer mere om integration af IT i fagene gennem samarbejdet med kompetente kolleger, end de gør gennem IT vejlederne, eftersom IT vejledernes fag-faglige kompetencer som sagt oftest er knyttet sammen med "deres egne" fag. Dette uformelle samarbejde er prisværdigt og uundværligt, men samtidig er det uheldigt for skolen som organisation, at samarbejdet med IT kvalificerede faglærere i høj grad beror på tilfældigheder, hvorfor organisationens læring på IT området også vil bero på tilfældigheder. Konsekvensen af disse enslydende erfaringer er, at PUC og skolens læringscentre skal forsøge at etablere nye udviklings- og kursustilbud omkring IT, der knyttes tæt op mod lærernes daglige praksis, og som samtidig støttes i form af formel etablering af lærende fællesskaber. Som det fremgår af "2. Fagenes IT didaktik", anbefaler vi, at lærernes IT didaktiske overvejelser inden for fagene formaliseres. Samtidig vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis resultatet af arbejdet i disse lærende fællesskaber synliggøres eksempelvis på et website eller en blog, således at skolen får skabt billeder på, hvordan IT kan gøre en forskel. Hvad gør PUC? Møde for IT vejledere 13. November Digitalt samarbejde og videndeling Hvilke værktøjer kan vi bringe i spil i forhold til samarbejde og videndeling (elever lærere skoler) Anbefalinger til skolernes LC'er LC opretter en skoleblog eller et website til videndeling omkring læringsforløb (målgruppe lærerne). I forlængelse af møderne i fagudvalgene (forrige afsnit) kan deltagende lærere på klasseeller årgangsbasis udarbejde og gennemføre et "eksemplarisk læringsforløb". Forløbet beskrives og dokumenteres med elevprodukter på bloggen. LC opretter en skoleblog eller et website til videndeling omkring bøger, projekter og medier (målgruppe eleverne). LC sammensætter en redaktionsgruppe med deltagelse fra LC gruppen og interesserede elever. Bloggen skal være eksemplarisk, idet der her skal være rum til, at eleverne udvælger og fortæller om emner, der interesserer dem. Bloggen kan forhåbentlig inspirere klasserne til at oprette "klassens blog". Tillæg til IT strategi Side 8
9 Nogle henvisninger Fremtidens skole Kronik om fremtidens skole trykt i Fyns Stiftstidende. Jeppe Bundsgaard Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune (juni 2011) kolens_fag_i_slagelse_kommune.pdf Didaktik Læremiddelkultur mellem tradition og innovation Kap. 2: Didaktik Et nødvendigt paradigmeskift Kap. 3: Didaktik Didaktisk design for skolen i vidensamfundet Tillæg til IT strategi Side 9
Kompetenceplan for LC-netværket
Kompetenceplan for LC-netværket År 2012-13 Dato: 13. juli 2012 Kompetenceplan for LC-netværket 2012-13 Oversigten på næste side indeholder datoer, tidspunkter og kort information om indhold/tema for netværksmøderne
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSkolebiblioteket og skolen som læringscenter
, 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereI projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.
Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereLÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSlip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Læs mereForslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015
½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereIKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014
IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDigital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet Vejle den 19.11.2012 Birgitte Holm Sørensen Forskningslab: IT og Læringsdesign (ILD) Aalborg Universitet København Mastermodul IKT og læring i folkeskolen
Læs mereBaggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.
Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereSkoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09
Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling
Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKom til digitale inspirationsdage
Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereIt projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler
It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereMere IT i folkeskolen
Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereMøder i læringscenterteamets netværk
Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes
Læs mereIT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP
IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del
Læs mereDel din viden. Skolelederseminar marts 2015
Del din viden Skolelederseminar marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret
Læs mereUddannelsesplan EUD-IT
Uddannelsesplan EUD-IT Navn: Keld Lund Andersen Adresse: Hjortshøjparken 82 By: Hjortshøj Tlf.: 86 22 22 75 E-mail: kla@ats.dk Ansættelsesskole: Aarhus tekniske Skole Undervisningsområde: Mediegrafisk
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereGreve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDigital Dannelse i Prinsesseparken
Handleplan for Digital Dannelse Vi lever i et vidensamfund, hvor internettet og digitale medier spiller en stor rolle i vores hverdag. Med henblik på at skabe kompetente medborgere, er de digitale medier
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereEfterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet
Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig tjuulr@gmail.com Twitter: @trinejr Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mere