Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind
|
|
- Sigrid Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Botaniske undersøgelser 2011 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne er indhentet fra hhv. Phønixområdet og ved Bjerggårdssøen. I Phønixområdet udføres undersøgelserne med henblik på at kunne følge virkningen af høslet. Ved Bjerggårdssøen følges successionen på en grusoverflade efter grusgravningens ophør. 1.2 De to undersøgte områder I 2011 er undersøgelserne foretaget i de to ovennævnte områder i Tarup-Davinde Grusgrave. Det undersøgte område ved Phønix er beliggende mellem skoven og Stenværkssøen (figur 1). Det undersøgte område ved Bjerggårdssøen er den østlige skråning (figur 2) Phønix Naturtypen i Phønix kan karakteriseres som græsland. Græsland er bl.a. kendetegnet ved planter som har tilpasset sig varme og tørre levesteder, som holdes lysåbne gennem græsning og/eller høslet, hvoraf sidstnævnte er tilfældet i Phønixområdet. Området har ikke tidligere været tilført næring, og høslet forekommer hver sommer, i år d. 14/8. Der er via Naturbeslyttelseslovens 16 om søbeskyttelseslinjer forbud mod ændringer i Phønix fra søbredden af Stenværkssøen og 150 meter ud i området. Høslet har i områderne P3 og P4 i Phønix fundet sted siden 2005, dog med undtagelse af P4 i Bjerggårdssøen Successionen på den østlige skråning af Bjerggårdssøen er fulgt siden Råjorden på den udjævnede skråning består af moræne og grus. 2. Metode 2.1 Phønix Tidligere er områderne P1-P4 blevet undersøgt ved Phønix (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). I år undersøges kun P3 og P4, da P1 ikke længere vurderes egnet til kontrolområde, samt i P2 fandt sidste registrering sted i Til optælling af arter i Phønixområdet er Raunkiær-cirklingmetoden anvendt. Metoden egner sig til undersøgelse frekvensen af arter, samt artsdiversiteten i områder med lavere urtevegetation, samt hvor vegetationen har en nogenlunde homogen sammensætning. Den anvendte raunkiærcirkel har et areal på 0,1 m 2. I Phønix er cirklerne lagt tilfældigt ud i de undersøgte områder P3 og P4. Det er noteret hvilke arter der forekommer i de forskellige cirkler. Ud fra disse omlysninger er hyppigheden af arterne beregnet, mens Shannon-Wiener indeks er anvendt til beregning af artsdiversiteten i områderne. I P3 er der udlagt 30 cirkler, mens der i P4 er udlagt
2 cirkler. Arter der forekommer i de undersøgte områder, men som ikke er registreret indenfor cirklerne, noteres med + i tabellen som viser hyppigheden af arterne. Undersøgelserne har fundet sted d og d P4 P3 Figur 1 De undersøgte områder P3 og P4 er indtegnet med rødt. 2.2 Bjerggårdssøen Ved Bjerggårdssøen er Raunkiær-cirkling metoden anvendt indenfor 3 lineære transekter på den østlige skråning af søen. Transekterne løber fra grusvejen og ned langs skråningen til bredden af Bjerggårdssøen. Strækningen er 35 m lang og her er for hver meter fra grusvejen ned mod søen, lagt en raunkiærcirkel, hvori arterne er registreret. De tre transekter er lagt med 5 meters mellemrum. Registreringerne fra cirklerne langs de tre transekter er behandlet samlet. Igen er arter som ikke er fundet indenfor cirklerne, registreret med + i tabellen over hyppigheden af arterne
3 Figur 2 Transektområdet ved Bjerggårdssøen. Det undersøgte område er indtegnet med rødt. Der er udarbejdet et plantenetværk over vegetationen ved Bjerggårdssøen. Plantenetværket viser interaktionen mellem planterne i det undersøgte område som har et areal på 35*15 meter. Dybden svarer til strækningen fra grusvejen ned til søen på 35 meter, mens bredden af området svarer til den samlede afstand mellem transekterne, dvs. 15 meter. Til udarbejdelsen af plantenetværket er der på individbasis registreret naboskab til planterne i området. Naboskab er, for så vidt det har været muligt, registreret for 10 individer af hver planteart. For planter med en meget lav hyppighed er det størst mulige antal naboskaber registreret. Plantenetværket er lavet i programmet Pajek. Bemærk at ikke alle planter i artslisten (tabellen over hyppigheden af arterne), findes i plantenetværket. Dette skyldes at arterne er fundet udenfor det undersøgte område på 35*15 meter, som er anvendt til udarbejdelsen af plantenetværket. Undersøgelserne ved Bjerggårdssøen har fundet sted d , d samt d Resultater 3.1 Phønix P3 P4 Rød Svingel Festuca rubra ssp. rubra Almindelig hundegræs Dactylis glomerata Draphavre Arrhenatherum elatius var. Elatius Lancet-vejbred Plantago lanceolata 36,7 55 Almindelig røllike Achillea millefolium ssp. millefolium
4 Gul kløver Trifolium campestre 73,3 25 Følfod Tussilago farfara + + Grå-bynke Artemisia vulgaris var. vulgaris 3,3 + Alsike-kløver Trifolium hybridum ssp. hybridum + - Kruset skræppe Rumex crispus + - Vild gulerod Daucus carota L Eng-brandbæger Senecio jacobaea 13,3 - Håret høgeurt Hieracium pilosella 3,3 - Mælkebøtte sp. Taraxacum sp Rød-kløver Trifolium pratense 33,3 - Tag-høgeskæg Crepis tectorum L. + + Mark-forglemmigej Myosotis arvensis + 5 Ager-padderok Equisetum arvense + 50 Krybende potentil Potentilla reptans - + Ager-tidsel Cirsium arvense + 15 Hvid okseøje Chrysanthemum segetum 13,3 - Gåse-potentil Potentilla anserina - - Mark-stenkløver Melilotus officinalis + - Gul snerre* Galium verum + + Almindelig hvidtjørn* Crataegus laevigata - - Vortebirk* Betula pendula + + Almindelig syre Rumex acetosa ssp. acetosa 3,3 5 Lodden pil* Salix dasyclados + - Rasperu brombær Rubus radula + 45 Femhannet hønsetarm Cerastium sp. 13,3 - Tofrøet vikke Vicia hirsuta + - Gærde-vikke Vicia sepium var. sepium 6,7 5 Rundbælg Anthyllis vulneraria 56,7 10 Cikorie Cichorium intybus + + Bugtet kløver Trifolium medium 3,3 + Hvene sp.* Agrostis sp. - 5 Rose sp.* Rosa sp. + - Dueurt sp. Epilobium sp. + - Almindelig kællingetand Lotus corniculatus 13,3 - Mørk kongelys Verbascum nigrum - + Glat vejbred* Plantago major - + Eng rottehale* Phleum pratense ssp. pratense + + Almindelig gederams Epilobium augustifolium - + Mark krageklo Ononis spinosa ssp. spinosa - + Tagrør Phragmites australis - + Glansbladet hæg Prunus serotina - + Bitter bakkestjerne Erigeron acer ssp. Acer 3,3 5 Havtorn* Hippophae rhamniodes - + Horse-tidsel Cirsium vulgare - 15 Mirabel* Prunus cerasifera
5 Vild kørvel Anthriscus sylvestris - 10 Star sp. Carex sp. + 5 Skræppe sp. Rumex sp. - + Aften pragtstjerne* Silene latifolia - + Vinterkarse sp.* Lepidium sp. - + Gul fladbælg* Lathyrus pratensis - + Muse-vikke Vicia cracca - 25 Båndpil* Salix viminalis - + Lancetbladet pil* Salix smithiana - + Bakke-forglemmigej* Myosotis ramosissima - 25 Almindelig guldregn* Laburnum anagyroides - + Hvid stenkløver Melilotus albus - + Almindelig pastinak Pastinaca sativa - 20 Hare-kløver Trifolium arvense 13,3 - Salomons lysstage Lepidium campestre - + Prikbladet perikon Hypericum perforatum - + Pil sp.* Salix sp. - + Skov-fyr* Pinus sylvestris - + Rejnfan Tanacetum vulgare 73,3 45 Humle-sneglebælg Medicago lupulina 53,3 - Håret star Carex hirta - 20 Grønblomstret bjørneklo Heracleum sphondylium ssp. sibiricum - 15 Pyrenæisk storkenæb Geranium pyrenaiccum - - Rank vejsennep* Sisymbrium officinale - - Tabel 1 Arter markeret med * er nye arter fundet siden de sidste undersøgelser i Arter som har fået - i begge områder, er fundet i Phønixområdet lige omkring områderne P3 og P4. P P Rundbælg Humle-sneglebælg Rejnfan Almindelig kællingetand Lancet-vejbred Eng-brandbæger Tabel 2 Tilbagegang og fremgang for de typiske overdrevsarter i P3 og P4. Tallene er angivet i frekvensprocent. For arter hvor fremgangen eller tilbagegangen har været særlig markant, er tallene markeret med fed. Frekvensprocenten for Rundbælg, men også Rejnfan, er i P3 steget markant fra (tabel 2). Lancet-vejbred er derimod gået stærkt tilbage, mens Almindelig kællingetand er gået frem. I P4-5 -
6 ses den mest markante tilbagegang for de typiske overdrevsarter for Eng-brandbæger, som fra er faldet fra Bjerggårdssøen Registreringer i cirklerne Dansk navn Latinsk navn Antal cirkler (%) Almindelig hundegræs Dactylis glomerata 7,6 Draphavre* Arrhenatherum elatius var. elatius 50,5 Fløjlsgræs Holcus lanatus 18,1 Vild gulerod Daucus carota L. 44,8 Tag-høgeskæg Crepis tectorum L. 25,7 Ager-tidsel Cirsium arvense 2,9 Almindelig røllike Achillea millefolium ssp. millefolium 21,9 Almindelig kongepen* Hypochoeris radicata 31,4 Lancet-vejbred Plantago lanceolata 35,2 Pyrenæisk storkenæb Geranium pyrenaiccum 0,9 Almindelig syre Rumex acetosa ssp. acetosa 9,5 Grå-bynke Artemisia vulgaris var. vulgaris 33,3 Tofrøet vikke Vicia hirsuta 4,8 Mælkebøtte sp. Taraxacum sp. 32,4 Ager-padderok Equisetum arvense 34,3 Eng-gedeskæg* Tragopogon pratensis 19,0 Gåse-Potentil Potentilla anserina 4,8 Følfod Tussilago farfara 3,8 Humle-sneglebælg Medicago lupulina 14,3 Rød-kløver Trifolium pratense 16,2 Bitter bakkestjerne* Erigeron acer ssp. Acer 5,7 Aften-pragtstjerne* Silene latifolia 2,9 Femhannet hønsetarm Ceastitium semidecandrum 15,2 Almindelig rajgræs Lolium perenne 21,0 Håret høgeurt Hieracium pilosella 4,8 Gærde-vikke* Vicia sepium var. sepium 8,6 Hare-kløver* Trifolium arvense 6,7 Lav ranunkel Ranuncula repens 1,9 Alsike-kløver Trifolium hybridum ssp. hybridum 4,8 Horse-tidsel Cirsium vulgare 3,8 Almindelig rapgræs Poa trivialis 14,3 Kanadisk bakkestjerne Conyza canadensis 17,1 Bakke forglemmigej* Myosotis ramosissima 0,9 Gul kløver* Trifolium campestre 2,9 Vikke sp. Vicia sp. 6,7 Græs sp. 5,7 Fundet på den østlige skråning i øvrigt Hvid stenkløver* Melilotus albus - 6 -
7 Musevikke Lodden dueurt Glat dueurt Dueurt sp. Glat vejbred Sommerfuglebusk Tagrør Krybhvene* Butbladet skræppe Kruset skræppe Hvid-kløver Prikbladet perikon Agersnerle* Almindelig hvidtjørn* Lugtløs kamille* Bånd-pil* Lodden pil* Rasperu brombær* Foder-lucerne Almindelig gederams Rød svingel* Bugtet kløver* Rottehale sp.* Siv sp. Valmue sp.* Skræppe sp. Tidsel sp. Vicia cracca Epilobium hirsutum Epilobrium montanum Epilobium sp. Plantago major Beddleja davidii Phragmites australis Agrostis stolonifera Rumex obtusifolius ssp. obtusifolius Rumex crispus Trifolium repens Hypericum perforatum Convolvilus arvensis Crataegus laevigata Matricaria perforata Salix viminalis Salix dasyclados Rubus radula Medicago sativa Epilobium augustifolium Festuca rubra ssp. rubra Trifolium medium Phleum sp. Juncus sp. Papaver sp. Rumex sp. Tabel 3 Arter fundet i antal cirkler (%) på den østlige skråning af Bjerggårdssøen, samt arter fundet udenfor cirklerne på skråningen. Der er i alt registreret 64 arter på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen. Tegnet * angiver nye arter sammenlignet med de sidste undersøgelser foretaget i Ved Bjerggårdssøen på den østlige skråning er der indenfor cirklerne i alt fundet 36 arter, mens der udenfor cirklerne, samt i arealet omkring det undersøgte område på den østlige skråning af Bjerggårdssøen, er fundet 28 arter (tabel 3). Af arterne i cirklerne er 9 af dem nye sammenlignet med 12 nye arter i 2008 og 16 nye arter i 2006 (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008)
8 Figur 3 Hyppigheden af arterne på den østlige skråning af Bjerggårdssøen. På den østlige skråning af Bjerggårdssøen er arterne Draphavre, Vild gulerod, Almindelig kongepen, Lancet-vejbred, Grå-bynke og Ager-padderok de mest hyppige arter (figur 3). De har alle en hyppighed på over 0,
9 - 9 - Figur 4 Plante-plantenetværk for arterne på den østlige skråning vedbjerggårdssøen.
10 Det gennemsnitlige antal links for arterne på den østlige skråning ved Bjerggårdssøen, er 8,55 (figur 4). Dvs. planterne på skråningen gennemsnitligt interagerer med 8,5 andre plantearter. Kun 12 ud af de 40 arter i netværket interagerer med sig selv. Variansen for interaktionerne er på 40,2, hvilket vil sige, at der er langt fra det højst antal registrerede interaktioner for en art i netværket, til det lavest registrerede interaktioner for en art. Tætheden i netværket er beregnet til 21%. Tætheden angiver det maksimalt mulige antal interaktioner i netværket (dvs. hvis alle plantearterne interagerede med hinanden ville tætheden være 100%). Kliketheden i netværket er beregnet til 0,3. Dette tal er et mål for hvor mange af planterne i området, der interagerer med de planter, som interagerer med de samme planter, de selv interagerer med. Et mål for om planterne har kontakt med hinandens kontakter. Tallet kan maksimalt være lig med 1, hvilket er tilfældet i plante-plantenetværk, hvor alle planterne interagerer med hinanden og hinandens naboer. Shannon-Wiener-indeks, et udtryk for artsdiversiteten, er for området beregnet til 3,22. Eveness, et mål for hvor lige hyppigheden af arterne, er beregnet til 0,88. Hvis alle arter er ligeligt repræsenteret i området er dette tal lig med 1. En Eveness i området på 0,88 fortæller altså at arterne i området er ret ligeligt repræsenteret. 4. Diskussion 4.1 Phønix Fra 2005 til 2008 steg antallet af arter i P3 fra 30 til 42 (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). I 2011 er antallet af arter i P3 talt op til 41, hvilket vil sige, at der ikke er nogen yderligere stigning i antallet af arter siden sidste optælling i Nye arter siden 2008 er bl.a. Vortebirk, Lodden pil, Gul snerre, en rose og Eng-rottehale. De resterende arter er arter, som også blev fundet i 2008, dvs. artssammensætningen har ikke ændret sig betydeligt i P3. Frekvensprocenten af Rød svingel er faldet fra knap 90 til 70 fra , og arten er dermed nede på samme niveau som i 2006 (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). Rød svingel er altså ikke længere en dominerende art i P3, hvilket ville have krævet en frekvensprocent på over 80. I P3 har frekvensprocenten af Rejnfan steget fra 37 i 2008 til 73 i 2011, og arten forekommer altså i næsten det dobbelte antal cirkler i år, end ved sidste optælling i Arten er altså ikke som ønsket i tilbagegang i området på trods af den årlige høslet. Til gengæld er frekvensprocenten af arterne Rundbælg og Almindelig kællingetand, steget fra , hvilket er en positiv udvikling i forhold til ønsket om at bevare og fremme tilstedeværelsen af disse karakteristiske overdrevsarter. I P4 steg antallet af arter fra 30 til 42 i perioden (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). Antallet i 2011 er steget yderligere til 54 arter. En væsentlig forskel i artssammensætningen, samt en mulig forklaring på stigning i antallet af arter, afspejles i ny medregning af forvedede urter, herunder bl.a. Vortebirk, Mirabel, Havtorn, Båndpil og Skov-fyr. Overdrevsgræssen Draphavre er fortsat i stigning i P4, og har i år en frekvensprocent på 95, mens Almindelig hundegræs med sin frekvensprocent på 2,5 i 2008, i år er gået frem til en frekvensprocent på
11 4.2 Bjerggårdssøen I cirklerne er der i år fundet 36 arter, hvilket er færre end i 2008, hvor der blev fundet 44. Udviklingen stemmer overnes med det faktum, at konkurrence gradvist gennem trinene af succession, øges og får større indflydelse på opbygningen og struktureringen af plantesamfundet i området (Chapin, 1994), (Pugnaire & Luque, 2001). Denne virkning sker som følge af en øget plantedensitet, samt hermed større krav til planterne i forhold til at kunne klare sig i mængden af andre plantearter. Konkurrencen kan styres af både biotiske faktorer som fx interaktioner med andre planter, plantetæthed m.fl., samt abiotiske faktorer som næringsoptag, lys m.fl. Fra 2005 til 2008 er frekvenshyppigheden af Følfod faldet, ikke blot langs transekterne i det undersøgte område, men også generelt (naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, 2008). I 2011 har Følfod en generel frekvenshyppighed på 3,8 i transekterne, hvilket betyder at arten ikke har vundet yderligere frem siden Vild gulerod som har været i fremgang fra , er fortsat i fremgang, og findes dette år som en af de hyppigste arter på skråningen. Arterne med den største hyppighed på skråningen er i år Draphavre, Vild gulerod, Almindelig kongepen, Grå-bynke, en mælkebøtteart og Ager-padderok. Konklusion 5.1 Phønix Virkningen af høslet slår igennem på nogle punkter og ikke på andre. Den vigtige art Rundbælg er i stærk fremgang, og Almindelig kællingetand vinder ligeledes frem. Samtidig er en art som Rejnfan i meget stærk fremgang, hvilket er mindre positivt. Vegetationen i P4 er generelt meget høj, og arealet domineres efterhånden af Rasperu brombær (frekvensprocent 45), ligesom der findes en del eksemplarer af Grønblomstret bjørneklo (frekvensprocent 15). Denne udvikling skyldes sandsynligvis den manglende høslet af området i Salomons lysstage findes stadig i P4 i få eksemplarer ud mod vejen. 5.2 Bjerggårdssøen Som successionen skrider fremad vinder to- og flerårige urter frem på den østlige skråning af Bjerggårdssøen. Det drejer sig om arterne Vild gulerod, Grå-bynke, Ager-padderok og mælkebøtter, som i øjeblikket dominerer vegetationen på skråningen. Følfod er ikke vundet yderligere frem siden sidste opmåling i Da det er første år, der udarbejdes plantenetværk for undersøgelsesområdet på den østlige skråning af Bjerggårdssøen, er der ikke noget at holde netværket og plante-interaktionerne op imod. Det er der mulighed for at gøre via undersøgelser i fremtiden. Her kan netværkene fra de forskellige år sammenlignes, og på den måde er det muligt at følge ændringerne i interaktionen mellem planterne på skråningen, samt dermed at følge stadierne af succession og dennes virkning på artssammensætningen. 6. Litteratur Chapin S. F., Lawrence R. Walker, Christopher L. Fastie & Lewis C. Sharman Mechanisms of Primary Succession Following Deglaciation at Glacier Bay, Alaska. Ecological
12 monographs, 64(2), pp Frederiksen S., Rasmussen F. N., Seberg O Dansk flora. Nordisk Forlag A/S, Gyldendal, København. Mossberg, B. & Stenberg L Den nye nordiske flora, Nordisk Forlag A/S, Gyldendal, København. Naturovervågningsrapport, Tarup Davinde, Pugnaire, F. I. & Luque, M. T Changes in plant interactions along a gradient of environmental stress. Oikos, 93(1), pp English summary This report contains a botanical investigation of two different areas in a gravel pit owned by Tarup Davinde I/S, Fyn, Denmark. One of the areas is called Phønix, and here, two sub areas, P3 and P4, have been investigated. Phønix is dominated by grassland. The other area investigated, represents a gravel surface at the eastside of the lake, Bjerggårdssøen. The purpose of the investigations in Phønix is to follow the effect of yearly harvest. Grass and herbs dominate the vegetation in Phønix. The purpose of the investigations at Bjerggårdssøen is to follow the succession on the gravel surface at the eastside of the lake, where the vegetation is changing as succession moves forward. In Phønix, Raunkiær circles have been used to calculate the frequency of the different plant species. Also, this method has been used to calculate the diversity in the two areas P3 and P4. At Bjerggårdssøen, Raunkiær circles have been used in linear transects, in order to calculate the plant diversity, and also the data from the circle analysis has been used to work out a plant-network in the program Pajek. Last time the botanical investigations took place in Phønix, and at Bjerggårdssøen, was in This year, 2011, the composition of species in P3 has not changed much, nor has the number of species in the area. Festuca rubra is, with its frequency percent of 70, no longer a dominating species in P3. The frequency percent of Tanacetum vulgare has increased from 37 to 73 between the years 2008 and 2011, a negative development, as we would like the species to be less represented. The opposite is the case for the species Anthyllis vulneraria, a typical grassland species, which we want to protect. The frequency percent for this species has risen from since 2008, a very positive development. In P4 the number of plant species has increased from in the period The unwanted species Heracleum sphondylium ssp. sibiricum has a frequency percent of 15 in P4, while the species Rubus radula is also gaining foothold (frequency percent 45). In spite of these unwanted results, the rare species Lepidium campestre is still to be found along the road in the upper section of P4. At Bjerggårdssøen 44 species were registered in the circle analysis along the transects in This year, only 36 species was registered in the same analysis. As succession moves forward, competition between plant species is likely to increase, which probably explain this development. The species Tussilago farfara is not gaining further foothold on the raw gravel surface at the eastside of Bjerggårdssøen. In contrast, the frequency of Daucus carota L. is still increasing
Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Læs mereBotaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind
Botaniske undersøgelser 2012 Af Johanne Fagerlind 1. Introduktion 1.1 Formål Data fra feltundersøgelserne i Tarup-Davinde er indhentet i området Phønix og ved Bjerggårdssøen. I Phønix udføres undersøgelserne
Læs mere(alfabetisk artsliste efter dansk navn på side 5) Vedplanter. Acer campestre. corylus avellana. Hippophae rhamnoides. Ærteblomstfamilien
Samlet artsliste for Sydhavnstippen vedplanter og urter Udarbejdet af biolologi-specialestuderende Line Laursen og Maya Caspersen i 2009, med forbehold for fejlbestemmelse. (alfabetisk artsliste efter
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Serup Mose Observationssted nr 483M0102.01M Observationssted DBIdent 990011596 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed Fyns
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni Himmelev Skov
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Himmelev Skov og Bolund 26. juni 2017 Vi startede denne todelte botaniktur i det tidligere grusgravområde, der nu officielt hedder Himmelev Skov. Det er en nyanlagt statsskov,
Læs mereFigur 2 viser opdelingen i plejeplan af hhv. den østlige og den vestlig del og den omgivende flade over, omkring og under de to tidligere gravehuller
Udkast til plejeplan for Hjorterodfredningen Afdeling: Byg & Miljø Dato: 02-08-2019 Reference: Annette L. Madsen Tlf.: 89594012 E-mail: alm@norddjurs.dk Nedenstående ses en kort beskrivelse af arealet,
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL HORREBY LYNG 9. juli 2016
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL HORREBY LYNG 9. juli 2016 Ikke mange af deltagerne kendte højmoseområdet Horreby Lyng på Falster, hvor især de kæmpestore kongebregner, som nærmest voksede overalt, imponerede
Læs mereLok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær
Lok Slægtsnavn Artsnavn Internationalt Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Balsamin Småblomstret Impatiens parviflora Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåbær Vaccinium myrtillus Rørbæk, Tinnet & Egå Engsø Blåhat Knautia
Læs mereBLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST
BLOMSTERSTRIBER Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Murerbi-hoteller fra Vogelfängerkaten i Linau En etage fra hotellet. Pupperne høstes i november Pupper af
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs merePlanteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen
Planteliste fra ekskursioner til Gedevaseområdet i Farum den 23. maj og 30. maj 2018 Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, Botanikgruppen Deltagere: Per Hartvig, Inger Marie Dam og Lisbet Heerfordt.
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi. WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet
Danmarks Miljøundersøgelser Maj 2002 Afd. Landskabsøkologi FØJO II Nature Quality in organic farming WP 3 Statistisk summary af data på 24 bedrifter i Herning og Randersområdet I 2001 blev der som led
Læs mereLife 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013
Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udført af AGLAJA for Kerteminde Kommune, november 2013 Life 70 - Baselineovervågning i Urup Dam 2013 Arbejdsrapport udarbejdet for Kerteminde
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mere3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Aktivitet ID: Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: Slutdato:
3 Besigtigelser (Alle naturtyper, 2010-) Ansvarlig Institution: Morsø Kommune Aktivitet ID: 763429 Parent Aktivitet ID: Reference: Startdato: 21-09-2016 Slutdato: 21-09-2016 Indsamlingsformål: Kommunal
Læs mereBlomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble
Blomsterstriber og naturlige fjender forsøg og observationer i æble Kernefrugt temadag Odense 30/1-2018 Lene Sigsgaard Institut for Plante- og Miljøvidenskab C-IPM API-Tree Link:www.plen.ku.dk/ecoorchard
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Trylleskoven 9. august 2016 Det er sjældent, vi bruger så lang tid på at botanisere omkring parkeringspladsen, som vi gjorde på denne tur. Der var også et rigtig fint overdrev
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli Elbækengen
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Elbækengen og Odden 7. juli 2018 Elbækengen, et ekstremrigkær i Tryggevælde Ådal, er en sand botanisk naturperle. Efter den lange tørkeperiode var det nemt at færdes mellem tuerne.
Læs mereFloraliste fra Kværkeby Fuglereservat Opdateret 24. september 2016 af Jon Feilberg
Ahorn Acer pseudoplatanus Røllike Almindelig Achillea millefolium ssp. millefolium Skvalderkål Aegopodium podagraria Hundepersille Stor Aethusa cynapium ssp. gigantea Hvene Almindelig Agrostis capillaris
Læs mereFloraliste fra Kværkeby Fuglereservat. Opdateret juni 2016 af Jon Feilberg
Opdateret juni 2016 af Jon Feilberg Ahorn Acer pseudoplatanus Andemad Kors- Lemna trisulca Andemad Liden Lemna minor Andemad Tyk Lemna gibba Angelik Angelica sylvestris Ask Fraxinus excelsior Bakkestjerne
Læs mereArter i nedbrudt højmose Arter i tidvis våd eng
Arter i nedbrudt højmose hedelyng Calluna vulgaris dun-birk Betula pubescens lav (ikke bæger- eller rensdyrlaver) Lichenes sp. (eksl. Cladonia sp., s.l.) almindelig kløvtand Dicranum scoparium øret pil
Læs mereTurens deltagere. Læsø 2014. Uldstuen - En gammel tanggård
Turens deltagere Læsø 2014 Uldstuen - En gammel tanggård Indholdsfortegnelse 1 Lenes dagbogsnotater 2-28 Torsdag den 29. maj 2 Lokalitet 1 Frokostpause ved Vorup enge 2 Lokalitet 2 Pause lidt før Frederikshavn
Læs mereDen nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje
Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden
Læs merePLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Strandenge ved Jægerspris og den tilstødende skovstrækning 22. juli Strandengen
PLANTELISTE BOTANIKTUR TIL Strandenge ved Jægerspris og den tilstødende skovstrækning 22. juli 2017 Troels Kornfelt havde forberedt og tilrettelagt en fin botaniktur til de nordligste strandenge ud for
Læs mereFloraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen
Floraen ved Fugledegård, Tissø Foto: Lena Thulstrup Jensen Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 1 Fugledegårds beliggenhed ved Tissø. Midt på den vestlige bred af Sjællands 4. største sø,
Læs mereBekendtgørelse om randzoner
BEK nr 904 af 30/07/2014 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-4112-000004 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFloraen på et stykke af Tissøs nordlige bred
Floraen på et stykke af Tissøs nordlige bred Tissø, søbredden med bl.a. Pil. Foto: CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015 1 Indledning Vi har besøgt Tissøs nordlige bred mange gange fra
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mereInsekter til forebyggelse og bekæmpelse
Insekter til forebyggelse og bekæmpelse Lene Sigsgaard Institut for Plante og Miljøvidenskab Eksempler på naturlige fjender Guldøje guldøje svirreflue svirrefluelarve snyltehvepse fugle Guldøje DOF galmyg
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Lille Vejleå A1-35-xx Lille Vejleådal Areal i ha 2,1 16-08-2007 Af : uva/ane Kort : 1513 I SV vandløb 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-E : UTM-N : 707862 6167952 Undersøgt af Carl Bro
Læs mereSamgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge
Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å01-01007 Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen
Læs mereBilag 1. Oversigt over relevant lovgivning
Bilag 1 Oversigt over relevant lovgivning VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereBESTSELLER TOWER & VILLAGE
Til Bestseller Dokumenttype Notat BILAG 4 - NOTAT OM BESKYTTET NATUR Dato November 2017 BESTSELLER TOWER & VILLAGE FELTRAPPORT FOR NATUR 1/5 INDHOLD 1. Besigtigelse af 3 beskyttet natur.... 3 1.1 Markfirben...
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereHøjsommerekskursion Tåsinge og Langeland 9. til 12 august 2018
Ristinge Klint Højsommerekskursion Tåsinge og Langeland 9. til 12 august 2018 Frokostpause ved Monnet Indholdsfortegnelse: 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbog 3-28 Torsdag den 9. august 3 Rejsedagen 3 Fredag
Læs mereFlora og naturpleje i Borreby Mose
Flora og naturpleje i Borreby Mose Rapport udarbejdet af Biomedia for Slagelse Kommune Januar 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 4 Områdets naturtyper... 5 Områdets botanik...
Læs merePLANTELISTE FOR ORDRUP ENG
PLANTELISTE FOR ORDRUP ENG 2005-2013 Lokalitet: Eng og sø mellem Dyrehaven og Ordrup Krat. Registrator: Ole B. Lyshede (05/06) & Karen Oxenbøll (12/13) Bestemmelsesnøgler: Dansk Feltflora: Kjeld Hansen
Læs merePleje- og driftsplan for Stejlehøj
Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA
Læs mereKøbenhavn-Ringsted A1 Miljø
Lokalitet : Område syd for bakkegård A1-04-xx Brøndbyøster Areal i ha 44,8 18-09-2007 Af : abhm/mav Kort : 1513 I SØ Skovrejsning og vold UTM-E : 717139 3 29a 29e landskabsfredet EF-habitat UTM-N : 6172572
Læs mereVejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk
Vejkantforskønnelse i Furesø Kommune Arbejder er gennemført af Værløse Naturgruppe med faglig støtte fra NatLan.dk Tekst: Anna Bodil Hald I Sverige skilter man med artsrige vejkanter. Vejforkant slået
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereHøjsommerekskursionen Anholt 16-19 August 2012
Opsamlingspause i Ørkenen Højsommerekskursionen Anholt 16-19 August 2012 På vej op ad Sønderbjerg Indholdsfortegnelse 1 Dagmar og Lenes dagbogsnotater 2-43 Torsdag den 16.08 2 Afrejse 2 Lokalitet 1 Gåtur
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120
Læs mereTRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats
TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
Læs mereHøjsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø
En kold omgang Højsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø Af sted på cykel Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-40 Fredag den 31. juli 3 Lokalitet 1 Trustrup Høje 3 Lokalitet
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereHøjsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø
En kold omgang Højsommerekskursionen 2015 Vorsø, Endelave og Hjarnø Af sted på cykel Indholdsfortegnelse 1 Deltagerliste 2 Lenes dagbogsnotater 3-40 Fredag den 31. juli 3 Lokalitet 1 Trustrup Høje 3 Lokalitet
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereterrestriske naturtyper Tilstandsvurdering Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser
Tilstandsvurdering af terrestriske naturtyper Seniorrådgiver Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser Kalø Fagmøde, Skanderborghus den 17-18. november 2004 /..1 NATURA 2000 og NOVANA Naturplanlægning
Læs mereVejledning om kurser og eksamen for frølaboranter
Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereArealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.
Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune
Læs mereSletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet
Sletten 1947 Follow Up. Kratrydning i genskabelse af biodiversitet på hævet havbund. Kjeldsen A & Hansen MDD Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 5/2015
Læs mereJULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE
JULI 2015 HOFOR A/S VURDERING AF VEGETATION I FLÆDEMOSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2015 HOFOR VURDERING AF VEGETATION I
Læs mereBesigtigelse (tidl. amtslige data)
Besigtigelse (tidl. amtslige data) Stamdata Observationssted Tåsinge, Monnet Observationssted nr 479K0054.01K Observationssted DBIdent 990017008 Målested Målested nr Målested DBIdent Ansvarlig myndighed
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mereReferat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd
Referat fra 12. møde i Allerød Kommunes Grønne Råd Tid: Torsdag 5. marts 2015 kl. 16:30-19:00 Sted: Mødelokale H, Allerød Rådhus Dagsorden Godkendelse af dagsorden for det aktuelle møde Godkendelse af
Læs mereHøst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold
Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,
Læs mereBilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereHøjsommerekskursion. Horsens 30/07 02/08.2009
Inula conyzae Trekløft Alant Alm. Gedehams med støvkøller fra Skov-Hullæbe Højsommerekskursion Horsens 30/07 02/08.2009 Frokostpause på Endelave Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogsnotater
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereEfterbehandling og natur i råstofgrave
Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området
Læs mereNaturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results
20. Danske Planteværnskonference 2003 Naturkvalitet i økologisk jordbrug koncept og foreløbige resultater Nature quality in organic farming concept and preliminary results Knud Tybirk & Jesper Fredshavn
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs merePlantearter Peberholmen
Plantearter Peberholmen 1999 2011 Samlede antal arter 1999 2011 109 182 156 245 285 301 319 284 337 307 293 268 314 Antal nye 1999 2011 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 93 16
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereBiologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav
Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav For Landinspektørfirmaet LE34 v. Anders Ebsen Jellesen Undersøgelser, vurdering og rapport v. Nina Kjær Pedersen og Jan Durinck Maj 2018 Dansk Bioconsult APS
Læs mereListe over karplanter
Liste over karplanter Af Erik Buchwald (695 arter) Forklaringer til floralisten Floralisten omfatter 695 arter (inkl. enkelte hybrider og underarter), hvoraf de 680 med sikkerhed er recente. De 151 var
Læs mereBeplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:
Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik
Læs mereVigtige ukrudtsarter i Østersø-regionen. Status for ukrudtsforekomster i økologisk vårsæd i seks Østersølande
Vigtige ukrudtsarter i Østersø-regionen Status for ukrudtsforekomster i økologisk vårsæd i seks Østersølande Forfatter: Merel A. J. Hofmeijer, Rostock Universitet, Tyskland merel.hofmeijer@uni-rostock.de
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af
Læs mereInput til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold
Input til miljøscreening af lokalplan D1 omkring DTU Diplom: Naturforhold NOTAT Dato: 2. udg. 25. oktober 2017. Tekst: Anne-Marie C. Bürger, John Frisenvænge og Martin Hesselsøe Foto og kort: John Frisenvænge
Læs merePlantearter Peberholmen
Plantearter Peberholmen 1999 2015 Samlede antal arter 1999 2015 (kun højere plante 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 109 182 156 245 285 301 319 284 336
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mereNaturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Læs merePLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER
2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1
Læs mereHøjsommereskursion til Djursland 02-05 august 2007
Leverurt Parnassia palustris Der studeres Højsommereskursion til 02-05 august 2007 Hvepseedderkop Argiope bruennichi Indholdsfortegnelse Side Dagmar og Lenes dagbogs notater. 2-28 Torsdag den 02.08.07
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs merePeter Wind. Seniorbiolog. Bioscience. Science & Technology Aarhus University pwi@dmu.dk. Aarhus University Variationen i den danske flora
Variationen i den danske flora Peter Wind Seniorbiolog Science & Technology Aarhus University pwi@dmu.dk Artsdiversiteten i den danske flora Kilde: Wind 2000 Karsporepl Nøgenfrøede Tokimbl Enkimbl I alt
Læs mereProjektbeskrivelsen ændres om følger:
Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben
Læs mereWORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN
WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereTræer og litteratur. c/d. Ø?7MdR~~aj~W{ ak~~ I!cnd 7 if!
ræer og litteratur Ø?7MdR~~aj~W{ c/d ak~~ I!cnd 7 if! a. Fcigus silvaticcl. b. Quercus r6bur. a b D. Bylg Stilk-eg Bøk Eik N. Sv. Bok Sommarek 54 a. S6rbus inte1n1idia. b. S6rbus aucuparia. a b D. N. Sv.
Læs mereFORÅRSTUR TIL SYDVESTFYN MAJ 2016
Naturhistorisk Forening for Nordsjælland FORÅRSTUR TIL SYDVESTFYN 5. 8. MAJ 2016 Torsdag den 5. maj Slipshavn ved Nyborg Kort pause undervejs. Fugle: stenvender 10, alm. Ryle 5, tornsanger 1, gravand 2.
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mere