Verdens målene 17 mål og 240 indikatorer, der skal måles på
|
|
- Kaare Robert Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Verdens målene 17 mål og 240 indikatorer, der skal måles på Verdens målene er en udfordring for alle og en særlig udfordring for alverdens statistikbureauer. Der skal nemlig følges op på målene med tal og på 169 delmål, der løbende skal fortælle, hvordan det går med målopfyldelsen. I denne artikel gives der en række eksempler på den danske måling af opfyldelsen af Verdensmålene. Der er meget godt at sige om Verdens målene som en fælles ramme for samfundsmæssig diskussion og indsats både fra politisk hold, fra erhvervslivet og interesseorganisationer og fra civilsamfundsorganisationer. Med Verdensmålene har ansvarlige og interesserede i hele verden fået et fælles sprog i en vigtig debat om, hvordan man sikrer en mere bæredygtig verden. Men ord gør det ikke alene. Nogle vil sige, at der skal handling til men ord og handling er heller ikke nok. Man bliver også nødt til at kunne følge med i udviklingen på en ensartet måde i alle verdens lande for at kunne finde ud af, om vi bevæger os i den rigtige retning. Til det skal man bruge tal. Tal til statistik er den måde, som man foretager en fornuftig opfølgning på, og derfor indeholder Verdens måls-programmet, hvis man kan kalde det det, også en aktivitet, hvor alle lande årligt ved hjælp af statistik skal rapportere til FN om udviklingen i landets opfyldelse af Verdensmålene. NIELS PLOUG Direktør for Personstatistik, Danmarks Statistik Det sker på et niveau, der er mere detaljeret end de 17 mål. De er, når det gælder den statistiske opfølgning, brudt ned i 169 delmål og 244 indikatorer. Ligesom det er tilfældet med de 17 hovedmål, så er delmål og indikatorer også resultatet af den proces, der førte frem til vedtagelsen af de 17 Verdens mål på FNs generalforsamling i Så mens de 17 mål blev overbragt til politikerne og andre interesserede, så blev delmål og indikatorer overbragt til den internationale statistiske verden. Det vil mere præcist sige til medlemmerne af FN s statistikskommission, hvis medlemmer er statistikbureauerne fra FN s 193 medlemslande suppleret med en lang række FN organisationer, der har observatør status. For Danmark er det Danmarks Statistik, der er medlem. For de fleste delmål og indikatorer var der en fastlagt definition af, hvad der helt præcist skal måles på. 41
2 Danmarks Statistik blev således involveret i arbejdet lige fra begyndelsen som dansk repræsentant i FN s Statistik Kommission, der fik til opgave at omsætte de 169 delmål og de mere end 240 indikatorer, der var blevet politisk enighed om i forbindelse med vedtagelse af de 17 Verdens mål, til et system, hvor der kan måles på udviklingen frem mod En stor, spændende og udfordrende opgave. Til at begynde med gik det lidt langsomt med forståelsen af perspektiverne i Verdens målene. De store danske erhvervsvirksomheder var dog på pletten lige fra begyndelsen, og det samme var mange af de frivillige organisationer. Langsomt, men sikkert kom også den politiske verden med fra Udenrigsministeriet og Udenrigsministeren, der var med fra dag et og videre til de politiske partier på Christiansborg og politikere i mange kommuner landet over. Det gjorde det blandt andet muligt for Danmarks Statistik at løse opgaven med at rapportere på udviklingen i Danmark i et data-partnerskab med den brede vifte af interessenter, der efterhånden kom på Verdens måls-banen. På Folkemødet i juni 2018 blev Danmarks Statistiks Verdens mål-data-platform (som man kan finde her: lanceret ved et arrangement med deltagelse af landspolitikere, regioner, kommuner og erhvervslivet. Data-platformen giver både overblik og indblik. Overblik over de 17 Verdens mål og de 169 delmål og indblik i hvordan det går med målopfyldelsen i for tiden 100 delmål, der er oplysninger om i en dansk sammenhæng. Det siger sig selv, at det vil være for omfattende i en artikel som denne at vise samtlige de delmål, der er rapporteret på på nuværende tidspunkt. Derfor er der i det følgende valgt nogle få ud som eksempler på den danske rapportering. Fattigdom I den statistiske verden er måling af indkomstulighed og herunder fattigdom ukontroversielt og helt almindeligt. Det foretages løbende af statistikbureauer og internationale organisationer i hele verden. I en dansk sammenhæng bliver det derimod lynhurtigt genstand for en debat om, om det overhovedet giver mening at tale om fattigdom i et rigt land som Danmark. Blandt andet i lyset af det har Danmarks Statistik valgt ikke én, men tre fattigdomsindikatorer. En indikator er lav indkomst, der er defineret som en disponibel indkomst på under 50 pct. af mediaindkomsten, mens en anden indikator er relativ fattigdom, som er personer med lav indkomst, hvor der ses bort fra dem, der har en formue på størrelse med lavindkomstgrænsen, ligesom der ses bort fra familier hvor hovedforsørgeren er studerende. De fleste studerende har lav indkomst, mens de studerer, men får senere en betydeligt højere indkomst. Den sidste indikator kaldes økonomisk sårbare, og består af den del af befolkningen, der i en spørgeskemaundersøgelse selv giver udtryk for, at de har svært ved at få pengene til at slå til og derfor underlader udgifter til fx ferie og har problemer med at betale regninger til tiden. 42
3 Figur 1. Udviklingen i personer med lav indkomst Figur 2. Udviklingen i relativt fattige Figur 3. Udviklingen i økonomisk sårbare
4 Alle tre indikatorer ligger på et lavt niveau, og udviklingen er beskeden, men for opadgående, hvilket tyder på en svag stigning i andelen af danske, der har lav indkomst, er relativt fattige og økonomisk sårbare. Andelen med lav indkomst er steget fra 7,5 pct. i 2015 til 8,5 pct. i Andelen af relativt fattige er steget fra 3,5 pct. i 2015 til 4 pct. i 2017, mens andelen af økonomisk sårbare er faldet fra 9 pct. i 2015 til 8,5 pct. i Så niveauet er lavt, men det ændrer ikke ved, at Verdens måls-målsætningen hedder»afskaf fattigdom«så selv om Danmark er et rigt land, og niveauerne er lave, så ligger der en opgave også i en dansk sammenhæng på dette område. Sundhed Sundhed er et væsentligt og vigtigt emne for såvel den enkelte borger som for politikere og samfundet som helhed. Det viser alle målinger om, hvad borgerne synes, der er politisk vigtigt. Her ligger sundhed altid højt og ofte helt i top. En række delmål på sundhedsområdet afspejler målsætninger om indsats mod dødelighed blandt gravide kvinder og spædbørn, der, når vi ser på tallene, ikke er noget stort problem i en dansk sammenhæng. På en række andre områder går det i øvrigt i den rigtige retning i en dansk sammenhæng. Figur 4. Dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL 44
5 Figur 5. Skadelig brug af alkohol Figur 6. Nedbringelse af dræbte og sårede i trafikken Dødeligheden som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL er faldet siden 2006 fra et niveau på 630 pr borgere til 530 pr borgere i Siden 2013 har der været en svag stigning. Mens meget er opnået i perioden frem mod det tidspunkt i 2015, hvor vi begynder at måle på Verdens målene, så ser den positive udvikling ud til at være gået i stå fra 2013 og frem. Det skal sammenholdes med formuleringen af selv målet, der er, at dødeligheden skal reduceres med en tredjedel frem mod Konkret betyder det, at vi skal fra 534 pr borgere i 2015 til 356 pr borgere i 2030, hvilket er en noget større reduktion, end den der blev opnået fra 2006 til 2013, da det gik godt med at reducere denne form for dødelighed i Danmark. På alkoholområdet er målsætningen bl.a., at skadelig brug af alkohol skal reduceres. Og det er det blevet i Danmark, hvor forbruget målt som liter ren alkohol pr. borger over 14 år er faldet fra ca. 11 liter i 2007 til 9 liter i Men ligesom med dødeligheden fandt faldet især sted før 2015, og det ser ud til, at det er stagneret allerede i Så måske skal der en ekstra indsats til at 45
6 få faldet til at fortsætte, og måske er alkoholområdet et af de områder, hvor det kunne være relevant at udvikle et særligt dansk delmål. Også når det gælder dødsfald i trafikken, fandt der et stort fald sted fra omkring 7 pr indbyggere, da det var højest i begyndelsen af perioden, til omkring 3 pr indbyggere, da det var lavest i Men siden da er det steget en smule. Her er formuleringen af delmålet også relevant at tage i betragtning. Det er nemlig, at der godt nok globalt skal ske en halvering af antallet af døde og tilskadekomne i trafikken allerede i Når 2015 er udgangsåret, betyder det i dansk sammenhæng, at antallet af døde i trafikken skal reduceres til 1,5 pr borgere. Uddannelse Verdens målene om uddannelse handler i høj grad om at sikre fri og lige adgang til uddannelsessystemet for alle. På det punkt er Danmark godt med. Uddannelse er gratis, og i den højere del af uddannelsessystemet får de uddannelsessøgende ovenikøbet et stipendie til dækning af deres leveomkostninger som uddannelsessøgende. Også på dette område er det værd at overveje, om Verdens målene, der skal anvendes til at give et billede af den globale udvikling på uddannelsesområdet, med fornuft kan suppleres med lokale mål for Danmark, der adresserer en eller flere væsentlige uddannelsesmæssige udfordringer i en dansk sammenhæng. Det er fx i en dansk sammenhæng en kendt sag, at der er en sammenhæng mellem børn og unges uddannelsesresultater og deres forældres uddannelse det der som begreb kaldes den sociale arv. Det er sådan set ikke, fordi der mangler mål. Det har således længe været en målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. Men der er forskel på, hvem der får det jf. figur 7. Figur 7. Ungdomsuddannelses-status som 25-årige fordelt efter forældres uddannelsesbaggrund,
7 For de unge, der har meget veluddannede forældre, er den målsætning opfyldt. Men for dem, hvis forældre er knap så veluddannede, kniber det mere. Fx er det kun 55. pct. af dem, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, der har en ungdomsuddannelse som 25-årige. Så den såkaldte 95 pct.-målsætning er en oplagt kandidat til en afledt dansk bæredygtighedsmålsætning eventuelt suppleret med delmål om, at i 2025 skal 75 pct. af dem, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, have en ungdomsuddannelse mens 95 pct. målet skal være opfyldt i Job og vækst Arbejdsmarkedet er helt centralt, når det gælder social bæredygtighed. Det er det både, fordi det er ved at være aktiv på arbejdsmarkedet, at man får en indkomst at leve for, men også fordi man på arbejdsmarkedet møder andre mennesker og i mange tilfælde også får mulighed for at anvende sine uddannelsesmæssige og andre kvalifikationer på en kreativ og interessant måde. Arbejdsmarkedet er samtidig et marked med mange former for opdelinger, der er interessante og relevante i en social og bæredygtighedsmæssig sammenhæng. Fx opdelinger mellem mænd og kvinder og mellem unge og gamle. Figur 8. Gennemsnitlig timeløn for kvindelige og mandlige ansatte, opdelt efter type af beskæftigelse og køn 47
8 Figur 9. Andelen af unge (15-24 år), der ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller i træning Forskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ikke mindst forskellen mellem mænds og kvinders løn er et klassisk arbejdsmarkedstema. Det er også et svært tema, fordi forskellen blandt andet skyldes forskelle i, hvilke sektor man arbejder i privat eller offentlig hvor mange timer man arbejder heltid eller deltid hvilken uddannelsesbaggrund man her fx teknik eller social omsorg og hvor man er placeret i jobhierarkiet fx medarbejder eller leder. Men forskellen kan også skyldes, at kvinder diskrimineres lønmæssigt på arbejdsmarkedet. Overordnet kan man se, at der er forskel på mænd og kvinders gennemsnitlige timeløn. Man kan også se, at den er blevet svagt mindre i perioden fra 2013 til I formuleringen af Verdens målet på området er målsætningen på linje med de danske regler, nemlig at der skal gives lige løn for arbejde af samme værdi. Går man lidt mere i detaljer, vil man fx se, at den gennemsnitlige timeløn for mænd, der udførte ledelsesarbejde i 2017, var 100 kr. højere end for kvinder, der udførte ledelsesarbejde. Det kan der findes mange forklaringer på og en af dem kan være, at kvinder i et eller andet omfang løndiskrimineres på arbejdsmarkedet. Andelen af unge mellem 15 og 24 år, der hverken er under uddannelse, i beskæftigelse eller deltager i kurser mv. (træning), ligger mellem 9 pct. og 10 pct. På den måde ligger, andelen stabilt, og dermed er der en udfordring i at leve op til Verdens målsmålsætningen om, at andelen skal væsentligt reduceres allerede inden Mindre ulighed Ulighed, herunder den økonomiske ulighed, er ofte et hedt debatemne måske ikke mindst efter det fokus på den økonomiske ulighed, der kom i forbindelse med bogen»kapitalen i det 21. århundrede«af den franske økonom Thomas Piketty. Den bog sammenholdt med en stigende økonomisk ulighed målt ved 48
9 den såkaldte gini-koefficient i rigtigt mange lande verden over, herunder også i Danmark, har ført til, at spørgsmålet om de potentielt negative samfundsmæssige konsekvenser af en stigende økonomisk ulighed i stigende grad diskuteres. Verdens målet om mindre ulighed handler om andet og mere end økonomi. Det handler også om lige muligheder for personer med forskellige forudsætninger, fx handicappede borgere sammenlignet med ikke-handicappede, og om større grad af lighed mellem i-lande og u-lande. Figur 10. Væksten i husholdningsudgifter eller indtægt pr. indbygger blandt de nederste 40 procent af befolkningen og den samlede befolkning På dette Verdens målsområde bliver en af de vigtige men til tider oversete pointer omkring udviklingen frem mod 2030 særlig tydelig, fordi den nævnes eksplicit som en del af målet. Det er målsætningen om, at alle skal med (leave no one behind), hvilket er operationaliseret ved, at de forbedringer, der sker på de områder, hvor forbedringerne kan relateres direkte til enkeltpersoner, særligt skal komme de 40 pct. dårligst stillede til gavn. På området om indkomstulighed er det formuleret sådan, at målet er, at der inden 2030 skal opnås og fastholdes en stigningsgrad i indkomsterne for de 40 pct. med de laveste indkomster, der er højere end indkomststigningen for gennemsnittet. Og som det måske lidt ironisk kan ses i figur 9, så var det præcist det, der var tilfældet i Danmark frem til 2015, hvor Verdens målene blev vedtaget. Siden da har den gennemsnitlige indkomststigning været højere for hele befolkningen end for de 40 pct. dårligst stillede, så også på det område skal der ydes en indsats fra dansk side for at opfylde Verdens målet. Meget mere end den nationale måling Den datamæssige side af arbejdet med Verdens målene er meget mere end den nationale måling. 49
10 Danmarks Statistik arbejder således i samarbejde med medlemmer af data-partnerskabet på at udbygge Verdens måls-data-platformen således, at der kan komme data om bl.a. danske virksomheders engagement i arbejdet med Verdens målene og betydningen af danske virksomheders produkter og produktionsprocesser på målet om større bæredygtighed. De første resultater af det arbejde præsenteres på Folkemødet i år. Desuden arbejdes der på også at kunne vise det arbejde med Verdens målene, der finder sted i landets kommuner og regioner, og på at kunne supplere data på de enkelte delmål med data som civilsamfundsorganisationerne finder er væsentlige som supplement til de officielle data på området. Internationalt ligger der en stor opgave i at få oparbejdet en kapacitet i en lang række lande til at kunne følge op på Verdens målene med de data og den statistik, som det var forudsat ved vedtagelsen af målene. Der er mange lande, hvor der er et godt stykke vej, før de kan være med. Danmarks Statistik har fra begyndelsen engageret sig i dette arbejde som medlem af den arbejdsgruppe om statistisk kapacitetsopbygning, som blev etableret af FN s statistikkontor. Statistik er et vigtigt værktøj til at kunne følge op på Verdens målene, men det er også et vigtigt værkstøj helt generelt for såvel politikere som erhvervsfolk og andre, der har brug for at følge med i et givet lands udvikling på væsentlige samfundsmæssige områder. Derfor er målsætningen om statistisk kapacitetsopbygning i relation til Verdens målene et væsentligt bidrag til at sikre det fortsatte fokus på målopfyldelsen. At opfylde Verdens målene er ikke bare»at knipse med fingrene«heller ikke i relation til borgerne i Danmark. Der er flere områder, hvor der skal mere til, end det vi stillede op med på Verdens målsstartlinjen i
Analyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereDer bliver kørt flere kilometer
Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereFN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag
FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereRapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar
Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs merePersonaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K
FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,9. Kvinde ,1. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,4.
Er du mand eller kvinde? Mand 557 50,9 Kvinde 549 49,1 Hvad er din alder? 16-29 år 105 23,4 30-59 år 590 52,9 60 år eller derover 411 23,7 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 337 29,7
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereViden og uddannelse i EU 2020 strategien
09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereNØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving
ØKONOMISKE NØGLETAL - UGE 39 NØGLETALSNYT BNP-tal bekræfter dansk opsving AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER OG ØKONOM KRISTIAN SKRI- VER SØRENSEN I den seneste uge har vi fået reviderede
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mere