Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
|
|
- Bo Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal I bruge i næste fase, ideudviklingen. Tematisering kort fortalt Tematisering går ud på at gennemgå jeres materiale fra opdagelserne: Fotos, noter fra interviews og observationer og oversigter over brugerrejser. Det er vigtigt, at I kigger på materialet med åbent sind. Tematiseringsfasen afvikler I ved en workshop, hvor deltagerne arbejder med en eller flere af følgende analysemetoder: 1. Vandrehistorier 2. Skjulte skatte 3. Paradokser 4. Brugerportrætter 5. Særlige fund og citater Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. I afslutter workshoppen med at med at vurdere om de enkelte vandrehistorier, paradokser mv. som I har fundet frem til, hænger sammen. I skal formulere temaer, der beskriver sammenhængen. SÅDAN FORBEREDER I TEMATISERINGEN Før du sætter tematiseringen i gang, har du brug for at afklare rammer og proces. Find inspiration ovenfor i Sådan får I succes med innovationsforløbet. Samlet tidsforbrug I kan afvikle workshoppen på to timer eller bruge en halv eller en hel dag, afhængig af antallet af deltagere, antal metoder I vælger at bruge og hvor meget materiale I indsamlede ved opdagelsesrejsen. Roller En mødeleder og deltagere, som med fordel kan være dem, som deltog i opdagelsesrejsen. Rekvisitter A3-papir og skriveredskaber til alle mødedeltagere. Opgaver for mødelederen før tematiseringen Indkald deltagerne til workshoppen og bed dem gøre deres resultater fra opdagelsesfasen klar, så de kan præsentere dem for hinanden. De kan printe fotos ud og hænge dem op, lave plancher, vise forløbet i en brugerrejse med post-its eller udskrive de noter og/eller citater, de har lagt særligt mærke til. 1
2 Der er fem metoder til at analysere materialet: Vandrehistorier, skjulte skatte, paradokser, brugerportrætter, særlige fund og citater, de er beskrevet nedenfor. Du skal sætte dig ind i metoderne og beslutte hvordan deltagerne skal bruge metoderne. Lad beslutningen afhænge af, hvor meget tid I har, og antallet af deltagere. I kan nå igennem flere metoder, hvis deltagerne i grupper analyserer materialet ud fra hver sin metode. Det er en god idé at lade flere deltagere arbejde sammen om hver metode. Det giver flere perspektiver på stoffet, og det minimerer risikoen for, at deltagerne går i stå. Husk at sætte tid af til en afsluttende fælles systematisering af de indsigter, deltagerne får ved at analysere materialet. 2
3 SÅDAN GENNEMFØRER I WORKSHOPPEN OM TEMATISERING Det er godt at starte med en kort refleksion over opdagelsesrejsen. Hvordan var det at bruge metoderne? Hvad var udfordrende og svært, og hvor kunne I mærke, at I ramte noget centralt? Herefter præsenterer deltagerne fra opdagelsesrejsen deres materiale og de overvejelser de har gjort sig og indsigter de har fået. Mødelederen præsenterer de metoder, deltagerne skal bruge til at analysere resultaterne fra workshoppen. Del deltagerne i grupper. 3-4 deltagere er en god gruppestørrelse. Fordel metoderne mellem grupperne, hvis ikke alle grupper skal bruge samme metoder. Deltagerne bruger nu den anviste metode til at lede efter mønstre, overraskelser, selvmodsigelser, ideer, vandrehistorier, paradokser og særlige fund og citater i materialet. Print gerne guiden til metoderne ud til deltagerne. Deltagerne skal løbende samle deres indsigter i temaer. Deltagerne undersøger, om nogle af paradokserne, vandrehistorierne, skattene, brugerportrætterne og de særlige fund kredser om det samme tema for eksempel mad, IT, transport, kommunikation, ledelse eller tryghed. Eller om der er forbindelser mellem fundene, der er værd at fremhæve. Til slut mødes alle deltagerne for at samle op på analyserne og de temaer de er fundet frem til undervejs. Deltagerne beskriver forbindelserne og sammenfaldene ved at give fælles overskrifter og ved at bruge pile til at indikere sammenhæng. Dette punkt er vigtigt, da I skal bruge temaerne til ideworkshoppen i fase 4, idé. 3
4 ANALYSEMETODE: VANDREHISTORIER I skal lede efter vandrehistorier i jeres interviews, fotos og observationer. Vandrehistorier er historier, der ofte bliver fortalt i en organisation. De kan være myter, antagelser om hinanden og omverdenen, fordomme, vittigheder og stereotyper. De er ikke nødvendigvis rigtige, men dukker ofte op i samtaler direkte eller indirekte og giver et indblik i de forestillinger, som fylder hos medarbejdere, brugere og andre interessenter. De afspejler, hvordan vi opfatter hinanden, og de påvirker vores relationer og i sidste ende arbejdet og kerneopgaven. Metoden vandrehistorier hjælper deltagerne til at identificere antagelserne. Eksempler på vandrehistorier: Enlige mødre har det hårdt. Martin fra intern service får altid det forkerte ben ud af sengen. Femte kontor det er der, sager går hen for at dø. En stor organisation som vores er tung og svær at ændre. Fordele Metoden kan kaste lys over forestillinger, der er og måske er blevet gængse i jeres organisation, selvom de ikke nødvendigvis er sande. Opmærksomhedspunkter Vandrehistorier kan være svære at få frem i lyset, da de ofte kun bliver antydet. Det er derfor nødvendigt at lede efter den historie, som ligger bag. Der er en risiko for at overfortolke. Redskaber Det indsamlede materiale fra opdagelsesrejsen, skriveredskaber, papir og eventuelt overstregningstuscher. Tidsforbrug minutter SÅDAN ANALYSERER I MATERIALET FOR VANDREHISTORIER 1. Individuel gennemgang af materialet (15 minutter) Deltagerne gennemgår hver især materialet fra opdagelsesrejsen for mulige vandrehistorier og noterer dem ned. Tag alt der måske kan være en vandrehistorie med. Der er ingen facitliste og formålet med øvelsen er at få nye indsigter, så skriv hellere for meget end for lidt ned. Vandrehistorier bliver ikke altid fortalt direkte og i deres fulde længde. Læg mærke til, om tonen i historierne er positiv eller negativ, og om de handler om dem og os. Kig også efter, hvilke forestillinger og fordomme, der ligger bag historierne. 4
5 2. Fælles analyse og opsamling (10-25 minutter) Herefter deler deltagerne deres mulige vandrehistorier med hinanden og laver en fælles liste. Lad deltagerne drøfte de fundne vandrehistorier og udfordre hinanden på, hvilken betydning vandrehistorien har i praksis. Eksempelvis kan de spørge hinanden, hvad der gør eksemplerne til vandrehistorier, og hvilke konsekvenser de har for borgere og arbejdsplads. Det kan deltagerne enten gøre i grupper eller i plenum. Hvis deltagerne er delt op i grupper, mødes deltagerne til sidst i plenum og gennemgår vandrehistorierne. Deltagerne undersøger, om vandrehistorierne kredser om det samme tema fx mad, IT, transport, kommunikation, ledelse eller tryghed. Bring listen med temaer baseret på vandrehistorierne med tilbage til den fælles opsamling af temaer. 5
6 ANALYSEMETODE: SKJULTE SKATTE I skal lede efter skjulte skatte i jeres interviews, fotos og observationer. En skjult skat er et uudnyttet potentiale på jeres arbejdsplads, hos jeres brugere eller andre steder, som I ikke tidligere har været opmærksomme på. Metoden skjulte skatte hjælper deltagerne til at identificere antagelserne. Eksempler på skjulte skatte: Et ledigt lokale Kompetencer hos medarbejdere, der ikke er i spil, En lyst hos borgere til at yde et stykke frivilligt arbejde på arbejdspladsen En evne hos brugerne der ikke bliver brugt Fordele Giver øje for potentialer, der hidtil har været overset, og det kan hjælpe til at forbedre og forstærke en serviceydelse og bane vej for nye ideer. Opmærksomhedspunkter Skjulte skatte kan være svære at få øje på. I skal derfor nærstudere det materiale, I har indsamlet. Redskaber Materialet fra opdagelsesrejsen, skriveredskaber, papir og eventuelt overstregningstuscher. Tidsforbrug minutter SÅDAN ANALYSERER I MATERIALET FOR SKJULTE SKATTE 1. Individuel gennemgang af materialet (15 min) Deltagerne leder hver især materialet fra opdagelsesrejsen igennem for mulige skjulte skatte og noterer dem ned. Tag alt med, der kan være en skjult skat. Der er ingen facitliste og formålet med øvelsen er at få nye indsigter, så skriv hellere for meget end for lidt ned. I skal tænke bredt, når I overvejer, hvad der er en skjult skat. Led efter: 1. Ressourcer, som ikke bliver brugt eller ikke får opmærksomhed. 2. Frustrationer og irritationer, der potentielt kan blive ressourcer. 3. Interessante ønsker, tanker og adfærd hos brugerne, interessenter eller andre relevante personer. 2. Fælles analyse og opsamling (20-25 minutter) Derefter deler deltagerne deres mulige skjulte skatte med hinanden og laver en fælles liste. Deltagerne drøfter de fundne skjulte skatte og udfordrer hinanden på, hvilken betydning de skjulte skatte har i praksis. 6
7 Eksempelvis kan de spørge hinanden, hvad der gør eksemplerne til skjulte skatte, og hvilke konsekvenser de har for borgerne og arbejdsplads. Det kan deltagerne enten gøre i grupper eller i plenum. Hvis deltagerne er delt op i grupper, mødes deltagerne til sidst i plenum og gennemgår de skjulte skatte. Deltagerne undersøger, om de skjulte skatte kredser om det samme tema (fx mad, IT, transport, kommunikation mv.) eller de samme persongrupper (ledelse, samarbejdspartnere, borgere m.fl.) Bring listen med temaer baseret på skjulte skatte med tilbage, til den fælles opsamling af temaer. 7
8 ANALYSEMETODE: PARADOKSER OG SELVMODSIGELSER I skal lede efter paradokser i jeres interviews, fotos og observationer. Et paradoks er en udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende eller strider mod sund fornuft. Udsagn, der virker absurde, men som måske godt kan være sande eller tilsyneladende logiske forklaringer, som alligevel modsiger sig selv. Eksempel på paradoks: Kommunen har bæredygtighed og rent miljø højt på dagsordenen, men alt affald ryger i den samme container, og til møderne er der plastflasker med kildevand Fordele At få indblik i de forhold på en arbejdsplads, der grundlæggende ikke giver mening, kan være basis for nye og mere meningsfulde løsninger. Ulemper Det kan være svært for medarbejdere, der er en del af kulturen på arbejdspladsen at se paradokser og selvmodsigelser, da de er blevet naturlige for dem. Redskaber Materialet fra opdagelsesrejsen, skriveredskaber, papir og eventuelt overstregningstuscher. Tidsforbrug minutter SÅDAN ANALYSERER I MATERIALET FOR PARADOKSER 1. Individuel gennemgang af materialet (15 minutter) Deltagerne leder hver især materialet fra opdagelsesrejsen igennem for mulige paradokser, og noterer dem ned. Der er ingen facitliste og formålet med øvelsen er at få nye indsigter, så notér alt, der kan være et paradoks. I skal tænke bredt, når I overvejer, hvad der er paradokser. I skal lede efter udtalelse eller en holdning, som tilsyneladende er selvmodsigende eller strider mod sund fornuft. 2. Fælles analyse og opsamling (20-45 minutter) Herefter deler deltagerne de fundne paradokser med hinanden og laver en fælles liste. Deltagerne drøfterde fundne paradokser og udfordrer hinanden på, hvilken betydning paradokset har i praksis. Eksempelvis kan I spørge hinanden, hvad der gør eksemplerne til paradokser, og hvilke konsekvenser de har for borgerne og arbejdsplads. Det kan deltagerne enten gøre i grupper eller i plenum. Hvis deltagerne er delt op i grupper, mødes deltagerne til sidst i plenum og gennemgår paradokserne. Deltagerne undersøger, om paradokserne kredser om det samme tema (fx mad, IT, transport, kommunikation mv.) eller de samme persongrupper (ledelse, samarbejdspartnere, borgere m.fl.) Bring listen med temaer baseret på skjulte skatte med tilbage til den fælles opsamling af temaer. 8
9 ANALYSEMETODE: BRUGERPORTRÆTTER I beskriver typer af brugere ved at lave et antal brugerportrætter. Et brugerportræt beskriver, hvordan brugerne adskiller sig for eksempel i alder, socialt liv, sundhedstilstand, uddannelse og så videre beskrivelsen er afhængig af jeres innovationsspørgsmål, hvis jeres innovationsspørgsmål for eksempel omhandler digitalisering på bibliotekerne, vil en faktor nok være hvor IT-kyndige, brugerne er. I vil typisk kunne lave en håndfuld eller flere brugerportrætter med forskellige karakteristika. I kan tegne portrættet ved hjælp af tekst, billeder, citater og figurer. Eksempler på et brugerportræt: Fordele Portrætterne giver et fælles overblik over de typer af brugere, I har med at gøre. I kan bruge overblikket til at drøfte, om jeres arbejdsgange og tilbud passer lige godt til alle brugere. Og om I kan nå ud til flere eller hjælpe borgerne bedre ved at tilrettelægge arbejdet og tilbuddene anderledes. Brugertyperne er også med til at sætte ord på noget usagt. Medarbejdere opererer tit med hver deres brugertyper uden at være særlig bevidste om det, for eksempel fordi de gennem mange år har erfaret, at nogle borgere reagerer helt anderledes end andre på den hjælp, kommunen tilbyder. Når I laver brugerportrætter, kan I drøfte disse skjulte stereotyper og sammenholde dem med andre indsigter fra workshoppen, for eksempel vandrehistorier om borgerne og borgernes vandrehistorier om jer. Opmærksomhedspunkter Det kræver et stort indsamlet materiale at beskrive alle brugertyper på et område. At inddele brugerne i typer er desuden en forsimpling, som kan blive ensidig. Vær opmærksom på, at ingen 9
10 borgere er præcis som brugerportrættet beskriver. Portrætternes formål er at blive bedre til at imødekomme borgernes forskellige behov ikke at standardisere den personlige kontakt og relation mellem medarbejderne og borgerne. Redskaber Materialet fra opdagelsesrejsen, skriveredskaber, papir og eventuelt overstregningstuscher. Tidsforbrug 1-2 timer afhængig af hvor mange I er, hvor mange portrætter I laver, og hvor detaljeret I gør dem. SÅDAN UDARBEJDER I BRUGERPORTRÆTTER 1. Beskrivende faktorer (15 minutter) Start med at blive enige om de faktorer, I vil beskrive brugertyperne ud fra. Vælg ud fra jeres innovationsspørgsmål, hvad det vil være naturligt at belyse nærmere. Hvis jeres innovationsspørgsmål for eksempel handler om mødekultur, kan I beskrive 4-6 typer mødedeltagere ud fra, hvor meget de deltager, hvordan de forbereder sig, deres holdning til møderne og så videre. Det kan være en god idé både at bruge faktorer, der beskriver brugertypens behov (for eksempel det, de har svært ved) og faktorer, der beskriver ressourcer (for eksempel relationer til andre). 2. Individuel gennemgang af materialet (20 minutter) Når I er enige om faktorerne, får deltagerne tid til hver især at udvikle et eller flere brugerportrætter ud fra materialet fra opdagelsesrejsen. I kan bruge nedenstående skabelon til at beskrive en eller flere brugere. 3. Identifikation af brugertyper (25-45 minutter) Deltagernebliver samlet i en eller flere grupper, hvis der er mange deltagere. Hver gruppe skal blive enige om 4-6 brugertyper, som skal have en sigende overskrift, for eksempel Den entusiastiske mødedeltager. Hvis I har arbejdet i flere grupper skal I efterfølgende mødes i plenum og blive enige om jeres brugertyper. 4. Giv portrætterne liv (30 minutter) Har I mere tid, kan I arbejde videre med brugerportrætterne, og give hvert portræt liv. Det gør I ved at give dem navn og alder, stilling og familieforhold. Også gerne typiske citater, som I finder i materialet fra opdagelserne. Sørg for at konkrete brugere forbliver anonyme. 10
11 Skabelon til brugerportræt 11
12 ANALYSEMETODE: SÆRLIGE FUND OG CITATER Denne metode kaster lys over de særlige fund, citater, billeder, forbindelser og pointer, som findes i materialet fra opdagelsesrejsen, men som I ikke har fået øje på ved at bruge de øvrige metoder: Skjulte skatte, paradokser, vandrehistorier og brugerportrætter. Fordele Opsamler viden, som kan være værdifuld, men som risikerer at gå tabt, fordi den ikke er så let at sætte i kategori. Redskaber Materialet fra opdagelsesrejsen, skriveredskaber, papir og eventuelt overstregningstuscher. Tidsforbrug minutter SÅDAN ARBEJDER I MED SÆRLIGE FUND OG CITATER 1. Individuel gennemgang af materialet (10 minutter) Deltagerne leder hver især materialet fra opdagelsesrejsen igennem efter citater, der springer i øjnene, og noterer dem ned. Der er ingen facitliste og formålet med øvelsen er at få øje på interessante pointer, der ikke er blevet opfanget i med de øvrige metoder. 2. Fælles analyse og opsamling (10-25 minutter) Herefter deler deltagerne særlige citater og fund med hinanden og laver en fælles liste. Deltagerne drøfter de særlige fund og udfordrer hinanden på, hvilken betydning paradokset har i praksis. Eksempelvis kan I spørge hinanden, hvad der gør eksemplerne særlige, og hvilke konsekvenser de har for borgerne og arbejdsplads. Det kan deltagerne enten gøre i grupper eller i plenum. Hvis deltagerne er delt op i grupper, mødes deltagerne til sidst i plenum og gennemgår de særlige fund. Deltagerne undersøger, om fundene kredser om de samme temaer. Bring listen med temaer baseret på de særlige fund med tilbage til den fælles opsamling af temaer. 12
INNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN
INNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN Her er en guide til at gennemføre et innovationsforløb på arbejdspladsen med beskrivelse af roller, faser, redskaber og bud på tidsforbrug. Guiden er til medarbejdere, ledere
Læs mereFasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.
FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs meremod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN
OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs meremod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN
OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE
Læs mereLØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER
LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereSign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013
Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLærervejledningen til Pumpefabrikken
Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereSamlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser
Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereHold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereKend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereHjælp til jobsøgningen
Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret
Læs mereTidsforbrug Ca. to timer til et møde for de personer, der skal gennemføre opdagelser.
FASE 2: OPDAG I innovationsforløbets anden fase skal I på opdagelse, blive overraskede og lære nyt. Målet med opdagelsesfasen er at indhente ny viden om det innovationsspørgsmål, I har fundet frem til.
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereTro og etik. Ærlighed
Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 4 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed,
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mere+ 4 ting, som giver MUS samtalen værdi
Den ene (værdiskabende) ting som ledere med mange direkte rapporterende medarbejdere ville ønske, de havde vidst fra starten. + 4 ting, som giver MUS samtalen værdi Den ene værdiskabende ting Den ene ting,
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014
BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereSÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS
SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS Man skal have de nye frivillige integreret i gruppen. Få sat et glad ansigt på de andre frivillige, også for at de ved, hvem de skal arbejde
Læs mereStoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin
Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin Det følgende er en skematisk fremstilling af et undervisningsforløb afviklet på Absalons Skole i efteråret 2014. Forløbet blev til
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKARRIEREVÆRKET. Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg. TESTVERSION E>erår 2014
TESTVERSION E>erår 2014 Vurdér redskabet på Surveymonkey.com/s/ karrierevaerket Et redskab +l vejledersamtaler, der skal stø2e yngre læger i deres karrierevalg Udviklet og testet i et samarbejde mellem
Læs mereIndhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.
August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse
Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereLÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN
LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereSamskabelse på den gode måde
PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereGenerelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.
Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereFokus på det gode liv
Fokus på det gode liv Oplæg til debat om hvordan vi skaber rammerne for det gode liv for borgere med et handicap KKR Syddanmark november 2015 Baggrund En projektgruppe under KKR Syddanmark har gennemført
Læs mereDREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB
DREJEBOG VEJEN TIL DIT NYE JOB INDHOLD Start din jobsøgning med at klarlæg dit/dine jobmål 3 Læg en plan 3 Her gik det særligt godt 3 Kom godt i gang med din ansøgning og CV 4 Dine faglige kompetencer
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mere1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne
PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region
Læs mereÅrsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012
Årsplan for idræt i 4. klasse 2011-2012 Skoleåret igennem vil eleverne møde idrætsformer, som er anderledes end de færdige spil, de ofte møder i idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereMETODE 1 RUNDEN RUNDT
METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mere9.15 Velkomst og motivation for innovation i kommunerne:
1 9.15 Velkomst og motivation for innovation i kommunerne: Torben Kjærgaard, direktør i KL Jens Hornemann, direktør i COK Malene Toftelund Kjær-Jepsen, formand i ffuk og udviklingskonsulent i Kolding Kommune
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs mereProjekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen
Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs mereFrivillighed og. motivation
Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereMidtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,
Læs mereDIG OG DIT GOLFSPIL. Lad PGA-Pro en komme pa banen og hjælpe dig videre
DIG OG DIT GOLFSPIL Lad PGA-Pro en komme pa banen og hjælpe dig videre PGA-Pro en gør det sjovt at spille golf PGA of Denmark Foreningen PGA, Professionel Golfers Association, blev stiftet i England i
Læs mereTrænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1
Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning
Læs mereAfrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet
Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter
Læs merePersonalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014
Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014 Dagens program - Børnemiljø 17.00-17.30 Oplæg Arbejdsgruppe vedrørende sociale arrangementer Strategi, strukturer og modeller Bulderbys fundament Efterårets
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mere