Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
|
|
- Grethe Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri
2 Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning for følgende diagnoser: - DF DF DF DF42 - DF DF44 - DF DF DF DF DF90.0, 90.1 og
3 Bilag 1 Projektgruppens medlemmer Peter Treufeldt, PC Nordsjælland/vicedirektør (projektleder) Alice Rasmussen, PC Bispebjerg Allan Lohmann-Olsen, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Bent Rosenbaum, PC Glostrup Marianne Lau, PC Stolpegård Ole Taggaard Nielsen, PC Rigshospitalet Randi Luggin, PC Amager Sanne Kure, Økonomi- og Planlægningsafdelingen 3
4 Bilag 2 DF30-31 Manisk/bipolar tilstand Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Ambulant Ambulant / intensiv ambulant Intensiv ambulant / indlæggelse Indlæggelse Evt. med tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og og følelser i forhold til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling startes; Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 4
5 Omgivelsernes støtte/netværk bliver synlige endnu ikke ført til udefra i sygemelding, fyring kommunikation med eller graverende andre. venskab og familieforhold. Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Eskalerende adfærd f.eks. monstrøst pengeforbrug, hyperseksualitet Søvn + + +/- - - Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personlighedsf orstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk
6 DF32-33 Depressiv enkeltepisode/tilbagevendende depression Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Intensivt ambulant / indlæggelse Indlæggelse Evt. med tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 6
7 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) venskab og familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. sociale relationer. udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er Støtten fra misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og netværket er helt intensiveres i fungerer på egne insufficient, krisesituationer. betingelser (dvs. fragmenteret og ikke tilpasset dysfunktionelt på patientens behov). afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Depressionsscore < 36 (BDI) Symptomvarighed Få uger Få uger Måneder Uger-Måneder Uger-Måneder Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personligheds -forstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk
8 DF40-41 Panikangst, agorafobi, socialfobi og generaliseret angst Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel se ved suicidalfare Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 8
9 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) Symptomniveau Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende I arbejde eller under uddannelse. Ingen tidligere behandlingsforløb - nuværende er første behandlingsforløb/ behandlingsresistens behandlingskrævende familieforhold. Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Kortere sygemelding (uger). enkelte behandlingsforløb med godt resultat. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Kortere sygemelding (uger). behandlingsforløb med vekslende resultat. Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb overvejende med dårligt resultat. Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb uden resultater; opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 (GAF-symptom) > < 30 BAI symptomniveau (agarofobi og panikangst) FNE symptomniveau (socialangst) Komorbiditet > Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Nedenstående er vejledende Misbrug Depression (Angst bør ikke anvendes som hoveddiagnose, hvis patienten har en depressionslidelse) Andre angstlidelser Personligheds -forstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk
10 DF42 OCD Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Lette OCD Moderate OCD - Alvorlige OCD Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Obsessive tanker og handlinger Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at God Rimelig Delvis bevaret behøver struktur/hjælp EGO-syntone < 3 t/dag Samarbejde muligt Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Dårlig struktur/ overvågning nødvendig EGO-syntone 3-8 t/dag Samarbejde kun muligt i struktureret miljø se ved suicidalfare Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Meget dårlig struktur og konstant overvågning nødvendig Vedvarende EGOsyntone Stort set ingen samarbejdsevne Omgivelsernes Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær 10
11 støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Y-BOCS mål for symptomniveau Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Spise- eller personlighedsforstyrrelse Somatisk følgetilstand
12 DF43.2 Tilpasningsreaktioner Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorligste psykopatologiske tilstand Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Ambulant/indlæggel se ved suicidalfare Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 12
13 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. sociale relationer. udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er Støtten fra misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og netværket er helt intensiveres i fungerer på egne insufficient, krisesituationer. betingelser (dvs. fragmenteret og ikke tilpasset dysfunktionelt på patientens behov). afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Tab og traumer Ingen eller lette tab Traumer med Alvorlige Multiple traumer med traumer i eller traumer i betydning for betydning for opvækst opvækst personens udvikling personens udvikling Misbrug af barnet i Komorbiditet Aktuelt flere på hinanden følgende belastende begivenheder opvæksten Aktuelt flere på hinanden følgende alvorlige belastende begivenheder Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Personligheds -forstyrrelse
14 DF44 Dissociative/somatiserende tilstande Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Suicidalfare alvorlig selvdestruktiv adfærd Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Ambulant Ambulant Indlæggelse Evt. med Tvang Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 14
15 Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) venskab og familieforhold. Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær længerevarende og venner er aktuelle venskaber betydningen af med andre intet sociale relationer, svingende eller er af nyere venskaber og sociale netværk. Eventuelt som yder relevant indskrænket. oprindelse. relationer. Støtten udnyttet eller støtte i almene og Netværkets støtte er Netværkets støtte er fra netværket er helt misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan insufficient og insufficient, intensiveres i fungerer på egne fragmenteret og krisesituationer. betingelser (dvs. dysfunktionelt på ikke tilpasset afgørende områder. patientens behov). Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Søvn + + +/- - - Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Angstlidelser Personlighedsforstyrrelse (ængstelig evasiv) Somatisk
16 DF50.1 Anorexia Nervosa Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let AN Middelsvær AN Livstruende AN Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Obsessive tanker Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at God Rimelig Delvis bevaret: Ego-syntone slankeplaner > 3 t/dag Samarbejde muligt Tvangsmotion God Rimelig Behøver struktur / støtte ambulant/indlæggel se Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Dårlig: Ego-syntone slankeplaner 4-6 t/dag. Samarbejde kun muligt i meget struktureret miljø Struktur og overvågning nødvendig Indlæggelse/tvangsi ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Meget dårlig: Vedvarende egosyntone slankeplaner. Stort set ingen samarbejdsevne Struktur og kontant over-vågning nødvendig 16
17 Opkastninger God Rimelig Behøver struktur / støtte Struktur og overvågning nødvendig Kontant overvågning nødvendig Udrensning God Rimelig Behøver støtte Struktur og overvågning ved måltider og toiletbesøg nødvendig Konstant overvågning ved måltider og toiletbesøg nødvendig Omgivelsernes støtte/netværk Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. kriselignende ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Tilknytning til arbejdsmarked I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. Længerevarende sygemelding. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb/ behandlingsresistens Ingen tidligere behandlingsforløb - nuværende er første behandlingskrævende enkelte behandlingsforløb med godt resultat. behandlingsforløb med vekslende resultat. behandlingsforløb overvejende med dårligt resultat. behandlingsforløb uden resultater; opgivende over for yderligere forsøg. Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Medicinske Medicinsk stabil Medicinsk stabil, således at ivdrop, sondeernæring, daglige K+<3 m.ækv/l Puls<40 BT<90/60 komplikationer således at omfattende somatisk monitorering ikke er nødvendig laboratorieundersøgelser m.v. Lever-/nyrepåvirkning ikke er nødvendige Vægt i % >85% >80% > 75% < 85% < 75% af normal Evne til at spise normalt/tage på Selvhjulpen Selvhjulpen med psykologisk støtte Behøver struktur Overvågning nødvendig under Tæt observation eller sondeernæring spisning Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet 17
18 Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Personligheds -forstyrrelse
19 DF50.2 Bulimia Nervosa (BN) Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let BN/ Middelsvær BN Livstruende BN Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse/tvangsi Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Spise normalt Omgivelsernes støtte/netværk Kan observere og til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Selvhjulpen Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kan for det meste observere og til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Selvhjulpen med støtte Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at Behøver støtte og struktur Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Behøver støtte, struktur og overvågning ved måltider og toiletbesøg Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. Behøver konstant overvågning Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. 19
20 Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) krisesituationer. betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). I arbejde eller under Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende uddannelse. sygemelding (uger). sygemelding (uger). sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; behandlingskrævende resultat. dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 30 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Hyppighed af Overspisning <2/ uge 2-6 gange/uge, men ikke dagligt 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange dagligt Opkastning < 2/ uge 2-6 gange/uge, men Medicinske komplikationer Komorbiditet ikke dagligt Medicinsk stabil- således at omfattende somatisk monitorering ikke er nødvendig 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange Ja: tæt monitorering, observation eller behandling er nødvendig Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet dagligt K + <3 m.ækv/l Lever/nyre-påvirkning Forlænget QT interval Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Personligheds -forstyrrelse
21 DF50.3 Tvangsoverspisning (BED) Sygdommens alvorlighed Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 Let BED Middelsvær BED Alvorlig BED Suicidalfare. Alvorlig selvdestruktiv adfærd. Behandlingsregi Praksissektor Ambulant Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse/tvangsi Selvmordsrisiko Psykologisk indsigt Motivation for behandling Evne til at mestre Spise normalt Kan observere og og følelser i forhold til sygdommen. Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling på bestemte kritiske punkter; har arrangeret sig, så behandlingen kan Selvhjulpen Kan for det meste observere og og følelser i forhold til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling startes; har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske Selvhjulpen med støtte Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at Øget risiko (risikoniveau 2) Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Behøver støtte og struktur ndlæggelse Akut øget risiko (risikoniveau 3) Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. 21
22 Symptomniveau (GAF-symptom) > < 30 Hyppighed af Overspisnin g <2/ uge 2-6 gange/uge, men ikke dagligt 1-5 gange dagligt 6/dag Talrige gange dagligt Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug Depression - (+) Angst - (+) Omgivelsernes støtte/netværk Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. I arbejde eller Kortere Kortere Længerevarende Længerevarende under uddannelse. sygemelding sygemelding sygemelding. sygemelding. (uger). (uger). arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb behandlingsforløb - nuværende er med godt resultat. med vekslende overvejende med uden resultater; første resultat. dårligt resultat. opgivende over for behandlingskrævende yderligere forsøg. > < 30 Personlighedsforstyrrelse
23 DF60-61 Personlighedsforstyrrelser Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Diagnose En enkelt lettere personlighedsforstyr relse (F 60.4, 60.5, 60.6 eller 60.7, F 61) Moderat grad af F 60.6 eller flere af 60.4,60.5,60.7 F 61 hvor flere parametre er tæt på at opfylde fulde kriterier Moderat grad af F 60.6 kombineret med andre (60.4., 60.5,60.7.). Lettere tilfælde af F60.3/60.31 Moderat til svær grad af F Svære tilfælde af F60.6 N/A Ingen diagnose indicerer i sig selv behov for indlæggelse, men afhænger af øvrige kriterier. Behandlingsregi Praksissektor Praksissektor Ambulant Intensiv ambulant Indlæggelse Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af og Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling startes; Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende Henvender sig af nød (ne er overvældende), Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske om at forandre sig på bestemte kritiske med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at mere end egen vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes Symptomernes tilstedeværelse får Som 2, men nu med arbejde eller familie Som 3, men har delvist opgivet at mestre Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige udefra i kommunikation med andre. arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til sygemelding, fyring eller graverende venskab og familieforhold. (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). (skal motiveres og undervises ). Omgivelsernes Har familie/ Kontakt til familie Få venner, og Er svært usikker på Isoleret fra samvær 23
24 støtte/netværk længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Tilknytning til arbejdsmarked behandlings-forløb/ behandlingsresistens Socialt funktionsniveau (GAF-funktion) I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Længerevarende sygemelding (måneder). Risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet. Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende behandlingskrævende resultat. Længerevarende Længerevarende sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb behandlingsforløb overvejende med uden resultater; dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 41 Komorbiditet Ingen Lettere angst eller OCD- Moderat angst, depression eller OCD Moderat til svær angst eller OCD, moderat depression Svær depression, psykotiske episoder Misbrug Intet misbrug Episodisk misbrug Motiveret for at afholde sig fra misbrug under behandling Behov for misbrugsbehandling under indlæggelse sideløbende med behandling af personlighedsforstyrrelsen 24
25 DF90.0, 90.1 og 98.8 ADHD Sygdommens Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Grad 5 alvorlighed Lette Moderate - Alvorlige Alvorlige og psykosociale komplikationer inkl. misbrug og kriminalitet Behandlingsregi Praksissektoren Praksissektoren Praksissektoren Ambulant ved komorbiditet Ambulant ved komorbiditet Selvmordsrisiko Øget risiko (risikoniveau 2) Akut øget risiko (risikoniveau 3) Psykologisk indsigt Kan observere og til sygdommen. Kan for det meste observere og Har svært ved at aflæse egne og/eller andres intentioner og motiver; overvældes af Har sikker og påtrængende fornemmelse af at have problemer; mener, at det er Ingen psykologisk indsigt i forhold til sygdommen. Erkender ikke behandlingsbehov. til sygdommen, men har på særlige (katatyme) områder svært ved det og reagerer i kritiske situationer uhensigtsmæssigt. og udøver ofte uhensigtsmæssig adfærd. andre mennesker eller ydre omstændigheder, der er årsag til problemerne. Motivation for behandling Har selv henvendt sig med ønsket om at behandling Henvender sig sent i forløbet med ønsket om, at behandling startes; Har henvendt sig på andres opfordring og er tilbageholdende Henvender sig af nød (ne er overvældende), mere end egen Er modstander af behandling, selv om den er påkrævet. har ønske om at forandre sig på bestemte kritiske med at angive, hvad der eventuelt kan blive anderledes hos vedkommende selv; har ikke skabt mulighed for, at vilje. Vil helst have fjernet hurtigst muligt ved lægens aktive indgriben. Indsigt er ikke af interesse - kan ikke se nes alvor og er ikke motiveret for behandling, men tager imod denne uden større involvering. Evne til at mestre Formår kortvarigt at tilsidesætte nes umiddelbart generende virkning, således at disse ikke bliver synlige Symptomernes tilstedeværelse får arbejdspræstation, kommunikation og samvær, men har endnu ikke ført til Som 2, men nu med arbejde eller familie (sygemelding; vil helst undgå familie/venner). Som 3, men har delvist opgivet at mestre (skal motiveres og undervises ). Har opgivet eller er ligeglad med symptommestring. 25
26 udefra i kommunikation med andre. sygemelding, fyring eller graverende venskab og familieforhold. Omgivelsernes støtte/netværk Har familie/ længerevarende sociale relationer, som yder relevant støtte i almene og kriselignende Kontakt til familie og venner er svingende eller indskrænket. Netværkets støtte er ustabil, men kan intensiveres i krisesituationer. Få venner, og aktuelle venskaber er af nyere oprindelse. Netværkets støtte er insufficient og fungerer på egne betingelser (dvs. ikke tilpasset patientens behov). Er svært usikker på betydningen af venskaber og sociale relationer. Støtten fra netværket er helt insufficient, fragmenteret og dysfunktionelt på afgørende områder. Netværkets støtte kan virke i negativ retning (patienten kan føle sig svigtet, negligeret, udstødt). Isoleret fra samvær med andre intet netværk. Eventuelt udnyttet eller misbrugt af andre. Tilknytning til arbejdsmarked behandlingsforløb/ behandlingsresistens Funktionsniveau Symptomvarighed I arbejde eller under uddannelse. Kortere sygemelding (uger). Kortere sygemelding (uger). Ingen tidligere enkelte behandlingsforløb - behandlingsforløb behandlingsforløb nuværende er første med godt resultat. med vekslende behandlingskrævende resultat. Længerevarende Længerevarende sygemelding. sygemelding. arbejdsmarkedet. arbejdsmarkedet. behandlingsforløb behandlingsforløb overvejende med uden resultater; dårligt resultat. opgivende over for yderligere forsøg. > < 40 Senest debut ved Senest debut ved Senest debut ved Mulige Mulige skolestart skolestart skolestart observationer observationer omkring adfærd og omkring adfærd og søvn fra barnealder søvn fra barnealder Søvn +/- +/-(nedsat +/- (nedsat - (nedsat søvnkval.) - (nedsat søvnkval.) søvnkval.) søvnkval.) Eskalerende adfærd Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) ++ Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) +++ Risiko for ulykker (risikobetonet adfærd) Komorbiditet Psykiatrisk komorbiditet kan have betydning for behandlingsniveauet Misbrug +/- +/- +/ Angstlidelser +/- +/- +/- +/- +/- Alt efter primær intelligens Alt efter primær intelligens Alt efter primær intelligens Personligheds -forstyrrelse - +/- +(almindeligvis) Kriminalitet - - /+(kan forekomme) +(ved fremtrædende + (ved fremtrædende +( ved fremtrædende 26
27 hyperaktivitet og impulsivitetssympt. )/- hyperaktivitet og impulsivitetssympt. ) hyperaktivitet og impulsivitetssympt. ) 27
Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret
Implementering af den udvidede behandlingsret Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Hvilke patienter hører til i den sygehusbaserede psykiatri? 11. november 2009 Region Hovedstadens Psykiatri
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereTemadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereaf speciale og det aktuelle
!!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereNotat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark
Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. 24. februar 2017 Notat om afgrænsning af målgruppe og snitflader ift. genoptræningsplaner til patienter i psykiatrien i Region Syddanmark Baggrund I forbindelse
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDanske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser
Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereUdfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri
Udfordringer i implementering af pakkeforløb - Erfaringer fra Region Hovedstadens Psykiatri Oplæg ved vicedirektør Peter Treufeldt 31. august 2012 i Region Syddanmark Dagsorden 1. Baggrund for implementering
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereHelle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereAMBULANTE PATIENTER (VOKSEN)
AMBULANTE PATIENTER (VOKSEN) REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 24 34 Distriktspsykiatrisk team 2 32 55 Distriktspsykiatrisk team 3 33 60 Gerontopsykiatrisk
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereDet fremadrettede perspektiv
Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereSocial prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i. praksissektoren for særligt udsatte persongrupper
Udkast Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper I medfør af 72, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2. november 2018,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereSpecialfunktioner i Danmark et overblik
Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereHENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3
HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet
Læs mereUlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018
UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereGenerelt kan hovedfunktionsniveau varetages ambulant for moderate, svarende til primært grad 2-3.
Regionsfunktion: RF Spiseforstyrrelser (voksne over 18 år) I alt: 21-40 timer Funktionens målgruppe: Funktion: Spiseforstyrrelser (voksne) Hoveddiagnose: F50.0, F50.1, F50.2, F50.3 Generelt kan hovedfunktionsniveau
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereKortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.
Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter
Læs merePsykiatrisk sygdomslære og farmakologi
Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt NOTAT Dato: 18. august 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste s ventetid at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Ventetidsundersøgelse I udsendte Dansk Psykolog Forening en undersøgelse om ventetider til alle
Læs mereBilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder
Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereAngst hos børn og unge
PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereBehandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner
Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af
Læs mereKoordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Læs merePlan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.
Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00
Læs mere