Børn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten"

Transkript

1 Børn i Rudersdal 2018 Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten

2 Indledning I Børne- og Ungepolitikken, som danner det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge i Rudersdal Kommune er læring, sundhed og trivsel de retningsgivende værdier for kommunens børn og unge. I tilslutning til politikken er der ligeledes vedtaget en løbende evaluering af effekten i forhold til målene for læring, trivsel og sundhed. I gennem de seneste 11 år er der udarbejdet en udskolingsprofil for 9. årgang i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelse, som nu er suppleret med en samlet sundhedsprofil vedrørende både spædbørn og skolebørn med data for spædbørn, 0. klasse, 6. klasse og 8. klasse. Formålet med sundhedsprofilen er at følge sundhedsadfærden blandt kommunens børn og unge. Profilen benyttes i forbindelse med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Sundhedsdata er fremkommet på følgende forskellige måder: Sundhedsplejerskernes dokumentation i sundhedsjournalen ved hjemmebesøg hos familier med spædbørn født i 2016 Helbreds-spørgeskema til forældre til elever i 0. klasse, ved skolestart i skoleåret 2017/18 Elevbesvarelser indhentet i forbindelse med sundhedsplejerskernes sundhedssamtale med elever på 6. og 8. klassetrin i skoleåret 2017/18 Data indsamlet via anonym spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med kommunallægens udskolingsundersøgelse i skoleåret 2017/18 Resultaterne sammenholdes med tilsvarende undersøgelser i andre kommuner. Sammenfatning Generelt er børnene i Rudersdal Kommune sunde og trives godt med deres familie og i skolen og er fysisk aktive. Størstedelen af børn født i Rudersdal Kommune i 2016 er sunde, velskabte og født til terminen. Mere end halvdelen ammes fuldt i 4 måneder. Kun meget få af børnene udsættes for passiv rygning. Hos hvert tiende barn har sundhedsplejersken en bemærkning til barnets søvn og for 3 % af børnene en bemærkning til forældre-barn relationen. Hos hvert femte barn er der bemærkning til mors psykiske tilstand og henholdsvis 6 % af mødrene og 4 % af fædrene har tegn på fødselsdepression. Børnene i 0. klasse i Rudersdal Kommune trives godt i skolen og med deres kammerater. Børnene er fysisk aktive og sover godt om natten. 15 % af forældrene er ikke tilfredse med deres barns spisevaner og hvert fjerde barn klager jævnligt over smerter i hoved, mave eller ben, mens hvert tiende barn har astma og hvert sekstende barn har et handicap eller kronisk sygdom. Langt de fleste børn i 6. klasse trives godt eller rigtig godt. De fleste er fysisk aktive hver dag. Hver fjerde elev sover mindre end det anbefalede for alderen og hver tiende svarer, at de ofte eller altid sover dårligt eller uroligt. Hver fjerde oplever en eller flere gange om ugen at være så søvnig, 2

3 at det er svært at koncentrere sig i skolen og hver femte elev i 6. klasse spiser ikke morgenmad hver dag. 4 % får sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. De fleste elever i 8. klasse i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. De synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Hver fjerde elev spiser ikke regelmæssig morgenmad og hver tiende pige spiser aldrig morgenmad på skoledage. Forbruget af alkohol og tobak er lavere blandt 8. klasseelever i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. De fleste elever i 9. klasse i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. De synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Forbruget af alkohol og andelen af rygere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal er stabilt i forhold til skoleåret og andelen af dagligrygere er faldet fra 4 % til 2 % mens andelen der har prøvet hash er faldet fra 15 % til 9 %. Forbruget af rusmidler er større i 9. årgang i Rudersdal end blandt de kommuner vi har sammenlignet os med. I Rudersdal er andelen af overvægtige skolebørn 8,9 % og dermed lavere end gennemsnittet for den samlede population i Danmark, men der er stadig mange overvægtige og svært overvægtige skolebørn. I skoleåret var der cirka skolebørn i Rudersdal Kommune. 9 % af dem er overvægtige eller svært overvægtige, svarende til knapt 700 skolebørn. Anbefalinger På baggrund af ovenstående resultater samt den netop besluttede fælleskommunale forebyggelsesindsats med fokus på mental sundhed, har Sundhedstjenesten udarbejdet en række anbefalinger til det fremadrettede sundhedsarbejde på børn- og ungeområde i Rudersdal Kommune. - Det er relevant med et øget fokus på den tidlige forældre-barn relation allerede i barnets første leveår og om muligt i graviditeten. - Sundhedsplejerskerne har fortsat fokus på at støtte de nybagte forældres mentale sundhed. - Sundhedsplejerskerne og Dagtilbud har fortsat fokus på overgangen fra hjem til Dagtilbud - Sundhedsplejerskerne bør fortsat have fokus på indskolingselevernes kostvaner og tale med barn og forældre om gode måltider og sunde kostvaner. - Ved sundhedssamtalerne med 6. klasseeleverne i skoleåret vil sundhedsplejerskerne have et fortsat fokus på søvn. - Der bør fortsat være fokus på de unges søvn og kostvaner og på at begrænse deres rusmiddelforbrug. - Der bør være et særligt fokus på den lille gruppe unge, der ikke trives så godt som de øvrige. - Der er fortsat behov for en særlig indsats for at hjælpe den store gruppe af overvægtige og svært overvægtige skolebørn til varigt at opnå normalvægt. Tidlig indsats er afgørende for børn og unges sundhed og trivsel på såvel kort og lang sigt. I KL s sundhedsudspil 2018 Forebyggelse For Fremtiden anbefales kommunerne at sætte fokus på sundhedsindsatser for børn og unge samt tobak, alkohol og mental sundhed. Med Sundhedstjenestens placering i Børn og Familie, er betingelserne for tidlig indsats forbedret. 3

4 Spædbørn født i 2016 Det er sundhedsplejerskens opgave at føre tilsyn og monitorere spædbørns fysiske og psykiske helbredstilstand, samt tilbyde oplysning og rådgivning med henblik på at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed og trivsel. Sundhedsplejersken dokumenterer sine observationer/tiltag i sundhedsjournalen, som danner udgangspunkt for data i det følgende. Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune har sammen med 33 1 andre kommuner tilsluttet sig Databasen Børns Sundhed, som har til formål at skabe mere viden om børns sundhed samt at bidrage til det sundhedsfremmende arbejde målrettet børn og unge. Der udarbejdes hvert år en temarapport og en sundhedsprofil. Den samlede rapport for de deltagende kommuner kan læses her: Samlet sundhedsprofil og temarapport børn født i 2016 Rapporten som specifikt angår Rudersdal Kommune kan findes på kommunens intranet. Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata samt registerdata om børn, der er født i 2016, hvilket svarer til 38 % af alle levendefødte børn i DK i Fra Rudersdal Kommune indgår der 481 børn. Tallene fra Rudersdal kan sammenlignes med kommunerne, der anvender NOVAX-journalsystemet dvs børn fra 19 kommuner. Statens Institut for Folkesundhed(SIF) er ansvarlig for Databasens drift og data, mens kommunerne er ansvarlige for indsamlingen af data. Nedenfor vises uddrag fra Sundhedsprofilen Figur 1. Forekomst af udvalgte socio-demografiske data for spædbørn født i 2016 i Rudersdal Kommune og for hele populationen.(i procent) Far anden herkomst end dansk Mor anden herkomst end dansk Bor ikke med begge forældre Mor yngre end 25 år Far yngre end 25 år Rudersdal Kommune Hele populationen Mor ikke i erhverv/under udd Far ikke i erhverv/under udd I Rudersdal Kommune er antallet af børn, der ikke bor med begge forældre på linje med de øvrige 33 kommuner, mens der i Rudersdal Kommune er færre børn, hvis forældre har anden etnisk herkomst end dansk, unge forældre og færre forældre, der ikke er i erhverv. 1 Følgende kommuner deltager i Data Basen Børns Sundhed: Aalborg, Aarhus, Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Kalundborg, Køge, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk og Vejle. 4

5 Graviditetsbesøg Sårbare gravide/familier kan henvises til besøg af sundhedsplejerske før fødslen, hvorved der forud for familieforøgelsen etableres samarbejde mellem sundhedsplejersken og forældrene med henblik på at støtte relationen mellem de kommende forældre og deres barn. Blandt børn født i 2016 modtog 4,8 % af forældrene et eller flere graviditetsbesøg. Det er ønskeligt, at en højere procentdel af de sårbare gravide henvises til graviditetsbesøg, da det giver mulighed for at iværksætte tidlige og forebyggende indsatser tidligst muligt. Gennem tidlig indsats er det muligt at støtte forældrenes følelsesmæssige parathed til forældreskabet. Figur 2. Forekomst af udvalgte faktorer relateret til fødslen for spædbørn født i 2016 i Rudersdal Kommune og for hele populationen.(i procent) Flerfoldsfødsel 3,1 3,5 Født ved kejsersnit 18,2 19,8 Tidligt født(før uge 37) Lav fød.-vægt(<2500g) 7,6 6,1 6,0 5,0 Rudersdal Kommune Hele Populationen Medfødte misdannelser 5,2 7, I Rudersdal Kommune er der i 2016 født lidt flere for tidligt fødte børn end i hele populationen. Figur 3. Forekomst af udvalgte faktorer relateret til indlæggelse og barselspleje for spædbørn født i 2016 i Rudersdal Kommune og for hele populationen.(i procent) Indlagt højst 6 timer Indlagt 2-3 døgn Indlagt 4 døgn eller længere Første besøg inden 4 dg Rudersdal Kommune Hele populationen Første besøg inden 8 dg Indlæggelsestiden i forbindelse med fødslen, er gennem de seneste år afkortet betydeligt. Der tilbydes besøg af sundhedsplejersken 3-5 dage efter fødslen, når udskrivelsen sker indenfor 72 timer efter fødslen. 5

6 I Rudersdal Kommune er ca. 60 % af de fødende flergangsfødende, hvorfor en relativ høj andel af spædbørnene udskrives efter højst 6 timer. Det forventes fremover, at et stigende antal førstegangsfødende ligeledes udskrives indenfor 6 timer efter en ukompliceret fødsel. Forekomst af faktorer relateret til barnets første leveår Sundhedsplejersken tilbyder forældresamtale ca. 2 mdr. efter fødslen, hvor forældrenes værdier, glæder og udfordringer ifm. familieforøgelsen kan drøftes. Der tilbydes samtidig en screening for tegn på efterfødselsdepression(edinburgh screening) Ved score på 12 eller derover henvises til egen læge mhp. videre udredning for evt. fødselsdepression. Ved hjemmebesøgene registrerer sundhedsplejersken desuden, om der har været symptomer hos forældrene, som eksempelvis tristhed, angst, søvnproblemer eller lign., hvilket nedenfor fremgår som en bemærkning til mor s psykiske tilstand. Figur 4. Forekomst af faktorer relateret til barnets første leveår for spædbørn født i 2016 i Rudersdal Kommune og hele populationen - i procent. Bemærkning til mors psykiske tilstand Mor Edinburgh score >12 (tegn på efterfødsels depression) Far Edinburgh score >10 (tegn på efterfødsels depression) , Rudersdal Kommune Hele populationen I Rudersdal Kommune er andelen af børn, hvor barnets mor eller far har tegn på efterfødselsreaktion på linje med gennemsnittet for de øvrige kommuner. Tilsvarende ligger andelen af bemærkninger til mors psykiske tilstand meget tæt på populationen. Udsættelse for tobaksrøg i hjemmet Spædbørn er særlig sårbare overfor tobaksrøg, fordi deres lunger ikke er modnet, og fordi de har en højere respirationsfrekvens. Udsættelse for tobaksrøg er således en vigtig faktor for børnenes sundhed. Sundhedsplejersken registrerer ved etableringsbesøget, hvorvidt barnet er udsat for tobaksrøg i hjemmet. Blandt børn født i 2016 var 1,5 % i Rudersdal Kommune mod 6 % i hele populationen udsat for tobaksrøg i hjemmet. Fuld amning ved 4 måneder Amning er ikke blot kilde til næring til barnet. Amning har også en række fysiologiske, psykologiske, immunologiske og udviklingsmæssige fordele for barnet også efter endt ammeophør. Rådgivning og vejledning om amning er derfor en af de centrale opgaver i sundhedsplejen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt til de er omkring 6 mdr. Delvis amning anbefales til 12 mdr. eller længere. Blandt børn født i 2016 i Rudersdal Kommune, blev 67 % ammet fuldt i mindst. 4 mdr., mens der fra hele populationen var 61 % der blev ammet i mindst. 4 mdr. 6

7 Forældre-barn relationen Den årlige rapport fra Databasen Børns Sundhed indeholder udover sundhedsprofilen også en temarapport. Temaet for børn født i 2016 er forældre-barn relationen i barnets første leveår. Den tidlige relation mellem børn og forældre er en af de vigtigste udviklingsmæssige milepæle i spæd- og småbørnsalderen. På baggrund af de erfaringer, som barnet får fra det tidlige samspil med de primære omsorgspersoner, vil barnet udvikle en opfattelse af sig selv, sine omsorgspersoner, og hvad det kan forvente af sig selv og andre. En problematisk forældre-barn relation kan i værste fald påvirke barnets udvikling i en sådan grad, at barnet får kognitive og følelsesmæssige problemer såvel som adfærds- og relationsproblemer, hvorfor tidlig opsporing og forebyggende tiltag er vigtig. Sundhedsplejersken er en de første fagpersoner, der møder barnet og har derfor en enestående mulighed for at bidrage til en tidlig og forebyggende indsats. Når barnet er henholdsvis nyfødt og ca. 2, 4 og 8 mdr. gammelt registrerer sundhedsplejersken, hvorvidt der er bemærkning til relationen mellem forældre og barn(samt 4 andre udviklings observationer). Ved undersøgelsen af barnet vurderer sundhedsplejersken barnets evne til at signalere følelsesmæssige behov samt barnets kontakt og tilknytning til primære omsorgspersoner såsom forældrene. En bemærkning i sundhedsplejerskens journal dækker over, at sundhedsplejersken ved sin kontakt med familien har registreret noget bemærkelsesværdigt til forældre-barn relationen, det vil sige forhold, som vækker bekymring eller kræver ekstra indsats eller opfølgning. Udover forældre-barn relationen registreres desuden eventuel bemærkning til barnets udvikling med hensyn til motorik, søvn, sprog, kommunikation og sanser. Figur 5. Forekomst af faktorer relateret til barnets første leveår for spædbørn født i 2016 i Ruderdal Kommune og hele populationen i procent. Bemærkning til sanser 2 3 Bemærkning til kommunikation/sprog Bemærkning til motorik(8-10 mdr.) Rudersdal Kommune Hele Populationen Bemærkning til søvn I Rudersdal Kommune har 96,7 % af spædbørnene ingen bemærkning til forældre-barn relationen i første leveår mens der er registreret bemærkning hos 3,3 % svarende til 16 af børnene. Tilsvarende har 2,8 % af spædbørnene i hele populationen fået bemærkning til forældre-barn relationen. Forhold i barnets første leveår, der har sammenhæng med bemærkning til forældre-barn relationen. Der er i hele populationen og i Rudersdal Kommune grupper af børn, der gennemsnitligt har en højere forekomst af bemærkning til forældre-barn relationen ved mindst et besøg i første leveår og 7

8 det er ikke er tilfældigt, hvilke børn der får bemærkninger til forældre-barn relationen i første leveår og hvem der ikke gør. Socio-demografiske faktorer I hele populationen er der størst risiko for bemærkning til forældre-barn relationen for børn, der ikke bor sammen med begge forældre, børn hvor forældrenes højest gennemførte uddannelse er grundskolen samt børn hvor den ene eller begge forældre ikke er i erhverv eller under uddannelse For børn født i 2016 i Rudersdal Kommune, er der ikke nogen statistisk sikker sammenhæng mellem sociodemografiske faktorer og forekomsten af bemærkninger til forældre-barn relationen. Forhold relateret til fødslen I såvel populationen som i Rudersdal Kommune, er der en højere forekomst af bemærkninger til forældre-barn relationen blandt børn, der er født for tidligt eller vejede mindre end 2500 gr. ved fødslen, børn der er flerfødt samt børn født ved kejsersnit. I Rudersdal er der bemærkning til forældre-barn relationen hos 27 % af børn født før uge 37 og tilsvarende er der bemærkning for 27 % af børn, som er flerfødt. For børn med fødselsvægt under 2500 gr. har 17 % en bemærkning til forældre-barn relationen mens 8 % af børnene født ved kejsersnit har bemærkning. Amning Risikoen for ikke at blive ammet fuldt i fire måneder er størst for børn med bemærkning til forældrebarn relationen ved mindst et besøg i første leveår. Blandt børnene i Rudersdal Kommune med bemærkning til forældre-barn relationen er 64 % ikke blevet ammet fuldt i 4 mdr. Denne andel er 32 % blandt børn uden bemærkning til forældre-barn relationen. Barnets trivsel og udvikling Blandt børn med bemærkning til forældre-barn relationen har 63 % bemærkning til deres sproglige udvikling mens der blandt børn uden bemærkning til forældre-barn relationen er 4 % af børnene, som har bemærkning til deres sproglige udvikling. Blandt børn med bemærkning til forældre-barn relationen er der 50 %, der har bemærkning til søvn. Denne andel er 9 % blandt børn uden nogen bemærkning til forældre-barn relationen. Sammenfatning Størstedelen af børn født i Rudersdal Kommune i 2016 er sunde, velskabte og født til terminen. Mere end halvdelen ammes fuldt i 4 måneder og kun meget få af børnene udsættes for passiv rygning. Hos hvert tiende barn har sundhedsplejersken en bemærkning til barnets søvn og for 3 % af børnene en bemærkning til forældre-barn relationen. Børn med bemærkning til forældre-barn relationen ammes i kortere tid og er mere udsat for bemærkning til både søvn og sproglig udvikling, hvorfor det er relevant med et øget fokus på den tidlige forældre-barn relation allerede i barnets første leveår og om muligt i graviditeten. Hos hvert femte barn er der bemærkning til mors psykiske tilstand og henholdsvis 6 % af mødrene og 4 % af fædrene har tegn på fødselsdepression. Tidlige intensive hjemmebesøg af sundhedsplejerske anbefales bla. i forebyggelsespakken Mental Sundhed og i rapport fra Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge. Sundhedsplejerskerne i Rudersdal er i foråret 2018 blevet opkvalificeret i opsporingen af spædbørn, der viser tegn på problemer med at signalere kontakt og følelsesmæssige behov. 8

9 Indskoling I 0. klasse inviteres børnene med deres forældre til indskolingsundersøgelse hos sundhedsplejersken. Formålet med undersøgelsen er at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestarten. Som oplæg til indskolingssamtalen har forældrene besvaret et elektronisk helbreds-spørgeskema. Besvarelsen registreres i sundhedsplejerskens journalsystem og bruges som udgangspunkt for undersøgelsen og samtalen med forældrene og barnet. Besvarelsen er således ikke anonym, men data er anonymiseret i denne rapport. Rapporten er baseret på forældrebesvarelser vedrørende 457 børn, der gik i 0. klasse i Rudersdal Kommune i skoleåret 2017/18. Svarprocenten var 68 og forældrene til hvert tredje barn har således ikke besvaret helbredsskemaet, hvilket kan påvirke sundhedsprofilens resultater på 0. klassetrin. Det er i år ikke muligt at sammenligne resultaterne med resultater fra andre kommuner. Trivsel Forældrene bliver spurgt: Er dit barn glad for at gå i skole? 56 % svarer Ja, altid og 42 % svarer Ja, for det meste. 2 forældre svarer, at deres barn kun sjældent er glad for at gå i skole. På spørgsmålet: Har dit barn det godt med sine kammerater? svarer 47 % af forældrene Ja, altid og 51 % svarer Ja, for det meste. 1 forældre svarer, at deres barn kun sjældent har det godt med sine kammerater Levevis På spørgsmålet: Er du tilfreds med dit barns spisevaner? svarer 79 % af forældrene Ja. 15 % svarer, at de ikke er tilfredse og 7 % svarer Ved ikke. På spørgsmålet: Er du tilfreds med dit barns søvnvaner? svarer 93 % af forældrene Ja. Forældrene bliver spurgt, om deres barn er fysisk aktiv 1 time dagligt. 91 % svarer Ja, 3 % svarer Nej og 6 % svarer Ved ikke. Forældrene bliver spurgt, om deres barn er udsat for passiv rygning. 2 % svarer Ja, svarende til at 10 børn er udsat for passiv rygning. Helbredsforhold Forældrene bliver spurgt om barnets sundhedstilstand, helbredsklager, kroniske sygdomme mm. Ifølge besvarelserne har 6 % af børnene en kronisk sygdom eller et handicap, 6 % af børnene får medicin, 9 % har astma og 5 % lider af hyppige infektioner. Hvert fjerde barn klager jævnligt over smerter: 5 % har hovedpine, 11 % mavepine og 14 % klager over vokseværk. 9

10 Ifølge forældrenes besvarelser har 96 % af børnene fulgt de forebyggende helbredsundersøgelser hos praktiserende læge og 98 % har fulgt det danske vaccinationsprogram. Sammenfatning Børnene i 0. klasse i Rudersdal Kommune trives godt i skolen og med deres kammerater. Børnene er fysisk aktive og sover godt om natten. 15 % af forældrene er ikke tilfredse med deres barns spisevaner. Ved indskolingssamtalerne har sundhedsplejerskerne blandt andet fokus på sunde kostvaner og taler med barn og forældre om gode måltider og sunde kostvaner. 2 % af indskolingsbørnene er udsat for passiv rygning. Tilsvarende var 0,5 % af nyfødte i Rudersdal i 2016 udsat for passiv rygning i hjemmet. Hvert fjerde barn klager jævnligt over smerter i hoved, mave eller ben mens hvert tiende barn har astma. Sundhedsprofilens resultater ligger stabilt ift sidste år. 10

11 Sundhedsprofil for 6. årgang Surveysystemet BørnUngeLiv.dk giver mulighed for en spørgeskemaundersøgelse i 6. årgang og i skoleåret har sundhedsplejerskerne benyttet dette elektroniske spørgeskema som oplæg til den individuelle sundhedssamtale med eleverne i 6. klasse på 9 af kommunens skoler svarende til 359 elever. Heraf har 313 besvaret spørgeskemaet og dermed er svarprocenten 87. Besvarelsen registreres i sundhedsplejerskens journalsystem og bruges som udgangspunkt for samtalen. Besvarelsen er således ikke anonym. I alt klasseelever fra kommuner i hele landet har besvaret det samme spørgeskema. Den samlede rapport for besvarelserne kan ses i skolesundhed.dk. Det giver mulighed for at sammenligne resultaterne fra Rudersdal med resultaterne for 6. årgang i andre kommuner. Trivsel På spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden i skolen? svarer 45 % af eleverne i Rudersdal, at de har det rigtig godt i skolen, 48% har det rimeligt godt og 4,7% svarer, at de ikke har det så godt. 1 elev (0,3%) har det slet ikke godt i skolen. På spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden i derhjemme? svarer 70 % af eleverne i Rudersdal har det rigtig godt, 27% har det rimeligt godt og 0,6% svarer, at de ikke har det så godt. 1 elev eller 0,3% svarer, at de slet ikke har det godt derhjemme. På spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden med vennerne/i fritiden? svarer 68% af eleverne i Rudersdal at de har det rigtig godt, 29% har det rimeligt godt og 3% svarer, at de ikke har det så godt. 2 elever eller 0,6% svarer, at de slet ikke har det godt med vennerne/i fritiden. Disse resultater svarer til resultaterne på landsplan. På spørgsmålet: Er der sket noget alvorligt i dit liv inden for det sidste år? svarer 29% af eleverne Ja De bliver bedt om at uddybe, hvad det er, der er sket. Det kan være alt fra bøjle på tænderne, et kæledyrs død, mobning, forældres skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien. Voksne fortrolige På spørgsmålet: har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? svarer 82 % af eleverne i Rudersdal, at de har flere voksne at tale med, 16% har en enkelt og 2,5 % eller 8 elever svarer, at de ikke har nogen voksen at tale med. Disse tal svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan. Aktivitet og bevægelse På spørgsmålet: Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet? svarer 21 % af eleverne i Rudersdal, at de bevæger sig én eller flere gange dagligt, 40 % bevæger sig næsten hver dag og 30 % et par gange om ugen. 1 elever (0,3%) bevæger sig aldrig eller meget sjældent. 11

12 Eleverne bliver spurgt om de er aktive i deres fritid med for eksempel fodbold, spejder, teater eller musik. 82 % svarer, at de er aktive 2-5 gange om ugen eller mere. 7 % svarer, at de sjældent eller aldrig er aktive i fritiden. Det vil sige, at de fleste elever i 6. årgang i Rudersdal er fysisk aktive og 6 af 10 er fysisk aktive med høj intensitet hver dag. Resultaterne fra Rudersdal vedrørende fysisk aktivitet med høj intensitet svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan, men eleverne i Rudersdal er mere aktive i fritiden end resultaterne på landsplan, hvor 60 % svarer, at de er aktive 2-5 gange om ugen eller mere og 13 % svarer, at de sjældent eller aldrig er aktive i fritiden. Søvn 12 årige børn har behov for 9 til 11 timers søvn i døgnet. 75 % af eleverne i 6. klasse svarer, at de sover cirka 9 timer eller mere natten inden skoledage. 30 % sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. Heraf oplever 2 elever eller 0,7% det hver nat. 16 % bruger telefon eller tablet ipad hver aften lige inden de skal sove. 27 % af eleverne i 6. klasse oplever en eller flere gange om ugen at være så søvnig, at det er svært at koncentrere sig skolen. Heraf oplever 4 elever eller 1,3 % det hver dag. 24 % oplever det aldrig Resultaterne fra 6. årgang i Rudersdal viser, at de der aldrig oplever koncentrationsbesvær på grund af søvnunderskud trives bedre i skolen og spiser mere regelmæssig morgenmad end de børn, der en eller flere gange om ugen oplever koncentrationsbesvær på grund af søvnunderskud. Figur 6. Søvnunderskud og trivsel 90 Søvnunderskud og koncentrationsbesvær 6. årgang Rudersdal Kommune Procent Oplever aldrig koncentrationsbesvær pga søvnunderskud Trives rigtig godt i skolen 4 11 Trives ikke så godt i skolen Spiser altid morgenmad på skoledage 1 10 Spiser aldrig morgenmad på skoledage 12

13 Morgenmad 82 % af 6. klasseeleverne i Rudersdal svarer, at de altid spiser morgenmad på skoledage. 10% spiser morgenmad 3-4 dage om ugen og 4% (eller 13 elever) svarer, at de sjældent eller aldrig spiser morgenmad på skoledage. På landsplan svarer 84%, at de altid spiser morgenmad på skoledage, 7% spiser morgenmad 3-4 dage om ugen og 5% svarer, at de sjældent eller aldrig spiser morgenmad på skoledage. I Rudersdal er det især pigerne, der ikke spiser morgenmad: Hver fjerde pige spiser ikke morgenmad dagligt og 5% spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. Sammenfatning Langt de fleste børn i 6. klasse i Rudersdal trives godt eller rigtig godt. De fleste af børnene får motion dagligt og det er få, der sjældent eller aldrig får motion, så de bliver forpustede og svedige Mange er aktive i deres fritid med sport, spejder, musik eller teater. Børnene fra Rudersdal er lidt mere aktive end gennemsnittet på landsplan og der er færre i Rudersdal, der sjældent eller aldrig er aktive i deres fritid. Hver femte elev i 6 klasse i Rudersdal spiser ikke morgenmad hver dag. 4 % får sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. Ifølge forebyggelsespakken om Mad og Måltider er der dokumentation for, at sunde madvaner, herunder morgenmad, har betydning for læringsforudsætningerne, for eksempel ved at øge opmærksomhed, koncentration og hukommelse. 12-årige børn har behov for 9 til 10 timers søvn i døgnet. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring samt medføre følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Hver fjerde elev i 6. klasse i Rudersdal sover mindre end det og hver tiende svarer, at de ofte eller altid sover dårligt eller uroligt. Hver fjerde oplever en eller flere gange om ugen at være så søvnig, at det er svært at koncentrere sig i skolen I det kommende skoleår vil vi ved de individulle sundhedssamtaler i 6. klasse have et fortsat fokus på børnenes søvnvaner ligesom der er et særligt fokus på den lille gruppe elever, der ikke trives så godt som de øvrige. Ved behov inddrages elevernes forældre og der samarbejdes med lærere og andre relevante faggrupper. 13

14 Sundhedsprofil for 8. årgang Surveysystemet BørnUngeLiv.dk giver mulighed for en spørgeskemaundersøgelse i 8. årgang og i skoleåret har sundhedsplejerskerne benyttet dette elektroniske spørgeskema som oplæg til den individuelle sundhedssamtale med eleverne i 8. klasse på 8 af kommunens skoler svarende til 416 elever. Heraf har 385 besvaret spørgeskemaet og dermed er svarprocenten 92 %. Eleven har udfyldt spørgeskemaet som oplæg til sundhedssamtalen hos sundhedsplejersken. Besvarelsen registreres i sundhedsplejerskens journalsystem og bruges som udgangspunkt for samtalen. Besvarelsen er således ikke anonym. I alt klasseelever fra kommuner i hele landet har besvaret det samme spørgeskema. Den samlede rapport for besvarelserne kan ses i BørnUngeLiv.dk. Det giver mulighed for at sammenligne resultaterne fra Rudersdal med resultaterne for 8. årgang i andre kommuner. Trivsel På spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden i skolen? svarer 48 % af eleverne i Rudersdal, at de har det rigtig godt i skolen, 48 % har det rimeligt godt og 4 % svarer, at de ikke har det så godt. Der er ingen af eleverne i Rudersdal, der svarer, at de slet ikke har det godt i skolen På landsplan svarer 44 % at de har det rigtig godt i skolen, 50 % har det rimeligt godt, 5 % har det ikke så godt og 0,8 % har det slet ikke godt. Voksne fortrolige På spørgsmålet: har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? svarer 82 % af eleverne i Rudersdal, at de har flere voksne at tale med, 16 % har en enkelt og 2 % eller 7 elever svarer, at de ikke har nogen voksen at tale med. På landsplan svarer 78 %, at de har flere voksne at tale med, 17 % har en enkelt og 5 % svarer, at de ikke har nogen voksen at tale med. I 9. årgang i Rudersdal skoleåret svarer 5 % at de ikke har en voksen at tale med, når de er kede af det. Søvn årige børn har behov for 8 til 10 timers søvn i døgnet. 85 % af eleverne i 8. klasse svarer, at de sover cirka 8 timer eller mere natten inden skoledage. 37 % bruger telefon eller tablet hver aften lige inden de skal sove. Hver tiende sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. På landsplan sover 71 % 8 timer eller mere natten inden skoledage og 50 % bruger telefon eller tablet hver aften lige inden de skal sove 14

15 Morgenmad 76 % af eleverne i 8. klasse i Rudersdal svarer, at de altid spiser morgenmad på skoledage og 7% (eller 24 elever) svarer, at de sjældent eller aldrig spiser morgenmad på skoledage. På landsplan svarer 69%, at de altid spiser morgenmad på skoledage og 13% svarer, at de sjældent eller aldrig spiser morgenmad på skoledage. I 8. årgang i Rudersdal er det især pigerne, der ikke spiser morgenmad: 170 piger har besvaret spørgeskemaet. 7 ud af 10 piger spiser ikke morgenmad dagligt og hver 10. pige spiser sjældent eller aldrig morgenmad på skoledage. Vaccinationstilslutning 77 % af eleverne svarer, at de har fået MFR vaccinationen og 67% af pigerne svarer, at de har fået HPV vaccinationen. Disse tal svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan. De fleste elever i 8. årgang skoleåret er født i Aktivitet og bevægelse På spørgsmålet: Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet? svarer 59 % af eleverne i Rudersdal, at de bevæger sig dagligt eller næsten dagligt og 33 % bevæger sig et par gange om ugen. 3 elever (0,8 %) svarer, at de aldrig, eller meget sjældent bevæger sig, så de bliver svedige eller forpustede. 80 % af elevene i Rudersdal svarer, at de er aktive i deres fritid med for eksempel fodbold, spejder, teater eller musik 2-5 gange om ugen eller mere. 9 % svarer, at de sjældent eller aldrig er aktive i fritiden. 60 % af eleverne vurderer deres fysiske form som god eller rigtig god. Det vil sige, at de fleste elever i 8. årgang i Rudersdal er fysisk aktive og 6 af 10 er fysisk aktive med høj intensitet hver dag. Disse tal svarer til resultaterne på landsplan, dog er der på landsplan flere (2 %), der svarer, at de aldrig, eller meget sjældent bevæger sig, så de bliver svedige eller forpustede. Rygning 94 % af eleverne i 8. årgang i Rudersdal kommune har aldrig prøvet at ryge. 5 % har prøvet, men gør det ikke mere. 2 elever (eller knap 1 %) svarer, at de ryger af og til. Ingen elever svarer, at de ryger dagligt. På landsplan svarer 86 % af eleverne i 8. klasse, at de aldrig har prøvet at ryge. 10 % har prøvet, men gør det ikke mere. 2 % svarer, at de ryger af og til og 1,6% svarer, at de ryger dagligt. I 9. årgang i Rudersdal skoleåret svarer 73 % at de aldrig har prøvet at ryge. 10 % har prøvet, men gør det ikke mere. 10 % svarer, at de ryger af og til og 2 % svarer, at de ryger dagligt. 15

16 Alkohol 52 % af eleverne i 8. årgang i Rudersdal svarer Nej på spørgsmålet: Har du prøvet at drikke alkohol? 35 % har prøvet alkohol, men drikker det sjælden eller aldrig. 2 elever eller 5 % svarer, at de drikker alkohol 2-4 gange om måneden eller mere. På landsplan svarer 33 % af eleverne i 8. årgang at de aldrig har prøvet at drikke alkohol. 35 % har prøvet alkohol, men drikker det sjælden eller aldrig. 20 % svarer, at de drikker alkohol 2-4 gange om måneden eller mere. Sammenfatning De fleste elever i 8. klasse i Rudersdal Kommune trives godt og er tilfredse med deres liv. De synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Forbruget af alkohol og tobak er lavere blandt 8. klasseelever i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Hver fjerde elev i 8. klasse spiser ikke regelmæssig morgenmad og hver tiende pige spiser aldrig morgenmad på skoledage. Ifølge forebyggelsespakken om Mad og Måltider er der dokumentation for, at sunde madvaner, herunder morgenmad, har betydning for læringsforudsætningerne, for eksempel ved at øge opmærksomhed, koncentration og hukommelse. Det pointeres, at den stærkeste effekt af fremme af sunde mad- og måltidsvaner opnås, når der arbejdes langsigtet, både med strukturelle tiltag, brede informationsindsatser og individuel vejledning. I det kommende skoleår vil vi ved sundhedssamtalerne i 8. klasse have et fortsat fokus på elevernes kost- og måltidsvaner ligesom der er et særligt fokus på den lille gruppe elever, der ikke trives så godt som de øvrige. Ved behov inddrages elevernes forældre og der samarbejdes med lærere og andre relevante faggrupper. 16

17 Sundhedsprofil for 9. årgang. I forbindelse med udskolingsundersøgelsen i 9. årgang udfylder eleverne et anonymt spørgeskema om helbred, trivsel, livsstil mm. I surveysystemet BørnUngeLiv.dk På baggrund af besvarelserne udarbejdes en sundhedsprofil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. 539 elever er blevet præsenteret for spørgeskemaet og 405 har besvaret det. Dermed er svarprocenten 75. Resultaterne er præsenteret i Udskolingsprofil for 9. årgang Rudersdal Kommune Nedenfor er et resume af resultaterne: Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. 84 % af eleverne svarer, at de har fået MFR vaccinationen og 78% af pigerne svarer, at de har fået HPV vaccinationen. Disse tal svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan. 5 % har hovedpine næsten dagligt og 10 % flere gange om ugen 43 % har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. 40 % sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. 7 af 10 elever får morgenmad på alle skoledage, men hver 10. spiser aldrig morgenmad på skoledage. Det er især pigerne, der ikke spiser regelmæssig morgenmad og hver 7. af pigerne spiser aldrig morgenmad på skoledage 5 % har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. Halvdelen af eleverne dyrker motion, så de bliver forpustede eller svedige dagligt eller næsten dagligt og 4 % dyrker sjældent eller aldrig motion med høj intensitet. Det er særligt drengene, der er fysisk aktive. 14 % svarer, at de aldrig drikker alkohol, og 59 elever eller 15 % svarer, at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere. I skoleåret er knap 2 % af eleverne i 9. klasse dagligrygere og 10 % er festrygere. 73 % har aldrig prøvet at ryge. 45 % af de elever, der ryger, oplyser, at de købte cigaretter i butikker eller kiosker sidst de ville ryge. 5 % fik cigaretter af deres forældre. 48 % af de elever, der drikker alkohol, oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker sidst de drak alkohol. 24 % fik alkohol af deres forældre. Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash, har ligget mellem 8 og 17 % de sidste 6 skoleår. I var andelen 15 %. I er andelen 9 % Hashrygning er hyppigst blandt drengene. 12 % af drengene og 5 % af pigerne svarer, at de har prøvet at ryge hash. Forbruget af alkohol, tobak og hash er højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal Kommune, end blandt eleverne i de kommuner, vi har sammenlignet os med. 17

18 Sammenfatning De fleste 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt og er tilfredse med deres liv. De synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Forbruget af alkohol og andelen af rygere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal er stabilt i forhold til skoleåret , men andelen af dagligrygere er faldet fra 4 % til 2 % og andelen der har prøvet hash er faldet fra 15 % til 9 % Forbruget af alkohol, tobak og hash er større blandt 9. klasseelever i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug, herunder en indsats for at begrænse tilgængeligheden af alkohol og tobak. Der bør være et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. Ved behov inddrages elevernes forældre og der samarbejdes med lærere og andre relevante faggrupper. 18

19 Vækst Spædbørn Spædbørnene bliver vejet og får målt længde og hovedomfang i forbindelse med sundhedsplejerskens hjemmebesøg i barnets første leveår. Værdierne registreres i barnets sundhedsjournal, hvor BMI beregnes. 2 % af børnene i Rudersdal og knapt 5 % i hele populationen var overvægtige i forhold til WHO s definition af vægtstatus for børn i alderen 0-5 år. Figur % Rudersdal Kommune 4,9 % Hele populationen Overvægt/svær overvægt i 6-10 mdr.'s alderen efter WHO' def. I figur 7 ses forekomsten af overvægt/svær overvægt i 6-10 mdr. s alderen blandt børn født i 2016 Skolebørn Skolebørnene bliver målt og vejet i forbindelse med ind- og udskolingsundersøgelserne samt i 1., 3., 6. og 8. årgang og barnets BMI bliver beregnet. Ud fra kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI kurver defineres overvægt og undervægt hos skolebørnene efter internationale grænseværdier. BMI registreres i barnets journal og data samles i Sundhedsstyrelsens Børnedatabase. I skoleåret blev 3588 af skolebørnene i Rudersdal Kommune målt og vejet. Se figur 8. 1,8 % var undervægtige mens 8,9 % var overvægtige. Heraf var 1 % svært overvægtige, hvilket er stationært i forhold til sidste skoleår. I skoleåret var der cirka skolebørn i Rudersdal Kommune. 8,9 % af dem er overvægtige eller svært overvægtige, svarende til cirka 668 skolebørn. Figur årgang 3. årgang 6. årgang 8. årgang Alle årgange Undervægtig 1,6 2 2,6 2,3 1,8 Overvægtig 6,9 9 10,7 11,1 8,9 Normalvægtig 91, ,9 87,2 89,5 Antal børn i alt

20 Som det fremgår af figur 9 har udviklingen i andelen af overvægtige børn ved indskoling i 0. klasse toppet i skoleåret 2012/13, hvor 10,3 % af børnene var overvægtige. Andelen af overvægtige børn ved indskoling i Rudersdal Kommune ser ud til at have stabiliseret sig til ca. 7 % gennem de seneste 3 år. Figur Overvægtige indskolingsbørn Udvikling Rudersdal Kommune 10 Procent svær overvægt overvægt Skoleår Andelen af overvægtige børn og unge stiger gennem barne- og ungdomsårene, hvor der blandt børn i Rudersdal Kommune - i 6-10 mdr. alderen for fødselsårgang 2016 var 2 % overvægtige/svært overvægtige - ved indskoling for fødselsårgang 2010 var 6,1 % overvægtige/svært overvægtige - ved udskoling for fødselsårgang 2002 var 9,1 % overvægtige/svært overvægtige Nyere analyser har vist en sammenhæng mellem den tidlige vægtstatus i 6-10 mdr. s alderen og vægtstatus i indskolingsalderen. Der ses således en øget forekomst af overvægt i indskolingsalderen blandt børn, der i spædbarnsalderen var overvægtige. Der er evidens for at forebyggelse og behandling af overvægt har størst succes ved en tidlig indsats, inden overvægten udvikler sig eller bliver kronisk, hvilket både skyldes fysiologiske og adfærdsmæssige forhold. Overvægt påvirker børnenes trivsel og helbred på såvel kort og lang sigt. Vi har ikke data, der beskriver, hvornår småbørnene typisk udvikler overvægt i årene mellem sundhedsplejersken afslutter hjemmebesøgene i 8-10 mdrs.-alderen til børnene ses igen ved indskolingsundersøgelsen. Sundhedstjenesten har gennem de seneste år deltaget i et overvægtsprojekt i samarbejde med børneafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød og 7 andre kommuner. Erfaringerne derfra(holbæk-modellen) videreføres i Rudersdal Kommune i et tilbud til børn og deres familier. Det 20

21 er en forudsætning at børnene endnu ikke har udviklet svær overvægt og at både barn og forældre er motiverede for at deltage. Overvægt og undervægt i Danmark og Rudersdal Kommune I den nationale børnedatabase opgøres andelen af undervægtige, normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige børn i en fødselsårgang i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Resultaterne er baseret på indberetning fra kommunernes sundheds-skolejournalsystem og opgøres for hver kommune og for hele Danmark. De seneste opgørelser i indskolingen er for fødselsårgang 2010, på mellemtrinnet for fødselsårgang 2004 og i udskolingen for fødselsårgang Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er lavere i Rudersdal Kommune end i det samlede resultat for Danmark, mens andelen af undervægtige skolebørn ligger på niveau på omkring 2 %. Figur 10. Procent ,3 5,2 Overvægtige skolebørn Danmark og Rudersdal 14,3 14,8 8,3 8,3 Overvægtige Danmark Overvægtige Rudersdal 0 Indskoling årg Mellemtrin årg Udskoling årg Figur 11. Procent ,7 2,6 2,9 0,9 1 0,8 Indskoling årg Svært overvægtige skolebørn Danmark og Rudersdal Mellemtrin årg Udskoling årg Svært overvægtige Danmark Svært overvægtige Rudersdal Andelen af over og undervægtige skolebørn er opgjort for hver enkelt skole i Rudersdal Kommune, hvor der særligt på nogle skoler er en større andel af overvægtige børn end på kommunens øvrige skoler. 21

22 Sammenfatning I Rudersdal er en større andel normalvægtige børn end i det samlede resultat for Danmark. Det er både andelen af overvægtige og svært overvægtige skolebørn, der er lavere i Rudersdal end i Danmark. Men også i Rudersdal er der en stor gruppe overvægtige og svært overvægtige skolebørn. I skoleåret var der cirka skolebørn i Rudersdal Kommune. 8,9 % af dem er overvægtige eller svært overvægtige, svarende til cirka 668 skolebørn. Der fortsat behov for en særlig indsats for at hjælpe den store gruppe af overvægtige og svært overvægtige skolebørn til varigt at opnå normalvægt. Ifølge forebyggelsespakken om Overvægt er der dokumentation for, at den bedste effekt i forebyggelsen af overvægt opnås gennem et bredt fokus på såvel mad og måltider, fysisk aktivitet og mental sundhed/trivsel i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, sundhedspleje og tandpleje. Børn og unge er en særlig vigtig gruppe at have fokus på, bla. fordi en stor del af børnene bærer overvægten med sig ind i voksenlivet. 22

23 Baggrundsmateriale Forældre-barn relationen, Temarapport og sundhedsprofil - Børn født i Databasen Børns Sundhed. Statens institut for Folkesundhed ved SDU 2018 Temarapport om Børn indskolingsundersøgelse i skoleåret Databasen Børns Sundhed/ Statens institut for Folkesundhed ved SDU 2013 Spørgeskema. Forældre. Indskoling. Novax/Danmarks Børn 2017/18 Rapport 6., 8. og 9. klasse sundhedsprofil 2017/18. Rudersdal Kommune. BørnUngeLiv.dk 2018 Rapport 6., 8. og 9. klasse sundhedsprofil 2017/18. Landsplan. BørnUngeLiv.dk 2018 Udskolingsprofil for 9. årgang Rudersdal Kommune Højde/vægt-data NOVAX-journalsystem/Danmarks Børn skoleåret 2017/18 BMI-data/Den nationale Børnedatabase Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Sundhedsstyrelsen 2014 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Overvægt, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2018 Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Københavns Universitet 2009 Forebyggelse for fremtiden, KL 2018 Bedre sundhedspleje til udsatte familier i barnets første 1000 dage. National Videnscenter om Udsatte Børn og Unge Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Sundhedsstyrelsen

24 RUDERSDAL KOMMUNE Oktober 2018 Børn og Familie - Sundhedstjenesten Kommunallæge Tine Keiser Nielsen Chef for Sundhedstjenesten Annette Nordgaard

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning

Læs mere

0-årige børn og indskolingsbørn

0-årige børn og indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed -årige børn og indskolingsbørn Uddrag fra temarapporter Udarbejdet august 217 af Databasen Børns Sundhed Indhold: -årige børn og

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Uddrag fra temarapporter

Uddrag fra temarapporter Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Uddrag fra temarapporter -årige børn Børn i indskolingen Unge i udskolingen Udarbejdet januar 219 af Databasen Børns Sundhed Forord:

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider

Bemærkninger til mad og måltider Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 15/16 Anette Johansen 19.1.17 National Institute of Public Health Baggrund Børns ernæring, mad- og måltidsvaner

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Forældre-barn relationen

Forældre-barn relationen Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn

Læs mere

Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed

Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2017 fra Databasen Børns Sundhed Udarbejdet for Databasen Børns Sundhed af: Sofie Weber Pant Trine Pagh Pedersen Samarbejde mellem sundhedsplejersker

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Egedal Kommune. Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed

Egedal Kommune. Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Egedal Kommune Kommunal sundhedsprofil og sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine

Læs mere

Sundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed

Sundhedsprofil. for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed. Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie Weber Pant og Trine Pagh Pedersen Børn født i 2016 2 Sundhedsprofil

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår?

Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Forsinket sprogudvikling ved skolestart: Kan sundhedsplejersken afdække risikoen i første leveår? Databasen Børns Sundhed, temadag 11. januar 2018 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed National

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Xxxxx Kommune. Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed

Xxxxx Kommune. Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Xxxxx Kommune Kommunal temarapport - Forældre-barn relationen Sundhedsprofil for børn født i 2016 fra Databasen Børns Sundhed Sofie

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Børne- og Ungeområdet. Børne og ungelægen. Peter Bangs Vej 26

Frederiksberg Kommune. Børne- og Ungeområdet. Børne og ungelægen. Peter Bangs Vej 26 1 Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2017/18 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Børne og ungelægen Peter Bangs Vej 26 Juni 2018 2 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund, metode og resultater

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Søskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18

Søskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18 Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390 RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge

Sundhedsprofil for børn og unge December 2018 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 33 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 2.0 Resumé af rapporten 4 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2 Hvordan har du det for tiden 7

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90% EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8% EUD Business college beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 8 Svarprocent: 65,8% Business college OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 8 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2% Specialtilbud beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 45,2% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses Velkommen til Sundhedsplejens brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses en moderne børnefamilies behov. Derfor gennemfører

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% beelser: 83 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7% Specialtilbud beelser: 28 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 7,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Udskolingsundersøgelse

Udskolingsundersøgelse Udskolingsundersøgelse Skoleåret 2015-16 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens sundhedssamtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune 1 Børne- og Ungeområdet Januar 2017 Frederiksberg Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6% Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5% Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% beelser: 40 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 26 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 74,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3% Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5% Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77% Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere