Notat. Modtager(e): ØU cc: [Navn(e)] Budget 2018 Beskæftigelsesområdet

Transkript

1 Notat Modtager(e): ØU cc: [Navn(e)] Direktørforum har på baggrund af udviklingen på beskæftigelsesområdet i den seneste økonomirapport, som tegner et billede af et større mindreforbrug på området, bedt om en genberegning. Dato: 27. september 2017 Sags nr.: Ø Sagsbehandler: JEN I dette notat gennemgå muligheder for en genberegning af beskæftigelsesbudgettet. I det følgende vil forudsætningerne for budgettets hovedområder blive gennemgået. Budgetforslag 1 byggede på viden om 3 eller for nogle ydelser 4 måneders forbrug i 2017 og kendskab til udviklingen de foregående år. Nu er der validt data for de første 6 måneder af 2017 der er altså et halvt år at bygge forudsætningerne på. Konsekvensen af dette vil være, at de flest budgetter vil skulle ændres, når der foreligger et bedre datagrundlag. Som det vil vise sig nedenfor, så kan det gå begge veje. I første omgang behandles budgettet for ydelserne og til sidst arbejdsmarkedsforanstaltninger. Arbejdsmarkedsforanstaltningerne udgør 9% af de samlede udgifter. Sygedagpenge I første budgetudkast forventes udgifter på kr. Antallet af sygedagpengemodtager er let faldende i Der er desuden faldende antal i sygedagpengemodtager med kun 20% statsrefusion. Sammenlignet med tidligere år svarer niveauet i 1. halvår til niveauet i 2. halvår. Ved en fortsættelse af nu kendt udvikling i sygedagpenge kan der forventes et budgetbehov på kr. Ved stigende beskæftigelse kan der forventes stigende antal sygedagpengemodtagere. Der er ikke indregnet en forventet stigning. Samlet betyder det en budgetreduktion på 2,3 mio. kr. fra budgetudkast 1 til budgetudkast 2. BY, KULTUR, MILJØ & BE- SKÆFTIGELSE Borger & Arbejdsmarked Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund albertslund@albertslund.dk T

2 Kontant- og Uddannelseshjælp Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsbudgettet indeholder en lang række elementer. Der vil her blive fremhævet nogle hovedområder. I første budgetudkast forventes udgifter til Uddannelseshjælp på kr. Når der indregnes en lille stigning i de seneste måneder og en forventning om at 1. halvår udgør 53% af udgifterne, så vil der kunne forventes et budgetbehov på kr. til uddannelseshjælp inden statsrefusion, såfremt antallet af ydelsesmodtagere i 2018 vil være det samme som i Fra 2016 til 2017 har der været et fald i unge på uddannelseshjælp. Såfremt der forudsættes et fald på 5% i antallet af unge på uddannelseshjælp i 2018, så vil budgettet skulle være kr. I første budgetudkast forventes udgifter til Kontanthjælp på inden modregning af statsrefusion. Såfremt der i 2018 vil være det samme antal på kontanthjælp som i 2017 ville der være udgifter til kontanthjælp på kr. Ved at indregne udviklingen for hele første halvår og at forudsætte at første halvår udgør 53% af årets udgiftsbehov, vil der kunne forventes et budgetbehov på kr. Såfremt der forventes yderligere en 5% nedgang i antallet af personer på kontanthjælp, så vil budgetbehovet være kr. Der er i første halvår sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtager i løntilskud. Såfremt stigningen på 5 personer fortsætter i 2. halvår vil udgifterne stige med ca. 1 mio. kr. Såfremt der budgetteres på ny med en reduktion i både uddannelseshjælpsmodtager og kontanthjælpsmodtagere vil budgetbehovet for 2018 falde fra kr. i første budgetforslag til nu kr. Det betyder en budgetreduktion på 4,2 mio. kr. Arbejdsløshedsdagpenge I første budgetudkast forventedes kommunale udgifter til Arbejdsløshedsdagpenge på kr. Budgettet byggede på oplysninger vedrørende de tre første måneder af året, hvor kommunen er opkrævet medfinansiering af staten. Det har imidlertid vist sig, at disse forudsætninger ikke holder. Antallet af dagpengemodtagere i de første 6 måneder er større end forventet i budgettet. Der er således sket stigninger i antallet af dagpengemodtagere, hvor der var forventet fald. Der er desuden sket afregning fra a-kasserne tilbagevirkende på 71 borgere, hvilket øver udgifterne med 1,2 mio. kr. de første fire måneder. Det betyder, at med en forventning om at 1. halvår udgør 49% af hele årets udgifter, så vil der med uændrede antal dagpengemodtagere i 2018 i forhold til 1. halvår 2017 være et udgiftsbehov på kr. Side 2 af 5

3 Der er i beregningen af budgetforslag 1 ikke indregnet en stigning i dagpengemodtager fra 2016 til 2017, hvilket der har været. Der var en forventning om, at lovændringen med muligheden for at forlænge dagpengeperioden ud over de to år ikke ville få synderlig økonomisk betydning. Disse forudsætninger holder nok ikke. Såfremt der er uændret antal dagpengemodtagere i 2018 ift. 2017, så vil der være behov for en budgetudvidelse ift. første budgetudkast på 5,3 mio. kr. Såfremt der her også budgetteres med et fald i antallet af ledige på 5%, så vil der været et budgetbehov på kr., hvilket er en udvidelse på 2,1 mio. kr. i forhold til første budgetforslag. Revalidering I første budgetudkast forventedes kommunale udgifter til revalidering på kr. Med yderligere måneder til at indgå i prognosen i forhold til antal borgere og deres ydelser er det muligt at justere udgiftsbehovet. Dette har betydet en ændringer på under kr. Fleksjob og ledighedsydelse I første udkast til budget forventedes udgifter på kr. til fleksjob og ledighedsydelse. Budgetforslaget bygger på budgettet for Der er ikke en pålidelig budgetmodel, som giver mulighed for at justere ud fra forventet udvikling. Der vil inden næste budgetlægningsproces (2019) være behov for at udvikle en model. Derfor er der ikke foretaget ny beregning. Der forventes imidlertid stigende antal på fleksjob og ledighedsydelse. Ressource- og jobafklaringsforløb I første udkast til budget forventedes udgifter på kr. til ressourceforløb Budgetforslag 1 bygger på den forudsætning, at der gennemsnitligt i 2017 er en vækst på 4 personer om måneden, mens der i 2018 forventedes en gennemsnitlig vækst på 3 personer om måneden. Udviklingen i 2017 har imidlertid været mindre end forventet. Derfor er der foretaget en ny beregning med den forudsætning, at væksten er på kun 2 personer om måneden i hele perioden. Det betyder, at der vil være et udgiftsbehov på kr. inden statsrefusion i 2018 såfremt de forudsætninger holder. I første udkast til budget forventedes udgifter på kr. til jobafklaringsforløb Antallet er imidlertid stigende i løbet af 1. halvår. Såfremt gennemsnittet af 1. halvår fastholdes vil der være behov for budget på kr. Samlet for ressourceforløb og jobafklaringsforløb vil disse forudsætninger medføre behov for kr., når der er indhentet statsrefusion. Dette er en reduktion på 2,4 mio. kr. Side 3 af 5

4 Samlet om nyt budget på ydelser Såfremt der budgetteres på ny med ovenstående positive forudsætninger vil budgettet til ydelser kunne reduceres med 6,6 mio. kr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Budgettet til arbejdsmarkedsforanstaltninger fremkommer ved en fremskrivning af indeværende års budget som andre styrbare budgetter i kommunen. Der foretages altså ikke en beregning af pris og mængde. Budgettet består af en lang række indsatser, både nogle som kommunen er forpligtet til at iværksætte og nogle som er vigtige for en effektiv indsats overfor ledige og syge. Det drejer sig om aktiveringsindsatser som ordinær uddannelse, kurser, vejledningsforløb og jobhus. Derudover f.eks. hjælpemidler til handicappede i erhverv, personlig assistance, jobrotation, befordringsgodtgørelse, udgifter til mentorer, medfinansiering af uddannelsespuljer, udgifter til læse-, skrive-, regne-test, osv. Størsteparten af disse udgifter er fastsat i lovgivningen. Det er ikke hvert år at budgettet bruges på alle punkter under arbejdsmarkedsforanstaltninger. Aktuelt er forbruget på jobrotation meget lille. Det skyldes ændringer i regelsættet forrige år, som har gjort det langt mindre attraktivt for virksomheder. Der er budgetteret med 2 mio. kr. til jobrotation, men der har i første halvår kun været udgifter på kr. Såfremt det er nyt niveau for virksomhedernes igangsættelse af jobrotation, så vil budgettet kunne reduceret med 1 mio. kr. Lovgivningskravet til aktiveringsindsats er gennem årene blevet mindre, ligesom det kan forventes at flere skal i virksomhedsrettet aktivering, som udgiftsmæssigt trækker mindre på arbejdsmarkedsforanstaltninger. Set i forhold til forbruget i 2017 vil det være muligt at reducere aktiveringsbudgettet med ca. 1,4 mio. kr. i 2018 uden at det vil betyde, at indsatsen vil blive mindre effektiv end i Opsummerende 1. budgetforslag 2. budgetforslag Budgetreduktion Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Arbejdsløshedsdagpenge Revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Ressource- og jobafklaringsforløb Arbejdsmarkedsforanstaltninger Total Såfremt der lavet en ny beregning af beskæftigelsesbudgettet med ovenstående forudsætninger vil budgettet for 2018 kunne reduceres med 9,6 mio. kr. i forhold til det udmeldte første budgetforslag. I forhold til udvikling i antal borgere, så kan det oplyses, at en reduktion i ydelserne på ca. 6,6 mio. kr. vil betyde en nedgang i antal ydelsesmodtager på ca. 60 årsværk. Det dækker dog over store forskydninger. Der er ovenfor redegjort for forudsætningerne for budgetlægningen. Side 4 af 5

5 Budget 2017 Budget 2018 Forskel Jobafklaring Kontantydelse Ressourceforløb Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp Forrevalidering Kth integration Kontanthjælp Særlig støtte Dagpenge Løntilskud Total Side 5 af 5