Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr
|
|
- Poul Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange svirrefluer udgør en fantastisk ressource for grønsagsavleren, idet svirrefluens larve er kendt som bladlusenes fjende nr. 1. De voksne fluer holder især til i nærheden af blomstrende planter, fx markskel og i blomstrende ukrudt, og hunnerne lægger deres æg i umiddelbar nærhed af eventuelle bladluskolonier. Hvis der ikke er andre skadedyr end bladlus i kulturen, bør man overveje grundigt at undlade sprøjtning med insekticid og lade svirrefluens larver stå for bekæmpelsen. Pirimor, der ellers er kendt for sin selektivitet over for bladlus, angives også at bekæmpe svirrefluer. Forsøg fra både Danmark og udlandet har vist en rigtig god effekt af svirrefluens larve, der angiveligt benyttes aktivt i biologisk bekæmpelse i det sydlige Europa. Flere forsøg med at have blomstrende planter som honningurt i salatkulturen har også vist en mærkbar effekt på populationen af bladlus, dog især lige omkring de blomstrende planter (Kilde: Grøn Viden - Havebrug nr. 138, februar 2001). Ved meget store forekomster af svirrefluer kan døde svirrefluer udgøre et problem som uønsket forurening af slutproduktet. Salat Salatskimmel På de fleste lokaliteter er det lykkedes at holde salatskimmelen i skak trods den senere tids tørre og meget lune vejr med både høje dagog nattemperaturer, der normalt ikke er salatskimmelens livret. Her i august giver kortere dage med tidligere dugfald og senere tørring af planterne om morgenen mere og mere optimale vilkår for skimmelens sporedannelse, spredning og etablering. Det er derfor i denne tid, at skimmelangreb oftest ses sprede sig overrumplende hurtigt. Bekæmpelse med Aliette med intervaller på 5-6 dage er en god ide på nuværende tidspunkt, når der dyrkes modtagelige sorter, eller når der ses begyndende nedbrud af skimmelresistensen i de sorter, der betragtes som værende resistente. Der er endnu ikke opstået de store problemer med bladlus, hvilket i høj grad skyldes, at der anvendes Gaucho bejdset frø eller salatbladlusresistente sorter. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Den lille Kålflue Iagttagelser fra marken tyder på, at æglægningen af 2. generation er overstået for denne gang. Der ses nu hist og her skader i 1
2 kålmarkerne, bl.a. i broccoli, hvor enkelte planter dør trods Gigant coating. I marker med moderate til svære angreb er det vigtigt at vande helt optimalt, så planterne kan kompensere ved at danne nye rødder. En let hypning forinden vil øge muligheden for roddannelse over det angrebne sted. Kålmøl og kålsommerfugle Der er nu kommet rigtig gang i udviklingen af disse skadegørere og der findes en del larver i kålen. Bekæmpelse sker bedst på de små larver. Midler af Bacillus Thuringiensis (Bt), som Dipel og Biobit er selektive midler, der virker bedst ved høj temperatur og luftfugtighed. Pyrethroider bør anvendes, enten hvis larverne er store, ved tilstedeværelse af andre skadegørere end sommerfuglelarver eller hvis vejrforholdene er ugunstige for Btmidlerne. Gammaugle Der er observeret en enkelt voksen gammaugle på Fyn i denne uge. Det kan lyde som noget ganske uskyldigt, og er det også indtil andet er bevist. Vi ved dog fra tidligere sæsoner, at der skal meget få voksne individer til at udgøre en trussel, så man bør holde øje med kulturen efter målerlignende, grønne larver, der sviner meget. Den voksne gammaugle kan observeres om dagen og i skumringen over eksempelvis blomstrende ukrudt eller egnede æglægningsområder. Den minder om ageruglen, men er lidt mindre og med et tydeligt Y (gamma)- mærke på forvingen. Blomkål Frygten for den blomkålspukkel af dimensioner, vi luftede i sidste nyhedsbrev, blev desværre hurtigt til virkelighed for de danske blomkålsavlere, så der er en markant overforsyning af markedet i øjeblikket med deraf følgende bundpriser. Effekten er naturligvis blevet ekstra forstærket af, at nabolande som Holland og Tyskland er i samme situation, hvorfor det danske marked er oversvømmet af ultra billige blomkål. Kvaliteten er rimelig, det varme vejr taget i betragtning. Der bliver utvivlsomt et hul af en vis varighed senere på sæsonen pga. den varmeinducerede udskydelse af hoveddannelsen. Kinakål Der har generelt været en relativ problemfri sæson indtil nu i kinakålen. Varmen har ikke medført de store opformeringer af bladlus endnu, og har man holdt kulturen dækket med fiberdug eller insektnet, burde kålfluen ikke give anledning til problemer. Sygdomme En overgang har der været lidt skulderråd hos enkelte avlere, men problemet synes på retur nu, hvor de fleste har fjernet dækket igen. Alternaria De første symptomer på Alternaria blev set allerede primo juli, men den seneste tids tørre vejr har holdt igen på udviklingen af sygdommen. Der ses igen en vis opblomstring af symptomerne og med udsigt til køligere vejr og længere nætter med mere dug, bør man være ekstra opmærksom. Rovral er nu på banen igen for en kort bemærkning; se omtalen andetsteds i bladet. Hvis der er symptomer nu, vil det være en god ide med en behandling med Rovral 75 WG, så snart midlet er tilgængelig. Løg Løgene har i de seneste par måneder været bagud i udviklingen, og det er de stadig. Løgene har i lang tid manglet varme, og det er nu endelig kommet, men den seneste tids hedebølge er lidt for meget af det gode, så den kan være god grund til at frygte, at løgstørrelsen ikke når helt op på det ønskede niveau. Husk at løgene har stor behov for vanding, for at sikre løgene den bedst mulige vækst. Løgskimmel Der er nu begyndende angreb af løgskimmel i mange såløgmarker, så det kan stadig være aktuelt at sprøjte dem en gang eller to med Acrobat WG 2,0 l/ha. Acorbat WG har 14 dage sprøjtefrist. 2
3 Et løgblad med Løgskimmel (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Spirehæmning Løghøsten nærmer sig på de tidlige lokaliteter. Flere steder er løgtoppen blevet op til cm høje, så de er nogle steder er begyndt at vælte. Enkelte løgmarker er allerede blevet spirehæmmet i denne uge. I næste uge vil løgene mange steder være væltet så meget, at det er tid til at udbringe Antergon MH 180 på de løg, som skal opbevares til efter januar. Det anbefalede sprøjtetidspunkt er når løgtoppen begynder at falde eller ca. 10 % væltning. Doseringen er 9 l/ha, og midlet må ikke anvendes senere end 2 uger før høst. Løgene går ikke af groning, selv om de bliver sprøjtet med det spirehæmmende middel. Trips Det varme vejr kan bevirke en kraftig opformering af trips. Et kraftigt tripseangreb kan forårsage, at løgene går for tidlig af groningen. Bekæmpelse kan ske med Karate 2,5 WG med 0,2 kg/ha. Behandlingsfristen i løg er dog 28 dage, så det er de færreste steder, man kan nå at foretage en bekæmpelse. Hvidråd Der er på det seneste konstateret ret alvorlige angreb af hvidråd i såløg. Vær opmærksom på, om der i marken forekommer enkeltplanter som pludselig falder sammen og går ud. Er der tale om dårlig jordstruktur eller stressede planter, kan der være tale om Fusarium. Det er i sig selv ikke den store katastrofe. Er der derimod tale om hvidråd, er det langt værre, og det er vigtigt at få sygdommen konstateret. Ellers kan man godt regne med, at sygdommen er langt værre, når man næste gang kommer med løg i marken. De første synlige symptomer for hvidråd er, at bladene gulner og visner begyndende i spidserne. Ved kraftige angreb ses symptomerne i større pletter i marken. Et angreb breder sig ofte rækkevis. Trækker man løgene op, hænger der meget jord ved, og der ses en hvid svampebelægning. Endvidere ses der talrige ca. 0,5 mm store sklerotier. Planterne er lette at trække op af jorden, fordi rødderne er mere eller mindre rådne. Sklerotierne, der er hvilelegemer for svampen Sclerotinia cepivorum, som er ansvarlig for hvidråd, kan overleve i jorden i 15 år eller mere. Smitten kan føres ind på ejendommen via stikløg, men sker i øvrigt også via jord, maskiner eller med vinden. Efter at smitten er bragt ind i marken, skal der gerne flere års løgdyrkning til, før smitstoffet har opformeret sig så meget, at et egentligt angreb viser sig. Gulerødder Gulerødderne er bagefter i deres udvikling i forhold til, hvad der normalt plejer at være på det her tidspunkt. Eftergødskning er fortsat foregår enkelte steder, men for det meste er det overstået. Vandingen er meget vigtigt i øjeblikket, for bl.a. at forebygge mod meldug. Moniteringen af gulerodsfluer viser, at gulerodsfluen nu flyver de fleste steder i et antal, der i en del marker har gjort det nødvendigt at foretage en bekæmpelse med fastac 50. Der er konstateret angreb af Alternaria (Alternaria dauci) og Cercospora (Cercospora carotae) i gulerodstoppen i den forløbne uge på forskellige lokaliteter. Det varme vejr giver gode betingelser for disse svampesygdommes spredning. Det kan derfor anbefales, at Alternaria-angreb bremses med en sprøjtning med 0,8 kg Rovral 75 WG med 4 ugers behandlingsfrist. Desværre er virkningen af Rovral ikke særlig god mod Cercosporasvampen. Vi må håbe, der snart bliver godkendt et fungicid, der også har en god virkning på Cercospora, da sygdommen under gunstige forhold kan sprede sig meget hurtigt og give betydelige udbyttetab. 3
4 Selleribladpletsyge (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Et gulerodsblad med Alternaria (Foto: Dan Haunstrup Christensen). Den normale strategi i forebyggelsen af Alternaria er en todelt splitbehandling med en halv doseing af Rovral med 2-3 ugers mellemrum, hvor den første sprøjtning bør ligge omkring slutning af august. Ved et etableret angreb bør der behandles med den fulde dosering, der er angivet på produktet. Selleri Selleribladpletsyge Der meldes nu om angreb af selleribladpletsyge i bladselleri. Symptomerne viser sig som talrige små, gråbrune pletter. De nedre blade angribes først. Pletterne flyder senere sammen og giver bladene et vissent udseende. I bladpletterne findes små sorte sporehuse. I marken spredes sporerne med især vandstænk. Sporerne kræver længere tids høj luftfugtighed eller vandfilm (24 timer) for spiring. Derfor sker spredning i marken som oftest, når rækkerne lukkes. Når man ser en plet i marken med det første angreb, kan det være en god foranstaltning at fjerne de syge planter fra marken, inden hele marken er blevet inficeret. Forebyggende behandling kan ske med fx 2,0 kg Dithane NT pr. ha. Der må sprøjtes flere gange under fugtige forhold. Sprøjtefristen er 4 uger. Bormangel sorte hjerteskud eller tipburn Hjerte-tørforrådnelse kan være forårsaget af bormangel, der optræder hyppigst i varme og tørre perioder. Bor er meget lidt mobilt i jorden og i planterne og behøver meget vand for at nå frem til rødderne og komme rundt i planten. Det er derfor vigtigt at holde knoldsellerierne grundigt vandet. Endvidere kan det være en god forebyggelse, at sprøjte kulturen en gang eller to med 5 kg Solubor pr. ha. Plantebeskyttelsesmidler Rovral 75 WG Så er dispensationen for Rovral 75 WG kommet. Den gælder rødkål, hvidkål, kinakål og gulerødder. De nye etiketter er sendt til trykning, og midlet forventes at være på markedet i uge 33. Endvidere har Plantedirektoratet givet dispensation i brug af Rovral 75 WG i rødkål, hvidkål, kinakål og gulerødder, dyrket efter reglerne i Dansk I.P. Dispensationen gælder i perioden 2. august til og med 29. november Rovral 75 WG forebygger og bekæmper angreb af Alternaria, storknoldet knoldbægersvamp, og forebygger angreb af gråskimmel. Den tilladte dosering er 0,8 kg. pr. ha. Behandlingsfristen for rødkål, hvidkål og kinakål er 14 dage, og for gulerødder er 28 dage. Udsprøjtning må alene foretages af ejeren eller driftslederen. 4
5 Arrangementer Åbent hus i specialsalat Hvis du er interesseret i at se 34 sorter af specialsalat på to lokaliteter, så er det muligt onsdag den 18. august kl hos Jens Højland Århusvej 23, 8960 Auning og torsdag den 19. august kl hos Danmarks JordbrugsForskning, Kirstinebjergvej 10, Årslev (Fyn). Gitte K. Bjørn, Afdeling for Havebrugsproduktion deltager og fortæller om forsøgene. Markvandring med Kålklubben Danmark Kålklubben Danmark afholder en Kombineret tur med rundvisning på Daloon i Nyborg, hvor de berømte kål- og forårsruller fremstilles, og markvandring hos Brian Knudsen, Frørup, der bl.a. producerer hvidkål til Daloon. Arrangementet finder sted onsdag den 25. august kl Mødestedet er Daloon, Delfinvej 3, 5800 Nyborg. Deltagelse er gratis for kålklubbens medlemmer. Deltagelse for ikke-medlemmer koster 150 kr. Der tages forbehold for tastefejl og lignende i nyhedsbrevet. Midlernes brugsanvisninger bør derfor læses inden brug. Industrivej 31C 4230 Skælskør Rugårdsvej Odense NV 5 Blomstervej Tilst
Det begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereNYT. Grønsags. Nr. 11 2. september 2013. Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks
Nyhedsbrev fra Grønsags NYT Nr. 11 2. september 2013 Aktuelt Lidt regn i den forgangne week-end og i dag har ikke for alvor gjort noget ved det store nedbørsunderskud. Vandingsmaskinerne er på overarbejde
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereL147723 DENM/12M. Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG
L147723 DENM/12M G Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereTest af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereDK79134282I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK
Front cover WG 70 200 g Insektmiddel tomat, agurk og peber i væksthuse Opbevares tørt og køligt. is a registered trademark of the Bayer Group ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereBilag Sprøjtning golfbane
Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereMå i vin ikke anvendes nærmere end 10 m fra vandmiljøet (vandløb, søer, mv.) for at beskytte organismer der lever i vand.
Steward Aktivstof: Indoxacarb 30 % Pakningstørrelse: 250 g (250 g x 10 pakninger) Godkendelse: Godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, vin, agurk, courgetter, græskar, tomat, peberfrugt, chilli,
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereAlm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.
Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten.
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSortsvalg til marker med nematoder
Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereRoecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster
Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereElmesyge Udarbejdet af Jens Viby
Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereKonsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen
Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Agenda Rapsrødsot Opsummering fra sidste års emne Hvad viser DEKALBS europæiske projekt fra 2017? Kransskimmel Hvad betyder sygdommen for udbyttet? Hvad betyder sortsvalget?
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereEvaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12
Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereKålbrok. K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ).
K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ). Kålbrok Kålbrok er en alvorlig skadevolder i kålproduktionen, og den kan medføre store tab p.g.a. misvækst. På både hoved- og siderødder dannes svulster, der
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereRetningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme
1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereBiosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mereMed eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling
Med eller uden neonikotinoider? Sukkerroer 2019 Inspirationsdag Kristiane Laursen Stilling Agenda Hvad er neonikotinoider? Hvorfor er denne sag nu blevet aktuel for jer? Hvad er udfordringen? Hvad er alternativerne
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria
Læs mereDet gode råd gør forskellen
Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?
Læs mereHusk Mini-arbejdsdag, lørdag den 26. oktober. Vi vil bl.a. gerne have hjælp til, at lave materialer til udeskoleundervisning. Plan kommer senere.
Nyhedsbrev nr.8-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Et nyt skoleår er startet og vi har glædet os til at komme i gang. Første skoledag blev en god start på dette
Læs mereNyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning
Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl 2015 ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Økologisk Inspirationsdag d. 10. nov. 2015 Mild vinter, 2015 i frugtplantagen tidligt
Læs mereSelect 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.
Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereØverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad
Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad dækket med et klæde. Dette sikrer en jævn luftfugtighed
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mere