Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996"

Transkript

1 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende undersøgelse af dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere i behandling. Formålet med undersøgelsen er at sammenholde registreringerne af narkotikarelaterede dødsfald med øvrige dødsfald blandt stofmisbrugere i de forskellige registre. Sundhedsstyrelsen har opbygget et landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling, se Nye tal fra Sundhedsstyrelsen nr. 4, 1997 og nr. 6, 1998, hvor misbrugere, der blev indskrevet i behandling i og i 1997, er beskrevet. De stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i - i det følgende kaldet behandlingskohorten - er fulgt nærmere. De er sammenlignet med de misbrugere, hvis død Rigspolitiet har registreret som et narkotikarelateret dødsfald i, og som kunne genfindes i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister og i CPRregisteret. Konklusion Den gennemsnitlige årlige dødelighed i behandlingskohorten er 2,4 procent. Dødeligheden i behandlingskohorten er 15 gange større end den forventede dødelighed i Danmarks befolkning som helhed med tilsvarende køn og alder. Gennemsnitsalderen ved død er 36 år. 40 procent af dødsfaldene sker blandt misbrugere fra Storkøbenhavn, dvs. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Opiatmisbrugere har større dødelighed end andre misbrugere. Der er lavere dødelighed blandt heroinmisbrugere, der ryger stoffet end blandt heroinmisbrugere, der injicerer eller sniffer stoffet. Der er lavere dødelighed blandt stofmisbrugere, der aldrig har injiceret end blandt de øvrige. Der er ikke signifikant forskel på dødeligheden mellem injektionsmisbrugere, der har delt værktøj og de, der ikke har delt værktøj. Med den nuværende registrering er det ikke muligt alene ud fra dødsattesterne og Dødsårsagsregisteret nøjagtigt at finde det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

2 2 Dødsfald blandt stofmisbrugere i behandling Der blev indskrevet i alt stofmisbrugere (895 kvinder og mænd) med gyldigt CPR-nummer i behandling i. I alt 192 misbrugere fra denne population var døde inden den 1. januar Heraf døde 41 misbrugere i løbet af, 83 døde i 1997 og 68 døde i Se Tabel 1.1. Tabel 1.1: Antal døde blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i. år i alt Antal døde udvandrede/forsvundne Pr havde 15 personer meldt udvandring til folkeregisteret (To i, fire i 1997, ni i 1998), mens 14 var forsvundet ifølge CPR. (To i, otte i 1997, fire i 1998). Dødsfald blandt stofmisbrugere i behandlingskohorten Dødeligheden blandt behandlingskohorten Af de 192 døde i behandlingskohorten var 154 mænd og 38 kvinder. Gennemsnitsalder ved død var 36 år for mænd og 35 år for kvinderne. Gennemsnitsalderen ved indskrivning i behandlingskohorten i var 32 år. I Tabel 1.2 er behandlingskohortens dødelighed sammenlignet med den gennemsnitlige dødelighed i Danmark. Sammenligningen viser kohortens observerede dødelighed og den dødelighed, man ville forvente på baggrund af de køns- og aldersspecifikke dødshyppigheder for hele Danmark i (Dødelighedstavle, Danmarks Statistik.) Der var i alt 154 dødsfald blandt mænd i kohorten mod forventet 10,5. Der døde således 143 flere end forventet i en gruppe mænd med tilsvarende alder. For mændene er dødeligheden således 14,6 gange så stor som forventet i en gruppe mænd med samme alder. (SMR, Standard Mortality Rate) Af kvinderne døde tilsvarende flere i kohorten end i normalbefolkningen svarende til en 17,9 gange større dødelighed. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

3 3 Tabel 1.2 -kohortens dødelighed sammenlignet med den forventede dødelighed i Danmarks befolkning som helhed med samme alder og køn Køn Observeret antal Forventet antal Relativ overdødelighed (SMR) 95% konfindensinterval Observeret minus forventet antal Mænd ,5 14, ,5 Kvinder 38 2,1 17, ,9 I alt ,6 15, Dødelighedsrate pr år Ved den gængse metode at anskue den årlige dødelighedsudvikling på (antal døde over en periode/antal ved start) er beregnet en dødelighedsrate på 2,4 procent pr år i behandlingspopulationen. Dette er i overensstemmelse med den årlige dødelighedsrate fundet af Haastrup og Jepsen, Sundhedsstyrelsen. Haastrup og Jepsen efterundersøgte 300 intravenøse stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i Ved 11- års efterundersøgelsen var 78 døde, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig dødsrate på 2,4 procent. Ved 20 år efterundersøgelsen var 119 døde; den gennemsnitlige dødsrate for kohorten som helhed var 1,9 procent. Den gennemsnitlige alder ved død var 31,1 år. Misbrugsmønster og socioøkonomiske forhold for behandlingskohorten Misbrugsmønsteret og misbrugernes socio-økonomiske forhold er beskrevet nærmere i Nye Tal, nr. 4, hvor stofmisbrugere indskrevet i behandling i indgår. Heri indgår 44 flere stofmisbrugere end i nærværende undersøgelse. Disse var registreringer af stofmisbrugere, hvor CPR-nummeret ikke var gyldigt. I det følgende beskrives de 192 døde stofmisbrugere set i forhold til resten af behandlingskohorten. Beskrivelsen omfatter den geografiske fordeling af dødsfaldene, opiatmisbruget, om klienten var stoffri ved indskrivningen, indtagelsesmåde for heroin og risikoadfærd. De 192 dødsfald fordeler sig med 44 dødsfald fra Københavns Kommune, 3 på Frederiksberg, 28 i Københavns Amt og 117 fra resten af Danmark. I behandlingskohorten mangler visse indskrivninger i Roskilde og Frederiksborg Amter. Andelen af opiatmisbrugere I Tabel 1.3 er vist forskellen i dødelighed mellem opiatmisbrugere og de øvrige i kohorten. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

4 Tabel 1.3 Opiatmisbrugere ved indskrivningen i behandling Status pr Opiatmisbrugermisbrugere Ikke opiat- Uoplyst I alt Levende Døde I alt Procent døde 6,5 2,6 3,6 6 4 Misbrugeren er her regnet som opiatmisbruger, hvis hovedstoffet er et opiat, eller hvis misbrugeren ved indskrivning har angivet at være bruger af et eller flere af stofferne heroin, metadon, morfin eller temgesic. Ikke-opiatmisbrugere kan eksempelvis være hashmisbrugere, LSD-, eller amfetaminmisbrugere. Dødeligheden blandt opiatmisbrugere er signifikant højere (P<0.001) end blandt de øvrige misbrugere. Alle bliver ved indskrivningen spurgt, om de har været stoffri sidste måned. Der var ikke signifikant forskel i dødelighed mellem de stofmisbrugere, der var stoffri i sidste måned før indskrivningen (10 døde ud af 262) i forhold til de øvrige stofmisbrugere (182 døde ud af 3132). Oplysningen kan ikke bruges til at vurdere, om dødsfaldene i kohorten har sammenhæng med forgiftninger i forbindelse med tilbagefald (pausedødsfald). Dette skyldes, at stofmisbrugerens aktuelle stofmisbrug er ukendt såvel i behandlingsperioden, som ved død. En del af stofmisbrugerne, der indskrives i behandling, indskrives i stoffri behandling - men formen for behandling, som misbrugeren deltager i, er ukendt. Der foreligger ikke en samlet opgørelse over de forskellige typer af behandling. Indtagelsesmåde for heroin De misbrugere i behandlingskohorten, der brugte heroin inden for den sidste måned før indskrivningen, er undersøgt nærmere. Forskellen i dødelighed afhængig af indtagelsesmåde for heroin er opgjort i Tabel 1.4. Heraf ses, at dødeligheden blandt misbrugere, der har angivet injektion eller snifning som indtagelsesmåde for heroin, er signifikant større end blandt heroinmisbrugere, der ryger heroinen. Tabel 1.4 Indtagelsesmåde for heroin blandt heroinmisbrugere Status pr. Injektion Rygning Snifning Uoplyst I alt Levende Døde I alt Procent døde 7,4 2,6 8,9 3,6 5,7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

5 5 Risikoadfærd For yderligere at undersøge, om indtagelsesmåden har indflydelse på dødeligheden, er risikoadfærd blevet sammenlignet. Klienterne bliver ved indskrivningen spurgt, om de nogensinde har delt sprøjte med andre, og om de har gjort det inden for den sidste måned. Der er 1.435, svarende til 42 procent, der ikke besvarer spørgsmålet om risikoadfærd. Der dør procentvist færre stofmisbrugere, der aldrig har injiceret end blandt de øvrige stofmisbrugere, se Tabel 1.5. Tabel 1.5 Risikoadfærd i behandlingskohorten Status pr Har aldrig Har delt Har aldrig delt Uoplyst injiceret værktøj værktøj Levende Døde I alt Procent døde 2,5 6,9 5,4 6,5 Forskel Som forventet er der procentvist færre døde blandt misbrugere, der ikke injicerer stoffet end blandt øvrige misbrugere. Det er overraskende, at der dør procentvist flere heroinmisbrugere, der sniffer heroinen end i de øvrige grupper. Der er ikke signifikant forskel i dødeligheden afhængig af risikoadfærd. Rigspolitiets register over narkotikarelaterede dødsfald I henhold til Lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. af 13. juni 1990 skal der foretages ligsyn af en læge ved alle dødsfald. Såfremt dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, ulykke eller selvmord, såfremt en person findes død eller såfremt der er tale om en uventet død, skal dødsfaldet indberettes til politiet, og der kan foretages legalt ligsyn. Hvorvidt der skal foretages legal obduktion, bestemmes af politiet. Siden 1970 har politiet været anmodet om at foranstalte, at der foretages en retslig obduktion og de nødvendige supplerende undersøgelser i de tilfælde, hvor der ved legalt ligsyn må antages, at dødsfaldet står i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer. (Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. oktober 1970) Rigspolitiet har registreret narkotikarelaterede dødsfald siden Kriterierne for, at Rigspolitiet registrerer et dødsfald som narkotikarelateret er, at dødsfaldet er kommet til politiets kendskab, og døden direkte eller indirekte er forårsaget af: misbrug af illegale stoffer misbrug af andre stoffer, hvor afdøde er kendt som stofmisbruger Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

6 6 misbrug af stoffer, der ikke er illegale, men er indtaget med henblik på beruselse (fx snifning af opløsningsmidler). Brugere af Cannabis og Khat medregnes ikke som stofmisbrugere. Som det ses af Tabel 1.6 har antallet af dødsfald registreret af Rigspolitiet, været nogenlunde konstant i perioden I 1997 var der 275 narkotikarelaterede dødsfald. Rigspolitiets registrering af dødsfaldet som narkotikarelateret og måden dette gøres på, har været uændret gennem årene. Der er således kontinuitet i Rigspolitiets registrering af narkotikarelaterede dødsfald. Andelen af narkotikarelaterede dødsfald blandt stofmisbrugere fra Storkøbenhavn er ca. 40 procent af samtlige registrerede dødsfald. Dette svarer til andelen blandt de 192 dødsfald i behandlingskohorten, hvor 75 dødsfald var blandt stofmisbrugere fra Storkøbenhavn. Den storkøbenhavnske andel af narkotikarelaterede dødsfald er faldet siden 1975, hvor andelen af dødsfald i Storkøbenhavn var 55 procent af samtlige narkotikarelaterede dødsfald. (Sundhedsstyrelsen, 1998) Tabel 1.6: Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald Fordelt efter bopælsamt fra CPR-registeret Københavns Kommune Frederiksberg Komm Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Udlænding/udvandret Hele landet Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

7 7 Dødsfald blandt stofmisbrugere i Rigspolitiets registrering sammenholdt med dødsfald i behandingskohorten Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere i I registrerede Rigspolitiet 268 narkotikarelaterede dødsfald. Af disse var 12 udlændinge, og 3 af de fundne var registreret som udvandrede i CPR-registeret. Blandt de resterende 253 narkotikarelaterede dødsfald registreret af Rigspolitiet i, var 28 dødsfald blandt misbrugere indskrevet i behandling før dødsfaldet i. Der var desuden 13 misbrugere i behandlingskohorten, som døde i, uden at Rigspolitiet registrerede dødsfaldet som narkotikarelateret. Der er således 266 (Rigspolitiets Behandlingskohortens 13) dødsfald blandt misbrugere i, hvor dødsårsagerne, som de er angivet i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, vil blive analyseret nærmere. Desuden er dødsattesterne for de 266 sammenholdt med registreringerne i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister for at analysere mulighederne for at finde narkotikarelaterede dødsfald via Dødsårsagsregisteret Som det fremgår af Tabel 1.7 er den hyppigste dødsmåde blandt de fundne 266 misbrugere ulykker (117 misbrugere), men dødsmåden er også uoplyst for mange. (105 misbrugere). Tabel 1.7 Antal dødsfald i behandlingskohorten sammenholdt med Rigspolitiets registrering Dødsmåde Udelukkende i Rigspolitiets register Både i Rigspolitiets register og i behandlingskohorten Kun i behandlingskohorten Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere i Naturlig død Ulykke Selvmord Uoplyst I alt Observerede dødsfald blandt stofmisbrugere opdelt efter dødsårsag Den tilgrundliggende dødsårsag for de 266 døde stofmisbrugere, som den er registreret i Dødsårsagsregisteret, er vist i Tabel 1.8. Listen er en overordnet gruppering af de kodede dødsårsager. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

8 DKliste nr. 8 Tabel 1.8 Dødsårsager blandt de 266 observerede døde stofmisbrugere Dødsårsag Udelukkende i Rigspoli tiets register Både i behandlingskohorten og i Rigspolitiets register Kun i behandlingskohorten 1 Infektionssygdomme Godartede svulster og svulster uden specifikation 16 Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Mentale lidelser Forkalkningsbetingede hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Andre kredsløbssygdomme Lungebetændelse Sygdomme i lever og galdeveje Sygdomme i hud, knogler og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte- og kredsløbsorganer 45 Sygdomme og mangelfuld definerede tilstande 46 Færdselsulykker Alle andre ulykker Selvmord Øvrige ydre årsager I alt I alt Antal narkotikadødsfald Der er således flere dødsfald blandt stofmisbrugere end de narkotikarelaterede dødsfald, som Rigspolitiet registrerer. I den følgende artikel om "Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i Danmark" vil Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald blive anvendt til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark. Der er flere årsager til, at Rigspolitiet ikke registrerer et stofmisbrugerdødsfald som narkotikarelateret, som det er tilfældet for 13 af de 41 stofmisbrugere i behandlingskohorten, der døde i. En af årsagerne kan være, at dødsfaldet ikke regnes som narkotikarelateret ifølge Rigspolitiets definition. En anden grund kan være, at dødsfaldet ikke er blevet bragt til Rigspolitiets kendskab. Blandt de 13 dødsfald i behandlingskohorten, som ikke blev registreret af Rigspolitiet som narkotikarelateret, var der kun Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

9 9 seks tilfælde, hvor det af dødsattesten fremgik, at der var tale om en stofmisbruger. Heraf blev de fire tilfælde kodet med en narkotikarelateret dødsårsagskode i Dødsårsagsregisteret. I det følgende undersøges mulighederne for at finde dødsfald blandt stofmisbrugere via Dødsårsagsregisteret. Dødsårsagsregisteret Der findes ingen entydig definition af et narkotikarelateret dødsfald. Som anført af Juel og Helweg-Larsen, kan det overvejes, om man skal tælle dødsfald blandt personer, der er kendt som stofmisbrugere, eller dødsfald, hvor dødsårsagen har været relateret til narkotiske stoffer, uafhængigt af, om dødsfaldet indtraf blandt narkomaner eller ej. Der skal tages stilling til, om udlændinge skal indgå, hvilke stoffer, der skal indgå i narkotikagruppen og hvilke former for blandingsmisbrug, der skal tælle med. Rigspolitiets optælling af narkotikarelaterede dødsfald er den mest "restriktive", bortset fra, at den medtager udlændinge. I det følgende er antallet af narkotikarelaterede dødsfald, der ville blive fundet ved søgning på typiske misbrugsdiagnoser i Dødsårsagsregisteret sammenholdt med Rigspolitiets registreringer. Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark blandt personer med fast bopæl i landet. Registreringen sker på baggrund af oplysninger på dødsattesten. På dødsattesten bliver kodet en tilgrundliggende dødsårsag og eventuelt en eller to medvirkende årsager. Ved ulykkesdødsfald, selvmord eller drab skal der både kodes for den eksterne årsag (f.eks. forgiftning med morfin) og for art (f.eks. opiumsalkaloider). Det betyder, at der på dødsattesten for disse dødsfald højst er plads til at angive en medvirkende dødsårsag. Er der angivet en sygdom foruden oplysningen om et misbrug, vil misbruget derfor ikke altid blive medtaget i kodningen. Sammenligning mellem Rigspolitiets registrering og Dødsårsagsregisteret Formålet med sammenligningen er at analysere, om det ville være muligt at anvende dødsattesterne og Dødsårsagsregisteret til at opgøre antallet af dødsfald blandt stofmisbrugere. I Dødsårsagsregisteret er søgt efter de dødsfald, der er kodet som enten forgiftning med stærke smertestillende og psykosefremkaldende stoffer, eller skadeligt brug og afhængighedssyndrom ved brug af multiple eller andre psykoaktive stoffer. Ved søgningen skal én af følgende koder optræde som dødsårsag: T40 Forgiftning med stærke smertestillende midler og psykosefremkaldende stoffer eller F19.1 Skadeligt brug af multiple og andre psykoaktive stoffer eller F19.2 Afhængighedssyndrom som følge af brug af multiple stoffer og andre psykoaktive stoffer. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

10 10 Denne definition er for bred til, at det udelukkende er dødsfald blandt stofmisbrugere, der findes. Forgiftning med legalt udskrevet medicin til mennesker med kroniske lidelser vil være registreret med koden T40. Med denne metode fås alene fra Dødsårsagsregisteret 390 narkotikarelaterede dødsfald i. De 227 af registreringerne med denne definition fandtes også i Rigspolitiets registrering, 26 af Rigspolitiets registrerede narkotikarelaterede dødsfald faldt uden for denne gruppe, mens der fandtes 163 ekstra dødsfald, der opfyldte disse kriterier i Dødsårsgsregisteret. Der var således i alt 416 narkotikarelaterede dødsfald. Anvendelse af dødsattesterne til at finde dødsfald blandt stofmisbrugere Det er undersøgt, om nogle af de 26 narkotikarelaterede dødsfald, som er registreret af Rigspolitiet, ville kunne genfindes ved at udvide antallet af koder, der søges på i Dødsårsagsregisteret. Kun to af de 26 narkotikarelaterede dødsfald, der kun er registret af Rigspolitiet, er kodet med en narkotikarelateret diagnose (F11, F13, F14,F16 og F19) i Dødsårsagsregisteret. Det skyldes, at de 26 stofmisbrugere ifølge dødsattesten er døde ved eksempelvis kvælning eller trafikulykker, af HIV-infektion, ved snifning af opløsningsmidler eller af naturlige årsager, som f.eks. sukkersyge eller medfødt hjertefejl. En del af dødsfaldene burde måske have været registreret under F11, Psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser som følge af opioidmisbrug, men denne kode anvendes sjældent i dødsårsagsregistreringen i Danmark. I er den kun anvendt i 10 tilfælde, hvor koden T40 ikke tillige er kodet som dødsårsag og således ville blive fundet med ovenstående søgekriterier. Som det ses af Tabel 1.9 fremgår det af dødsattesten i 13 af de 26 tilfælde, at der er tale om en stofmisbruger. Tabel 1.9 Gruppering af 26 narkotikarelaterede dødsfald alene fundet af Rigspolitiet. Gruppering på basis af teksten på dødsattesten. Af teksten på dødsattesten ses Antal Intet om stofmisbrug 6 Noget om stofmisbrug 4 Blandingsmisbrug, hvor narkotika indgår 1 Blandingsmisbrug af medicin og alkohol 1 Narkotikamisbrug fortrængt af andre sygdomme ved kodningen 1 Narkotikamisbrug burde være kodet 9 Tidligere narkoman, men ikke påvirket ved død 1 Misbrug af anden art (snifning) 1 Registreret under "Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelse forårsaget af 2 brug af psykoaktive stoffer", men med andre F-koder end de valgte Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

11 11 En del af de ekstra 163 dødsfald fundet i Dødsårsagsregisteret med de valgte koder er som ovenfor nævnt formentlig ikke narkotikarelaterede dødsfald, idet de ikke hører til i gruppen af stofmisbrugere, der bruger illegale stoffer. I 1992 blev foretaget en tilsvarende sammenligning mellem narkotikarelaterede dødsfald i Dødsårsagsregisteret (ICD-8 koder) og Rigspolitiets registrering. (Sælan i EMCDDA ). Af de 393 dødsfald fundet i alt var 169 (43 procent) fælles, mens 185 dødsfald (47 procent) kun forekom i Dødsårsagsregisteret. Ved en gennemgang af dødsattesterne for de 185 fandtes, at kun 34 af disse dødsfald kunne karakteriseres som narkotikarelaterede. De resterende 151 dødsfald forekom blandt ældre mennesker, hovedsagelig kvinder, med kroniske lidelser, som krævede smertestillende medicin. Disse dødsfald blev næsten ekskluderet, når kun dødsfald i aldersgruppen op til 39 år blev talt med. I Tabel 1.10 er vist fordelingen på dødssted for de tre grupper dødsfald. Tabel 1.10 Fordeling på dødssted for narkotikadødsfald i Dødsårsagsregisteret og i Rigspolitiets register, Både i Rigspolitiets register og som narkotika relateret dødsfald i Dødsårsagsregisteret Kun i Dødsårsagsregisteret Kun i Rigspolitiets register Død på sygehus Død på institution Død i hjemmet Død andet sted I alt Procent I alt Det kan konkluderes, at det ikke er muligt alene ud fra dødsattesterne nøjagtigt at opgøre antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark. Analyse af Dødsårsagsregisteret/dødsattesterne er dog et vigtigt redskab til at belyse udviklingen i dødsfald blandt stofmisbrugere. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

12 12 Kilder: Peter Ege, 1997: Stofmisbrug, baggrund, konsekvenser, behandling Henrik Sælan, : Dødsfald blandt stofmisbrugere i: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1995 Henrik Sælan, : Drug-related Death as an Indirect Indicator based on Danish Experience i: Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Sundhedsstyrelsen, 1998: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1997 Danmarks Statistik, Befolkningens bevægelser, dødelighedstavle Pedersen, Sælan, Kringsholm, : Stofmisbrugerdødsfald i Storkøbenhavn og Knud Juel, Karin Helweg-Larsen, : Narkotikarelateret dødelighed i Danmark H.J Sørensen, S. Haastrup, P. W. Jepsen Dødeligheden i en gruppe af 300 intravenøse københavnske stofmisbrugere i: Dødsfald blandt stofmisbrugere, stigning, stagnation, forandring, Sundhedsstyrelsen Sundhedsministeriet Bekendtgørelse om euforiserende stoffer nr. 698 af 31. august 1993 Justitsministeriet Cirkulæreskrivelse af 22. oktober 1970 S. Haastrup, P. W. Jepsen, 1988 Follow-up of young opiod addicts, Acta psychiatr. scand. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

13 Skøn over antal dødsfald blandt stofmisbrugere og over antal stofmisbrugere i Danmark Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Konklusion Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald har siden 1994 vist et konstant antal på ca. 270 dødsfald pr år, hvilket kunne tyde på, at det samlede antal stofmisbrugere er stabilt. At antallet af stofmisbrugere formentlig er stabilt understøttes af, at antallet af personer, der er registreret i Landspatientregisteret med en narkotikadiagnose, også har været konstant siden. I denne artikel vises det, at det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere formentlig var ca. 350 dødsfald i. At antallet bliver større end Rigspolitiets opgørelse skyldes en bredere definition af et stofmisbrugerdødsfald, idet vi her forsøger at finde frem til det totale antal dødsfald blandt stofmisbrugere, uden hensyn til dødsmåde og dødsårsag og uden hensyn til arten af stofmisbruget. Endvidere er her anvendt flere kilder til opsporing af dødsfald end det tidligere har været muligt. Skøn over antallet af stofmisbrugere er meget usikre og afhænger af definitionen af en stofmisbruger. Med den metode, som traditionelt anvendes, fås et skøn på ca misbrugere. Artiklen her peger på, at antallet kan være omkring misbrugere. Dette kan skyldes, at afgrænsningen af stofmisbrugerpopulationen her er lidt bredere end i den traditionelle opgørelse. Antallet af stofmisbrugere Størrelsen af den samlede stofmisbrugerpopulation er ukendt, og der findes ikke en entydig definition på en stofmisbruger eller en sikker afgrænsning af, hvor det lette, afprøvende stofmisbrug hører op og det tunge stofmisbrug starter. I Danmark er skønnet over antal tunge stofmisbrugere baseret på, at de mest pålidelige undersøgelser af dødeligheden blandt stofmisbrugere har vist en årlig dødelighed blandt stofmisbrugere på to procent. (S. Haastrup & Jepsen ). Ved at antage, at denne dødelighed er gældende for alle stofmisbrugere og sammenholde dette med antal døde stofmisbrugere, som Rigspolitiet registrerer, kan der beregnes et skøn over antal stofmisbrugere. Der har i de senere år ifølge Rigspolitiets opgørelser været ca. 270 narkotikarelaterede dødsfald. Ud fra disse tal er skønnet over antallet af tunge stofmisbrugere på beregnet. Dette skøn understøttes af amternes skøn over antallet af tunge stofmisbrugere. (Sundhedsstyrelsen, 1998). Skønnet over antallet af stofmisbrugere har været på ca (mellem og ) gennem 80 erne (Sælan ). Dette skøn er oprindelig fremkommet gennem en case-finding undersøgelse i 1975, hvor der fandtes et minimumsskøn på Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

14 14 stofmisbrugere i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Da andelen af døde stofmisbrugere i Storkøbenhavn udgjorde ca. halvdelen af dødsfaldene på landsplan, blev det antaget, at der i 1975 var ca stofmisbrugere på landsplan. Skønnet er siden justeret gennem observation af antallet af narkotikarelaterede dødsfald gennem 80 erne. Ud fra det konstante antal narkotikarelaterede dødsfald i de senere år kan det ikke umiddelbart sluttes, at antallet af stofmisbrugere er konstant. Det kan være, at der dør en større andel af en mindre population, eller der kan dø en mindre andel af stadig flere stofmisbrugere. Alle undersøgelser, hvor en bestemt gruppe misbrugere er fulgt gennem flere år for at undersøge dødeligheden iblandt dem, er foretaget på en særlig udvalgt gruppe stofmisbrugere og ikke blandt et tilfældigt udsnit blandt disse. (misbrugere i behandling, i fængsel osv.) Andre skøn over antallet af stofmisbrugere Peter Ege (Socialoverlæge i Københavns kommune) bygger sit skøn over antallet af stofmisbrugere på, at en nylig undersøgelse (Pedersen, Sælan, Kringsholm, ) i det Storkøbenhavnske område viser, at 75 procent af de døde stofmisbrugere ikke var i behandling på dødstidspunktet. Ud fra antallet af kendte stofmisbrugere i behandling i 1994 og ved at anslå dødeligheden blandt ikke-behandlede til mellem dobbelt så stor og tre gange så stor som blandt de behandlede, får Peter Ege, at der skulle være mellem og stofmisbrugere i alt. (Peter Ege, ) I det følgende anvendes en model til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere og antallet af tunge stofmisbrugere i Danmark. Capture-Recapturemodel En af de mest anvendte metoder til at skønne antallet af stofmisbrugere (prævalensen) er Capture-Recapture-modellen. (Antònia Domingo-Salvany, ). Metoden er mere end 100 år gammel, og biologer brugte den oprindelig til at skønne over antallet af vilde dyr i et område. Der blev indfanget et tilfældigt antal dyr, som blev mærkede, og vendte tilbage til deres område. Senere blev indfanget en anden tilfældig flok og antallet af mærkede dyr blev talt op. Forholdet mellem antallet af mærkede dyr i den først indfangede gruppe og antallet af mærkede dyr i den genindfangede gruppe, antages at være det samme som forholdet mellem antallet af dyr i den først indfangne gruppe og den totale population. Metoden er siden anvendt inden for befolkningsundersøgelser til at estimere manglende registreringer af dødsfald og fødsler i lande med dårligere registrering end Danmark. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

15 15 Forudsætninger for modellen Behandlingskohorten sammenlignet med Landspatientregisteret Forudsætninger for, at modellen er gældende er: De udvalgte skal være repræsentative for den gruppe, der ønskes observeret, og denne gruppe skal være konstant, dvs. der må ikke være nye, der kommer til eller nogle, der forsvinder i studieperioden De udvalgte skal være homogene, dvs. at sandsynligheden for at blive udvalgt skal være konstant for alle individer Udvælgelsen skal være uafhængig, dvs. sandsynligheden for at blive udvalgt i ét tilfælde må ikke påvirke muligheden for udvælgelsen i et andet tilfælde. Det er undersøgt, hvor mange personer, der er registreret i Landspatientregisteret i med en narkotikarelateret (aktions)diagnose. Herefter er det undersøgt, hvor mange af disse personer, der også fandtes i behandlingskohorten. (Stofmisbrugere, der blev indskrevet i behandling i ) De anvendte diagnoser er: F11.1 Skadeligt brug af opioider F11.2 Afhængighedssyndrom som følge af opioider F12.2 Afhængighedssyndrom som følge af cannabismisbrug F14.1 Skadeligt kokainmisbrug F14.2 Afhængighedssyndrom som følge af kokainmisbrug F19.1 Skadeligt brug af multiple og andre psykoaktive stoffer F19.2 Afhængighedssyndrom som følge af brug af multiple stoffer og andre psykoaktive stoffer T40.1 Forgiftning med heroin Derefter er resultatet sat ind i en Capture-Recapture model. Ved anvendelsen af modellen forudsættes, at grupperne er homogene. Derfor er foretaget en analyse af køn- og aldersfordeling for de tre grupper: 1. Behandlingskohorten 2. Landspatientregisterets personer med narkotikarelaterede aktionsdiagnoser 3. Den del af behandlingskohorten, der tillige fandtes i Landspatientregisteret i med en narkotikarelateret diagnose Aldersfordeling Blandt de personer, der blev fundet med en narkotikarelateret diagnose i Landspatientregisteret var der 76, (47 kvinder og 29 mænd), som var over 55 år gamle. Disse personer er sorteret fra i analysen, da de må formodes at være en anden type stofmisbrugere eller fejlregistreringer. I analysen indgår således 1366 personer. I behandlingskohorten var kun 13 personer over 55 år gamle. Capture-Recapture modellens forudsætninger er altså ikke helt opfyldte. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

16 16 Kønsfordeling Der er en lidt større andel af kvinder blandt de personer, der blev fundet med narkotikarelateret diagnose i Landspatientregisteret end i behandlingskohorten. I Landspatientregisteret er der 30 procent kvinder, mens der i behandlingskohorten er 26 procent kvinder. Figur 2.1 Aldersfordeling for de tre grupper procent alder år Aldersfordeling Af Figur 2.1 ses aldersfordelingen i de tre grupper. Gennemsnitsalderen for gruppe 3, de misbrugere i behandlingskohorten, der blev registreret i Landspatientregisteret med en narkotikarelateret diagnose, var 31 år, mens den var 32 for de to andre grupper. Tabel 2.1 Capture-Recapture model I Landspatientregisteret Fundet Ej fundet I behandlingskohorten Fundet a 331 b Ej fundet c d d er beregnet som b*c/a Antal N beregnes som a + b + c + (b*c/a) = CI = N ± 1.96 * SE = ± Som det fremgår af Tabel 2.1 blev der i registreret personer med en stofmisbrugsdiagnose i Landspatientregisteret, som var yngre end 55 år. Af de i behandlingskohorten blev 331 genfundet med en narkotikadiagnose i Landspatientregisteret i. Med anvendelsen af Capture Recapture modellen skønnes, at der er ca stofmisbrugere i Danmark. Usikkerheden på skønnet er, som det ses, betydelig ligesom definitionen af gruppen, vi søger at afgrænse, er det. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

17 17 Antallet dødsfald blandt stofmisbrugere Modellen kan også anvendes til at skønne det samlede antal døde stofmisbrugere i. Rigspolitiet registrerede 268 narkotikarelaterede dødsfald i, hvoraf 15 var udlændinge eller var registreret udvandrede i CPR-registeret. I behandlingskohorten døde 41 misbrugere i, hvoraf de 28 blev registreret af Rigspolitiet. Med en Capture-Recapture model kan Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald anvendes til at estimere det samlede antal dødsfald blandt stofmisbrugere i Danmark. En af forudsætningerne for skønnet er, at andelen af ikke observerede dødsfald blandt stofmisbrugerne er den samme for stofmisbrugere, der ikke er i kohorten, som for stofmisbrugere i kohorten. 68 procent (28/41) af dødsfaldene i kohorten i blev registreret af Rigspolitiet som narkotikarelaterede. (Se første artikel) Tabel 2.2 Capture-Recapture model for antal døde stofmisbrugere Antal dødsfald i behandlingskohorten d er beregnet. d= b*c/a = 104 N = 370 CI = 370 ± 73 Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald Fundet ej fundet fundet a 28 b ej fundet c 13 d Sammenligning Udviklingen i antal stofmisbrugere Fremtidig brug af registrene Med en Capture-Recapture model på Rigspolitiets narkotikarelaterede dødsfald sammen med dødsfald blandt behandlingskohorten fås et skøn på 370 dødsfald blandt stofmisbrugere i, se Tabel 2.2. I første artikel fandtes en dødelighedsrate i behandlingskohorten på 2,4 procent pr år. Anvendes denne dødelighedsrate på det estimerede antal stofmisbrugere fundet oven for fås ca. 340 dødsfald blandt stofmisbrugere. På dette grundlag skønnes det, at der formentlig var ca. 350 dødsfald blandt stofmisbrugere i. Udviklingen i antal narkotikarelaterede dødsfald registreret af Rigspolitiet sammenholdt med antal personer, der registreres i Landspatientregisteret med en narkotikadiagnose, tyder på, at antallet af stofmisbrugere de senere år har været stabilt. Rigspolitiet har registreret ca. 270 dødsfald årligt, ligesom antal personer i Landspatientregisteret har været stabilt: i, i 1997 og endelig i 1998 (foreløbigt tal). På baggrund af det etablerede register over stofmisbrugere i behandling er det nu muligt at benytte større kohorter til at sammenstille dødsårsager og dødelighed blandt disse stofmisbrugere med Landspatientregisteret og Rigspolitiets registrering af narkotikarelaterede dødsfald. Som den foreliggende undersøgelse Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

18 18 viser, kan man gennem sammenstilling af disse registre følge udviklingen af stofmisbruget blandt stofmisbrugerne over tid. I fremtiden kan denne sammenstilling af oplysninger bruges til at udarbejde et mere præcist skøn over antal stofmisbrugere i Danmark. Dette vil foregå i overensstemmelse med den europæiske standard for beregning af skøn over antal stofmisbrugere (Prævalens-estimater). Kilder: B. Kringsholm, 1982: Skjulte narkomandødsfald i Danmark i , Ugeskrift for læger 144 Peter Ege, 1997: Stofmisbrug, baggrund, konsekvenser, behandling Henrik Sælan, : Dødsfald blandt stofmisbrugere i: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1995 Henrik Sælan, : Drug-related Death as an Indirect Indicator based on Danish Experience i: Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Antònia Domingo-Salvany, Estimating the Prevalence of Drug Use Using the Capture- Recapture Method: An Overview i Estimating the Prevalence og Problem Drug Use in Europe (EMCDDA) Sundhedsstyrelsen, 1998: Alkohol- og narkotikamisbruget, Sundhedsstyrelsen 1997 Pedersen, Sælan, Kringsholm, : Stofmisbrugerdødsfald i Storkøbenhavn og Knud Juel, Karin Helweg-Larsen, : Narkotikarelateret dødelighed i Danmark H.J Sørensen, S. Haastrup, P. W. Jepsen Dødeligheden i en gruppe af 300 intravenøse københavnske stofmisbrugere i: Dødsfald blandt stofmisbrugere, stigning, stagnation, forandring, Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Årgang 3 nr

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

Sfindhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2

Sfindhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2 Sfindhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : T2 60 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Stofmisbrugere i behandling 2004 Denne udgave af Nye tal fra Sundhedsstyrelsen beskriver de personer,

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

Hjertekarsygdomme i 2011

Hjertekarsygdomme i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sundhedsrelaterede konsekvenser

Sundhedsrelaterede konsekvenser 2019 Sundhedsrelaterede konsekvenser Narkotikasituationen i Danmark delrapport 4 1 Delrapport 4 Denne delrapport er fjerde del af en serie af udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, der tilsammen beskriver Narkotikasituationen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsrelaterede konsekvenser

Sundhedsrelaterede konsekvenser 2018 Sundhedsrelaterede konsekvenser Narkotikasituationen i Danmark delrapport 4 1 Sundhedsrelaterede konsekvenser Delrapport 4 Denne delrapport er fjerde del af en serie af udgivelser fra Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006 DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 1998

Skadestuernes virksomhed 1998 Skadestuernes virksomhed 1998 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Skadestuestatistik 1998 Siden 1. januar 1995 har alle landets skadestuer

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. 8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Skadestuernes virksomhed 2000

Skadestuernes virksomhed 2000 Skadestuernes virksomhed 2000 Kontaktperson: Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, direkte 7222 7617 Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, direkte 7222 7845 Skadestuestatistik 2000 Siden 1. januar 1995 har alle landets

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1999

Dødsårsagsregisteret 1999 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7222 7601 Datakoordinator Piero Torre, lokal 7222 7843 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne)

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne) Naturlig død: -som følge af sygdom eller eventuelt symptom på ikke-erkendt sygdom Ikke-naturlig død: -opdeles yderligere i Ulykke, Selvmord og Drab/vold -som ikke direkte skyldes sygdom, og hvor forløbet

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2018

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2018 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2018 AE januar 2019 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres

Læs mere

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre.

Dato 6. oktober 2015. Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Dato 6. oktober 2015 Sagsnr. 1-2613-16/1 kag kag@sst.dk Narkotikarelaterede dødsfald aktuelt og udviklingstendenser, opgørelsesmåder og registre. Når narkotikarelaterede dødsfald i Danmark præsenteres,

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2017

Dødsårsagsregisteret 2017 RAPPORT 2018 Dødsårsagsregisteret 2017 Tal og analyse Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018 AE januar 2019 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2017

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2017 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2017 AE januar 2018 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2018

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2018 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2018 AE januar 2019 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2013

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2013 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2013 AE januar 2014 1 Indhold 1 Undersøgelsens metode... 5 2 Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2017 AE januar 2018 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere