Regnskabsstatistik for jordbrug 2010

Transkript

1 Tlf REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2010 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 DK-2100 København Ø Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 DANMARKS STATISTIK

2

3 Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Accounts Statistics for Agriculture 2010

4 Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Udgivet af Danmarks Statistik 31. okt Er kun udkommet som pdf-udgave Kan hentes gratis på RegnSkabJordbrug ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2011 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 udkommer for første gang i Publikationen samler regnskabsstatistik for landbrug, gartneri og økologisk jordbrug. Der er endvidere et afsnit, hvor tal for Danmark sammenlignes med tal for andre EU-lande. Jordbrugsbedrifterne er klassificeret på grundlag af Standard Output (SO), der erstatter det hidtil anvendte begreb, Standarddækningsbidrag, (SDB). I forbindelse med omlægningen er der sket en opdatering af den danske typologi, som bedrifterne grupperes efter. Ændringerne er beskrevet i afsnittet om materialeudvælgelse og beregningsmetoder. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier. Der rettes en tak til de medvirkende landbrug og gartnerier samt de indberettende revisorer. Regnskaberne er primært opsamlet fra landbrugets regnskabssystem Ø90. Bearbejdningen af regnskabsdata er foretaget af kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik. I findes tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Yderligere detaljerede tabeller findes på Det er muligt at få adgang til anonymiserede individdata til forskningsprojekter via Danmarks Statistiks forskerservice. Danmarks Statistik, oktober 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

6 Preface This redesigned Accounts Statistics for Agriculture has been published for the first time in Tables for conventional and organic agriculture as well as horticulture are shown in the publication. The agricultural holdings are classified on the basis of Standard Output (SO), which replaces Standard Gross Margin, (SGM). As a consequence the Danish typologi has been updated as well. The Statistics are based on a sample of individual accounts for agricultural holdings, representing a population of holdings in Denmark. Statistics Denmark, October, 2011 Jan Plovsing / Henrik Bolding Pedersen

7 Regnskabsstatistik for jordbrug Indholdsfortegnelse Jordbrugenes økonomi Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Heltidsbedrifter Kvæg Svin Fjerkræ Pelsdyr Planteavl Gartnerier Deltid Familiens økonomi Tema: Gældsomkostninger i heltidslandbruget Tema: Udskudt skat i landbruget Tabelfortegnelse Tal for udvalgte EU-lande Materialeudvælgelse og beregningsmetoder Tabeller i Statistikbanken English summary Ordforklaring

8

9 Regnskabsstatistik for jordbrug Jordbrugenes økonomi 2010 Stor stigning i driftsresultatet fra et lavt niveau Højere priser og større bedrifter Tre hoveddriftsformer i heltid og deltid Flest konventionelle landbrug Figur 1. For jordbruget som helhed var der en kraftig stigning i driftsresultatet, som lige netop blev positivt med kr., men som i 2009 var på kr. Der var stigning i såvel bruttoudbytte som omkostninger pr. bedrift, men bruttoudbyttet steg mest. Stigningen hænger sammen med dels større bedrifter, dels højere priser. Prisen på jordbrugsprodukter som helhed steg med 10 pct. fra 2009 til 2010, mens prisen på produktionsfaktorer ekskl. renter steg med 2 pct. Det dyrkede areal pr. bedrift steg med knap 3 ha til næsten 80 ha, mens antal dyreenheder steg fra 62 til 68. Det samlede antal bedrifter i Danmark inden for denne statistiks undersøgelsesområde, dvs. mindst 10 ha eller Standard Output på euro, faldt marginalt til Regnskabsstatistikken er opdelt i tre hoveddriftsformer: konventionelt landbrug, økologisk landbrug og gartneri. Inden for hver af disse hoveddriftsformer er bedrifterne opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Heltidsbedrifterne, der omfatter langt størstedelen af produktionen, er yderligere opdelt efter driftsform, som i nogle tilfælde også findes opdelt i størrelsesgrupper. Af de bedrifter i 2010 var heltidsbedrifter. Heraf var et stort flertal, , konventionelle landbrug, mens 640 var økologiske landbrug og 899 var gartnerier. I det følgende beskrives forskellene mellem konventionelle heltidslandbrug, økologiske heltidslandbrug og heltidsgartnerier. Især sammenlignes landbrug og gartneri, mens de to typer landbrug også sammenlignes i afsnittene om de enkelte driftsformer i landbruget. Fordeling af omkostninger og driftsresultat for de tre hoveddriftsformer. Heltidsbedrifter kr Varer og tjenester Afskrivning Lønnet arbejdskraft Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Finansiering Driftsresultat Kilde: Tabel 3.1 og 3.2 Bruttoudbytte og driftsresultat var størst i gartnerierne, som modtog mindst tilskud Bruttoudbyttet pr. bedrift varierede fra godt 4,0 mio. kr. i de økologiske landbrug til 5,6 mio. kr. i gartnerierne, mens det var på 4,9 mio. kr. for konventionelle landbrug. De generelle driftstilskud var med kr. størst for de økologiske bedrifter og mindst, kr., i gartnerierne. De konventionelle landbrug modtog i gennemsnit kr. i generelle driftstilskud. I figur 1 svarer søjlernes højde til bruttoudbytte + generelle driftstilskud. Driftsresultatet var størst, kr., i gartnerierne og mindst, kr., hos økologerne. I de konventionelle landbrug var driftsresultatet på kr. i gennemsnit.

10 8 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Mere løn, men mindre finansiering i gartnerierne Figur 2. Som det fremgår af figur 1, er størrelsen af de overordnede grupper af driftsomkostninger ret ens fordelt i de to grupper af landbrug. Gartnerierne skiller sig især ud ved at have større lønomkostninger, men lavere finansieringsomkostninger. Årsagerne til denne fordeling er illustreret i figur 2 og figur 3. Aktiver og fremmedkapital. Heltidsbedrifter kr. Jordbrugsaktiver Andre aktiver Gæld Forpagtning Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.2 Aktiver og gæld størst i landbrugene Soliditetsgraden lidt større i gartnerierne Figur 3. Værdien af aktiver var på hhv. 44,2 og 41,6 mio. kr. i de to grupper af landbrug, mens aktiverne i et gennemsnitligt gartneri kun var 16,6 mio. kr. værd. En vigtig årsag til denne forskel findes i jordarealerne, som var på hhv. 160 og 173 ha i de to grupper landbrug, men kun 37 ha i gartnerierne. Gælden er tilsvarende større i landbrugene end i gartnerierne, da den især er opstået i forbindelse med køb af aktiverne. Den store gæld medfører, at finansieringsomkostningerne er større i landbrugene end i gartnerierne. Også egenkapitalen er større i landbrugene end i gartnerierne. Den fremgår af figur 2 som forskellen mellem de to søjler for hhv. aktiver og fremmedkapital. Soliditetsgraden, som er egenkapitalen i pct. af de aktiver, der ikke er forpagtede, er på 49 pct. i gartnerierne, men kun hhv. 40 og 37 pct. i konventionelt og økologisk landbrug. Arbejdsforbrug. Heltidsbedrifter 2010 Timer Lønnet arbejdskraft Brugerfamilien Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Kilde: Tabel 3.1

11 Regnskabsstatistik for jordbrug Mest arbejde i gartnerierne, men mest kapital i landbrugene Relativt ensartet afkastningsgrad Figur 4. Som nævnt er lønomkostningerne i et gennemsnitligt gartneri langt større end i et landbrug. Det fremgår af figur 3, at det skyldes langt flere lønnede arbejdstimer. Brugerfamiliens arbejdsindsats i bedriften er relativt ens i de tre driftsformer. Arbejdsindsatsen er således langt størst i gartnerierne, mens kapitalindsatsen er langt størst i landbrugene, dvs. gartneriproduktionen er den mest arbejdsintensive inden for jordbruget, mens landbrugsproduktionen er mest kapitalintensiv. Afkastningsgraden varierede ikke særlig meget mellem de tre hoveddriftsformer, idet den var på 2,0 pct. i konventionelle landbrug og i gartnerierne og på 1,7 pct. i de økologiske landbrug. Afkastningsgraden er det resultat, der efter aflønning af brugerfamilien er til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne, målt i pct. af aktivernes værdi. Investeringer og afskrivning. Heltidsbrug kr. Investeringer Afskrivning Kilde: Tabel 3.2 Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri Størst investeringer i konventionelle landbrug Som det fremgår af figur 4, var investeringerne pr. bedrift i 2010 langt større i landbrugene end i gartnerierne. Også afskrivningerne var mindst i gartnerierne, men de var ikke tilsvarende mindre. Nettoinvesteringerne, som vi definerer som investeringer i jordbrugsaktiver minus afskrivninger, svarer til forskellen mellem de grønne og de blå søjler i figur 4. De er størst i de konventionelle landbrug og mindst i gartnerierne. Konventionelt landbrug Statistikken for konventionelt landbrug dækkede i konventionelle landbrugsbedrifter i Danmark, det var et fald på 122 bedrifter i forhold til Arealanvendelsen steg med 2 ha til 81 ha, mens antallet af dyrenheder (DE) steg med 5 til gennemsnitligt 70 DE pr. bedrift. Stigende bruttoudbytte og driftsomkostninger Økonomien for de konventionelle bedrifter blev forbedret væsentligt i 2010 set i forhold til de to forrige år. Bruttoudbyttet steg med kr. til 2,1 mio. kr. fra 2009 til Det var stigende for alle de store driftsformer. Driftsomkostningerne steg med kr. til 1,8 mio. kr. Specielt omkostningerne til foder steg, mens omkostningerne til indkøbt gødning derimod faldt.

12 10 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Figur 5. Driftsresultat og investeringer for alle konventionelle landbrug kr Investeringer Driftsresultat før renter 0 Driftsresultat -500 Kilde: tabel 2.2 og Driftsresultatet før renter blev forbedret med kr. til kr. i forhold til året før. Udviklingen skyldtes, at bruttoudbyttet steg mere end driftsomkostningerne. Finansieringsomkostninger på samme niveau som i 2009 Driftsresultat på kr. Tabel I. Finansieringsomkostningerne var næsten uændret på kr., selvom nettorenteudgifterne var svagt stigende. De generelle tilskud var kr., hvilket var på samme niveau som i Driftsresultatet blev øget med kr., men var stadigvæk negativt med kr. Ændringen skyldtes det forbedrede forhold mellem bruttoudbytte og driftsomkostninger, samt at det var muligt, at fastholde finansieringsomkostningerne på et uændret niveau. Hovedtal for konventionelt landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,4-0,7 1,2 Soliditetsgrad, pct ,1 50,7 47,8 Kilde: tabel 2.1 samt pct. Faldende investeringer Fald i egenkapitalen på 4,3 pct.. Investeringerne faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Investeringerne i driftskapital blev øget med kr., mens investeringerne i fast ejendom og finansielle aktiver blev reduceret med henholdsvis kr. og kr. Aktivernes værdi blev reduceret til 23,4 mio. kr., hvilket var et fald på kr. i løbet af Fald i værdien af fast ejendom var årsag til aktivernes samlede fald i værdi. Gælden steg med kr. til 10,4 mio. kr. i gennemsnit, hvor 59 pct. af stigningen var finansieret i realkreditlån. Egenkapitalen faldt med kr. til knap 9,6 mio. kr. i løbet af året. Det medførte, at soliditetsgraden faldt med 1,9 procentpoint til 47,8 pct. i slutningen af 2010.

13 Regnskabsstatistik for jordbrug Økologisk landbrug De fleste økologer er deltidslandmænd Tilbagegang i antallet af bedrifter Tabel II. Statistikken for økologiske bedrifter dækker landbrug, der er fuldt omlagt til økologi. Stikprøven for 2010 er baseret på 267 regnskaber ud af en samlet population på bedrifter. Af det samlede antal økologiske bedrifter var der 640 registreret som heltidsbedrifter, hvilket svarer til 44 pct. De økologiske heltidsbedrifter består med 60 pct. hovedsageligt af malkekvægbedrifter. De økologiske heltidsbedrifter er opdelt på driftsformer i figur 6. Antallet af økologiske bedrifter faldt med 57 bedrifter fra 2009 til Tilbagegangen dækker imidlertid over 107 færre deltidsbedrifter, mens antallet af heltidsbedrifter steg med 50. Hovedtal for økologisk landbrug Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,8-0,5 1,0 Soliditetsgrad, pct ,7 46,3 43,5 Kilde: pct. Den gennemsnitlige bedrift er vokset Figur 6. Udviklingen med flere heltids- og færre deltidsbedrifter har medvirket til, at størrelsen på bedrifterne i samme periode er vokset. Fra 2009 til 2010 steg det gennemsnitlige areal pr. bedrift med 6,3 ha til 95 ha, og antallet af dyreenheder steg fra 62 til 79. (Den procentvise udvikling for bedrifterne er vist i figur 6 herunder.) Udvikling i antal, dyreenheder og areal for alle økologiske bedrifter, 2008 til 2010, samt de økologiske heltidsbedrifter opdelt efter driftsform Pct Planteavl 12 pct Svin, fjerkræ mv. 15 pct Antal bedrifter Dyreenheder pr. bedrift Areal pr. bedrift Andet kvæg 12 pct. Malkekvæg 60 pct. Kilde: Bedre driftsresultat i 2010 De økologiske bedrifter havde i gennemsnit et driftsresultat på kr. pr. bedrift, hvilket var en forbedring i forhold til året før på kr. Forbedringen skal ses i lyset af, at afregningspriserne for landbrugsprodukter, har været betydelig bedre i 2010 end året før. Særligt har de bedre mælkepriser haft betydning for økologerne.

14 12 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Resultatet dækker imidlertid over en stor variation mellem bedrifterne, hvor den bedste fjerdedel fik et overskud på 1,4 mio. kr. mens den dårligste fjerdedel endte med et underskud på 1,2 mio. kr. Højere drifts- og finansieringsomkostninger Uændrede driftstilskud Driftsomkostningerne steg i 2010 med kr. til 1,8 mio. kr., mens finansieringsomkostningerne steg med kr. til kr. pr. bedrift. De højere drifts- og finansieringsomkostninger hænger sammen med, at bedrifterne er blevet større og har flere dyreenheder. I samme periode har de gennerelle driftstilskud været stort set uændrede og ligger i 2010 på kr. pr. bedrift. Af disse er kr. fra enkeltbetalingsordningen og kr. fra landdistriktsmidler, hvoraf hovedparten er ydet som et miljøtilskud pga. den økologiske produktion. Gartneri Flere gartnerier både i væksthus og på friland Totaltælling i 2010 Ændring i gartneriarealer og arealfordeling Økologer og selskaber blandt gartnerierne Lavere bruttoudbytte og driftsomkostninger Statistikken for 2010 er baseret på 266 gartneriregnskaber, repræsentativt udvalgt blandt gartnerier. Antallet af gartnerier steg i forhold til 2009, hvor der var 1242 gartnerier, men hvor antallet var faldet kraftigt fra året før. Tendensen har i en længere årrække været et faldende antal gartnerier. Blandt gartnerierne var der stigning i antallet i de fleste grupper kun blandt planteskoler samt heltidsgartnerier uden for de fem driftsformer var der et fald. Stigningen var størst blandt potteplantegartnerier samt frugt- og bærplantager. Blandt heltidsgartnerierne var der en stigning i antal på 59 til 899, og blandt deltidsgartnerierne steg antallet med 10 til 412. Strukturtællingen af landbrug og gartnerier i 2010 var en totaltælling, mens tællingerne for de omkringliggende år er baseret på stikprøver af bedrifter. Tællingen i 2010 skønnes således at give de mest sikre resultater. Nogle frilandsvirksomheder skifter mellem gartneri og landbrug pga. anvendelsen af arealerne de enkelte år, hvilket kan have haft indflydelse på udviklingen i antal frilandsgartnerier. Fra 2009 til 2010 steg de samlede danske arealer med frilandsgrønsager, mens planteskolearealerne faldt. Det samlede registrerede danske væksthusareal steg med 6 pct. til 490 ha. Blandt de 266 gartneriregnskaber, der blev anvendt i statistikken, kom 15 fra gartnerier med økologisk produktion. Blandt disse var der flest frilandsgartnerier. Langt hovedparten af de 266 regnskaber var for kalenderåret 2010, men 23 havde ultimostatus mellem 30/6 og 30/ Flertallet blandt de 23 var drevet som aktieeller anpartsselskaber. Arealet med gartneriafgrøder pr. gartneri blev marginalt mindre fra 2009 til 2010, og arbejdsforbruget og produktionsværdien faldt. Bruttoudbyttet pr. gartnerivirksomhed var i 2010 på 3,9 mio. kr. eller 6 pct. mindre end i Generelle driftstilskud, herunder tilskud under EU s enkeltbetalingsordning, var i 2010 på kr. sammenlignet med kr. i Driftsomkostningerne var på godt 3,5 mio. kr. efter et fald på 6 pct., og finansieringsomkostningerne var på mod kr. i Driftsresultatet var herefter på kr., hvilket er det samme som i 2009, hvor driftsresultatet var det laveste i en længere årrække.

15 Regnskabsstatistik for jordbrug Figur 7. Kapitalændringer på aktiver, alle gartnerier kr. pr. gartneri Andre aktiver Gartneriaktiver Kilde: mv Negativ kapitalændring Som året før var der ingen kapitalgevinster på aktiverne, men derimod mindre tab, se figur 7. Før 2009 blev den offentlige vurdering som princip anvendt ved fastsættelse af værdien af fast ejendom, men fra 2009 anvendes anlægskartotek i en stor del af regnskaberne. Soliditetsgraden ved slutningen af året var 51 pct., hvilket er 1 procentpoint lavere end ét år tidligere. Heltidsbedrifter Færre konventionelle heltidsbedrifter Samlet set var der heltidsbedrifter i Danmark i 2010 sammenlignet med i Der var fald i antal konventionelle landbrug, men stigning for både økologiske landbrug og for gartnerier. Kvæg Bedrifter med kvæg er i regnskabsstatistikken opdelt i to hoveddriftsformer, malkekvæg og andet kvæg. Bedrifter med malkekvæg er kendetegnet ved, at deres produktion hovedsageligt er baseret på malkekvæg, mens bedrifter med andet kvæg hovedsageligt er baseret på kødproduktion. I statistikken muliggør materialet både opdeling mellem konventionel og økologisk kvæg, samt opdeling efter størrelse. Malkekvæg Antallet af malkekvægsbedrifter faldt Der var heltidsbedrifter med malkekvæg i 2010, hvoraf 386, eller ca. 10 pct., af bedrifter blev drevet økologisk. Antallet af konventionelle bedrifter er i perioden 2008 til 2010 faldet med 465 bedrifter til bedrifter, mens de økologiske bedrifter faldt med 15 til 386, se tabel III.

16 14 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Tabel III. Hovedtal for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer primo, antal Ydelse, kg mælk/ko/år Mælkepris, øre/kg kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct.... 2,6-1,3 1,2 3,2-0,1 1,7 Soliditetsgrad, pct ,6 35,0 33,3 38,4 37,8 35,4 Kilde: tabel 5.1 og 5.2 og pct. Bedre mælkepris og højere ydelse for konventionelle bedrifter Økologerne er blevet større Større arealer hos økologerne Forbedret bruttoudbytte Højere driftsomkostninger Højere driftstilskud til økologerne Kun økologer fik positivt driftsresultat Den gennemsnitlige arealstørrelse på en konventionel malkekvægsbedrift var 136 ha pr. bedrift i 2010 mod 133 ha året før, og antallet af malkekøer steg fra 134 til 142. En konventionel malkekos gennemsnitlige mælkeydelse var kg pr. år, og blev afregnet med 237 øre pr. kg i Til sammenligning steg det gennemsnitlige areal for besætninger med økologisk malkekvæg fra 175 ha i 2009 til 188 ha i Antallet af køer voksede med 7 til 141, og den gennemsnitlige ydelse pr. økologisk malkeko var kg pr. år, som blev afregnet til 284 øre pr. kg i De økologiske bedrifter er altså i gennemsnit 53 ha større, og har omtrent samme antal køer som de konventionelle. At de økologiske bedrifter har mere jord pr. ko skyldes hovedsagligt, at det kræver mere jord for at leve op til de økologiske regler og sikre en tilstrækkelig foderforsyning. Desuden skal økologiske køer på græs, hvilket ikke er et krav for de konventionelle. En konventionel malkeko gav ca liter mælk mere end den økologiske, mens afregningsprisen pr. kg. konventionel mælk var 48 øre mindre. Bruttoudbyttet steg kraftigt i 2010 for bedrifter med malkekvæg. En vigtig årsag hertil var bedre afregningspriser på mælk og korn. De konventionelle bedrifter opnåede en stigning på 1 mio. kr. til 4,5 mio. kr. pr. bedrift, og de økologiske havde en stigning på 0,9 mio. kr. til 4,9 mio. kr. pr. bedrift. Driftsomkostningerne steg for malkekvægsbesætningerne i 2010 til 4,1 mio. kr. for de konventionelle og 4,5 mio. kr. for de økologiske. I 2010 modtog de konventionelle bedrifter kr. i driftstilskud pr. bedrift mens de økologiske bedrifter modtog kr. De økologiske mælkeproducenter får altså væsentligt højere driftstilskud. Dette skyldes både, at de har mere jord og derved opnår mere i enkeltbetaling, og at de opnår særlige tilskud til miljøvenlig produktion via landdistriktsordningen. Driftsresultat for de konventionelle bedrifter blev i 2010 på kr. pr. bedrift, hvilket var en forbedring på omkring kr. i forhold til året før. Til sammenligning endte de økologiske bedrifter ud med et samlet overskud i 2010 på kr. pr. bedrift, hvilket var en forbedring på omkring kr. i forhold til Forskellen på driftsresultatet mellem de konventionelle og økologiske bedrifter blev dermed kr. Dette kan også ses i lyset af, at de økologiske mælkeproducenter fik mere i driftstilskud jf. foregående afsnit.

17 Regnskabsstatistik for jordbrug Afkastningsgraden var for de konventionelle 1,2 pct. og for de økologiske 1,7 pct., hvilket var en forbedring i forhold til det foregående år, men ikke på niveau med afkastningsgraderne i Den bedste fjerdedel havde positivt driftsresultat Tabel IV. Resultatet dækker over stor variation mellem bedrifterne. Driftsresultatet for den dårligste fjerdedel af de konventionelle bedrifter var således på -1,4 mio. kr., mens den bedste fjerdedel havde et driftsresultat på 0,7 mio. kr. pr. bedrift. For de økologiske bedrifter havde den dårligste fjerdedel et driftsresultat på -1 mio. kr., mens den bedste fjerdedel havde et driftsresultat på 0,9 mio. kr. Hovedtal for 2010 fordelt på bedriftsstørrelser for malkekvægsbedrifter Konventionel Økologisk Bedriftsstørrelse / antal årskøer under under Population, antal Arealanvendelse, ha Malkekøer primo, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,1 1,2 1,9 1,0 1,7 2,2 Soliditetsgrad, pct ,9 32,1 21,2 53,7 35,6 24,4 Kilde: tabel 6.1 og tabel 6.2 pct. Små bedrifter klarede sig bedst Figur 8. Når malkekvægbedrifterne deles op efter størrelse på grundlag af antal årskøer ses, at de små bedrifter klarede sig bedst målt på driftsresultat. Bedrifter med mindre end 100 årskøer havde således et positivt driftsresultat på henholdsvis og kr. pr. bedrift for konventionelle og økologiske bedrifter. For størrelsesgrupperne med mellem 100 og 199 årskøer og over 200 årskøer var driftsresultatet negativt for både de økologiske og konventionelle bedrifter jf. tabel IV og figur 8. Driftsresultat fordelt på størrelsesgrupper af malkekvægsbesætninger kr. Konventionelle Økologiske Årskøer under Kilde: tabel 6.2 Vederlaget for brugerfamiliens arbejde er ikke modregnet i driftsresultatet og det betyder relativt mest for de små bedrifter. En bedre indikator for forskellen mellem små og store bedrifter er derfor at se på afkastningsgraden, hvor også familiens arbejde er aflønnet.

18 16 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Figur 9. Soliditets- og afkastningsgrad fordelt på bedriftsstørrelser Afkastningsgrad Pct. 2,5 2,0 Økologisk soliditeksgrad Soliditetsgrad Pct ,5 1,0 0,5 0,0 Konventionel soliditetsgrad ,5 Årskøer under Konventionel afkastningsgrad Økologisk afkastningsgrad Kilde: tabel 6.2 Afkastningsgraden var i 2010 stigende med besætningsstørrelsen for både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter, se figur 9. At afkastningsgraden er bedre for de store bedrifter, betyder at der efter aflønning af brugerfamilien er mere til overs til forrentning af jordbrugsaktiverne. Altså forrenter de store bedrifter deres investering bedre. Soliditetsgraden er imidlertid størst for de små bedrifter, se figur 9. Dette betyder at de har en større andel af egenkapital i aktiverne end de store bedrifter. De store bedrifter har derfor relativt mere gæld og derfor også relativt højere finansieringsomkostninger end de små. De højere finansieringsomkostninger medfører at de store bedrifters driftsresultat i sidste ende bliver dårligere end de smås, trods den bedre afkastningsgrad. Andet kvæg Færre konventionelle bedrifter med andet kvæg Tabel V. Bedrifter med andet kvæg består af heltidsbedrifter, hvis produktion hovedsageligt består af kødkvæg og ikke malkekvæg. Antallet af bedrifter med andet kvæg faldt fra 2009 til 2010 med 53 bedrifter. Ændringen skete inden for de konventionelle bedrifter, hvor der var 529 i 2010, hvilket var 79 mindre i forhold til året før. I samme periode steg antallet af økologiske bedrifter med 26, så der i 2010 var 77 bedrifter, se tabel V. Hovedtallene for bedrifter med andet kvæg Konventionel Økologisk Population, antal Arealanvendelse, ha Ammekøer primo, antal Andet kvæg primo, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct.... 0,5-1,6-0,3 0,6-0,4 0,2 Soliditetsgrad, pct ,1 54,0 52,5 47,7 39,4 49,0 Kilde: tabel 7.1 og tabel 7.2 pct.

19 Regnskabsstatistik for jordbrug Bedre, men stadig negative driftsresultater Større konventionelle bedrifter i 2010 Lille stikprøve af de økologiske bedrifter For konventionelle bedrifter med andet kvæg var driftsresultatet kr., mens det var kr. for de økologiske. For begge bedriftstyper var dette en væsentlig forbedring i forhold til året før, hvor de opnåede et driftsresultat på henholdsvis kr. og kr. pr bedrift. De konventionelle bedrifter var 15 ha større og havde en større kvægbestand i 2010 end året før. Samtidig steg bruttoudbyttet med 0,3 mio. kr. mens drifts- og finansieringsomkostningerne blev holdt på niveau med året før. Dette medførte det forbedrede driftsresultat på omkring 0,3 mio. kr. og en forbedret afkastningsgrad på 1,3 procentpoint fra 2009 til Da de økologiske bedrifter bygger på en lille stikprøve på mellem 11 og 14 bedrifter i perioden 2008 til 2010, er resultaterne for denne gruppe behæftet med ekstra usikkerhed. Svin Færre, men større svinebedrifter i 2010 Der var konventionelle svinebedrifter i 2010, hvilket var et fald på 34 bedrifter siden Bedrifterne blev større i 2010 både når der ses på areal og dyreenheder. Arealet steg med 4 ha til 181 ha, mens der blev produceret 268 DE pr. bedrift, hvilket var en forbedring på 6 DE i gennemsnit, se tabel VI. Økonomien hos de konventionelle danske svinebedrifter er blevet forbedret væsentligt de sidste 3 år, hvor driftsresultatet er steget med 1,6 mio. kr. siden Driftsresultatet blev kr. i 2010, se figur 10. Økologisk svineproduktion Statistikken for svin dækker både over konventionelle og økologiske bedrifter. Den økologiske svineproduktion er ikke særlig udbredt, der var 29 bedrifter i 2010, se tabel 8.1. Ud af disse 29 bedrifter var 6 bedrifter med i stikprøven, hvorfor det desværre ikke er muligt, at offentliggøre statistik for økologisk svineproduktion i Driftsresultat, heltidsbedrifter med svin Figur kr. Bedste fjerdedel Dårligste fjerdedel Alle Kilde: tabel Stigende afregningspris på svinekød Bruttoudbyttet for alle konventionelle svinebedrifter steg gennemsnitligt fra 2009 til 2010 med 1,1 mio. kr. til 7,2 mio. kr., hvor af de 5,4 mio. kr. var fra svineproduktionen, se tabel 8.1. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes, at afregningsprisen på svinekød blev øget med 7 pct., og der blev produceret flere grise i gennemsnit pr. bedrift.

20 18 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Stigende driftsomkostninger Forbedret, men negativt driftsresultat Tabel VI. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 6,2 mio. kr., hvilket skyldtes, at der blev produceret flere grise pr. bedrift i Foderomkostningerne steg med kr. til 3,1 mio. kr., hvilket udgjorde 55 pct. af stigningen i driftsomkostningerne. Udgifterne til løn og energi steg med henholdsvis kr. til kr. og kr. til kr. Stigningen i lønomkostningerne var en konsekvens af, at antallet af lønnede arbejdstimer steg med 34 samt en lidt højere løn pr. time, mens udgifterne til energi blev øget, dels fordi bedrifterne var større end i 2009, og dels fordi prisen på dieselolie steg 28 pct. Driftsresultat før renter steg, som følge af ovennævnte ændringer i bruttoudbytte og driftsomkostninger, med kr. til kr. Denne udvikling medførte, at overskudsgraden blev 12,8 pct., hvilket var en forbedring på 10,9 procentpoint fra Finansieringsomkostningerne faldt en smule til 1,4 mio. kr., mens de generelle tilskud med kr. var på samme niveau som året før. Samlet set betød det, at driftsresultatet for svinebedrifterne blev kr. i Hovedtal for de konventionelle svinebedrifter Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,2 0,3 2,1 Soliditetsgrad, pct ,2 34,7 30,5 Kilde: tabel 8.1 og 8.2 pct. Stigende afkastningsgrad i 2010 Stigende investeringer Faldende soliditetsgrad Afkastningsgraden blev i ,1 pct., hvilket var en stigning på 1,8 procentpoint fra Ses der på den bedste fjerdedel af bedrifterne havde de positivt driftsresultat i 2010 på 1,2 mio. kr., mens den dårligste fjerdedel tabte mere end 1,5 mio. kr. om året. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der ligger i den dårligste fjerdedel hvert år. Forskellen mellem de bedste og dårligste bedrifter var i ,7 mio. kr., hvorimod differencen i 2008 var 4,8 mio. kr., se figur 10. Investeringerne blev øget med kr. til knap 1,1 mio. kr. Investeringerne i fast ejendom, jord og bygninger, faldt gennemsnitligt med kr., mens investeringerne i driftskapital øgedes med kr. Egenfinansieringen var positiv med kr., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen blev reduceret med kr. til kr. i forhold til En mindre del af investeringerne blev finansieret med realkreditlån og flere med banklån, hvilket var omvendt i 2008 og De konventionelle svineproducenternes aktiver faldt med 1,3 mio. kr. i værdi til 52,2 mio. kr. i løbet af Hovedårsagen var fald i værdien af den faste ejendom. Den samlede gæld steg med 0,7 mio. kr. til 30,3 mio. kr., hvor 57 pct. af stigningen var finansieret i banklån. Egenkapitalen blev reduceret med 1,5 mio. kr. i årets løb til 13,3 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift. Soliditetsgraden faldt med 2,9 procentpoint til 30,5 pct. i løbet af 2010.

21 Regnskabsstatistik for jordbrug Specialiserede svinebedrifter Svinebedrifterne i Danmark kan deles op i 3 driftsformer, søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. I de næste afsnit analyseres disse 3 driftsformer, hvor de ydermere opdeles i størrelsesgrupper, for at analysere om der er forskelle i den økonomiske udvikling grupperne imellem. Søer med smågrise er bedrifter, der sælger grisene ved typisk 7 eller 30 kg. Integrerede bedrifter sælger enten smågrise og slagtesvin eller sælger alle grisene som slagtesvin. Slagtesvineproducenterne har ingen søer, men køber smågrise til opfedning af slagtesvin. I 2010 producerede 46 pct. af svinebedrifterne slagtesvin ved indkøb af smågrise, 33 pct. af bedrifterne producerede smågrise, mens 21 pct. havde integreret produktion af smågrise og slagtesvin. Figur 11. Fordeling af specialiserede svinebedrifter, antal Slagtesvin Søer med smågrise Søer, integreret produktion 751 Kilde: tabel 9.1, 10.1 og 11.1 Der er væsentlige forskelle mellem de 3 driftsformer, hvorfor resultaterne ikke sammenlignes på tværs af driftsformerne. Søer med smågrise Smågrisebedrifterne øgede antallet af årssøer med 25 til 656 i gennemsnit, mens antallet af dyreenheder blev reduceret med 4 til 284, se tabel 9.1. Bedrifterne er yderligere delt op i 3 størrelsesgrupper; under 500 søer, mellem 500 og 999 søer og over søer for at vise eventuelle økonomiske størrelsesmæssige forskelle mellem smågrisebedrifterne. Bedre driftsresultat, men stadig negativt Økonomien for smågriseproducenterne er forbedret væsentligt siden Driftsresultat blev forbedret med kr. det sidste år, men var negativt med kr. i gennemsnit, se tabel VII. Bedrifterne med under 500 søer havde som den eneste størrelsesgruppe et positivt driftsresultat på kr. Bedrifterne med mellem 500 og 999 søer havde det laveste driftsresultat på kr., mens bedrifterne med over søer forbedrede deres driftsresultat med 1,2 mio. kr. til kr. Den samlede afkastningsgrad steg med 1,3 procentpoint til 1,9 pct. Bedrifterne med over søer havde den højeste afkastningsgrad på 2,8 pct., se tabel VII.

22 20 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Figur 12. Driftsresultat, søer med smågrise fordelt på antal årssøer, heltid kr Kilde: tabel 9.2 > Alle Prisstigning på 3 pct. samt flere producerede grise medførte stigende bruttoudbytte Faldende driftsomkostninger for de større bedrifter Tabel VII. Bruttoudbyttet blev forbedret med knap 0,8 mio. kr. til 8,4 mio. kr. pr. bedrift i 2010 i forhold til året før. Prisen på smågrise steg med 3 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2010, og der blev produceret flere grise pr. bedrift, hvilket medførte stigende bruttoudbytte. For bedrifterne over søer udgjorde svineproduktionen hele stigningen i bruttoudbyttet, mens for bedrifterne med under 500 søer og med mellem 500 og 999 søer udgjorde den henholdsvis 53 og 57 pct. af stigningen. Driftsomkostningerne steg med kr. til 7,4 mio. kr., hvor omkostningerne til foder, energi og løn var de vigtigste grunde til stigningen. Bedrifterne med under 500 søer havde stigende driftsomkostninger, mens de mellemstore og største bedrifter reducerede deres driftsomkostninger med henholdsvis kr. og kr. til 7,6 mio. kr. og 15,1 mio. kr. Denne udvikling skyldtes faldende foderomkostninger og lavere omkostninger til indkøbt gødning. Hovedtal for de konventionelle smågrisebedrifter > Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,0 1,7 2,8 1,9 Soliditetsgrad, pct ,8 22,5 17,4 24,4 Kilde: tabel 9.1 og 9.2 pct. Lavere finansieringsomkostninger Stigende investeringer hos bedrifterne under søer Finansieringsomkostningerne faldt samlet set med kr. til 1,5 mio. kr. for alle smågrisebedrifterne. De tre størrelsesgrupper havde alle faldende finansieringsomkostninger svarende til et fald på henholdsvis 13, 10 og 12 pct. af omkostningerne i Investeringerne steg med kr. til 1,2 mio. kr. Bedrifterne med under 500 søer og med mellem 500 og 999 søer investerende for kr. og kr. mere i 2010 end i 2009, mens bedrifterne med over søer investerende for kr.

23 Regnskabsstatistik for jordbrug mindre end året før. Udviklingen hos de største bedrifter skyldtes primært, at der blev investeret 1,2 mio. kr. mindre i fast ejendom, hvorimod investeringerne i finansielle aktiver blev øget med kr. til kr. Positiv egenfinansiering Faldende soliditetsgrad Egenfinansieringen var stigende og positiv for alle størrelsesgrupper. Fremmedfinansieringen var stigende hos bedrifterne med under 500 søer grundet deres stigende investeringsniveau. For bedrifterne med mellem 500 og 999 søer var fremmedfinansieringen på samme niveau som i 2009, mens den var reduceret med kr. for bedrifterne med over søer. Alle størrelsesgrupperne optog færre realkreditlån end året før, mens de to største grupper optog mere bankgæld end i Værdien af smågriseproducenternes aktiver blev samlet set reduceret med kr. i løbet af Udviklingen skyldtes primært fald i værdien af fast ejendom og inventar. Gælden var samtidig stigende i løbet af året, hvor gælden for den gennemsnitlige bedrift steg med 2,8 pct. svarende til en stigning på kr. De største bedrifter havde den største procentvise stigning i gælden på 3,3 pct. Grundet aktivernes faldende værdi samt den stigende gældsætning faldt egenkapitalen samlet set og for alle grupperne i løbet af 2010, hvilket betød at soliditetsgraderne var faldende. Den samlede soliditetsgrad for alle smågriseproducenter var 24,4 pct. i slutningen af 2010, hvilket var 5,1 procentpoint mindre end i Integreret produktion Større, men færre bedrifter Forbedret, men stadig negativt driftsresultat Figur 13. Søer med integreret produktion deles op i 3 størrelsesgrupper; under 250 søer, mellem 250 og 499 søer samt over 500 søer. Der var 751 integrerede bedrifter i 2010, hvilket var 35 færre end i De integrerede bedrifter øgede deres soantal med 7 søer til 338 søer i gennemsnit, og arealanvendelsen steg med 10,6 ha til 220 i gennemsnit. Økonomien hos de integrerede bedrifter blev forbedret væsentligt i Driftsresultatet blev samlet set øget med knap 1,1 mio. kr. til kr. i forhold til Driftsresultatet for de mindste og største integrerede bedrifter var henholdsvis kr. og kr., mens driftsresultatet for bedrifterne med mellem 250 og 499 søer endte på kr. Afkastningsgraden blev 2,3 pct. i 2010, varierende fra 0,9 pct. for bedrifterne med under 250 søer til 3,2 pct. for bedrifterne med over 500 søer. Driftsresultat, integreret produktion fordelt på antal årssøer, heltid kr Kilde: tabel 10.2 > Alle

24 22 - Regnskabsstatistik for jordbrug 2010 Stigende bruttoudbytte Bedrifterne under 250 søer havde faldende driftsomkostninger Modsatrettet udvikling blandt størrelsesgrupperne Tabel VIII. Bruttoudbyttet steg samlet set med knap 1,4 mio. kr. til 8,1 mio. kr. Som for producenterne af smågrise producerede de integrerede bedrifter også flere grise og fik en højere pris end i Bedrifterne med over 500 søer øgede deres bruttoudbytte med 3,1 mio. kr., hvilket var procentvis den højeste stigning blandt grupperne. Driftsomkostningerne steg gennemsnitligt med kr. til knap 7 mio. kr. i 2010 i forhold til året før. Bedrifterne med under 250 søer havde mindre driftsomkostninger, hvilket skyldtes mindre driftsomkostninger på nær til ejendomsskat og energi. De større bedrifter havde større omkostninger til specielt foderstoffer, varer og tjeneste i øvrigt og energi end i året før. Finansieringsomkostningerne var nærmest uændret på 1,7 mio. kr. i Bedrifterne med under 250 søer og over 500 søer havde begge faldende finansieringsomkostninger, hvilket skyldtes væsentligt lavere nettorenteudgifter, mens finansieringsomkostningerne for bedrifterne med mellem 250 og 499 søer steg med kr. grundet højere nettorenteudgifter. Hovedtal for de konventionelle integrerede bedrifter > Alle Population, antal Arealanvendelse, ha Dyreenheder, antal kr. Bruttoudbytte Driftsomkostninger Finansieringsomk Generelle driftstilskud Driftsresultat Afkastningsgrad, pct ,9 2,0 3,2 2,3 Soliditetsgrad, pct ,0 26,9 23,4 29,4 Kilde: tabel 10.1 og 10.2 pct. Faldende investeringer Faldende fremmedfinansiering Fald i aktivernes værdi Faldende gældssætning for bedrifter med over 500 søer i løbet af 2010 De gennemsnitlige investeringer for de integrerede bedrifter faldt med kr. til kr. pr. bedrift. Det var specielt investeringerne i fast ejendom og finansielle aktiver, der blev reduceret. Bedrifterne med over 500 søer havde som den eneste gruppe større investeringer end i 2009, men havde samtidig de laveste investeringer i både 2009 og 2010 af alle grupperne. Generelt viser udviklingen, at der bliver færre integrerede bedrifter end de andre driftsformer indenfor svineproduktionen, og at deres investeringer bliver lavere. Udviklingen går imod øget specialisering i svineproduktionen. Egenfinansieringen var positiv for alle størrelsesgrupperne, hvilket var en klar forbedring i forhold til 2009, hvor alle grupperne havde negativ egenfinansiering. Fremmedfinansieringen var faldende for alle grupperne og var endda negativ for de største bedrifter, hvilket vil sige, at de afviklede lån. Bedrifterne over 250 søer afviklede i gennemsnit realkreditlån i 2010, og optog mere bankgæld end i Aktivernes værdi faldt i løbet af Den gennemsnitlige integrerede bedrift faldt med 2,4 mio. kr. til 58 mio. kr. i værdi. Faldet skyldtes hovedsageligt, både generelt og for hver af størrelsesgrupperne, en lavere værdi af den faste ejendom, samt færre finansielle aktiver. Gælden for den gennemsnitlige bedrift steg med kr. til 32,9 mio. kr. i løbet af Bedrifterne med over 500 søer afviklede gæld for kr. så gælden var 71,7 mio. kr. i slutningen af året. Det var den eneste størrelsesgruppe, hvor gælden blev reduceret i løbet af året. Udviklingen i aktivernes værdi og gæld medførte, at

25 Regnskabsstatistik for jordbrug egenkapitalen var faldende i løbet af Samlet set blev den gennemsnitlige egenkapital reduceret med 1,8 mio. kr. til 13,7 mio. kr. svarende til, at soliditetsgraden var 29,4 pct. i 2010, hvilket var 8,5 procentpoint lavere end i Slagtesvin Større slagtesvinebedrifter i Danmark Positivt driftsresultat for slagtesvin Antallet af slagtesvinebedrifter i Danmark var i bedrifter. Bedrifterne blev større både hvad angik dyreenheder og arealanvendelse. Det blev dyrket 173 ha svarende til en stigning på 6 ha, og der blev benyttet 244 DE pr. bedrift, hvilket var en stigning på 19 DE i forhold til året før, se tabel Slagtesvineproduktionen var den eneste af svinedriftsformerne, der opnåede et positivt driftsresultat i Driftsresultatet blev kr., hvilket var en forbedring på kr. i forhold til Ses der på slagtesvineproducenterne delt op i to størrelsesgrupper, under og over producerede slagtesvin ses det, at det var de største producenter, der opnåede de bedste resultater. Producenter med over slagtesvin opnåede et driftsresultat på kr., hvilket var en forbedring på knap 1,8 mio. kr., mens dem med under producerede slagtesvin havde et underskud på , hvilket alligevel var en forbedring på kr. i forhold til 2009, se figur 14. Slagtesvineproducenternes afkastningsgrad steg til 2,1 pct. i 2010, varierende mellem 1,2 pct. for gruppen med under slagtesvin til 3,3 pct. for gruppen med over slagtesvin. Figur 14. Driftsresultat, slagtesvin fordelt på antal producerede slagtesvin, heltid kr Kilde: tabel 11.2 Under Alle Øget bruttoudbyttet Stigende driftsomkostninger Slagtesvineproducenterne øgede samlet set deres bruttoudbytte med 1,2 mio. kr. til 5,8 mio. kr. i gennemsnit fra 2009 til Der blev produceret 650 flere slagtesvin pr. bedrift sammenholdt med, at afregningsprisen steg med 7 pct. Producenterne med under slagtesvin forbedrede deres bruttoudbytte med kr., hvoraf 53 pct. af stigningen skyldtes svineproduktionen, mens dem med over slagtesvin øgede deres bruttoudbytte med 2,1 mio. kr., hvoraf 83 pct. af stigningen kunne henføres til svineproduktionen. Driftsomkostningerne steg med kr. til knap 5 mio. kr., hvor hovedparten kunne tilskrives stigende foderomkostninger. I og med, at der gennemsnitligt blev produceret flere slagtesvin pr. bedrift, og at foderprisen var på samme niveau som i 2009, skyldtes stigningen større produktion, hvis der antages uændret effektivitet. Begge størrelsesgrupper havde stigende driftsomkostninger på henholdsvis 8 og 3 pct., grundet højere foder- og energiomkostninger.