KNUDSEJE FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R KNUDSEJE FREDERIKSHAVN KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Frederikshavn Kommune Adresse: Knudsejevej 4, 9352 Dybvad Betegnelse: Knudseje Fredningsår: Udvidet 2003 Omfang: Hovedbygningens syd- og østlænge (1710 og senere, ombygget ca. 1800), gårdmuren med piller (ca. 1800), rækken af lindetræer syd herfor og de bevarede stenbelægninger på gårdspladsen langs syd- og østfløjen. BYGNINGSBESKRIVELSE I det let kuperede terræn tæt ved Voer Å og vest for Sæby, ligger hovedgården Knudseje. Knudseje udgøres af en hovedbygning med to sidelænger, der tilsammen med en anseelig avlsgård danner et sluttet anlæg. Adgang sker gennem en portåbning i avlsgården fra nord, og hovedbygningen ligger centralt i aksen mod syd. Det store gårdrum er plænelagt, og gårdrummet ved hovedbygningen og de to sidefløje er afgrænset fra det avlsgården ved en række store lindetræer og en lav mur med piller og krukker. Hovedbygningen står i hvidkalket grundmur over en sokkel af granitkvadre. En muret gesims danner overgang til det let opskalkede heltag, som er belagt med røde tegl og udført med halvvalm. I rygningen ses fire skorstene. Centralt på facaden er et fremtrukket indgangsparti med frontkvist, lisener og kvaderpuds omkring døren, som udgøres af en tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue. På den vestre del af facaden er endnu en tofløjet fyldingsdør. Vinduerne er dels fire-, dels seksrammede og gråmalede. Adgang til haven sker via en tofløjet havedør med glas, omkranset af kvaderpuds. Fra døren når man via en trappe en halvcirkelformet terrasse. I den østre gavl er tilføjet en mindre muret forbindelsesbygning til sidefløjen, og en hævet terrasse med udgang fra køkkenet. Huset har høj kælder mod haven, og adgang til denne sker via en revlelem såvel som en indvendig trappe. Kælderen har vægge af kampesten, og et pikstensbelagt gulv, samt kraftige trækonstruktioner til bæring af stueetagen. Tagrummet fremstår, foruden et kvistværelse, uudnyttet og rummer nogle langsgående konstruktioner til bæring af stueetagens loftsbjælker. Både i kælderen og i tagrummet ses en konstruktion med en dobbelt rem Avlsgård med portgennemkørsel

3 3 langs ydervæggene, således at der er etableret endnu en bærende konstruktion cirka en meter indenfor ydermurene. Interiørerne er gennemrenoverede, med nyere plankegulve, limfarvede vægge og pudsede lofter. Entréen har rødmalede bjælkelofter og klinkegulv. En del af den oprindelige planløsning er bevaret, med entré og trappe, samt have- og spisestue en suite. Øst for entréen er en gang mod gården, der forbinder sove- og gæsteværelser. Mod vest ligger stuerne, og sluttelig et større, nyere køkken. Der er bevaret flere profilerede ovnnicher og i stuerne flere rigt udskårne fløjdøre med gerichter og beslag. I resten af huset ses endvidere flere ældre døre og gerichter. Sidefløjene er ligeledes hvidkalkede, men opført på en sortmalet, pudset sokkel. Gesimsen er her udført som en sparrenkopgesims. Begge fløje har halvvalmede røde tegltage. Kun den østre fløj er omfattet af fredningen, og for den gælder, at der i rygningen ses to skorstene. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med rektangulært opsprosset overvindue, som nås via tre granittrin. Vinduerne er firerammede og gråmalede. Mod øst er en havedør med glas, og i den nordlige gavl endnu en dør. Bygningen rummer en lejlighed og interiørerne fremstår generelt gennemrenoverede med nyere overflader. Allé og trægruppering Gårdspladsen er reguleret med grus, med en brolagt passage fra portåbningen i avlsgården og frem til hoveddøren. Haven er stor og kuperet, med en ældre lindeallé og markante solitære træer. Avlslængerne er alle pudsede røde, med irgrønne tagplader af metal. Centralt i midtfløjen findes en fremhævet portgennemkørsel med navnetræk og ur samt en tagrytter. Gårdsiderne har flere frontkviste, og den nordlige, udvendige side præges af en række hvidmalede stræbepiller. BYGNINGSHISTORIE Knudseje har været kendt siden 1500-tallet, men den nuværende hovedbygning og østlængen er, efter en brand 23. februar 1710, opført i bindingsværk. Omkring slutningen af 1700-tallet blev hovedbygningen omsat i grundmur og det fremtrukne midterparti på facaden tilføjet. Muren, der adskiller hovedbygningens gårdrum fra avlsgårdens, stammer også fra denne ombygning. Den østre sidelænge har rummet folkestue, folkekøkken og pigekammer, men rummer i dag en lejlighed. Den vestlige sidelænge er opført i nyere tid. Avlslængerne har været brændt flere gange, og de nuværende bygninger er opført efter en brand i 1901.

4 4 KILDER Knudseje En hovedgård i Vendsyssel. Arnold Andersen. Forlaget Nordpress MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Knudseje er knyttet til det samlede anlæg med hovedbygningen og sidelænger beliggende aksialt i forlængelse af portgennemkørslen i avlsgårdens nordre længe, som lukker det vidstrakte gårdrum. Hertil kommer gårdrummet nærmest hovedbygningen som afgrænses fra det øvrige gårdrum med en række af seks lindetræer og en mur med piller, og endelig den store have med rester af en lindeallé og markante træer på den kuperede plæne. Disse elementer skaber tilsammen et storladent og helstøbt anlæg, der i kraft af sin placering i det åbne, kuperede landskab fremstår meget markant. Særligt ved ankomst fra nord, hvor de store avlslænger udgør et pejlemærke, og bemægtiger sig udsigten. KULTURHISTORISK VÆRDI Ved Knudseje er den kulturhistoriske værdi knyttet til det samlede anlægs geometriske udformning, som har klare referencer til barokken. Dette ses ved den symmetriske opbygning af dels hovedbygningen såvel som avlsgården, og ved den monumentale ankomst i symmetriaksen, samt det med mur og piller adskilte gårdrum, Cour d'honneur, ved hovedbygningen. Endvidere kan husets ombygning fra bindingsværk til grundmur aflæses i den uregelmæssige vinduestakt, der viser at man ved den senere omsætning til grundmur ikke har taget hensyn til bindingsværkets fagdeling. Indvendigt findes kulturhistorisk værdi ved planløsningen, som har spor af forskellige perioders idealer for rumforløb og skiftende funktionelle behov. Dette ses blandt andet ved de sammenhængende og gennemgående stuer i hovedbygningens østre ende, og ved det nyere gangforløb mod gården i den vestre ende. Endvidere findes spor efter ændrede konstruktioner i kælder og på loftet, som fortæller om omsætning af ydermurene fra bindingsværk til grundmur. Også de rigt udskårne fløjdøre i stuerne samt et bevaret stykke gyldenlæder på spåntapet vidner om en righoldig udsmykning af stuerne på Knudseje. ARKITEKTONISK VÆRDI

5 5 Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede, aksiale og symmetriske anlæg, som med sin gennemførte symmetri iscenesætter og understøtter oplevelsen af det betydningsfulde hovedgårdsanlæg. Den lave mur med piller og vaser samt rækken af lindetræer i gården bidrager yderligere hertil. De hvidkalkede facader med taktfast vinduessætning og tegltagene med ubrudte tagflader giver hovedbygningen et roligt og værdigt udtryk mod gården, der kulminerer i det udsmykkede empire-indgangsparti. I det indvendige er den arkitektoniske værdi knyttet til de repræsentative stuer ensuite, og i særdeleshed til de udskårne fløjdøre med gerichter, og udsmykkede ovnnicher, samt trappen med udskårne balustre, som udtryk for håndværk og formgivning på et højt niveau. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til hovedbygningen og den østre sidefløjs hovedform, med taktfaste hvidkalkede facader med afvalmede røde tegltage med ubrudte tagflader og skorstene, samt hovedbygningens centrale indgangsparti. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. I bygningernes indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede planløsning, de ældre fyldings- og udskårne døre med beslag og gerichter, ovnnicher og stukkatur, samt den kampestenssatte kælder. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.