Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces
|
|
- Karl Mortensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces
2 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Indhold I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid hvad vil det sige?... 4 Hvorfor indføre røgfri skoletid?... 7 Kom godt i gang Beslutning Hvem træffer beslutningen? Hvornår er skolen klar? En skriftlig røgfri politik Når beslutningen træffes centralt Forberedelse Beslutningen meldes ud Dialog blandt ansatte Røgfri arbejdstid Forbered elever, forældre og gæster Håndhævelse Hvordan håndhæver man røgfri skoletid? Hvilke ressourcer kræver det? Litteratur og materialer Røgfri skoletid i grundskolen 1. udgave 2018 Kontakt Kataloget kan rekvireres ved henvendelse. Spørgsmål er også velkomne: Tenna B. Christiansen Maria Stage tennabc@cancer.dk marsta@cancer.dk
3 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 3 I skole uden røg Som ung er det umuligt at forestille sig, hvor afhængig man kan blive af rygning, og hvor svært det kan være at stoppe. Men jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen for, at man bliver afhængig. Alt for mange børn og unge gør sig de første erfaringer med rygning og snus, inden de forlader grundskolen. Men det behøver ikke at være sådan. Mange skoler er allerede med til at ændre dette ved at fjerne rygning fra elevernes skoledag. Kataloget Røgfri skoletid i grundskolen deler erfaringer og anbefalinger om røgfri skoletid. Vi har givet ordet til skolerne selv med ønsket om at inspirere andre til en god proces. Tak til alle skoleledere, der har bidraget. Det kan være svært at stoppe. Lad os gøre det svært at starte. God læselyst! Kræftens Bekæmpelse Kataloget er udviklet med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Citater i kataloget er primært fra interviews med 13 skoleledere på skoler med røgfri skoletid. Enkelte citater er fra en spørgeskemaundersøgelse om rygeregler, som skoleledere og viceskoleledere i samme periode deltog i. Nogle udsagn er efter ønske citeret anonymt. Undersøgelsen er gennemført af Kræftens Bekæmpelse i august og september 2018 og er finansieret af Sundhedsstyrelsen.
4 4 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Røgfri skoletid hvad vil det sige? Kræftens Bekæmpelse arbejder med følgende definition af røgfri skoletid for alle: Hverken elever, ansatte eller gæster må ryge i løbet af skole- og arbejdsdagen heller ikke uden for skolens matrikel. Røgfri skoletid omfatter alle former for tobak. Også e-cigaretter og snus. I praksis kan røgfri skoletid implementeres på to måder: Model 1: Skolen indfører en regel om, at eleverne ikke må forlade skolens område i skoletiden. De ansatte har røgfri arbejdstid. Model 2: Skolen indfører en regel om, at elever og ansatte ikke må ryge i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. De gik over til et indkøbscenter i nærheden, men det er rigtig svært for dem at håndtere den frihed. Nogle elever syntes, at de var presset til at gå med på indkøb i pausen. Og nogle af dem kom tilbage og lugtede af røg, så de kunne ikke håndtere det. Den fristelse indskrænkede vi. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Andre skoler har svært ved at forene deres dannelsesperspektiv med et udgangsforbud, hvorfor model 2 har fungeret bedst for dem: At lave en regel om, at de ikke må forlade skolen, hænger ikke sammen med, hvordan vi synes, at en skole skal laves i dag man skal være i kontakt med det omgivende samfund og være undersøgende og eksperimenterende. Skoleleder Understøt røgfri skoletid med flere indsatser Al forskning viser, at en flerstrenget indsats har den største rygeforebyggende effekt. Kræftens Bekæmpelse tilbyder X:IT, der er en indsats til at forebygge rygning i grundskoler. X:IT omfatter røgfri skoletid, forældreinddragelse og et undervisningsmateriale. En evaluering viser, at de skoler, der implementerer alle tre dele af X:IT, kan halvere andelen af elever, der ryger, i forhold til skoler, der følger den almindelige lovpligtige undervisning 1,2. Forskellige argumenter kan tale både for og imod de to modeller. For mange skoler er model 1 det oplagte valg, da eleverne i mindre grad vil fristes til at ryge, hvis de ikke må forlade skolen i pauserne: Begge modeller har været afprøvet med succes på flere skoler. Hvorvidt røgfri skoletid bedst implementeres med eller uden et udgangsforbud, vil altså i høj grad afhænge af den kultur, der er på skolen forud for indførelsen af røgfri skoletid.
5 FORORD // 5
6 En landsdækkende undersøgelse af unges rygevaner fra 2016 viser, at 15 pct. af de årige dagligrygere røg første gang i skoletiden. Yderlige viser undersøgelsen, at 23 pct. af de elever, der var stoppet med at ryge, begyndte at ryge igen i skoletiden. Opbakningen til røgfri skoletid er stor både blandt elever og i resten af befolkningen. 8 ud af 10 synes, at røgfri skoletid i grundskolen er en god idé 3.
7 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 7 Hvorfor indføre røgfri skoletid? Røgfri skoletid er det mest anbefalede redskab til at forebygge rygestart hos elever i grundskolen 1,2,4,5. Over 300 grundskoler i Danmark (hver fjerde) har allerede indført røgfri skoletid for både elever og ansatte. Synlig rygning gav dårligt image Vi er en skole med mange 8., 9. og 10. klasser. Det, der motiverede os, var, at den røgfri matrikel betød, at rygerne samlede sig i grupper og røg i offentligheden. De blev vist frem, og det var ikke kønt at have i gadebilledet og harmonerede ikke med vores vision om at være en sund skole. Skoleleder Rygning skabte utryghed Rygerne samles der, hvor mange også de yngste elever skal forbi, og det er de ikke trygge ved [ ] så bare det at skulle forbi var en udfordring. Og så kan vi også se, at det rygermiljø, der var sidste skoleår, blev en uheldig cocktail af nogle, der ikke havde noget godt at give hinanden. Skoleleder, Langsøskolen Ældre elever motiverede yngre elever til at ryge Vi ønsker ikke en fortælling om os som en skole, hvor man næsten skal lære at ryge, for at begå sig som elev. Skoleleder, Langsøskolen Det har hele tiden været udfordringen, at vi godt har vidst, at vi har nogle elever, som røg i pauserne, og som så også inspirerede de yngre til at prøve. Skoleleder, Syddjurs Kommune Eleverne lærte at ryge i skoletiden Før i tiden var der altid nye rygere, når vi kom hjem fra en lejrskole. Det forstår jeg ikke, hvordan vi tillod. Når vi steg af bussen efter en tur på lejrskole, var der altid 3-4 nye rygere i en klasse på 25. Vi tænkte nok, at det gik over igen, når de kom hjem fra lejrskolen, men det gjorde det bare ikke. Skoleleder, Skipper Clement Skolen
8 8 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Gevinster ved røgfri skoletid Røgfri skoletid kan forebygge rygning og skabe sunde rammer for skolens elever og ansatte. Desuden fremhæver flere skoleledere et styrket fællesskab blandt både elever og ansatte som en af de største gevinster. Eleverne kan være sammen på en anden måde. Der er ikke en opdeling mellem de seje og mindre seje ikke så meget holden udenfor. Viceskoleleder Et rygeforbud er godt for fællesskabet i klasserne og danner en sund ramme for eleverne fremadrettet. Viceskoleleder Den største gevinst er, at vi har fået flyttet de unge, der var synlige omkring skolen både over for andre trafikanter og små børn, der blev afleveret på skolen. Der er også en gevinst i, at der er færre rygere. Når vi laver samarbejdet med SSP, hvor vi undersøger rygning blandt eleverne, kan vi se, at der er færre rygere i dag, end der var tidligere. Skoleleder Selvom alle skoleledere fremhæver en række gevinster ved røgfri skoletid, skal man ikke forvente, at røgfri skoletid altid er ensbetydende med, at der ikke er en eneste, der ryger. Det kan være svært for nogle elever sidst i 9. klasse. De ved, at de ikke bliver smidt ud, så de udfordrer reglerne. Men kun 3 ud af 500 elever. Skoleleder Lige nu er der en gruppe drenge, som vi arbejder meget med de er ligeglade med, hvad voksne siger til dem, og så bliver sådan noget som det her udfordret, men det handler ikke om rygning. Skoleleder Ofte vil der være elever, der udfordrer reglerne i starten. Derfor er det vigtigt at forberede eleverne og have en klar plan for, hvordan røgfri skoletid skal håndhæves.
9 SYDDJURS KOMMUNE // 9 Gevinster ved røgfri skoletid: Mere fællesskab blandt elever og ansatte Færre børn og unge begynder at ryge Støtte til elever og ansatte, der ønsker at stoppe med at ryge Ingen synlig rygning på og uden for skolen Ingen utrygge børn, der skal passere større elever, der ryger De ansatte er forbilleder for eleverne i forhold til rygning
10 10 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Kom godt i gang BESLUTNING Få hele ledelsen med Gå i dialog, så beslutningen bakkes op af hele ledelsen.det anbefales, uanset om det er skolebestyrelsen, elevrådet, forvaltningen eller skolelederen selv, der ønsker røgfri skoletid. Skriv en røgfri politik Beskriv reglerne kort og præcist, så de er tydelige for alle. Så vidt muligt formuleres politikken i overensstemmelse med skolens øvrige ordensregler. Den røgfri politik formuleres, inden beslutningen meldes ud. FORBEREDELSE Ansatte og røgfri arbejdstid Skolens ansatte finder sammen på løsninger til at lykkes med røgfri arbejdstid og skoletid. Derudover tilbydes ansatte hjælp til rygestop, hvis de ønsker det. Beslutningen meldes ud minimum 6 måneder i forvejen. Brug forberedelsen på at opnå fælles fodslag i medarbejdergruppen. Elever og forældre Beslutningen meldes ud minimum 3 måneder i forvejen. Forklar, hvorfor skolen skal have røgfri skoletid, og vær klar til at svare på spørgsmål. Tænk flerstrenget Røgfri skoletid står stærkest, hvis skolen samtidig arbejder med forældreinddragelse, undervisning om rygning og pauseaktiviteter. Gæster og eksternt ansatte Folk udefra kender ikke skolens røgfri politik, hvis ikke de hører om den. Informer fx rengøringspersonale, eksterne undervisere og håndværkere. Pauser Inden røgfri skoletid træder i kraft, bør I overveje, hvad der er at lave i pauserne. Inviter fx elevrådet til en snak om gode pauser uden røg.
11 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 11 Vær tydelig og vedholdende Skolens forventninger og regler skal være tydelige for eleverne, og det er vigtigt at handle, hvis de ikke bliver overholdt. Bliv ved med at gøre opmærksom på de nye regler, så længe der er behov for det. HÅNDHÆVELSE Gå i dialog Ligesom skolen allerede gør på andre områder, er det vigtigt at tale med elever, som bryder reglen. Spørg den enkelte elev, hvad der kan hjælpe ham eller hende til at være røgfri i skoletiden. Som regel vil det være en hjælp at inddrage forældrene. Fælles fodslag Elever skal opleve, at alle ansatte håndterer elever, der bryder en regel, ens. Tal derfor regelmæssigt om, hvordan det går, når I holder møder i medarbejdergruppen. Afsæt ressourcer For mange vil det være forberedelsen, der tager mest tid. Men alligevel er det en fordel at afsætte tid til at gå i dialog med elever og ansatte, som har svært ved at overholde røgfri skoletid.
12 12 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Beslutning Hvem træffer beslutningen? Ønsket om en røgfri skole kan udspringe forskellige steder fra. På nogle skoler har motivationen været drevet af elevrådet og skolebestyrelsen, andre steder MED-udvalg, ledelsen eller forvaltningen. Beslutningen kan enten træffes af den enkelte skoleleder eller fra centralt hold, så den gælder alle kommunens skoler. Uanset om beslutningen træffes lokalt eller centralt, er det afgørende for implementeringens succes, at alle ledere bakker op om beslutningen. En skoleleder fortæller om de fordele, der er forbundet med, at ledelsen er beslutningstagere og står for den overordnede kommunikation om beslutningen: Medarbejderne står for meget af det praktiske, og jeg har stået for meget af beslutningskommunikationen både i forhold til elever, forældre og medarbejdere. Så medarbejderne ikke skal stå på mål for det, men mere være praktiske på det. Skoleleder, Langsøskolen Hvornår er skolen klar? Inden beslutningen træffes, kan der tages en dialog blandt ansatte, forældre og i skolebestyrelsen for at styrke opbakningen. Vi har forberedt os ved at tale om det i de forskellige fora, vi har: elevråd, rettighedsråd, vores MED-udvalg, afdelingsmøder, husmøder og i bestyrelsen. Først har vi italesat, hvad det var for en udfordring, vi gerne ville løse, og så havde vi forskellige svarmuligheder og nåede frem til, at det her var den bedste vej at gå for os [ ] Det, at vi har investeret meget energi og tid i at tale det igennem, før vi nåede til løsningen, har været med til at gøre, at det er gledet forholdsvis let ned. Skoleleder, Langsøskolen Det er lærerne, der skal håndhæve det. Det gør de, når de forstår, hvorfor de skal gøre det. Det skal give mening. Skoleleder, Mariagerfjord Idrætsskole Når beslutningen er truffet, ligger der en ledelsesopgave i at forberede ansatte, elever, forældre og gæster. Selvom forberedelsen er vigtig, skal man også turde gå i gang: Man skal give sig god tid til kommunikationen før indførelsen og gennemtænke så mange ting som muligt. Men man kan aldrig have det hele på plads, så man skal også turde begynde, selvom alt ikke er 100 % på plads. Skoleleder, Kulsbjerg Skole En skriftlig røgfri politik Inden beslutningen meldes ud, formuleres en røgfri politik, der kort og præcist beskriver, hvilke regler der gælder for elever, ansatte og gæster. Så vidt muligt formuleres politikken i overensstemmelse med skolens øvrige ordensregler. Det kan være en fordel at udelade for mange detaljer og i stedet supplere politikken med et skriv, der besvarer de hyppigst stillede spørgsmål fx Må jeg ryge, når vi er på lejrskole? Eller Må jeg ryge om eftermiddagen, når eleverne har forladt skolen? Der kan udvikles spørgsmål/ svar-ark, der henvender sig til henholdsvis elever, forældre og ansatte.
13 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 13 Når beslutningen træffes centralt En central beslutning kan understøtte skolernes implementering, da elever og ansatte ved, at der gælder samme regler på alle skoler i kommunen Skolelederne har mulighed for at sparre med hinanden og med skolechefen i processen Det er en stor fordel, at skolechefen eller forvaltningen er i dialog med skolelederne, inden beslutningen træffes Der skal være tid til forberedelse og ejerskab ude på skolerne Træffes beslutningen centralt, er det vigtigt at søge politisk opbakning til initiativet og klæde politikerne på, til at besvare spørgsmål for at undgå politisk uro i relation til beslutningen Forvaltningen kan tage kontakt til lokale medier og fremhæve det gode tiltag. Forvaltningen kan også være opmærksom på, hvilke skoler, der har indført røgfri skoletid på eget initiativ, og hjælpe dem med at udbrede gode historier og erfaringer.
14 14 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Forberedelse Temaer der kan diskuteres på personalemøder: Beslutningen meldes ud Det er vigtigt, at både ansatte og elever oplever, at de har tid til at forberede sig på forandringen. Har man drøftet rygning på skolen længe inden beslutningen træffes, vil det som regel ikke være en overraskelse for hverken ansatte eller skolebestyrelse. For ansatte vil minimum seks måneder ofte være passende, og for elever vil 3-6 måneder ofte være tilstrækkeligt. Skoler har som regel gode formidlingskanaler til at dele nyheder, for eksempel forældreintra, hjemmeside og fællesmøder. Mange skoler har indført røgfri skoletid i forbindelse med skolestart, da det er en god anledning til at markere, at der gælder nye regler. En måde at hjælpe hinanden med at huske og overholde skolens regler kan være ved at gennemgå reglerne hvert år ved skolestart: Klasselærerne formidler skolens og klassens regler og laver hvert år ved skolestart en klassekontrakt, hvor de sammen med eleverne gennemgår de regler, vi har sat top-down, og måske laver de også nogle regler med hinanden. I det daglige håndhæves det af alle voksne. Vi kender alle de få regler, der er, og vi hjælper alle med at håndhæve dem. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Dialog blandt ansatte En vellykket implementering hjælpes godt på vej, når skolens ansatte bliver taget med i processen op til røgfri skoletid: Hvis jeg skulle indføre noget lignende i dag, ville jeg nok bruge lidt tid på at diskutere det, før vi tager beslutningen både til forældremøder og med bestyrelsen og i medarbejdergruppen. Jeg kan jo lave 20 regler om dagen på kontoret, men det er ikke mig, der kommer til at håndhæve det. Hvis man laver regler, skal det give mening. Medarbejderne håndhæver det, når de forstår, hvorfor de skal gøre det. Så forarbejdet er helt afgørende. Skoleleder, Mariagerfjord Idrætsskole 1. Hvorfor røgfri skoletid? Først er det væsentligt at tale om, hvorfor skolen har valgt at indføre røgfri skoletid. 2. Røgfri arbejdstid for ansatte hvordan i praksis? Tag en snak om, hvad det har af betydning for ansatte, at der indføres røgfri arbejdstid. Her kan det blandt andet være relevant at tale om pausekultur for ansatte og muligheden for at få hjælp til at håndtere en røgfri arbejdsdag. Det kan også være, at nogle ønsker hjælp til rygestop. Det vil ofte være muligt at benytte de tilbud, der gælder for kommunens borgere. 3. Røgfri skoletid for elever hvordan i praksis? Drøft i fællesskab hvordan elever, der bryder reglen, skal håndteres, så der er fælles fodslag blandt alle ansatte. En dialog om, hvordan skolen kan opbygge en sund og social pausekultur for eleverne uden rygning, kan understøtte beslutningen om røgfri skoletid.
15 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 15
16 Gevinster ved røgfri arbejdstid: De ansatte går forrest Den synlige rygning fjernes fra elevernes skoledag de kan heller ikke lugte, hvem der ryger Lige vilkår omkring pauser for dem, der ryger og ikke ryger Større fællesskab blandt ansatte En hjælp til ansatte, der gerne vil stoppe med at ryge
17 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 17 Røgfri arbejdstid Rygekulturen på en skole udgøres ikke kun af eleverne, men også af de ansatte. Ønsker man at fjerne rygning blandt eleverne, er det vigtigt at være sig bevidst, at det har en betydning, om ansatte gerne må ryge. Ansatte er forbilleder for eleverne, og eleverne ved godt, hvem der ryger, så længe det er tilladt for ansatte at ryge i arbejdstiden. Vi har en håndfuld pædagoger og lærere, der ryger. Selvom de ryger et sted, hvor eleverne ikke ser det, ved eleverne godt, at de ryger. Det kan de jo lugte. Skoleleder på skole uden røgfri skoletid Med røgfri arbejdstid bliver det usynligt for eleverne, hvem af de ansatte der ryger, da det kun er noget, de gør i deres fritid. Vi skal gå foran som det gode eksempel, for det smitter af. Viceskoleleder Flere skoleledere finder det udfordrende at indføre en regel om, at ansatte ikke må ryge i arbejdstiden, da de indskrænker de ansattes frihed til at vælge, hvad de bruger deres pause på. Men ofte er modstanden mindre end frygtet, når det bliver helt tydeligt for de ansatte, hvorfor reglen bliver indført. Erfaringen fra andre arbejdspladser med røgfri arbejdstid er, at modstanden ofte er størst, når beslutningen meldes ud, men bliver en naturlig del af hverdagen, når det er trådt i kraft. Udover at ansatte går forrest med røgfri arbejdstid, er det med til at styrke fællesskabet på skolen. Det har gjort noget ved fællesskaberne på skolen: folk er mere sammen, fordi der ikke hele tiden er 1/3 af dem, der er ude for at ryge. Og det gælder både for elever og ansatte. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Røgfri arbejdstid for de ansatte har også skabt lige vilkår omkring pauser, da alle medarbejdere er ens stillet, om de ryger eller ej. Ingen har ret til flere pauser. Skoleleder. Desuden er der ansatte, der mener, at det er en stor gevinst, at der er røgfri skoletid. Flere i faget er stoppet med at ryge. Skoleleder Det kan for nogle være en fordel at indføre røgfri arbejdstid før indførelsen af røgfri skoletid for eleverne. På den måde får ansatte, der ryger, mulighed for at håndtere deres egen rygning, inden de skal håndtere elevernes rygning. Blandt nogle ansatte er der en barriere i forhold til at konfrontere elever, der ryger, hvis de selv ryger. Røgfri arbejdstid kan derfor gøre det nemmere for de ansatte at tale om rygning med eleverne, når det er usynligt for eleverne hvem af de ansatte, der ryger.
18 18 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Forbered elever Eleverne har også brug for at vide, hvorfor skolen indfører røgfri skoletid, og hvad det kommer til at betyde for dem i praksis. Denne snak kan med fordel tages i de enkelte klasser, hvor alle har mulighed for at få svar på deres spørgsmål. Flere skoleledere med røgfri skoletid fremhæver vigtigheden i, at eleverne ved, hvad der forventes af dem: Én af vores 6 kerneværdier er konsekvens, og det profiterer vores børn meget af, for de ved, at når vi siger noget, så mener vi det. Og det giver glade og trygge børn, at de ved, at de voksne altid mener det samme, og at de forventer det samme i dag, som de gjorde i går. Det handler om at holde tømmen stram og holde fast i den regel, man har udstukket. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Hvis røgfri skoletid er indført sammen med en regel om, at elever ikke må forlade skolen i pauserne, vil nogle elever i en periode opleve, at noget bliver taget fra dem. Vi vidste, at det kunne være vanskeligt for 9. klasserne, da de havde kunnet ryge året inden. For 8. klasserne var det ikke så svært, de skulle først til at lære, at de måtte forlade matriklen. Så vi havde et særligt fokus på dialog og hjælpen i 9. klasserne det første år. Skoleleder For at skabe en sund pausekultur har nogle skoler inddraget elevrådet i arbejdet med at skabe sunde pauser. ( ) hidtil har eleverne måttet forlade skolen, men så siger elevrådet (før sommerferien), at de gerne vil bygge noget fællesskab op på skolen. Så vi træffer den beslutning (om at eleverne skal blive på matriklen) og går i samarbejde med den lokale slagter, så vi har en skolebod, hvor de kan købe mad. Så i stedet for chips og sodavand fra kiosken køber de nu mad fra skoleboden, som slagteren leverer ud fra hvad eleverne er interesseret i. Men vi vil også gerne lave meget mere på ude- og indemiljø. Så det er meget elevrådet, der har været inddraget. Det har været rigtig vigtigt for os, at elevrådet har været inddraget, for de skal jo være med til at bære det. Skoleleder, Kulsbjerg Skole Nogle elever kan have brug for hjælp til at håndtere rygetrang. Som regel er der tale om få elever. Kommunens sundhedsforvaltning har information om, hvad der findes af hjælp lokalt samtidig med, at der findes let tilgængelige apps og telefonlinjer (se materialeboksen). Den enkelte elev ved ofte selv, hvad der vil være en hjælp. Forbered forældre Undersøgelser viser, at forældres holdning til deres børns rygning har betydning for, om barnet ryger 6. Den generelle oplevelse blandt skoleledere, der har røgfri skoletid, er, at meget få forældre er imod skolens beslutning om at indføre røgfri skoletid.
19 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 19 Til forældre Snak om Tobak er et materiale til forældre. Her kan man få inspiration til, hvordan man som forældre kan tale med sit barn om rygning. Til forældremøder På ligger der øvelser og oplæg, der kan bruges til forældremøder. Undervisning om rygning Gå op i Røg er et undervisningsmateriale om rygning udviklet til årgang. Materialet kan bruges i enkelte fag eller tværfagligt og understøtter Fælles Mål i en række fag. Hjælp til at ændre rygevaner XHALE er et digitalt program, der kan hjælpe unge til at ændre rygevaner. E-kvit og Stoplinjen er gratis rygestoptilbud til voksne. Vi har 850 elever på skolen, så måske en enkelt forælder er imod, men det har vi ikke mærket noget til de har ikke kontaktet skolebestyrelsen eller noget i den retning, og det kan man jo gøre, hvis man er utilfreds med noget. Men man skal selvfølgelig være forberedt på forældremodstand så skal man snakke med dem. Vi har bare ikke mødt den modstand. Nok også fordi bestyrelsen har videreformidlet beslutningen. Skoleleder, Kulsbjerg Skole Skoler, der har haft udfordringer med enkelte forældre, fremhæver i relation hertil, at når forældre giver deres børn lov til at ryge, er det svært at håndhæve røgfri skoletid. Dem har vi en håndfuld af (Skoleleder). En anden skoleleder fortæller: Da vi indførte det, var der nogen, der syntes, at det var noget pjat, men nu har de vænnet sig til det (Skoleleder). Skolebestyrelsen kan med fordel være medafsender på beslutningen om røgfri skoletid. I kommunikationen med forældre kan der både til forældremøder og gennem skriftlig henvendelse tages en snak om: Hvorfor røgfri skoletid? Hvilke regler gælder for elever og ansatte? Hvilke regler gælder for skolens gæster og forældre (til hverdag og i forbindelse med arrangementer)? Hvad sker der, hvis en elev ryger i skoletiden? Hvordan kan forældre tage dialogen om rygning med deres børn? Hvordan kan forældregruppen sammen støtte deres børn? Skolens gæster og eksternt ansatte Flere skoler har været udfordret af eksterne rengøringsfirmaer og håndværkere, der ikke kender skolens regler, hvorfor det er vigtigt at forberede dem og finde en løsning sammen. Håndværkere ryger ofte på parkeringspladsen. Vi her derfor udarbejdet en håndværkerfolder med informationer blandt andet om røgfri matrikel. Viceskoleleder
20 20 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Håndhævelse Hvordan håndhæver man røgfri skoletid? En stor bekymring, der kan afholde flere skoleledere fra at indføre røgfri skoletid, er en frygt for, at det ikke vil være muligt at håndhæve i praksis eller vil kræve mange ressourcer. Denne bekymring er dog meget større blandt skoler, der ikke har røgfri skoletid, end det er en reel udfordring på skoler, der har indført røgfri skoletid. Jeg var bekymret for, at lærerne skulle bruge deres tid på at være politimænd, men det er gået langt bedre, end vi har forventet. Skoleleder Flere skoleledere med røgfri skoletid fremhæver, at eleverne skal vide, hvad der forventes af dem, og opleve konsekvens. Dette gør behovet for kontrol mindre. Vi følger ikke efter dem og kontrollerer dem, men vi snakker med dem om vores forventninger. Og hvis de vender tilbage og lugter af røg, så snakker vi med dem om det. Skoleleder Fælles fodslag blandt alle ansatte Der er bred enighed blandt skolelederne om vigtigheden i at have en helt klar plan for, hvordan man håndterer elever, der bryder reglen. Først og fremmest handler det om, at alle ansatte bakker op om de nye regler og går i dialog med elever, der bryder reglen. For at få en løbende dialog om håndhævelse, kan emnet tages op et par gange om året, når der er fællesmøder for ansatte. Dette vil også danne en ramme for at tale om eventuelle udfordringer, der opstår undervejs. Der er kun én ting at gøre, og det er at være 100 % enige om, at der er fodslag. Det kan ikke hjælpe, at der bare er én, der lukker øjnene. ( ) Strategien omkring rygning er, at uanset hvor træls det er, og uanset hvor stor den gut i 9. klasse er, så er vi nødt til at konfrontere, hver gang der er nogen, der bryder den regel. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Tydelig konsekvens og forældreinddragelse Måden man vælger at håndtere en elev, der ryger, kan se forskellig ud. På nogle skoler er det indledningsvist de ansatte, der går i dialog med eleven, og kun ved gentagne overtrædelser at forældre og skoleleder inddrages. Men flere skoler har god erfaring med, at lederne involveres indledningsvist, når en elev ryger. Det er meget vigtigt, at det er ledelsen og ikke lærerne, der ringer til forældrene. Det viser, at vi vil det her. Lærerne bliver mere frisat til at hjælpe i hverdagen. Men det er lederens ansvar at holde møderne med forældrene. Det smitter af på de andre, når børnene har været til samtale med skolelederen. Det bliver der fortalt om i skolen, for eleverne kan se, at vi mener noget med det og ikke ser igennem fingre med det. Skoleleder, Kulsbjerg Skole Lederen tager kontakt til forældrene, og der indkaldes til møde. Og på mødet lægges der en plan for, at den uønskede adfærd ikke gentages. Og det er foregået fuldstændig fredeligt
21 også fra elevernes side. Der er også eksempler, hvor forældrene ikke ved, at børnene ryger, og de vil jo gerne vide det og inddrages. Skoleleder, Kulsbjerg Skole Når eleverne erfarer, at et brud på reglerne har konsekvens, vil færre elever udfordre reglerne. Blandt de skoler, hvor det er tilladt at forlade skolens område i pauserne, kan en konsekvens også være, at eleven får inddraget sin frihed til at forlade skolen i pauserne. Hvis nogen ikke retter sig efter vores forventninger, når de forlader skolen, så vil vores naturlige reaktion være, at først får elever og forældre det at vide, og hvis det så gentager sig, så må eleven ikke forlade skolen i det tidsrum, hvor de ellers gerne må. Hvis de ikke lever op til vores forventning om, hvordan de forvalter den frihed, vi giver dem, vil vi indskrænke den frihed. Skoleleder, Langsøskolen
22 22 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN Dialog, støtte og hjælp Det er vigtigt at være i dialog med eleverne og hjælpe de få elever, der udfordrer reglerne, på rette vej. Der er et par stykker, der har røget (efter at røgfri skoletid er blevet indført), og udskolingslederen har holdt møder med elever og forældre, men det er forbavsende få. De kan godt have lidt svært ved det ved første samtale. Men så arbejder vi målrettet med det. Men de fleste er der ikke noget med, så det skal ikke være fortællingen. ( ) Men vi ved også, hvad vi skal gøre, hvis det er: vi indkalder forældre og elever til møde og snakker om, hvad der skal til, for at eleven kan stoppe Skoleleder, Kulsbjerg Skole Synlige gårdvagter En måde at vise eleverne, at skolen mener det, er også ved at være tilstede og synlig i elevernes pauser. Det handler om, at vi hjælper hinanden med at holde gårdvagtstrukturen på plads. For det er klart, at selv når de ikke kommer uden for skolens område, så har vi et stort areal, og hvis de opdager ubevogtede steder, så er der regler, der skal prøves af. Så selvom det er irriterende at gå en gårdvagt på boldbanen en dag, hvor det regner, så kan det bare ikke springes over, for eleverne er nødt til at opleve, at vi er synlige og til stede. Det handler ikke om at være sur mand, det handler bare om at være synlig. Skoleleder, Skipper Clement Skolen Ingen udgangstilladelse Mange skoleledere oplever, at det har været afgørende for implementeringen af røgfri skoletid, at eleverne ikke har haft mulighed for at forlade skolen i pauserne. Oplevelsen af, at røgfri skoletid kun kan efterleves i praksis med et udgangsforbud, deles ikke af alle: Jeg tænker godt, at røgfri skoletid kan forenes med, at eleverne må forlade matriklen. De kan godt snyde os i noget tid, men vi får forholdsvis hurtigt en fornemmelse af hvad der foregår, så det tænker jeg godt, man kan. Skoleleder, Langsøskolen En gevinst ved et udgangsforbud har for flere været, at det indskrænker fristelsen til at købe usund mad ude i byen. På nogle skoler har dette givet anledning til at oprette en skolebod og et sundere alternativ til eleverne. Hvilke ressourcer kræver det? Mange skoledere frygter, at det vil kræve mange ressourcer at håndhæve røgfri skoletid. Dette er ikke den gennemgående oplevelse blandt skoler, der har indført det. Ressourceforbruget omfatter primært den forberedende dialog med elever, ansatte og forældre. I forbindelse med indførelsen har nogle skoler allokeret ekstra ressourcer til gårdvagter.
23 RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 23 Litteratur og materialer Røgfri skoletid Læs mere om emnet på Her ligger der også film fra skoler med røgfri skoletid og en oversigt med skoler og kommuner, der har indført det. X:IT Læs mere om den flerstrengede indsats på Gå op i Røg Kræftens Bekæmpelses undervisningsmateriale om rygning: XHALE En gratis app der hjælper unge til at blive røgfri. Til voksne findes app en E-kvit. Snak om Tobak Kræftens Bekæmpelses materiale til forældre: But Why Sundhedsstyrelsens materiale til forældre: Kræftens Bekæmpelses skolesite Et læringssted om kræftrelaterede emner Referencer 1. High impact of implementation on schoolbased smoking prevention: the X:IT study a cluster-randomized smoking prevention trial. Implement Science 2. Vestbo J, Pisinger C, Bast L, Gyrd-Hansen D. Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København: Vidensråd for forebyggelse, 2018: Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. 1. udgave. Juni Forebyggelse for Fremtiden. KL s udspil om sundhedsfremme og forebyggelse. Januar Capacity Assessment on the implementation of Effective Tobacco Control Policies in Denmark. TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse, ENSP og WHO Europe, februar den Exter Blokland EA et al. Parental anti-smoking socialization. associations between parental anti-smoking socialization practices and early adolescent smoking initiation. Eur Addict Res 2006;12(1):25-32.
24 Design: Morten From Thesbøl // Foto: Emil Monty Freddie Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København
Røgfri skoletid i grundskolen. Erfaringer og anbefalinger til en god proces
Røgfri skoletid i grundskolen Erfaringer og anbefalinger til en god proces 2 // RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN RØGFRI SKOLETID I GRUNDSKOLEN // 3 Indhold I skole uden røg I skole uden røg... 3 Røgfri skoletid
Læs mereTil skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG
Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både
Læs mereX:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018
X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser
Læs mereRøgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox
Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereProgram dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse
Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg
Læs mereIMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI
IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID PROCESSTRATEGI 1 Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune.
Læs mereIMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID. Processtrategi
Hjerteforeningen har indsamlet erfaringer fra kommuner med Røgfri arbejdstid. Læs her, hvordan I kan implementere Røgfri arbejdstid i jeres kommune. IMPLEMENTERING AF RØGFRI ARBEJDSTID Processtrategi Hvorfor
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereRØGFRI ARBEJDSTID. - Processtrategi for implementeringen
RØGFRI ARBEJDSTID - Processtrategi for implementeringen Hjerteforeningen 2017 Hvorfor Røgfri arbejdstid? Røgfri arbejdstid betyder, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Reglerne gælder hele arbejdstiden,
Læs merePartnerskaber Niels Them Kjær
Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereUdkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund
Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund 1. Røgfri skoletid - Folkeskoler To elever fra hver skoleklasse vil senere i livet dø på grund af rygning, hvis vi ikke handler.
Læs mereKære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.
Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer
Læs mere1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse
1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse Erfaringer 4. Røgfri Fritid Visionen er, at vores by i
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, OKTOBER 2018 FORMÅL Formålet med dagen er at gøre status, give input og dele erfaringer
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 18. juni 2019 Side 1. Mødedato: 18. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødested: 469 Rådhuset - Røgfri arbejdstid - Opfølgning på mødet med
Læs mereHVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN
Læs mereEt tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden
Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere
Læs mereLISBETH HOLM OLSEN JANUAR 2016 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM UNGE OG TOBAK Kommunernes implementering af flerstrenget tobaksforebyggelse 19. og 20. januar 2016 i hhv. København og Kolding Formål - at få inspiration til at bruge og styrke
Læs mereRøgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark
Røgfri fremtid - Oplæg til partnerskab mlm. Region Syddanmark, kommunerne og ungdomsuddannelserne i Syddanmark 2018-2021 Hvert år dør 13.600 danskere som følge af rygning. 40 børn og unge begynder hver
Læs mereRØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17
RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:
Læs mereOfte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Læs mereNYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020
NYT om skoleåret Nyhedsbrev Juni 2019 2019/2020 Ny forvaltningschef Den 3 juni tiltrådte Henriette Krag som ny forvaltningschef for Børneog Kulturforvaltningen. Hun får således ansvaret for kernevelfærdsområder
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereFOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER?
Bilag 2 Uddrag af rapporten EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK 2100 KØBENHAVN Ø FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? AF JØRGEN
Læs mereInspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne
Inspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne Overskrift Introduktion Dette materiale er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og med stor hjælp fra nogle af de ungdomsuddannelser i
Læs mereVejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019
Bilag 3 Vejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019 Din reference Helle Vestergaard Ibsen Tlf: +4530542705 Spørgsmål Hvorfor vil Skanderborg Kommune indføre røgfri arbejdstid?
Læs mereHvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN
Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det
Læs mereInspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne
Inspiration til røgfri skoletid på ungdomsuddannelserne Overskrift Introduktion Dette materiale er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og med stor hjælp fra nogle af de ungdomsuddannelser i
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereRygeregler på efterskoler
Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel Mødetidspunkt 23-10-2019 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Unges Sundhed og Trivsel
Læs mereRøgfri Skoletid i Syddjurs Kommune
Røgfri Skoletid i Syddjurs Kommune Dagsorden - Tids- og proceslinje - Politisk sagsfremstilling - Året der gik 2017/18 - Anbefalinger - Spørgsmål til Odense og København Tids- og proceslinje Røgfrit Syddjurs
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs merePå vej mod Røgfri Skoletid
Rammer På vej mod Røgfri Skoletid 1 Røgfri Skoletid Røgfri Skoletid er for jer, der gerne vil sætte røgfrihed på dagsordenen i udskolingen på jeres skole. I dette katalog kan I finde inspiration til tobaksforebyggende
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereVarm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid
Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon Røgfri Fremtid En umulig opgave? De unge går på tværs af kommunegrænser Ungdomsuddannelserne har nok at se til Kommunale forebyggere har nok at se til
Læs mereX:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen
Lotus Sofie Bast Pernille Due Anette Andersen X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED X:IT en rygeforebyggende indsats i folkeskolen X:IT en rygeforebyggende indsats
Læs mereTemadag om røgfri arbejdstid i kommuner Køge den 12. oktober 2017
Temadag om røgfri arbejdstid i kommuner Køge den 12. oktober 2017 Velkomst V. Peter Frost Kommunaldirektør Køge Kommune FORMÅL Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om hvilke veje der er
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereInspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge
Inspirationskatalog til kommunernes arbejde med forebyggelse af rygestart blandt unge INDHOLD INTRODUKTION SÅDAN BRUGER I INSPIRATIONS KATALOGET OM SAMARBEJDE MED SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER MATERIALER
Læs merePolitikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens
Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og
Læs mereX:IT - Hvad, hvem og hvordan
X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereTrafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereEKSPERIMENT- KATALOG. Formål
EKSPERIMENT- KATALOG Formål Anvendelse Indhold Formålet med Eksperimentkataloget er at give inspiration til at afprøve nogle tiltag i en kort periode fx 2-4 uger. Det kan være en måde at skabe dialog på
Læs mereGensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem
Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en
Læs mereEn røgfri generation i 2030
En røgfri generation i 2030 - hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl. 16.00-20.00 Brøndby Stadion, Roma Logen 16.00-16.20 Ankomst, kaffe, the og kage 16.20-16.45
Læs mereLangeskov SKOLE 5550 LANGESKOV
Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole
Læs mereRøgfri arbejdstid. Hjerteforeningens landsseminar 6. maj 2017
Røgfri arbejdstid Hjerteforeningens landsseminar 6. maj 2017 Dagsorden 1. Hvad er Røgfri arbejdstid? 2. Hvorfor Røgfri arbejdstid? 3. Hvad laver Hjerteforeningen lige nu i forb. med Røgfri arbejdstid?
Læs mereForældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus
Forældrerådsarbejde i Thorsager Skole og Børnehus Kære forældreråd Børn er sociale i fællesskaber, hvis de voksne er det. Sammenhold omkring børnene giver sammenhold mellem børnene, og fællesskabet blandt
Læs mereINSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter
INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter Dagens program 10:00 10.10 Velkomst og introduktion til dagens program v/ Sundhedsstyrelsen 10:10-10:30 Forebyggelse af rygning hos udsatte
Læs mereVærdiregelsæt og anti-mobbestrategi
Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi Vision Parkvejens Skole skal være et sted hvor det er godt at lære og godt at være. ne skal blive dygtige, handlekraftige, livsduelige og motiverede for livslang læring.
Læs mereSamværsregler på Amager Fælled skole
Samværsregler på Amager Fælled skole Skolens samværsregler er udarbejdet af elever og personaler og fremlagt for Skolebestyrelsen. De vil årligt blive gennemgået og revideret, hvis det viser sig nødvendigt.
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereEvaluering af. Indførelsen af røgfri arbejdstid
Evaluering af Indførelsen af røgfri arbejdstid Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 1.1 Baggrund og tidligere erfaringer... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Den bærende ide... 3 1.4 Målgruppe... 3 1.5 Tids- og handlingsplan
Læs mereRøgfri Skole- og arbejdstid på. SOSU Syd
Røgfri Skole- og arbejdstid på SOSU Syd Hvorfor røgfri skoletid? 37% af erhvervsskoleeleverne ryger dagligt vs 16 % af danskere i gennemsnit 1 Før var der en dominerende Rygekultur på SOSU Syd Elever/kursister/gæster
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereTrafikpolitik på Torslev Skole
Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereTrafikpolitik for Marienhoffskolen
Trafikpolitik for Marienhoffskolen MARIENHOFFSKOLEN Marienhoffvej 11 8550 Ryomgård Tlf.: 87 53 5830 info@marienhoffskolen.dk www.marienhoffskolen.dk Forord På Marienhoffskolen er dit barns sikkerhed det
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereKolind Centralskole Antimobbestrategi 2017
170128 Antimobbestrategi - MAXI Pagten og vores antimobbestrategi er tæt forbundet. Antimobbestrategien give pagten konkret form og anviser praktiske handlinger i hverdagen. Den er blomstens rødder. Definition:
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereAntimobbestrategi. Katrinedalsskolen April 2017
Antimobbestrategi Katrinedalsskolen April 2017 Antimobbestrategi Q2-2017 2. halvår - 2017 1. halvår - 2018 2. halvår - 2018 Sikre klare retningslinjer Fokus på forskellighed Synliggøre Antimobbestrategien
Læs mereNyhedsbrev. Nyhedsbrev for
Nyhedsbrev Gårslev Skole Skoleåret 2015-2016 Udgave: December Nyhedsbrev for Gårslev skole udsendes fem gange årligt: August: I forbindelse med skolestart Marts: Op til påskeferien Oktober: Op til efterårsferien
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereRynkeby Friskoles antimobbestrategi
Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse
Læs mereResultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT
Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereDefinition af mobning & digital mobning
Mobbehandleplan Store Heddinge skole Store Heddinge Skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereReferat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget
Referat fra Sundhed & Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 15. januar 2018 Mødetidspunkt: 13:30-15:30 Mødested: Deltagere: Borgmesterens mødelokale Olfert Krog (O), Preben Rudiengaard (V), Britta Bendix
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mere