Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul Faldende antal medlemmer i lønmodtagerorganisationer Positiv tendens i industriens produktion OECD: Fokuser på jobskabelse Konstant antal jobannoncer Færre konkurser, men flere tvangsauktioner i februar 212 Stigende ledighed i EU27 i januar 212 Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul I 4. kvartal 211 var nettotilgangen til ledighed negativ. Nettotilgangen til ledighed dækker over forskellen mellem antallet af påbegyndte og afsluttede ledighedsforløb. Der var altså flere afsluttede end påbegyndte ledighedsforløb i 4. kvartal 211. Kun i 2 kvartaler siden finanskrisens begyndelse i 2. halvår af 28 har nettotilgangen til ledighed været negativ. Nettotilgangen til ledighed faldt med knap 6. personer i 4. kvartal 211 Nettotilgangen til ledighed faldt med knap 6. personer fra 3. kvartal 211 til 4. kvartal 211, jf. figur 1. Udviklingen dækker over et fald i antallet af påbegyndte ledighedsforløb på knap 5.4 personer og en stigning i antallet af afsluttede forløb på ca. 6 personer. Dermed var der en negativ nettotilgang til ledighed på knap 4.7 personer i 4. kvartal 211. Figur 1. Lille fald i nettotilgangen til ledighed i 4. kvartal personer kvt kvt kvt 27 Påbegyndte ledighedsforløb Afsluttede ledighedsforløb 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 211 Anm.: Antallet af påbegyndte og afsluttede ledighedsforløb fra 1. kvt. 27 til 4. kvt Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion personer

2 Både antallet af personer, der påbegyndte og afsluttede et ledighedsforløb, steg kraftigt som følge af den økonomiske krise. I 4. kvartal 211 var niveauet stadig markant højere end i starten af 28. Nettotilgangen til ledighed har ligget tæt på nul i næsten to år Ugens analyse: Lønmodtagerorganisationer mister medlemmer Siden 2. kvartal 29 har antallet af afsluttede ledighedsforløb ligget på et forholdsvist konstant niveau. Antallet af påbegyndte ledighedsforløb udviste derimod en faldende tendens fra 2. kvartal 29 til 2. kvartal 21. Derefter har antallet af påbegyndte ledighedsforløb ligget stabilt på niveau med antallet af afsluttede forløb, og nettotilgangen har således været relativt tæt på nul. Faldende antal medlemmer i lønmodtagerorganisationer Lønmodtagerorganisationerne har i de seneste år oplevet et faldende antal medlemmer. Siden 21 er det samlede medlemstal faldet med 127. personer. I 211 var der godt 2.. medlemmer i lønmodtagerorganisationerne. I 211 faldt det samlede antal medlemmer med 22. personer, hvilket var det næststørste fald i perioden fra 21 til 211. Kun i 27 var der med 36. medlemmer et større fald. Antallet af LOmedlemmer er faldet med 28. siden 21 LO er den eneste organisation, der har mistet medlemmer Antallet af medlemmer i LO er fra 21 til 211 faldet med lidt mere end 28. medlemmer, og organisationen har således mistet hvert 5. medlem, jf. figur 2. Faldet skal ses i lyset af et stigende uddannelsesniveau i befolkningen. Det stigende uddannelsesniveau kan betyde, at flere lønmodtagere melder sig ind i andre lønmodtagerorganisationer end LO. I samme periode havde organisationerne uden for fællesorganisationerne en medlemsfremgang på 157. medlemmer. Hovedorganisationerne for tjenestemænd og funktionærer har haft et konstant antal medlemmer, mens Akademikernes Centralorganisation (AC) oplevede et svagt stigende antal medlemmer, hvis man ser bort fra, at Ingeniørforeningen i Danmark i 29 meldte sig ud af AC. Figur 2. LO har mistet hvert 5. medlem siden LO Personer Hovedorg. for tjenestemænd og funktionærer Udenfor fællesorg. Akademikernes Centalorg Personer Anm.: Antal medlemmer fordelt på hovedorganisationer Kilde: Danmarks Statistik. LO s tilbagegang skyldes særligt færre medlemmer i HK og 3F LO er den eneste lønmodtagerorganisation, hvor antallet af medlemmer reelt er faldet. Det faldende medlemstal skyldes særligt færre medlemmer af HK, 3F samt andre forbund under LO. Dansk Metal og FOA har til gengæld haft en stort set konstant udvikling i antallet af medlemmer.

3 Ugens tendens: Industriproduktionen steg med 1,8 procent i januar 212. Positiv tendens i industriens produktion Industriens produktion steg med 1,8 procent fra december 211 til januar 212, når der korrigeres for sæsonudsving og inflation. Hermed har industriproduktionen haft en positiv tendens siden september 29, hvor produktionen er steget med over 19 procent. På trods af den positiv tendens de seneste år ligger produktionsniveauet fortsat knap 12 procent lavere, end da det toppede før den økonomiske krise. Kigger man over en lidt længere periode, nærmer industriproduktionen sig niveauet fra starten af det seneste opsving i 24/25, jf. figur 3. Figur 3. Positiv tendens for industriens produktionsniveau Industriaktiviteten i fremgang. Internationalt: Ny rapport om den økonomiske politik under krisen Krisen har øget reformvilligheden Tid til fokus på jobskabelse og strukturelle reformer Indeks (25=1) jan-5 maj-5 sep-5 jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 Anm: Indeks for industriens produktion, sæsonkorrigeret, jan. 24 jan Kilde: Danmarks Statistik Den positive udvikling i industrien afspejler sig også i en fremgang i PMIindikatoren, som er en sammensat indikator for den nuværende aktivitet i industrien. Den seneste udvikling viser således fremgang i den danske industriaktivitet, da PMI-indikatoren i februar 212 var over det neutrale niveau på 5, hvilket indikerer en ekspansiv udvikling. OECD: Fokuser på jobskabelse Den årlige rapport Going for Growth fra OECD sætter denne gang fokus på omfanget af strukturelle reformer i lyset af krisen. Rapporten evaluerer den førte politik i medlemslandene samt giver anbefalinger til fremtidige reformer og indsatsområder. Ifølge OECD har krisen øget reformvilligheden i OECD-landene sammenlignet med perioden før krisen. Dette gælder især for landene i Eurozonen. I starten af den økonomiske krise fokuserede initiativer på at afbøde det markante fald i efterspørgslen og den deraf afledte stigende ledighed. Siden 21 er omfanget af strukturelle reformer øget betragteligt. Fremadrettet vurderer OECD, at der generelt er behov for at fokusere på jobskabelse og strukturelle reformer. Fokus på vækst og jobskabelse kan kombineres med strukturelle reformer. Selvom det normalt antages, at gevinsterne ved strukturelle reformer først realiseres på længere sigt, viser rapporten på baggrund af 3 års data fra en række OECD-lande, at der kan identificeres en række positive effekter på kort sigt, såfremt ti Indeks (25=1)

4 mingen og designet er rigtigt. Uddannelse og opkvalificering af ledige anbefales Skatteomlægninger kan øge skatteindtægter og skabe jobs I Danmark efterlyses reformer af førtidspension, skattesystemet og boligmarkedet I forhold til den nuværende økonomiske situation i OECD-landene anbefaler OECD, at den aktive arbejdsmarkedspolitik opprioriteres. Herunder anbefales det at prioritere tiltag, som understøtter uddannelse og opkvalificering af ledige, således at ledighedsperioden begrænses, og lediges mulighed for at genindtræde på arbejdsmarkedet ved en fremtidig konjunkturforbedring øges. Dette fokus betyder, at medlemslandene opfordres til at afskærme den aktive arbejdsmarkedspolitik fra eventuelle besparelser i perioder med stigende eller høj ledighed. OECD anbefaler desuden reformer af skattesystemet som redskab til at sikre øget beskæftigelse. Sådanne reformer kan både understøtte et opsving og samtidig øge skatteindtægterne bl.a. ved at reducere fradragsmuligheder eller ved skatteomlægninger, som reducerer marginalskatten på arbejde og øger beskatningen af bolig, forbrug og miljø. Udfordringer i Danmark Tilgangen til førtidspensionsordningen har været stigende igennem krisen, og antallet af førtidspensionister i Danmark er over gennemsnittet for OECD-landene. OECD angiver på den baggrund reformer af førtidspension og fleksjob som værende fremtidige prioriteringer for Danmark. Dette stemmer godt overens med regeringens reformudspil for førtidspension og fleksjob. Afskaffelse af huslejereguleringer, øget boligbeskatning samt reducering af marginalskatten på arbejde foreslås af OECD som fremtidige danske reforminitiativer. Øget boligbeskatning skal dog først indføres, når boligmarkedet er kommet sig ovenpå krisen. Rapporten kan findes på

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst,2 4. kvt. 11 Handelsbalance (mio. kr.) dec-11 Inflation 2,8 Figur A. Konstant antal jobannoncer Årlig lønstigningstakt 1) 2,1 4. kvt. 211 Antal ledige 16. Ledighedsprocent 6, Beskæftigelse 2) kvt. 11 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 9 feb-12 - Bygge og anlæg -24 feb-12 - Servicesektoren -2 feb-12 - Detailhandlen* faktiske tal -- Varslede fyringer feb-12 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 19.3 Aktiverede Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere 13.1 Bruttoledighed faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 94.5 Revalidering 1.3 Forrevalidering 2.3 Sygedagpenge 83.5 Ledighedsydelse 16.8 Fleksjob 52.6 Førtidspension feb-12 Efterløn 1) * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Pr. måned aug-2 feb-3 aug-3 feb-4 aug-4 feb-5 aug-5 feb-6 aug-6 feb-7 aug-7 feb-8 aug-8 feb-9 aug-9 feb-1 aug-1 feb-11 aug-11 feb Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, aug. 22 til feb Kilde: Dansk Jobindex. Figur B. Færre konkurser, men flere tvangsauktioner i februar 212 Antal jan-9 mar-9 Konkurser maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 Tvangsauktioner mar-11 jul-11 nov-11 Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 29 til feb Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Stigende ledighed i EU27 i januar 212 Procent jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 Anm.: Ledighedsprocenten for EU27, sæsonkorrigeret, jan. 26 til jan Kilde: Eurostat Pr. måned Antal Procent