KONCEPT FOR TALENT MANAGEMENT I FORSVARET
|
|
- Mia Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONCEPT FOR TALENT MANAGEMENT I FORSVARET 1. INDLEDNING Talent Management i Forsvaret er tilpasset den ramme, som Forsvarets HR-strategi og Ledelsesgrundlag sætter, og relaterer dermed også til Karrierestrategien. Der er i udarbejdelsen af koncepten endvidere inddraget erfaringer og best practice omkring Talent Management fra civile offentlige og private virksomheder i Danmark og udlandet. Nærværende koncept beskæftiger sig med Talent Management på normniveauet, og er altså en konkret beskrivelse af den ramme, indenfor hvilken Forsvarets myndigheder skal arbejde med talenter og Talent Management. 2. FORMÅL Koncept for talent Management i Forsvaret gælder indtil videre for Forsvaret og Hjemmeværnet1. Betegnelsen Forsvaret dækker efterfølgende begge disse myndighedsområder. Formålet med Talent Management i Forsvaret er overordnet at sikre, at det til stadighed er de dygtigste medarbejdere, der udvikles mod Forsvarets vigtigste stillinger, da det forudsættes, at de dygtigste medarbejdere vil have de bedste forudsætninger for at drive og udvikle Forsvaret og Forsvarets virksomhed. Koncept for Talent Management omfatter således alle medarbejdergrupper i Forsvaret civile som militære på alle funktionsniveauer, men sigter alene som udgangspunkt at tiltrække, fastholde og udvikle de 3-5 % mest talentfulde medarbejdere på hvert funktionsniveau. I Forsvarets perspektiv udgør talenterne de medarbejdere, der leverer en indsats, der ligger markant over den forventede præstation. Talent Management i Forsvaret skal således identificere og videreudvikle talenterne og målrette deres karriere mod stillinger, hvor deres talent kan udfoldes. Herved styrkes opgaveløsningen, og Forsvaret som virksomhed drager nytte heraf. Talent Management handler således om fra et virksomhedsperspektiv at understøtte en optimal anvendelse af den rådige medarbejderressource og i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv at bidrage til, at Forsvaret opleves som en moderne og seriøs virksomhed, der giver mulighed for medarbejderes personlige udvikling. Koncept for Talent Management i Forsvaret er den ramme, indenfor hvilken Forsvarets myndigheder på en bevidst og systematisk måde skal iværksætte særlige talentudviklingsaktiviteter. Forsvaret HR-strategi bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Formålet med Koncept for Talent Management er ligeledes at tilsikre åbenhed og gennemskuelighed i Forsvarets talentarbejde. 3. DEFINITIONER OG FORUDSÆTNINGER Dette afsnit fastlægger generiske definitioner på nøglebegreber indeholdt i koncepten. 1 Når Forsvarets organisering efter forsvarsaftalen af april 2014 foreligger, tilpasses Koncept for Talent Management i forsvaret følgelig hertil.
2 3.1 Talent Management Talent Management refererer til Forsvarets systematiserede aktiviteter, der har til sigte at identificere, udvælge, udvikle, fastholde og nyttiggøre de talenter, der er i Forsvaret, samt tiltrække talenter udefra. Talent Management i Forsvaret har, som beskrevet ovenfor, et direkte sigte på at optimere Forsvarets opgaveløsning. Identifikation af nøglestillinger i Forsvaret og besættelse af disse med de rigtige talenter er således en integreret del af Talent Management i Forsvaret. 3.2 Talentudvikling Talentudvikling er den personlige og individuelle læring og erfaringsdannelse, som den enkelte person (talentet) gennemgår. Talentudvikling omfatter bl.a. de konkrete aktiviteter, der iværksættes af Forsvarets myndigheder i rammen af Talent Management koncepten, og som er individuelle og situationsafhængige. 3.3 Talent Relationen til Forsvarets Ledelsesgrundlag fastlægger, at det er Forsvarets konkrete opgaveløsning, der skal være dimensionerende for, hvilke talenter som skal omfattes af Forsvarets talentudviklingsprogrammer. Med fokusering på opgaven i centrum skal det alene være de talenter, der er særligt talentfulde inden for felter, der bidrager til optimering af opgaveløsningen, som skal udvikles gennem særlige talentudviklingsaktiviteter 2. Denne åbne anskuelse af talentbegrebet definerer to typer af talenter, som er understøttende for Forsvarets opgaveløsning: - Det faglige talent, der har stor viden og stort potentiale for yderligere udbygning af viden i dybden indenfor et særligt fagområde, samt - Ledelsestalentet, der besidder et særligt blik for at understøtte opgaveløsningen ved at bringe de rådige medarbejderressourcer inden for egen organisation i spil på en måde, der bidrager til organisationens optimale opgaveløsning. Med henblik på at konkretisere myndigheders arbejde med at identificere talenter opstilles følgende arbejdsdefinition af talent der er dækkende for begge typer af talenter: Et talent er en medarbejder, som på baggrund af sin personlighed og stor faglighed inden for ét eller flere af Forsvarets faglige hovedretninger 3 udviser fremragende præstationer, og som udviser potentiale til at udvikle sig hurtigere end gennemsnittet. 4. TALENT MANAGEMENT 4.1 Modus Som beskrevet ovenfor er det opgaven, der definerer talentet. Det er således lokalt, hvor opgaven er nedbrudt på enheds- og individniveau, at den medarbejder, der bedst løser opgaven, kan 2 Øvrige medarbejdere udvikles gennem generelle leder- og kompetenceudviklingsforløb. 3 I Koncept for Talent Management i forsvaret refererer faglige hovedretninger til de seks karriereorienteringer, der specificeres i forsvarets karrierestrategi, samt ledelse: Operationer og efterretning, Planlægning, HR og uddannelse, Materiel og logistik, Økonomi, Informatik. Ledelse ses som et tværgående syvende spor, der kan integreres indenfor de respektive karriereorienteringer eller integrerer på tværs af flere af disse.
3 identificeres. Da det alene er de medarbejdere, der er talentfulde inden for et fagområde, der er strategisk relevant for Forsvaret at beskæftige sig med, som skal omfattes af talentudvikling, er det først og fremmest definering af Forsvarets strategier og nedbrydning af samme, der dimensionerer den Talent Management-indsats, der skal gøres. Konkret handler Talent Management om følgende trin: 1. Fastlæg strategierne. 2. Konkretiser opgaverne. 3. Identificer strategiske nøglepositioner. 4. Identificer medarbejdere med talenter, der er relevante med henblik på at optimere opgaveløsningen. 5. Tilrettelæg tiltag, der udvikler medarbejderens talent i retning af det ønskede behov. 6. Udarbejd karriereplanlægning med henblik på at udvikle talenter i de strategiske nøglepositioner 4. Opgaven vil sædvanligvis falde inden for de nævnte faglige hovedretninger, der således kan anvendes som fokuseringsværktøj i forbindelse med identifikation af strategiske nøglestillinger, udviklingstiltag for den enkelte samt udvikling af dennes karriere, med henblik på at vedkommende på et tidspunkt kan gøre tjeneste i en passende strategisk nøglefunktion. 4.2 Identificering af talenter Når strategierne er fastlagte, og opgaverne er nedbrudte, tegner der sig et tydeligere billede af, hvilke kompetencer der er behov for i hvilke stillinger. Dermed er grundlaget for den forestående talent-spotning skabt. Identificering af talenter blandt Forsvarets medarbejdere sker på baggrund af en kombination af FOKUS, der tegner et billede af medarbejderens kompetencer, en sammenlignende tværgående evaluering af medarbejdere på samme funktionsniveau inden for respektive niveau II-myndigheder og Forsvarets behov. Til den sammenlignende medarbejderevaluering søges udviklet et værktøj jf. nedenstående ninebox-grid, der i tilknytning til FOKUS scorer en medarbejder inden for dimensionerne Præstation og Udnævnelses- og forfremmelsespotentiale : 4 Det er ikke hensigten at kompromittere bemandingssystemets modus for stillingsbesættelse på baggrund af ansøgning. Dialogen med talentet skal åbne dennes perspektiv for ledige stillinger, hvor de talentfulde kompetencer med fordel ville kunne bringes i spil. Talentet vil alene blive opfordret til at søge disse stillinger, hvorved stillingsbesættelsen sker i fri konkurrence med det øvrige ansøgerfelt til stillingen.
4 Ingen-lavt potentiale Udnævnelsesspotentiale Vækst potentiale (1 niveau op) Højt potentiale (Meget egnet 2+ niveauer up) The 9 Box Grid Performance - bidrag til opgaveløsningen Utilstrækkelig præstation/behov for forbedring/ny i jobbet God til meget god præstation Ekstraordinær præsentation Behov for forbedring/skift Behov for forbedring/vækst Skift Egnet til forfremmelse (6) - MA har ydet den ekstraordinære gode præstation i sidste job. - MA er netop blevet forfremmet/ansat. - MA har brug for tid for at falde til m.h.p. at nå sit fulde potentiale. - MA lever generelt op til kravene på de fleste områder, men ikke alle. - MA formodes at kunne udvikle sig inden for det nuværende niveau. - MA kan være ny i jobbet. Utilstrækkelig/Behov for forbedring - Præstation er utilstrækkelig - Intet udviklingspotentiale Meget god/skift (8) (2) God/Vækst (5) Ekstraordinær/Vækst (2) (9) - MA præsterer væsentligt over kravene. - MA kan stadig udvikles på nuværende niveau. - MA besidder potentialet/er egnet til at blive forfremmet 2 niveauer frem. - MA præstation lever fuldt op til kravene. - MA kan stadig udvikles på nuværende niveau. - MA vurderes til at besidde potentiale /egnet til forfremmelse 1 niveau frem. God/Mestrer - MA præstation lever fuldt op til kravene. - MA vurderes til ikke at have potentiale til forfremmelse. - Udviklingsmuligheder på nuværende niveau bør i stedet undersøges. Vækst I stand til at løse mere komplicerede opgaver på samme niveau (3) Ekstraordinær/Skift (1) - MA præstationer ligger langt over kravene og anses som rollemodel for sine kollegaer og vurderes meget egnet til forfremmelse. - MA kan beskrivelse som meget talentfuld i ledelsessporet. - MA yder den ekstraordinære præstation. - MA besidder et stort potentiale til forfremmelse 1 niveau frem. - Egnethed til to eller flere niveauer frem bør afklares. (7) Ekstraordinær/Mestrer - MA yder en ekstraordinær god (4) præstation og virker som rollemodel for sine kollegaer. - Det er ikke relevant at overveje udnævnelse. Udviklingsmuligheder på niveau bør sikres. MA anses som eksperttalent. - MA kan beskrives Mestrer Mestrer kompleksiteten i nuværende job. Medarbejdere, der falder inden for boks nr. 1, vil kunne karakteriseres som særlige ledelsestalenter, og de medarbejdere der kategoriseres inden for boks 4, som faglige talenter. Med implementeringen af SAP-standard vil en mere automatiseret funktion kunne understøttes, hvorved der kan trækkes rapporter på tværs af funktionsniveau, myndigheder, værn mv. til at understøtte ledelsens arbejde med identifikation af talenter. FOKUS-bedømmelser for talenter tænkes intensiveret til at skulle gennemføres årligt for dermed at sikre en grundig kortlægning af talentets kompetencefelt og at sikre opfølgning på de udviklingstiltag, som talentet er planlagt til at følge og gennemføre. Det identificerede talent skal løbende evalueres på sine præstationer med konkret opgaveløsning, ligesom udviklingspotentialet løbende skal afstemmes med talentet, talentets ambitioner for karriere, og den konkrete karriererådgivning. Evaluering bør dokumenteres, hvorved der opbygges et portfolio på den enkelte, der kan understøtte og kvalificere prædikatet talent. Som supplement til ovenstående ønskes udviklet et hjælpeværktøj/test, der kan understøtte den objektive vurdering af talentets potentiale fx i forhold til ambitioner, evner og engagement på tværs. 4.3 Organisation Talent Management i Forsvaret er organiseret både centralt og decentralt. Det centrale element er Forsvarets Talent Råd, der består af cheferne for Forsvarets NIV IImyndigheder, chefen for Hjemmeværnet og med chefen for Forsvarets Personeltjeneste som
5 formand. Formanden rapporterer til forsvarschefen i sager vedrørende Talent Management i Forsvaret. Det decentrale element er en organisation forankret ved Forsvarets NIV II-myndigheder, og har myndighedschefen som formand. Talent Rådet tilrettelægger Talent Management for de talenter, der bestrider strategiske nøglestillinger, og som ønskes udviklet til at skulle bestride mere komplekse strategiske nøglestillinger eller strategiske nøglestillinger på højere niveauer. Talenter omfattet af den centrale Talent Management organisations fokus benævnes i det efterfølgende strategiske talenter. De decentrale Talent Management organisationer har til opgave at identificere talenter og udvikle dem til et niveau, hvor de omfattes af det strategiske fokus og forelægges for Forsvarets Talent Råd. Talenter omfattet af den decentrale Talent Management organisations fokus benævnes i det efterfølgende lokale talenter. Overlappet 5 mellem det centrale og det decentrale element sikrer, at der er et samspil og en videreformidling af strategiske overvejelser omkring fremtidigt kompetencebehov fra Forsvarets Talent Råd og ud til de decentrale organisationer, ligesom de decentrale organisationer kan formidle information om organisationens status med Talent Management til Talent Rådet. 4.4 Ansvar Succesfuldt Talent Management kræver en høj grad af vilje og involvering, såvel fra medarbejderens side, nærmeste chef, myndighedens ledelse og fra den øverste strategiske ledelses side. Desuden skal der også være en accept fra organisationen om, at en eksklusiv gruppe af medarbejdere har særlige vilkår. Denne accept skabes gennem en åben og ærlig kommunikation i organisationen, der ikke blot lægger vægt på de privilegier, som talenterne ydes, men også de krav der stilles til dem. Dette afsnit oplister de parter, som Forsvarets koncept for Talent Management omfatter, samt oplister de tilhørende ansvarsområder Forsvarets Talent Råd Forsvarets Talent Råd har til opgave at: Fastlægge procedurer for eget virke. Fastlægge rammerne for myndighedernes arbejde med talentudvikling, på baggrund af Forsvarets strategier og orienteringsretning, herunder specifikke strategiske kompetencebehov, som Forsvaret har på kort og lang sigt. Støtte identificeringen af strategiske nøglestillinger i Forsvaret. nddrage de strategiske talenter i en dialog omkring deres præstation med henblik på at afdække udviklingsområder samt løbende at vurdere talentets fortsatte potentiale. Planlægge mulige karriereveje og talentudviklingstiltag for de strategiske talenter. Herunder at identificere strategiske opgaver, som kan tildeles de strategiske talenter med henblik på deres kompetenceudvikling, samt på en motiverende måde at inddrage det strategiske talent og dennes opgaveløsning i de efterfølgende beslutningsprocesser. 5 Overlappet skyldes det faktum, at NIV II cheferne er repræsenteret som medlemmer i Forsvarets Talent Management Råd og samtidig er formænd i egne myndigheders respektive Talent Management organisationer.
6 Vurdere potentielle strategiske talenter i samarbejde med myndighedernes decentrale Talent Management organisationer, og indlemme disse som strategiske talenter, når disse findes modne hertil. Afvikle talenter, der ved deres aktuelle præstationer og vurderede videre potentiale, ikke længere skal være omfattet af Talent Rådets fokus. Disse medarbejdere skal herefter følge Forsvarets generelle karrierestrategi på en sådan måde, at de ikke demotiveres, men til stadighed fastholdes i Forsvaret Niveau II-myndighedernes Talent Management Organisationer Niveau II-myndighedernes Talent Management Organisation har til opgave at: Fastlægge egen organisation og procedurer for eget virke. Fastlægge myndighedens strategi for Talent Management på baggrund af retningslinjerne formidlet fra Forsvarets Talent Råd. Facilitere en virksomhedskultur inden for egen myndighed, der understøtter Koncept for Talent Management i Forsvaret. Udføre systematisk evaluering af alle medarbejdere i organisationen, med henblik på at identificere de 3-5 % mest talentfulde medarbejdere inden for respektive funktionsniveauer. Inddrage de identificerede lokale talenter i en dialog omkring deres respektive præstation, med henblik på at afdække deres kompetencefelt og udviklingspotentiale. Identificere strategiske udviklingsstillinger inden for egen myndigheds organisation, og rådgive om mulige karriereveje, der skal understøtte det lokale talents udvikling i den ønskede retning. I denne proces, der skal falde tidligt i forløbet, skal der foretages en grundig og realistisk forventningsafstemning med det lokale talent. Udstikke rammerne for talentudviklingsforløb for det lokale talent. Udviklingstiltag skal tage sigte på at integrere talentets personlige udvikling med behovet for optimal lokal opgaveløsning, hvorfor udviklingstiltag i mange tilfælde vil have karakter af særlige opgaver, som talentet gives. Der opretholdes et intenst fokus på det lokale talents trivsel og motivation, hvorved en eventuel negativ udvikling af trivsel og motivation tidligt kan opdages og vendes til en positiv ditto. Understøtte det lokale talents nærmeste ledelse med at være ledere for det lokale talent, med henblik på at sikre optimal talentudvikling. Understøtte Forsvarets Talent Råd i at identificere strategiske udviklingsstillinger og strategiske nøglestillinger i Forsvarets organisation. Bringe potentielle strategiske talenter i spil i Forsvarets Talent Råd. Afvikle talenter, der ved deres aktuelle præstationer og vurderede videre potentiale, ikke længere ses at være omfattet af Talent Rådets fokus, jf. pkt Talentets nærmeste ledelse Talentets nærmeste ledelse har ansvaret for: At identificere og indstille talentfulde medarbejdere. At tildele udfordrende opgaver Sikre, at talentet til stadighed trives og motiveres af sit arbejde. At facilitere udviklingstiltag, der er planlagt for det enkelte talent. At rapportere til Forsvarets Talent Råd eller Niveau II-myndighedernes Talent Management Organisationer om talentets udvikling og fortsatte potentiale.
7 4.4.4 Talentet Talentet har ansvaret for at: Indgå i en ærlig og åben forventningsafstemning med foresatte Talent Management organisation. Løse opgaver af høj kvalitet. Kommunikere åbent om egen trivsel og motivation med nærmeste ledelse samt med foranstående Talent Management organisation Forsvarets Personeltjeneste Forsvarets Personeltjeneste har til opgave at: Opstille og bidrage med en sekretærfunktion for Forsvarets Talent Råd. Stille Talent Management konsulenter til rådighed for de strategiske og lokale talenter, i det omfang det enkelte talent og dennes reference-talentorganisation måtte finde det nødvendigt. Understøtte myndighederne med at organisere, implementere og videreudvikle Koncept for Talent Management i Forsvaret Talentaktiviteter Talent Management og udviklingen af Forsvarets talenter understøttes af konkrete talentaktiviteter. Arbejde med konkret og relevant opgaveløsning af højere kompleksitet, end de opgaver der i øvrigt er tilknyttet talentets aktuelle stilling og funktionsniveau, anses som nyttige og motiverende talentudviklingstiltag. Inddragelse af talentet i efterfølgende beslutningsprocesser eller videre arbejde, hvori talentets bidrag indgår, er motiverende for den fortsatte talentudvikling; dels på grund af, at nytten af det udførte arbejde bliver åbenlys for den pågældende, og dels qua den eksponering overfor højere myndigheder og chefer, som denne inddragelse ofte vil bevirke. En ikke udtømmende liste af eksempelvise talentaktiviteter fremgår af nedenstående tabel. Hvilke konkrete talentaktiviteter, der tages i brug, bør ske på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte talent. Generelt Det faglige talent Ledelsestalentet Særlige bedømmelseskriterier Særlige udviklingstiltag, - projekter eller -opgaver Personlig karriererådgivning Særlig P-kval Oftere FOKUS bedømmelse (fx årligt) Fastlæggelse af karrierespor Faglig mentor Særlige faglige kompetencegivende kurser eller uddannelse Udvekslingsophold ved virksomhed eller uddannelsesinstitution Forsknings- eller Ph.D.- stipendiater Varige tillæg Personlig omklassificering Ledelsescoaching Tjenesteplaner Forceret tjenesteforløb Oftere/sjældnere? Udsendelser Mobilitetsfremmende tillæg VL gruppe Internationalt netværk Særlige executive forløb
KONCEPT FOR TALENT MANAGEMENT I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN
8. april 2016 KONCEPT FOR TALENT MANAGEMENT I FORSVARSMINISTERIETS KONCERN 1. INDLEDNING Talent management i Forsvarsministeriets koncern er tilpasset den ramme, som styrelsernes HRstrategi og Ledelsesgrundlag
Læs mereFOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV
FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)
Læs mereUM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.
UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale
Læs mereVejledning til bedømmelsesdelen
Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereHR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser
NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal
Læs mereForsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereFra Jægersoldat til bestyrelsesformand Virksomhedsaccelerator. Med fokus på HR og ledelse
Fra Jægersoldat til bestyrelsesformand Virksomhedsaccelerator. Med fokus på HR og ledelse HR og ledelsesdagen 22. maj 2013 Bjarne Lyngsø www.blyngso.dk bly1@c.dk Mobile: +45 2620 2620 Agenda Intro af Bjarne
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereTalent for ledelse. Praktisk information. Ved du, hvem der rummer kimen til at blive en god leder? - statens udviklingsforløb for ledelsestalenter
Praktisk information Deltagerne skal tilmelde sig på www.perst.dk/ledelsestalent. Flere end 40 procent af de statslige ledere forventes at gå på pension inden 2020. Pris Vi skal med andre ord finde mange
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLeder- & talentudvikling i Energistyrelsen
Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen TALENT-DK 3. april 2017 Mette J. Breslau - HR-ansvarlig, organisationspsykolog mjb@ens.dk Side 1 Energistyrelsen En del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereROLLE- OG ANSVARSBESKRIVELSE FORLØBSLEDERE I DEN NYE ORGANISATION
ROLLE- OG ANSVARSBESKRIVELSE FORLØBSLEDERE I DEN NYE ORGANISATION INDLEDNING Rolle- og ansvarsbeskrivelserne og ledelsesfora er designet, så de forskellige ledelsesniveauer leder forvaltningen mod omkostningseffektiv
Læs mereSvendborg Mentaliteten
Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereHR-strategi 2015-2018
HR-strategi 2015-2018 10 1 HR-strategiens formål HR-strategien skal understøtte, at kommunen kan levere kerneopgaver af høj kvalitet og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og gældende rammevilkår.
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereUdvikling af ledelsestalent
Udvikling af ledelsestalent 1 10 Hvorfor talentforløb indenfor ledelse Alle medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune har talent og alle skal løbende kompetenceudvikles, så alles potentiale bliver udfoldet
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser
1 ESAA Code of Conduct for ESAA talenter på ungdomsuddannelser Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at
Læs mereAalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009
Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereDelpolitik om Seniorinitiativer
Delpolitik om Seniorinitiativer 1. Formålet med seniorinitiativerne Gentofte Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Vi har brug for ældre medarbejderes erfaring, viden, engagement og
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereTalentudvikling i organisatorisk sammenhæng
Talentudvikling i organisatorisk sammenhæng Julie Thorngaard Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Danmark befinder sig i en global
Læs mereFremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering
14. august 2019 Fremfærd Projekt: Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal inviterer i fællesskab til et Fremfærd Projekt,
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereTalentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling
Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereBaggrund & forudsætninger
1 Afbureaukratisering Undringspatruljen i Roskilde Kommune Baggrund & forudsætninger Direktionen har bedt om et oplæg til, hvordan Roskilde Kommune kan arbejde med afbureaukratisering med inspiration fra
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereROLLE- OG ANSVARSBESKRIVELSE MYNDIGHEDSLEDERE I DEN NYE ORGANISATION
ROLLE- OG ANSVARSBESKRIVELSE MYNDIGHEDSLEDERE I DEN NYE ORGANISATION INDLEDNING Rolle- og ansvarsbeskrivelserne og ledelsesfora er designet, så de forskellige ledelsesniveauer leder forvaltningen mod omkostningseffektiv
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereBusiness Consulting New manager programme
Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,
Læs mereCode of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen
1 Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen Som ESAA udøver indgår du ikke blot i et program, der understøtter og optimerer din egen sportslige og uddannelsesmæssige udvikling. Ved at blive ESAA
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereKONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mere