Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Transkript

1 Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej Ejby Telefon Direkte Fax Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Pia.Werborg@middelfart.dk Notat Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Følgende er en formulering af rammesætning og intentioner for implementering af folkeskolereformen og en ny læreroverenskomst fra 1. august Dette skal anvendes i den videre proces og er baggrund, beslutningsgrundlag og ramme for det videre arbejde, der skal ske decentralt, så der er balance mellem allerede eksisterende tiltag og indførelse af reformen. Der er ligeledes fokus på det fælles skolevæsen og fællesskabet og den enkelte skoles muligheder for lokal forankring. Denne tilgang er i overensstemmelse med Middelfart Kommunes Skolepolitik Intentionerne og rammesætningen af folkeskolereformen bygger på involvering af skolernes medarbejdere, elever, ledere og bestyrelser. Disse skal kvalificere reformen til den politiske beslutning, der skal angive retning for reformen og grundlag for beslutninger angående implementering af folkeskolereformen i Middelfart Kommune. Politikerne skal hele tiden være tæt på processen gennem drøftelser i Skoleudvalget og tema- og orienteringsmøder i Byrådet. Byrådet beslutter retning og sikrer, at reformens muligheder anvendes og udnyttes, at vi flytter os i processen og udfører den nytænkning reformen og de nye praksismuligheder reformen indeholder. Det er vigtigt for Middelfart Byråd at omkring temaet Den åbne skole, at skolerne tænker nye initiativer, nye samarbejdspartere og inviterer foreninger, erhvervsliv og kommunens forskellige organisationer til samarbejde og udnyttelse af mulighederne i den åbne skole. Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation. Et skoleområde, der har mod og styrke til at balancere mellem tradition og fornyelse. Med Skolepolitikken har Middelfarts kommune et godt afsæt til kommunal skoleudvikling og skolepolitikkens pejlinger er et godt afsæt for implementering af folkeskolereformen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og hvor forskellighed og mangfoldighed er en styrke. En folkeskole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på faglighed, læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet. Udgangspunktet for reformen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og på den anden side at tage hånd om de udfordringer skolen står overfor: fællesskaber og læring for alle elever, læsekompetencer, gennemførelse af en ungdomsuddannelse, digital læring, øget fokus på faglighed m.m. Implementeringen af folkeskolereformen sker i to trin: Trin 1 fra august 2014, som indeholder hovedelementer af aftalen om folkeskolereformen. Trin 2 som er efter næste folketingsvalg og indeholder de to hovedelementer, der ikke var enighed om: faglig fordybelse og lektiehjælp

2 for alle elever, så det ugentlige timetal for eleverne bliver: timer, 4.-6.klasse 33 timer og 7.-9.klasse 35 timer. Dette notat danner udgangspunkt for første fase af implementeringen af folkeskolereformen. Efter ikrafttrædelse i august 2014 vil der løbende foregå tilretning og udvikling ift. reformen. Pejlemærker i Middelfart Kommune ift. reformens tre overordnede mål Reformen formulerer tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det betyder i Middelfart Kommune at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Middelfart Kommunes skoler skaber en sammenhængende og inkluderende undervisningsmiljøer, der giver den enkelte elev og elevgrupper de bedste betingelser for at udnytte og udvikle faglige potentialer og ressourcer. - Middelfart Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. - Undervisning og aktiviteter tilrettelægges og gennemføres så det giver alle elever faglige udfordringer og samler op på resultater og forfølger nye faglige mål. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Skolen etablerer et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle og forskellige faggrupper til gavn for den enkelte elev - Et aktivt skole/hjem samarbejde, hvor processen med at skabe en god og inkluderende skole/klasse, skal bygge på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at deltage. - Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere børn i alle overgange: fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - Et højt fagligt niveau og udvikling af lokaler og lærermidler, der stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber så alle elever udfordres og lærer og på alle niveauer - En tilgang, der skaber de bedste betingelser for elevens livsduelighed og samarbejdsevne. 2

3 - Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være lærings- kreativitets- og trivselsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Grundlag for implementering af reform og læreroverenskomst Middelfart kommune ønsker i implementeringsprocessen at have fokus på følgende i udmøntningen af samarbejdet mellem det politiske niveau og lokale aktører og mellem ledere og medarbejdere på skolerne: At Middelfart Kommune skaber gode rammer for udvikling af skolerne med en kommunal retning og lokal forankring At den nye læreroverenskomst og folkeskolereformen lægger op til decentral selvforvaltning At skabe gode rammer for udvikling af skolerne som gode arbejdspladser, der sikrer et godt arbejdsmiljø præget af trivsel, arbejdsglæde, engagement og udvikling. At skolens ledelse er tydelig og formulerer mål og retning for samarbejde med medarbejdere elever og skolebestyrelse. At have gensidig respekt for tilrettelæggelse, planlægning og samarbejde, der fokuserer på skolens opgaver omkring elevernes læring, udvikling og trivsel. At samarbejdet bygger på dialog fleksibilitet, ansvarlighed og professionalisme. Rammer for implementering af folkeskolereformen i Middelfart Kommune Den grundlæggende rammesætning for folkeskolereformens implementering relaterer sig til den indholdsmæssige side af reformen. Nedenfor er rammerne for den politiske retning beskrevet. De to underordnede rammer relaterer sig til økonomi og til de nye overenskomster og er ligeledes ridset op nedenfor. Reformens mål Med Skolereformen vil Middelfart Kommune udvikle en folkeskole, der anvender og udnytter den enkelte elevs faglige potentialer og ressourcer. Alle elevers læring skal tilrettelægges og gennemføres med afsæt i resultater og evalueringer, der fører til formulering af nye faglige mål i alle skolens fag. Eleverne skal konstant motiveres til at søge nye udfordringer. Middelfart Kommune vægter et forpligtende og aktivt samarbejde mellem skole og hjem og har fokus på sammenhængskraft på børne og ungeområdet, hvor børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser skal samarbejde om overgange fra dagtilbud til skole, overgangene internt i skolen og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Lokaler og læremidler skal stimulere og udfordre det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. Skolerne udvikler og støtter elevernes sociale og relationelle kompetencer, så alle elevers trivsel sikres og styrkes. Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være lærings- kreativitets- og trivselsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Dette sker gennem samarbejde, der bygger på dialog fleksibilitet, ansvarlighed og professionalisme. Økonomi Skolereformen skal implementeres indenfor den samlede økonomiske ramme, der indgås budgetforlig om. I Direktionens budgetforslag for 2014 og overslagsår er der afsat midler som beskrevet nedenfor. Rammen for budgetåret udgøres af det teknisk fremskrevne budget på Skoleudvalgets område for 2014 tillagt de afsatte midler til implementering af Skolereformen, jf. Økonomiaftalen. 3

4 Der er i Økonomiaftalen afsat 3,4 mio. kr. for budgetåret 2014, stigende til 6,7 mio. kr. i overslagsåret Ud over de midler, der er afsat i Økonomiaftalen, er der yderligere i 2014 afsat 1,900 mio. kr. til styrkelse af skolebudgettet, stigende til 3,0 mio. kr. i De ekstra afsatte midler giver mulighed for at prioritere målrettede områder efter en politisk proces. Som en væsentlig del af finansieringen af skolereformen er det i folkeskoleforliget forudsat, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid løftes samt, at den ekstra undervisningstid i skolerne modsvares af reduceret budget til SFO-området, inkl. SFO 2. Ny overenskomst Med den nye overenskomst på lærerområdet indføres nye arbejdstidsregler for lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning, i ungdomsskolens heltidsundervisning og på sprogcentre, i det omfang det fremgår af den enkelte overenskomst/aftale. Målet for anvendelsen af lærernes arbejdstid skal være, hvad der bedst fremmer elevernes læring. Det er skolens ledelse der fastlægger anvendelsen af lærernes arbejdstid, inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet. De betyder, at ledelsen har ansvar for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Ledelsen fordeler skolens arbejdsopgaver blandt lærerne efter dialog med lærerne og efter hensyn til fx elevernes behov og lærernes forskellige erfaringer, kompetencer og ønsker. Ledelsen følger op på lærernes og resultater i arbejdet. Lærerne har ansvaret for professionelt at løse undervisningsopgaven og andre læringsaktiviteter for eleverne. Lærerne/teamene har ansvar for at tilrettelægge, planlægge, udføre, evaluere og udvikle undervisningen og andre læringsaktiviteter med ansvar for mål og rammer. For en uddybning af arbejdstidsreglerne og aflønning heraf henvises til overenskomsten. Der indgås ikke en ny lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Middelfart Kommune. Diskussionstemaer Nedenstående er de temaer som skal drøftes på skolerne, i skolebestyrelserne, blandt reformgrupperne og i byrådet i løbet af efteråret Udgangspunktet for drøftelserne er en genkendelig model, som sikrer at processen styres og at de mange input kan samles og koges sammen. Under hvert diskussionstema er uddrag fra aftaleteksten beskrevet. 1. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det er skolelederens ansvar, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. 2. Styrket faglighed Fagopdelte lektioner, styrkelse af dansk, matematik, historie, natur/teknik, fremmedsprog, engelsk i 1.kl., musik, håndværk og design. 3. Styrket fremmedsprog Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber ikke mindst i engelsk. 2. fremmedsprog tysk eller fransk fremrykkes til 5. Klasse, engelsk fra 1. Klasse og et tredje fremmedsprog skal tilbydes. 4

5 4. Mere idræt, motion og bevægelse Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. 5. Lektiehjælp Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. 6. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. 7. En bedre udskoling a. Valgfag Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Dette skal også give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Der åbnes for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. b. Uddannelsesparathed Som led i at styrke elevernes uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet lægges der endvidere op til, at den længere og varierede skoledag i udskolingen kan anvendes til at arbejde mere systematisk med elevens uddannelsesparathed, herunder det obligatoriske emne Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). 8. Holddannelse Elever i klasse skal i væsentligt omfang undervises med udgangspunkt i deres stamklasse, men der er ikke længere en kvantitativ tidsmæssig afgrænsning til mindst halvdelen af undervisningstiden. For klasse tilføjes at holddannelse er på baggrund af en løbende vurdering og tidligst efter skoleårets begyndelse. Holddannelse må ikke få karakter af niveaudeling. 9. Skolebestyrelsens sammensætning SFOlederen kan være medlem af skolebestyrelsen, men uden stemmeret og der er mulighed for i den enkelte skolebestyrelse at inddrage eksterne medlemmer fra f.eks. erhvervslivet. 10. Pædagogisk råd Det er frivilligt om kommunen ønsker at etablere pædagogiske råd på skolerne. 5

6 6