Nyager Skoles Anti-mobbepolitik

Transkript

1 R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Nyager Skoles Anti-mobbepolitik Hvad er mobning for os: En systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person skal eller gerne vil opholde sig. Mobning er et overgreb. Drilleri er en anden problemstilling, der også skal tages alvorligt. Men det er vigtigt, at alle kender forskel på mobning og drilleri. For os er drilleri kendetegnet ved ikke at være systematisk, relativt godmodigt og basalt accepteret af de involverede. Drilleri kan udvikle sig til mobning. Ansvaret for mobning kan ikke tillægges et enkelt menneske. Mobning er et gruppefænomen, hvor flere har en rolle. Mobning er afhængig af en gruppe med tilskuere eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelse eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning kan ramme mennesker i alle aldre. Forebyggende arbejde: Klasserne og SFO-afdelingerne opstiller et sæt sociale spilleregler. Spillereglerne aftales mellem forældre, elever og personale. Følgende elementer skal indgå: o Alle har et medansvar for de andres trivsel. o Ingen uddeler invitationer/ inviterer til fødselsdage eller fester i skoletiden/sfo-tiden, medmindre alle drenge, alle piger eller hele klassen inviteres. Skolen opfordrer til, at dette også gælder invitationer, der uddeles uden for skolen. Det er alles pligt at kende til skolens ordensregler og andre samværsregler. Disse regler er på mange måder en forudsætning for en nødvendig respekt for andre på skolen. Undervisning, der forebygger mobning, indgår som et vigtigt element. Således kan videofilm, noveller, rollespil samt andre forslag til undervisningsforløb bruges i den undervisning, der forbygger mobning. Undervisningen kan foregå i alle fag, men det er en selvfølge, at området behandles i trivselstimerne. Skolen er opmærksom på, at mobning finder nye veje med ændrede adfærdsformer og ny teknologi. Undervisning i etik på digitale medier indgår i undervisning og på SFO, når det er relevant igennem hele skoleforløbet.

2 Elevernes trivsel er et tilbagevendende tema på alle klassetrin / SFO-afdelinger. Der rettes fokus på området flere gange i løbet af et skoleår. Der er fokus på mobning ved elevsamtaler /skole-hjem samtaler /teamsamtaler og ved øvrige relevante samtaler. En af personalets arbejdsopgaver er at vurdere, om der en uheldig eller fastlåst rollefordeling eleverne imellem. Personalet skal altid vurdere om alle elever er med i klassens / afdelingens sociale liv. Observerede problemer behandles i teamet. Ifølge lovgivningen skal eleverne medinddrages i skolens sikkerhedsarbejde, således at de får en systematisk indsigt og indflydelse på deres fysiske - og psykiske undervisningsmiljø. En forebyggende mobbepolitik er en del af elevernes sikkerhedsarbejde. Dette arbejde koordineres via elevrådet. Elevrådet behandler mindst en gang om året mobning ud fra vinklen: Hvordan kan eleverne / elevrådet medvirke til, at der ingen mobning er på skolen? Elevrådet kan vælge at organisere sig med et udvalg, der arbejder specielt med mobbeproblematikken. Skolen prioriterer undervisning og SFO-aktiviteter, der fremmer elevernes tilhørsforhold til skolen, til en afdeling og til den enkelte klasse. Skolen er opmærksom på, at elevernes trivsel i frikvartererne er afgørende for at forebygge mobning. Skolen prioriterer, at elev til elev læring er en læringsform, der bliver mere og mere udbredt over tid. Der er fokus på mobning i alle skolens fag og i SFO-tiden. Der er dog et særligt fokus i trivselstimen, hvor klassens dynamik og fællesskab er en del af faget. I undervisningen bruges fx fri for mobberi og diamantforløbet som forebyggende redskaber. Personalet evaluerer jævnligt, om der er gjort tilstrækkeligt for at forbedre elevernes undervisningsmiljø, herunder om skolens antimobbepolitik kan forbedres. Skolebestyrelsen orienteres mindst en gang om året om mobbesituationen. Side 2 af 5

3 Handleplan, når der rejses mistanke om mobning: Hvis elever oplever mobning, kan de henvende sig til: De lærere eller pædagoger, der er en del af deres hverdag. Der skal straks herefter foretages en undersøgelse, hvor situationen afdækkes og der indsamles mest mulig viden herom. I denne forbindelse undersøges klassens / afdelingens sociale liv og elevernes roller heri både hos de elever, som er direkte involverede i situationen og de elever, som kan være involverede mere som tilskuere til situationen. Hvis det på baggrund af undersøgelsen konstateres, at der ikke er tale om mobning: Den foretagne undersøgelse dokumenteres og registreres. I henhold til Nyager Skoles forståelse af mobning anføres tydelige begrundelser for, hvorfor der ikke findes, at der er tale om mobning. Selvom det konstateres, at der ikke er tale om mobning, så kan det stadig være relevant at udarbejde en handleplan med henblik på at kunne intervenere i forhold til konkrete problemstillinger i klassen / afdelingen. I denne forbindelse kan det ligeledes være relevant at inddrage eksempelvis ledelse, skolens AKT-medarbejdere eller SSP-medarbejdere fra PUC. Denne handleplan dokumenteres og registreres. Hvis det på baggrund af undersøgelsen konstateres, at der er tale om mobning: Den foretagne undersøgelse dokumenteres og registreres. I henhold til Nyager Skoles forståelse af mobning anføres tydelige begrundelser for, hvorfor der findes, at der er tale om mobning. Skolens ledelse underrettes altid i tilfælde, hvor der skønnes at være tale om mobning. Medarbejderteamet udarbejder en fælles handleplan for at bringe mobningen til ophør. Denne handleplan skal dokumenteres og registreres. Personalet vurderer i denne forbindelse, hvem der konkret skal inddrages i arbejdet fx positive dominanter i klassen, stærke tilskuere, parallelklassen, ældre elever og ikke mindst forældre. Ligeledes overvejes om en uvildig person med professionel erfaring med hensyn til mobning, kan inddrages i arbejdet. Fx er det en mulighed at kontakte en AKT-vejleder eller inddrage en SSP-medarbejder via skolens ledelse. I udarbejdelse af handleplanen undersøges om den mobbedes sociale rolle kan styrkes ved blandt andet at rette fokus på den mobbedes adfærd og kammeratskabsrelationer. Det overvejes ligeledes om der skal opbygges et fælles projekt, en situation, hvor der kan skabes nye roller, hvor alle bidrager med nye positive vinkler. Det kunne være et større undervisnings-projekt, tema, indsamling af økonomi til en fælles oplevelse fx en kulturel tur eller et forældrearrangement. Lærere, pædagoger, elever og forældre involveres i projektet. Side 3 af 5

4 Der skal være en tæt opfølgning på situationen - til at starte med måske hver dag. I denne opfølgning inddrages frikvartererne også. Alle skal opleve, at problemet bliver taget alvorligt og derefter løst. Denne opfølgning dokumenteres og registreres løbende. Hvis den vedtagne handleplan over for mobning ikke accepteres af alle parter, kan det i sidste instans blive nødvendigt at gøre brug af bestemmelserne fra bekendtgørelsen til fremme af god orden i skolen (Undervisningsministeriets bekendtgørelse). Antimobbepolitikken er udarbejdet i 2005 og senest evalueret i oktober 2017 Næste side: Opslag til eleverne Side 4 af 5

5 Mobning - nej tak Nedenstående handleplan er en forkortet version af skolens antimobbepolitik. Den er udarbejdet til brug for eleverne til opslag på skolen. Det forventes selvfølgelig, at hele politikken danner grundlag for behandlingen af en mobbesituation. En klasses og en SFO-afdelings sociale liv er vigtigt for alle. Alle på Nyager Skole skal have den fælles målsætning, at vi ikke vil finde os i mobning. Elevrådet, Skolebestyrelsen og personalet. 1. Hvad er mobning for os: Mobning står på gennem længere tid, hvor en enkelt person med vilje og på særlige måder forfølges eller udelukkes fra grupper eller steder, hvor denne person skal eller gerne vil være. Mobning er ikke kun en enkelt persons ansvar. Mobning foregår altid i en gruppe, hvor nogle mobber og andre er tilskuere eller medløbere, som ikke siger fra overfor mobningen. Mobning og drilleri er ikke det samme, selvom drilleri også skal tages alvorligt. For os er drilleri relativt godmodigt og mere accepteret af de involverede. Drilleri kan udvikle sig til mobning. 2. Hvis du har mistanke om, at du selv eller en anden bliver mobbet: Du skal henvende dig til en lærer eller en pædagog, du kender godt. Læreren eller pædagogen snakker med dig og andre for at undersøge om det er mobning eller noget andet. 3. Hvis der er tale om mobning: Læreren eller pædagogen henvender sig til forældrene og til skolens ledelse. Dine lærere / pædagoger laver en handleplan for, hvordan mobningen kan standses. Forældrene bliver løbende orienteret. Hvis du ikke er tilfreds med, hvad der aftales mellem dig og læreren / pædagogen, skal du henvende dig til dine forældre eller skolens ledelse. Dine forældre kan evt. derefter kontakte skolen. Skolens ledelse Side 5 af 5