Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland."

Transkript

1 Styringsaftale 2013 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for udviklingsomkostninger Tillæg for tilsyn Tillæg for dokumentation Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring almene ældreboliger Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud

3 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne, dvs. for de tilbud, der er omfattet af den regionale leverandørpligt. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør rammeaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Ifølge den nye lovgivning er der sket en ændring i forhold til hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (Styringsaftalen). Det er nu op til kommunerne i fællesskab at fastlægge dette ud fra en inddeling af tilbuddene. Væk er således sondringen mellem henholdsvis kan - og skal -tilbud. Konkret betyder det, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af Rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af Rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5% opgøres pr 1/5 året før. Dvs. opgørelse 1/ afgør om tilbuddet er med i rammeaftale For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5% ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2012 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5% grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Ud fra dette kommer driftsherren med en indstilling til hvilke tilbud de ønsker taget ud af / taget med i rammeaftalen. Denne indstilling skal godkendes af DASSOS. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler jf. Socialportalen. Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes 3

4 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Særlige dag- og klubtilbud 32 og 36 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2 Opholdssteder og døgninstitutioner efter 66, nr. 5 og 6 Døgntilbud til socialt truede børn og unge, børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 1, 2 og 3 Behandling af stofmisbrugere, 101 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107 Længerevarende botilbud, 108 Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 112, jf. 5, stk. 2 Tilbud omfattet af 5 stk. 3, regionale tilbud og stk. 5 kommunale tilbud (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.). Omfatter 83-87, 97, 98 og 102 Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141 Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20, stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), D. Lov om specialundervisning for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og apparatur) samt opsparede fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. I takstberegningen indgår endvidere forudsætninger om finansiering af tomme pladser og udgifter til akutpladser. I Socialministeriets vejledning af 3. marts 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger anføres, at taksterne skal indeholde de samlede direkte og indirekte omkostninger ved tilbuddet eller til leverancen af den enkelte ydelse specificeret på: Løn, der kan henføres til tilbuddet/ydelsen (inklusiv hensættelse til pension for tjenestemænd, feriepenge mv.), Udvikling af tilbuddet/ydelsen, Administration i tilknytning til tilbuddet, Andel af central ledelse og administration, 4

5 Tilsyn, Ejendoms- og kapitalomkostninger, Finansiering af tomme pladser (belægningsprocent) og akutpladser, Regulering i forhold til tidligere år. Herudover er det i region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt tilknyttet vejledning af 3. marts Socialministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 10. marts 2006 om Tilbudsportalen. Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Der er enighed mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland om at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2013, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses Regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. 5

6 D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af A+ B + C + D. F. Tillæg for tilsyn med tilbuddene Udgifter til et uafhængigt tilsyn med de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. G. Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. H. Tillæg for de administrative fællesudgifter Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D + E + F + G. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et driftår på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillæggene for punkt E, F, G og H. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 3.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende), Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring (se nedenfor) I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales kon- 1 Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 6

7 kret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.5 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Tab på egenbetaling Det er aftalt at det er driftsherren der beregner og opkræver egenbetaling fra beboeren, mens det er myndighedskommunen der har ansvaret for at fastlægge størrelsen af den enkelte borgers rådighedsbeløb. Ved egenbetaling fra beboeren opstår der i nogle tilfælde tab, typiske i tilfælde hvor beboren ikke har tilstrækkelig rådighedsbeløb. Disse tab skal dækkes af myndighedskommunen, hvorfor driftsherren skal opkræve den manglende egenbetaling fra den pågældende beboeres myndighedskommune. Indtægterne vedrørende manglende egenbetaling som opkræves ved myndighedskommunen skal indgå i tilbuddets driftsregnskab. Ved tab på egenbetaling forstås tab på den enkelte bebores beregnede egenbetaling. Hvis egenbetalingen derimod ikke når det budgetterede niveau på grund af en anden sammensætning af beboerne og dermed deres beregnede egenbetaling, er der ikke tale om tab på egenbetaling. Dette forhold skal justeres i forbindes med budgetlægningen. Disse regler vedrørende tab på egenbetaling er gældende fra 1. januar Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, 7

8 Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineær over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i rammeaftalens kapitel 3.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2012 for takstberegningen for 2013). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. 8

9 Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %. Forudsætninger for aktuarmæssig beregning: 1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der sker i løbet af året skal vurderes i beregningen. 2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten. 3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år. 4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks Statistik s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges. 5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor. 6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder. 7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.7 Tillæg for tilsyn Driftsherren fører det institutionelle tilsyn med egne tilbud samt med de private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Udgifter vedr. tilsyn må ikke konteres på omkostningsstedet, hvis der beregnes overhead på tilsynet. Tillæg for tilsyn indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.8 Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne. 9

10 Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. 3.9 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter til udvikling, tilsyn og dokumentation Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 10

11 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements- eller kontraktbetaling. Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til Rammeaftalen samt den aftalte belægningsprocent. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 3.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter. Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud, som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.4. Basistaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/365. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 365 = kr. pr. døgn Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 11

12 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år. Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2013 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2010 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. Takstgruppen følger nøje udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring almene ældreboliger Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen enten indregnes i taksten eller i huslejen. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinjer er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. 12

13 For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne. 4.5 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster. Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævelse af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Socialportalen under takster I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten. I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den 13

14 ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkret aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal det oplyses særskilt, i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. Projekttakster. I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borger særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. I den årlige opgørelse af, om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster. 5. Regulering for over- eller underskud Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv. Efter denne aftale skal de kommunalt drevne tilbud håndteres på samme måde. Der er endvidere enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse, hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår. I forbindelse med de årlige rammeaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger, således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår. Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper: Specialundervisning/kommunikation Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer Sociale tilbud til personer med sindslidelse Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere 14

15 Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen. Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe. Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når over/underskud opgøres. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2011 var udenfor rammeaftale og i 2013 indenfor rammeaftale skal det udlignes med tilbud der i 2013 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for 2011 opgøres. Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en del af takstindtægten tilbage til køberkommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen 15

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2014 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Rammeaftale 2012 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2010

Bilag 2 Rammeaftale 2010 Bilag 2 Rammeaftale 2010 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2011

Bilag 2 Rammeaftale 2011 Bilag 2 Rammeaftale 2011 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Bilag 2 Rammeaftale 2011

Bilag 2 Rammeaftale 2011 Bilag 2 Rammeaftale 2011 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2016 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i region midtjylland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i region midtjylland Kommunerne i Region Midtjylland Region Midtjylland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region midtjylland og Region Midtjylland

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2010 Gældende for takstberegningen i budget 2011 - 2

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og specialundervisningsområdet. mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Overordnede

Læs mere

Udkast til Styringsaftale 2015

Udkast til Styringsaftale 2015 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 www.socialportalen.viborg.dk Udkast til Styringsaftale 2015 Dato: 4. juli 2014 Sagsbehandler:

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Styringsaftale 2017 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2014 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Bilag til Styringsaftalen

Bilag til Styringsaftalen Bilag til Styringsaftalen 2019-2020 Indhold Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Lovgrundlag... 4 Kapitel 3. Kommunale overtagelser af regionale tilbud... 5 3.1 Procedure for kommunale overtagelser...

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2013 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Bilag til Styringsaftalen 2018

Bilag til Styringsaftalen 2018 Bilag til Styringsaftalen 2018 Indhold Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Lovgrundlag... 4 Kapitel 3. Kommunale overtagelser af regionale tilbud... 6 3.1 Procedure for kommunale overtagelser... 6 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og 185 b, stk. 5,

Læs mere

Bilag 9: Takstberegning

Bilag 9: Takstberegning Bilag 9: Takstberegning Taksterne for 2012 skal være indberettet senest 1. november 2011. Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af det fælleskommunale socialsekretariat.

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland 0 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2013 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Hvad er meningen? Beregning af over-/underskud på taksten Eventuelle over-/underskud skal indregnes i taksten 2 år efter (dvs. i 2010-taksten) I rammeaftalen

Læs mere

Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag 1. Vejledning til regneark til takstberegning 11. maj 2007 Dette bilag fortæller, hvordan regnearkene er opbygget og hvilke forhold, der skal tages hensyn til. Der er 2 regneark til takstberegning.

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Indledning KKR Hovedstaden har besluttet at anvende fælles principper for takstberegningen i hovedstadsregionen

Læs mere

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune.

2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune. BEK nr 1674 af 16/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-6182 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Senere ændringer til forskriften 1. 2.

BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Senere ændringer til forskriften 1. 2. BEK nr 1017 af 19/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2017-3623 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2016 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale 2014 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Indledning Den 13. juli 2008 besluttede KKR Hovedstaden en del nye principper for takstberegning i hovedstadsregionen

Læs mere

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning

Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Budget- og regnskabssystem for regioner 4.2 - side 1 Dato: Juli 2009 Ikrafttrædelsesår: Budget 2009 Hovedkonto 2 Social og specialundervisning Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter i forbindelse

Læs mere

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet

Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet 1 Indberetning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2010 på det sociale område og på specialundervisningsområdet Indhold Oversigt over de oplysninger, som skal foreligge inden 1. maj 2009 1. Nye

Læs mere

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland

Aftale om omkostningsberegning. og betalingsmodeller. på social- og kommunikationsområdet. (Takstaftale) mellem. kommunerne i Region Sjælland Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2015 Gældende for takstberegningen i budget

Læs mere

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen Udkast til godkendelse i kommunalbestyrelserne, september 2011 Anbefalet

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder samt styring og økonomi 2-8

Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder samt styring og økonomi 2-8 Forretningsudvalget 4.4.18 Bilagsmateriale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé 5 8800 Viborg www.rammeaftaler.viborg.dk Side Bilag 1: Forslag til rammeaftaletekst om udviklingsområder

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Marts 2013 0 4 0 0 0 0 00 00 8 0000 490 0 00 0 3 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2013 Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Maj 2017 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2017 Maj 2017 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2018 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2018 Januar 2018 Indledning Danske Regioner har frem til 2014 hvert år udgivet en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og

Læs mere

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag til takstprincipper 2014. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag til takstprincipper 2014 Vejledning til regneark til takstberegning Juni 2013 1 Indledning Indberetningen af takster og andre ydelsesoplysninger til Styringsaftale 2014 foregår direkte via det elektroniske

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i April 2014 0 4 0 0 8 4 0 0 0 49 3 00 02 0 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2014 April 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kapitel 1. De samlede aktiviteter på socialområdet...

Læs mere

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning

Budgetoplæg 2007. 1. Behandling Forberedelsesudvalget. Social- og specialundervisning Budgetoplæg 2007 1. Behandling Forberedelsesudvalget Social- og specialundervisning 4. august 2006 Social- og specialundervisningsområdet består af institutioner med lands- og landelsdækkende funktioner,

Læs mere

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019

Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i Januar 2019 Regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet i 2019 Januar 2019 Indledning Danske Regioner udgiver hvert år en opgørelse over regionernes aktiviteter på social- og specialundervisningsområdet.

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2013 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Styringsaftale KKR. 1. januar

Styringsaftale KKR. 1. januar KKR NORDJYLLAND 1. januar Styringsaftale 2015 Styringsaftalen er en del af den samlede rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen omfatter de nordjyske kommuner

Læs mere

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2017 politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret,

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

Rammeaftale Styringsaftale De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Rammeaftale 2013 Styringsaftale 2013 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen...

Læs mere

Samlet lønbudget 2009, netto før ændring. Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den :

Samlet lønbudget 2009, netto før ændring. Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den : Samlet lønbudget 29, netto 22.6. før ændring Beregningsgrundlag udarbejde i samarbejde med Sten Dokkedahl den 23.2.9: PR.1.5.9: Fælles lønudgifter, incl. Øvrig ledelse Ledelse ud over forstander: Erik

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 27. september 2006 Århus Kommune 1. Resume Med kommunalreformen tegnes en ny offentlig sektor med nye aktører og en

Læs mere

Halvårsregnskab 2012

Halvårsregnskab 2012 Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2011 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2011 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Eventuelle generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse...2. Forord...4. Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5

Indholdsfortegnelse...2. Forord...4. Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5 Rammeaftale 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen...5 Kapitel 2. Baggrund for rammeaftalen...7 2.1 Samarbejdet om Rammeaftale 2009...8

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE SOCIAL OG HANDICAP BUDGETOPFØLGNING 31. AUGUST 2011

BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE SOCIAL OG HANDICAP BUDGETOPFØLGNING 31. AUGUST 2011 BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE SOCIAL OG HANDICAP BUDGETOPFØLGNING 31. AUGUST 2011 Guldborgsund kommune September 2011 Indledning Budgetopfølgningen pr. 31/8-2011 omhandler væsentlige udviklingstendenser

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen.

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. ! "#$ $ %&% (((% 1. Indledning Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. Dette notat beskriver overordnede principper for regulering

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht.

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht. Bilag 1 3 Favrskov kommune 25 2 15 1 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Hedensted kommune Herning Kommune 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4 35 3 25 2 15 1 5 Holstebro kommune 16 14 12 1 8 6 4 2 Horsens kommune 3 Ikast-Brande

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Rammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

Rammeaftale 2012 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet Rammeaftale 2012 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet. til Regionsrådets møde den 26.

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet. til Regionsrådets møde den 26. Region Midtjylland Godkendelse af Rammeaftale 2008 på social- og specialundervisningsområdet Bilag til Regionsrådets møde den 26. september 2007 Punkt nr. 2 Rammeaftale 2008 De 19 kommuner i regionen og

Læs mere

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4.

Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet på det specialiserede socialområde, 4. Regnskab Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/04167 Dato: 5. februar 2013 Sag: Sagsbehandler: Notat vedrørende indberetning til Indenrigs- og Socialministeriet og Sundhedsministeriet

Læs mere

Bilag 3. Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2009

Bilag 3. Takstprincipper. i forbindelse med Rammeaftale 2009 26. august 2008 Bilag 3 Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale 2009 på det sociale- og socialpsykiatriske område i Syddanmark Takstprincipperne er behandlet i kontaktudvalget den 28. april samt

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

5.4 Bilag til kapitel 5

5.4 Bilag til kapitel 5 Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale

Læs mere

1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.

1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge. Gladsaxe Kommune Oktober 2005 Institution 11 Sindslidende Nybrogård Nybrovej 333 2800 Lyngby kan institution 1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.

Læs mere

UDKAST Bilag til Styringsaftalen 2015

UDKAST Bilag til Styringsaftalen 2015 UDKAST Bilag til Styringsaftalen 2015 Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 1 Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper... 2 Bilag 3: Det lovmæssige

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Korrigeret årsbudget. Udgifter Indtægter Netto

Korrigeret årsbudget. Udgifter Indtægter Netto 1 Bevilling: 03.22.02 SSP-samarbejde Udgifter 1.346.000 1.346.000 1.374.948-28.948 Indtægter 0 0 0 0 Netto 1.346.000 1.346.000 1.374.948-28.948 Mariagerfjord Kommunes udgifter til SSP-samarbejde (Socialforvaltning,

Læs mere

Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde

Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Notat Sagsnr.: 2011/04323 Dato: 23. januar 2012 Sag: 2011 - Indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. det specialiserede socialområde Sagsbehandler: Hanne Astrid Jørgensen Økonomi og analysekonsulent

Læs mere

Rammeaftale

Rammeaftale Rammeaftale 2019-2020 Rammeaftalen for det specialiserede socialområde ogspecialundervisningsområdet for de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark Syddanmark Indledning Kommunerne bærer ansvaret for

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK nr 1558 af 19/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin., j.nr.

Læs mere

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09

Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Bemærkninger til budget 2019 Politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne

Læs mere

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2010 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.)

Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele kr.) Kvartalsoversigt over det specialiserede socialområde 2012 Nettodriftsudgifter ekskl. dr 2, grp 001 *) (hele 1.000 kr.) Budget 2012 Korrigeret Korrigeret Korrigeret Korrigeret Forventet Generelle kommentarer

Læs mere

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller

Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2009 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

Læs mere

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.

Der kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen. Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:fredensborg Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Fredensborg Kommune Kontaktperson Martin Kjellberg Ishøy Tlf. nr. 72 56 51 38 Mail.: maki@fredensborg.dk Skemaet er

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Bilag til takstprincipper. Vejledning til regneark til takstberegning

Bilag til takstprincipper. Vejledning til regneark til takstberegning Bilag til takstprincipper Vejledning til regneark til takstberegning Juni 2010 1 Indledning Indberetningen af takster og andre ydelsesoplysninger til Rammeaftale 2011 foregår direkte via det elektroniske

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Rammeaftale 2007 er indgået mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2007 er indgået mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2007 Rammeaftale 2007 er indgået mellem de 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftalen giver et samlet overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde og skal bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK nr 1602 af 19/12/2017 Udskriftsdato: 17. februar 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j. nr. 2017-5169 Senere ændringer til forskriften BEK nr 638 af 30/05/2018

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen BEK nr 1673 af 16/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-6361 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2014. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Tilbud omfattet af styringsaftalen Aftale om udvikling i takster I styringsaftalen indgår alle de tilbud, som kommunerne

Læs mere