Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning
|
|
- Frederik Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har været at udvikle nye metoder til at karakterisere naturindholdet på de økologiske bedrifter, at undersøge forvaltningen af natur på forskellige bedrifter, og at diskutere udviklingsmuligheder og måder at formidle denne viden på mellem interessegrupper. Denne folder er en præsentation af de resultater, der kom ud af en omfattende interviewundersøgelse som 347 danske økologiske landmænd deltog i, i
2 Økologisk Jordbrug struktur, produktion og naturforvaltning Redaktion Marie-Louise Risgaard, Vibeke Langer og Pia Frederiksen - med tak til Henrik Peter Ølgaard Lassen og Line Bech Nielsen Kontakt Pia Frederiksen Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser pfr@dmu.dk Vibeke Langer Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole vl@kvl.dk Foto Thomas Tolstrup, Knud Tybirk og Louise Lindegaard Weinreich Tryk PE Offset A/S Tømrervej Varde Tak til Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd for økonomisk støtte. Om FØJO II Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har siden 1995 initieret og koordineret forskning inde for økologiske jordbrug og fødevareproduktion. FØJO er et forskningscenter uden mure, hvor aktiviteterne bygger på et samarbejde mellem forskere, forskningsinstitutioner, det økologiske jordbrugs organisationer, forbruger organisationer og myndigheder. Hovedparten af forskningsindsatsen, som populært kaldes FØJO II, afsluttes ved udgangen af Som et led i formidlingen udgives informationsfoldere om hvert af de 42 forskningsprojekter i indsatsen. Informationsfolderne kan sammen med andre oplysninger findes via web-stedet
3 Oversigt over folderens indhold Baggrunden for undersøgelsen, s. 4 Beskrivelse af bedrifterne og landmændene, s. 5 Afgrødesammensætning, s. 7 Vedvarende græsningsarealer, s. 9 Landskabselementer, s. 9 Forskellige indkomstskabende aktiviteter, s. 10 Landmændenes fremtidsplaner, s. 12 Hvad er vigtigt for fremtidens naturforvaltning?, s. 13 Mange flere spørgsmål..., s. 13
4 Økologisk jordbrug og naturforvaltning I Danmark spiller landbrugets produktion og arealanvendelse en vigtig rolle i forvaltningen af vores fælles natur og landskab. Økologisk jordbrug har i mange år haft det som en del af sin målsætning at fremme naturmæssige værdier i forbindelse med landbrugsproduktionen. Inden for rammerne af den gældende lovgivning og tilskudsordninger er landmanden den primære beslutningstager, når det drejer sig om landbrugslandet. Derfor har landmandens holdninger til, forståelse for og prioritering af natur, en afgørende betydning for naturforvaltningen på den enkelte bedrift alt sammen baggrunden for at projektet Naturkvalitet i økologisk jordbrug blev startet i Folderens indhold Folderen her tager udgangspunkt i den indledende interviewundersøgelse som blev gennemført for at kunne beskrive økologisk landbrugspraksis og naturforvaltning på bedriftsniveau, i forskellige dele af Danmark. I forbindelse med disse interviews lovede vi en tilbagemelding til de implicerede landmænd. I denne folder indgår derfor primært resultater knyttet til interviewundersøgelsen, som giver et øjebliksbillede af den situation, økologiske landmænd og jordbruget befandt sig i, i med tak for hjælpen Folderen henvender sig til de mange landmænd, som deltog i undersøgelsen, og uden hvis hjælp og velvilje projektet ikke havde kunnet lade sig realisere. 4
5 Hvilke studieområder? Økologiske bedrifter er spredt over det meste af landet, dog med en vis regional koncentration i Sydvestjylland og ved Hovedstadsområdet. Samtidig er der relativt store områder uden økologiske bedrifter f.eks. er mere end en tredjedel af alle sogne i Danmark helt uden øko-bedrifter. Hvem medvirkede? I alt medvirkede 347 økologiske landmænd (m/k) i interviewundersøgelsen. Det svarede til ca. 10% af alle økologer i Målet var at besøge alle økologiske landmænd i de udvalgte sogne, og i alt deltog trefjerdedele af landmændene i undersøgelsen. Bedriftstyper og specialisering Fordelingen af bedrifterne i undersøgelsen var meget lig den nationale. Antalsmæssigt dominerede planteavlerne, hvorimod det arealmæssigt var mælkeproducenterne der dominerede. Antalsmæssig fordeling Blandede 17% Små 17% I blev der gennemført interviewrunder i 11 områder af Danmark: Løgumkloster, Varde, Herning, Skive, Thy, Hjallerup og Randers i Jylland samt Holbæk, Haslev, Slangerup og Græsted-Gilleleje på Sjælland. Alle områderne havde en højere tæthed af økologiske landmænd end landsgennemsnittet, og repræsenterede et bredt udvalg af landskabs-, bedrifts- og landmandstyper. Interviewundersøgelsen tog udgangspunkt i bedriftsoplysninger fra Planteavl 41% Arealmæssig fordeling Blandede 16% Planteavl 29% Små 3% Mælk 25% Mælk 52% Bedrifternes specialisering fulgte det sædvanlige mønster med flest husdyrbrug i Jylland og flest planteavls- 5
6 bedrifter på øerne. På trods af den regionale specialisering var der dog store områder, der ikke var domineret af en enkelt bedriftstype. F.eks. var der ikke nogen regional forankring for bedrifter med svin, fjerkræ eller kødkvæg. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Løgum Varde Herning Skive Bedriftstyper Thy Hjallerup Randers Holbæk Haslev Slangerup Græsted Plantebedrifter Mælkebedrifter Blandede Kød Svin/Fjerkræ Får/Heste Løgum Areal og gns. bedriftsstørrelse, ha Varde Skive Thy Hjallerup Randers Holbæk Haslev Slangerup Græsted Herning De økologiske landmænd Over en tredjedel af de økologiske landmænd opfattede sig selv som fuldtidslandmænd (primært mælkeproducenter), hvorimod de resterende ca. to tredjedele bestod af hhv. deltids- og fritidslandmænd (hovedsageligt blandede bedrifter og planteavlere) (se figur side 7). Kun 5% af bedrifterne blev drevet sådan at landmand og ægtefælle begge arbejdede fuld tid på bedriften. - baggrund Tre fjerdedele af de økologiske landmænd var vokset op på landet, og 61% af dem på et landbrug. Den resterende fjerdedel af landmændene var opvokset i byen, med en lidt større andel blandt de der karakteriserede sig selv som deltids- og fritidslandmænd, end blandt fuldtidslandmændene. En fjerdedel af de deltagende landmænd drev deres egen eller ægtefællens fødegård. Tendensen var at en større andel af de vestdanske landmænd havde baggrund i landbruget end de østdanske, ligesom andelen af landmænd med landbrugsuddannelse var størst i Vestdanmark. - tiden som konventionel landmand To tredjedele af landmændene havde i 2001 været økologer i mindre end 5 år, og heraf havde 40% været konventionelle i mere end 10 år inden omlægning. Jo længere tid landmændene havde været økologer, jo mindre var dog sandsynligheden for en længerevarende konventionel baggrund. 6
7 Omkring 20% af landmændene var startet i landbruget som økologer. - samarbejdsaftaler I alt 63% af landmændene samarbejdede med andre landmænd, hyppigst med uformelle aftaler om udveksling af foder og/eller husdyrgødning, samt maskinfællesskaber. Over en tredjedel af landmændene indgik i flere typer samarbejde. - deltagelse i ERFA-grupper I alt 38% af de økologiske landmænd i undersøgelsen deltog i ERFA-grupper. Heraf var de to tredjedele fuldtidslandmænd. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Løgum Varde Herning Skive Thy Heltid Landmandstyper Hjallerup Randers Holbæk Haslev Slangerup Græsted Deltid Fritid Andet 100% 80% 60% 40% 20% 0% Andel af bedrifter med samarbejde Løgum Varde Herning Skive Thy Hjallerup Randers Holbæk Haslev Slangerup Græsted Afgrødesammensætning På mere end en tredjedel af de økologiske bedrifter udgjorde sædskiftearealet over 85% af det samlede areal. Kløvergræs og korn var de to dominerende afgrøder, efterfulgt af helsæd. Andelene med både majs og bælgsæd var små, ca. 2%, i 2001, men dyrkningsarealet med begge grupper blev forøget med 35-40% i perioden , målt på alle økologiske bedrifter. 7
8 8
9 Vedvarende græsarealer Der var vedvarende græsningsarealer, dvs. græsmarker der ikke var ompløjet indenfor de sidste fem år, på to tredjedele af bedrifterne, og markerne udgjorde i gennemsnit 15% af bedrifternes totalareal. Blandede bedrifter og mælkebedrifter havde oftere vedvarende græsarealer end små bedrifter og planteavlere. - drift og anvendelse Halvdelen af de vedvarende græsarealer var ikke blevet pløjet i mere end 40 år og var blevet kontinuert afgræsset. Næsten alle disse gamle græsningsarealer blev ekstensivt drevet, dvs. at arealerne ikke blev tilført gødning, og at græssende dyr ikke blev tilskudsfodret. Disse ekstensivt drevne arealer er vigtige for naturen. Kun få procent af de vedvarende græsarealer, fortrinsvis blandt de senest ompløjede arealer, blev gødet. Landskabselementer Landskabselementer er en samlet betegnelse for levende hegn og jorddiger, vandhuller, småskove under 1 ha, remiser, beplantninger o.lign., samt gravhøje. Der var stor variation i antal og type af landskabselementer mellem såvel bedrifter som områder. Hvilke landskabselementer? I alt 89% af bedrifterne havde levende hegn, med et gennemsnit på meter hegn pr. bedrift eller 58 m hegn pr. ha. Der forekom i gennemsnit 1,4 vandhul pr. bedrift, men det dækker naturligvis over bedrifter helt uden og bedrifter med flere vandhuller. Beplantninger udgjorde i gennemsnit 188 m2 pr. ha. Tilsammen udgjorde landskabselementerne i gennemsnit 3,6% af bedrifternes totalareal, med en variation fra 0% til 34% af arealet. Hvor er der landskabselementer? Tilstedeværelsen af landskabselementerne fulgte forskellige mønstre: mindre bedrifter, som ofte er deltidseller fritidsbedrifter, havde højere tæthed af alle typer elementer, men også naturforhold såsom hældning og jordbund spillede ind. Kun et 9
10 fåtal af bedrifterne havde slet ingen landskabselementer. Etablering og rydning I perioden etablerede de økologiske landmænd flere landskabselementer end de ryddede. Etablering af hegn forekom hyppigst på de store mælkebedrifter i det flade, vindblæste Vestdanmark, men også i flere af de sjællandske områder blev der plantet mange hegn. Etablering af vandhuller og beplantninger forekom hyppigst på mellemstore planteavlsog blandede bedrifter i Østdanmarks bakkede morænelandskaber. Bedrifter med både gamle og unge hegn forekom hyppigst blandt de store mælkebedrifter, idet der her oftere flyttes rundt på hegnene ud fra driftsrationelle betragtninger. Størstedelen af de tilbageværende landskabselementer var forholdsvis gamle. Forskellige indkomstskabende aktiviteter Strukturudvikling, specialisering og øgede bedriftsarealer er en realitet også for økologiske jordbrugere. Blandt de økologiske landmænd der omlagde i 1997, udvidede ca. halvdelen deres areal i perioden og godt en tredjedel forblev uændrede. Det var primært de store bedrifter, der udvidede. Samtidig supplerede mange af de økologiske landmænd deres indkomst enten med arbejde udenfor bedriften eller med andre aktiviteter på bedriften eller begge dele. Arbejde udenfor bedriften Omkring halvdelen af landmændene havde hovedindtægt fra arbejde udenfor bedriften, mens kun 27% af bedrifterne blev forvaltet af en landmand uden indtægter udefra. I alt 13% af ægtefællerne havde ikke indtægt udefra mens godt halvdelen havde fuldtidsjob. 10
11 Generelt var ægtefællernes tidsforbrug på landbrugsaktiviteter meget beskedent, og den anvendte tid blev ofte brugt på at føre regnskaberne. -men forskel på øst og vest... Det var primært på de østdanske bedrifter at både landmand og ægtefælle havde arbejde udenfor bedriften, hvorimod det i Vestdanmark især var ægtefællen der havde udearbejde. Andre aktiviteter på bedriften Halvdelen af økologerne havde andre aktiviteter end landbrugsproduktionen. Af disse angav 40% at aktiviteterne var af nogen eller stor økonomisk betydning. Aktiviteterne kunne relateres til produktionen, arealerne, erhverv eller andre forhold. Aktivitetstype Pct af aktiviteter Gårdbutik 8 Videreforarbejdning 8 Maskinstation 6 Direkte salg 15 Total produktionsrelateret 37 Gårdturisme 6 Udleje af jagt 14 Rideskole/hestepension 1 Total arealrelateret 21 Håndværk 5 Dagpleje 6 Erhverv/praksis Total relateret til profession 14 Salg af vedvarende energi 5 Udleje af byninger 14 Andet 10 Total andet 29 - flest aktiviteter på de store bedrifter Det var de rigtig store bedrifter med to eller flere fuldtidsbeskæftigede, der havde den største andel af andre bedriftsbaserede aktiviteter. Disse var domineret af areal- og produktionsrelaterede aktiviteter, såsom udleje af jagt eller direkte salg og videreforarbejdning af landbrugsprodukterne. Andre bedriftbaserede aktiviteter (ABA) fordelt på bedriftstyper 100% 80% 60% 40% 20% 0% Fritid Deltid Fuldtid Dobbelt fuldtid Ingen ABA Produktionsrel. Professionsrelateret Andet Arealrel. - sammenhæng med landmandstyper Landmændene på fritidsbedrifterne var ikke afhængige af bedriftens indkomst da begge ægtefæller oftest havde fuldtidsarbejde. Derfor udgjorde de også den gruppe, der havde færrest andre aktiviteter på bedriften. Også deltidslandmændene engagerede sig i vidt omfang i arbejde udenfor bedriften. Herudover havde 60% af deltidslandmændene dog også andre bedriftsbaserede aktiviteter, og mere end halvdelen tilkendegav, at disse aktiviteter var af nogen eller stor økonomisk betydning for dem. 11
12 - jagt som supplerende indkomst I alt 36% af de interviewede landmænd havde valgt at udleje jagten. På blot 14% af bedrifterne blev der drevet jagt af landmændene selv og deres familie og venner, og på halvdelen af de økologiske bedrifter blev der slet ikke drevet jagt. Her skiller Løgumkloster sig dog ud idet jagten blev udlejet på kun 4% af bedrifterne, hvorimod hele 69% af landmændene havde valgt slet ikke at drive jagt. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Løgum Varde Herning Skive Thy Jagt Hjallerup Randers Holbæk Haslev Slangerup Græsted Planer om ændringer næste 5 år Ændre areal? Ændre dyrehold? Ingen jagt Privat jagt Udlejet til jagt Nej Øge Reducere Landmændenes fremtidsplaner I alt gav 13% af de økologiske landmænd udtryk for at de (måske) ønskede at stoppe med økologisk drift inden for en femårig periode. I alt 10% ønskede at ophøre med landbrug og 10% ville øge udearbejdet. Størstedelen (66%) af de der havde planer om at øge bedriftsarealet, ønskede også at øge husdyrholdet. Tilsvarende ønskede 62% af de der planlagde at reducere arealet også at reducere antallet af husdyr. En femtedel af landmændene ønskede udelukkende at øge husdyrholdet, ligesom en femtedel kun ville øge arealet. Deltidsøkolog ind eller ud af økologien? En stadig tilbagevendende diskussion er, hvorvidt deltidsproducenter er landmænd på vej ud af landbruget. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet for de økologiske deltidslandmænd, som primært bestod af blandede bedrifter og planteavlere. Selv om de fleste havde hovedindtægtskilde udenfor bedriften, svarede mindre end 10% af disse landmænd, at de overvejede at stoppe med landbrugsproduktionen eller lægge tilbage til konventionel produktion. Dette niveau svarede således til de øvrige bedriftstypers. 12
13 Hvad er vigtigt i fremtiden? Resultaterne her viser den store variation i de økologiske landmænds naturforvaltning. Det er positivt at så mange vedvarende græsarealer drives ekstensivt. En gennemsnitlig tæthed af landskabselementer på mellem 2 og 5,5% af arealet, afhængig af bedriftens størrelse, peger på, at der på en del bedrifter kan være grund til at understøtte både bevarelse og etablering af landskabselementer. Gamle landskabselementer kan have stor potentiel naturværdi og findes især på større landbrug og fuldtidsbedrifter. Da disse bedrifter ofte er inde i en strukturel udvikling hvor der kan ske sammenlægning af marker, er det særlig vigtigt at rette fokus på de gamle landskabselementers værdi. proces er vigtigt at bevare udyrkede levesteder for dyr og planter i agerlandet. Ligeledes er det vigtigt at have for øje, at strukturudviklingen og voksende bedriftsstørrelser, også inden for det økologiske jordbrug, ser ud til at fortsætte, og at det i denne Mange flere spørgsmål Interviewundersøgelsens resultater gav anledning til en række nye spørgsmål, som ikke lå indenfor undersøgelsens rammer. Desuden arbejdede andre grupper i projektet med andre aspekter af naturkvalitet på økologiske bedrifter. I det følgende opridses de vigtigste af disse emner, og for de, der har appetit på mere, gives henvisninger til uddybende læsning. Se desuden bagpå folderen. 13
14 Naturindholdet udenfor de dyrkede marker betyder økologien noget? Er der er flere plantearter i øko-hegn? Ja, det tyder det på: undersøgelser i 56 yngre økologiske og konventionelle hegn fordelt på jyske og sjællandske kvægbrug, viste at der var klart flere plantearter i unge såvel som gamle økologiske hegn. Uanset driftsformen var det dog stadigvæk hovedsageligt de meget almindeligt forekommende plantearter, der kunne findes i hegnene. Se mere i FØJOenyt Oktober 2003, nr. 5. Hvad forstår økologiske landmænd ved natur? Landskab, oplevelser og stemninger var nogle af de ting, der spillede en stor rolle for ti interviewede økologiske landmænd. Biologerne ønsker sig diversitet, kontinuitet og Rød-liste arter. Forskellen i måden at anskue naturværdier på mellem forskellige parter rummer konflikter, men også muligheder. Læs mere her: FØJOenyt Juni 2004, nr. 3. Hvorfor er der mange økologer i et område og få i et andet? Har støtte fra strukturfonde eller nærhed til byen betydning for, om mange landmænd vælger at lægge om til økologisk drift i et lokalområde? Hvad betyder det, at der i forvejen er økologiske landmænd i området, at rådgiveren er positivt indstillet overfor økologisk drift, eller at der er mulighed for samarbejde med andre økologer? Læs mere om undersøgelsen blandt ni økologiske landmænd og fire rådgivere fra Nordvestjylland her: FØJOenyt December 2005, nr
15 Hvorfor går økologer tilbage til det konventionelle? Fordi økonomien bliver for stram, ofte på grund af afsætningsbesvær. Men ifølge syv øko-rådgivere og ni landmænd der havde besluttet eller overvejede at gå tilbage til konventionel produktion, spiller mange andre faktorer ind. Regelændringer, manglende ekspansionsmuligheder og frustration over at se sine økologiske produkter solgt som konventionelle trækker i den ene retning - udsigten til at skulle sprøjte igen i den modsatte. Læs mere om hvordan de samme barrierer opleves forskelligt i FØJOenyt December 2005, nr. 6. Kan øko-landskaber forbedre insekter og lærkers levevilkår? Det viser resultater fra computersimuleringer af forskellige grader af økologisk jordbrug i et område af Danmark. Afhængig af ændringer i afgrødefordeling og markdrift, sker der over hele linien en forbedring af levevilkårene for løbebiller, edderkopper og lærker. Læs om hvordan computermodeller er brugt til at forudsige fordelene ved økologisk drift i et kommende nummer af FØJOenyt. 15
16 FØJO-forskningsprojekt III.5. Naturkvalitet i økologisk jordbrug Uddybende litteratur er tilgængelig via under Projektets publikationer. På denne adresse findes også projektetbeskrivelser og en projektdeltagerliste. FØJOenyt findes på 16 Folder_148,5x210.indd 16 22/03/06 16:48:04
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?
Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereLandbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereMotivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere
Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik
Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer
Læs mereHovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune
Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereVelkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er
Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereØkologiske landmænds informationsbehov
Økologiske landmænds informationsbehov - en analyse af hvilke informationer landmændene har brug for og hvor de henter deres information Sammenfatning Formålet med projektet er, at indsamle viden om hvilke
Læs mereForandringslandskabet i Velfærdsdanmark
Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereSURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk
Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDanskerne og kemikalierne 2015
Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereHovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler
FØJO-rapport nr. 12/2002 Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde Scenarier for natur, miljø og produktion Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels
Læs mereJørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereDet udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereFordelingen af unge i RKI i Danmark
N O T A T Fordelingen af unge i RKI i Danmark 29. januar 2016 Hver 20. ung står registreret som dårlig betaler i Danmarks største skyldnerregister RKI. Værst står det til i Vest- og Sydsjælland mens landsdele
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereAnvendelse af vikarer på sygehusene 2012
N O T A T Anvendelse af vikarer på sygehusene 2012 Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereUndersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004
Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereForbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer
August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereSØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL
ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights
Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har
Læs mereNaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater
Læs mereDANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN
DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN - En befolkningsundersøgelse gennemført af Userneed for Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Juni 2015 INDHOLD Baggrund... 3 Konklusioner...
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereLandbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området
Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereDRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien
I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereFormålet med efteruddannelsen er, at kvalificere deltagerne så de kan:
Planteavl Naturplaner i Danmark Baggrund I 1999 besluttede Skov- og Naturstyrelsen af igangsætte og finansiere et projekt om udarbejdelse af frivillige naturplaner på landbrugsbedrifter. Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mere