PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Idrætsbørnehaven Tafat Idrætsvej Fredericia Leder: Lene Christiansen Afdelingsleder: Lene Adamsen Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Pædagog: Susanne W Nielsen Pædagog: Malene Schmidt Andersen Kommunal: Privat: Regional: Kommunal Syddanmark 1

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid 46 børn hvoraf 2 børn er inklusionsbørn. 2-6 år 2 grupper Krudtugler og Spilopper. Inklusionsbørnene er tilknyttet begge grupper mandag-torsdag fredag Særlige forhold omkring ansættelsen: Vi har fælles ledelse med Idrætsbørnehaven Kastanjegården. Vi er en certificeret DIF idrætsbørnehave. Konceptet er udviklet af DIF og Peter Sabro seminariet. Idégrundlaget for en idrætsbørnehave er, at idræt, leg og bevægelse indgår som en naturlig del af institutionens hverdag og den pædagogiske praksis. Idræt, leg og bevægelse bliver en integreret del af børnenes hverdag og tager udgangspunkt i, at børnene får udviklet de grundforudsætninger, som er nødvendige for, at de kan mestre de udfordringer, som livet byder dem. Personalet i en idrætsbørnehave har gennemgået uddannelsesforløbet 'fra børnehave til idrætsbørnehave', der består af tre moduler fordelt over 1½ år. Her får de udformet et fælles værdigrundlag og lært de idrætspædagogiske grundprincipper og metoder. Fælles forventninger til alle praktikperioder: Når den studerende starter i praktik hos os opfordrer vi til at man bruger de første 14 dage til at være meget undrende og stille dumme spørgsmål til det man ser og oplever. Den studerende laver et lille opslag omkring sig selv med billede til opslagstavlen. Tager kontakt og præsenterer sig overfor børn og forældre. Deltager i personalemøder og andre møder Orienterer det øvrige personale om, hvad der arbejdes med under den studerendes punkt på personalemødet. Er engageret, loyal, ansvarlig, selvstændig, åben, nysgerrig og ærlig At du udviser situationsfornemmelse Møder til tiden og er forberedt til vejledning, møder, m.m. Stiller undrende spørgsmål og begyndende refleksion omkring hverdagen At den studerende tager ansvar for egen læring (medaktør i egen uddannelse) 2

3 Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) 1 afdelingsleder 5 pædagoger 1 studerende Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x) Pædagog x PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse x Susanne W Nielsen Andet/ andre uddannelser: x Ugekursus praktikvejleder på Aalborg pædagogseminarium (1. praktik) Malene Schmidt Andersen Formål Lov om social service. Serviceloven 8 jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger - /borgergruppe. Børnegruppen er børn fra hele Fredericia kommune. Inklusionsbørnene er tilknyttet begge grupper, Krudtugler og Spilopper. Forældregruppen er meget blandet. Da vi er en tema institution, er det et bevidst valg fra forældrene, når de lader deres barn starte hos os. Vi har ikke et naturligt opland, da børnehaven ligger ved Idrætscenteret. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af Vi bruger metoden pædagogisk idræt Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på 3

4 praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens kompetencemål) bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk idræt handler altså ikke om at gøre børnene til elitegymnaster eller professionelle boldspillere. I pædagogisk idræt er der altid et pædagogisk mål, eksempelvis at fremme børnenes sociale relationer, og idrætten bruges som et pædagogisk redskab til at nå målet. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Internt; Sprogpædagog, motorikvejleder og AKT-pædagog. Eksternt; PPR, psykolog, talepædagog, fysioterapeut, sundhedsplejeske, KKP (kordinerende kontakt pædagog), dagplejen, skolen, Familie og sundhedsteam og PUC (pædagogisk udviklingscenter) Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: Hvor meget og hvordan? Den studerende bliver tilknyttet den gruppe, hvor den enkelte vejleder er tilknyttet. Den studerende i 1. praktikperiode, er ikke en del af normeringen, og arbejder derfor ikke alene. Den studerende i 2. og 3. praktikperiode indgår i normeringen, og kan i perioder arbejde alene på gruppen, men ikke i huset. Øvrige oplysninger Vi er en meget aktiv børnehave, så det er en forudsætning, at man kan lide at bevæge sig. Man skal kunne se sig selv, som en god rollemodel i idrætsforløb, aktiviteter på ture og på legepladsen. 4

5 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X) Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik X Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse områder er i særlig grad vægtet i institutionens arbejde og målsætning? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. 5

6 Uddannelsesplan for Modul 4 Praktikperiode 1 (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Den studerende forventes at tilegne sig viden om det 3-6 åriges barns udvikling. Den studerende bliver bevidst om handlemuligheder og valgmuligheder i konkrete pædagogiske forløb. Vi arbejder med bevidstgørelsen af refleksion over egen samt kollegaers praksis. Den studerende skal øve sig i at koble teori og praksis. Den studerende bliver bevidst omkring etiske og holdningsmæssige problemstillinger. Den studerende bliver styrket i en personlig og faglig udvikling, i forhold til opstillede mål for praktikken. Den studerende får 45 min vejledning om ugen og der vil være rum og tid til at være studerende. Det er i første praktik legalt at gå fra og skrive iagttagelser m.m. ned i sin logbog Den studerendes læringsmål skal være tilgængelig for hele personalegruppen, så alle ansatte har mulighed for at vejlede undervejs. Alle ansatte er åbne for spørgsmål og dialog med den 6

7 målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. studerende gennem praktikken. Den studerende planlægger et forløb/aktivitet med afsæt i vores læreplan. Gennemgang af vores K1 skemaer, som bruges til udvikling og evaluering af en aktivitet. Den studerende skal bruge logbog og medbringe konkrete eksempler til vejledninger, så vi sammen kan reflektere over de enkelte fortællinger. Som idrætsbørnehave har vi et naturligt fokus på sundhed. Vores metode er pædagogisk idræt, hvilket giver en dynamisk dagligdag med idræt og bevægelse. Vi har i børnehaven udarbejdet en kostpolitik, der guider forældre og personale til en god varieret madpakke. Der forventes at den studerende har en vis interesse i sundhed, krop og bevægelse. Der er stor mulighed for at arbejde med dette og få en god indsigt heri. Der er i institutionen mulighed for at låne flere bøger om emnet. Endvidere vil den studerende i praktikken få vejledning og sparring i praksis. Angivelse af relevant litteratur: Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Wærum Sørensen. Forlaget Corposano. Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. Redigeret af Tanja Christensen. Forlaget Dafolo Grundmotorik af Anne Brodersen og Bente Pedersen Forfatterforlaget. Anden litteratur aftales med vejleder. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den I vejledningen vil vi løbende evaluere, hvor den studerende er i 7

8 studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden processen i forhold til kompetencemålene. Der afholdes et evalueringsmøde mellem den studerende, vejleder og seminariet i midten af praktikperioden. Mødets formål er at få fastlagt praktikstedets vurdering af hvorvidt den studerende forventes, at nå de aftalte læringsmål for perioden Til midtvejsevalueringen skal praktikvejleder have lavet en skriftlig vurdering af, hvor langt den studerende er med kompetencemålene, og hvordan den studerende skal arbejde videre og hvad der skal arbejdes med for at nå sikkert i mål. Denne evaluering gennemgås med den studerende inden mødet og den indsendes til seminariet. I tilfælde af den studerende har svært ved at nå sine mål, vil seminariet blive underrettet, så vi sammen kan lave en handleplan for resten af praktikken. Organisering af vejledning: a) Hvordan udmøntes uddannelsesplaner for den enkelte studerende b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? Vejledning er en pædagogisk proces, der har til formål at støtte den studerendes læreprocesser, herunder udvikling af praktiskteori samt professionsfaglig kompetence, knowhow, kunnen og identitet. Den studerendes egen dokumentations/port folio arbejde sættes løbende på dagsorden, som er den studerendes eget ansvar at udfærdige og inddrage i vejledningen. Der forventes at den studerende inden praktikstart har gjort sig nogle tanker om indholdet af uddannelsesplanen. Vi vil på de første vejledningstimer arbejde med uddannelsesplanen, så den stemmer overens med den studerendes niveau og tanker, samt lovkravene og Ta fats uddannelsesplan. Det forventes den studerende skriver logbog og medbringer uddrag fra denne til vejledningstimerne. Den studerende er ansvarlig for at aflevere/tilrettelægge en dagsorden, og lave referat af vejledningen. Der laves en aftale med vejleder om, hvornår dagsorden skal modtages. Den studerende modtager vejledning 45 min ugentlig. Derudover ser vi også, at dialogen i hverdagen, som en vejledning. Den studerende får udleveret en arbejdsplan før praktikkens start. Som udgangspunkt ligger timerne sammen med vejlederens. Den studerende kan have timer indenfor hele åbningstiden. Udover den normale åbningstid, skal der forventes ca. 2-3 aftenmøder i perioden. Arbejdstiden er inkl. Indkald, vejledning, samt evt. møder og er på 32½ time pr. uge. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er I tilfælde af vejleder er bekymret for, om den studerende kan bestå praktikken, eller af andre årsager er bekymret, kontakter vejleder seminariet. Sammen med seminariet/den studerendes praktikvejleder, finder vi den løsning, der er bedst for den studerende og praktikstedet. 8

9 bekymring / problemer i praktikforløbet) De dele af skabelonen som indeholder specialiseringer institutionen ikke tilbyder, kan slettes. Vær opmærksom på ikke at slette 4. praktik, som ligger til sidst i dokumentet. Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5- årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. I TaFat arbejder vi ud fra følgende inklusionsperspektiv: Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse afbarnets ressourcer Respekt for den enkeltes integritet Vi har en relationel forståelse af den inkluderende praksis: Nogle situationer og miljøer handicapper mens andre ikke gør det Barnets vanskeligheder opstår i mødet mellem barnet og dets omverden Arbejde med barnet i relation til fællesskabet. Vi arbejder med nedenstående værdier i vores inkluderende kultur. Disse værdier danner grundlaget for TaFats inklusionspædagogik: Alle har ret til at være en del af fællesskabet Alle er ligeværdige deltagere i fællesskabet Mangfoldighed er et præmis i fællesskabet Vores mål er, at barnet oplever: At det bliver set, hørt og forstået som et barn, der gør det bedste, han eller hun kan komme af sted med at gøre At det bliver mødt med nærvær og omsorg At det kan bidrage med noget af betydning for fællesskabet At det kan lære noget af andre børn i fællesskabet At have og være en god ven Respekt for eget udviklingstempo. altså at barnet bliver udfordret i zonen for nærmeste udvikling. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende Færdighedsmål: Den a) Hvordan arbejder vi 9

10 har viden om studerende kan med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Vi arbejder ud fra Tafats læringsforståelse samt de 6 læreplanstemaer i læreplanen. Se læreplanen. Den studerende får mulighed for at være aktiv og deltagende i tilrettelægning af de pædagogiske aktiviteter og tiltag. Den studerende får løbende vejledning, sparring samt støtte og opbakning i det daglige pædagogiske arbejde fra alle i huset. samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Se vores inklusionbeskrivelse i læreplanen.. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Vi samarbejder meget på tværs af grupperne. Samarbejdet personalet indbyrdes bygger på åbenhed, tillid, og en god dialog. Kommunikationen og samspillet mellem børn og voksne er med udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Det samme gør sig gældende overfor forældrene Den studerende skal øve sig i at reflektere over egen praksis via skriftlige iagttagelser på sig selv og sine kollegaer, være 10

11 nysgerrig på børns kommunikation, og få en forståelse af vigtigheden i kommunikationen if. forældrenes forskelligheder og behov. leg, legeteorier og legekulturer, kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. rammesætte børns leg, målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. Refleksion er et vigtig værktøj som pædagog, og vi vil støtte den studerende i egen og andres praksis. Vi har tillid til hinanden som kollegaer, og tør derfor undre os på hinandens praksis, på et fagligt højt niveau. Vi tager udgangspunkt i vores læreplan/mål for de 6 læreplanstemaer, rutiner, årshjulet, samt i børnegruppens interesser og behov. Igennem den pædagogiske idræt vil der være mulighed for at arbejde med dette emne. Via løbende vejledning og sparring i den daglige pædagogiske praksis, understøttes læringen. Med afsæt i pædagogisk idræt, målene for de 6 læreplanstemaer og vores årshjul, skal den studerende planlægge x antal forløb. Disse forløb skal sættes ind i vores K1 skemaer. I samarbejde med vejlederen drøftes/evalueres forløbene til vejledning, samt den studerende har et fast punkt til personalemøderne, hvor der kan gives feedback. Som idrætsbørnehave har vi et naturligt fokus på omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Vores metode er pædagogisk idræt, hvilket giver en dynamisk dagligdag med idræt og bevægelse. Vi har i børnehaven udarbejdet en kostpolitik, der guider forældre og personale til en god varieret madpakke. Dette giver mulighed for at den studerende at arbejde med dette emne, og få en god 11

12 indsigt heri. Vi udarbejder løbende handleplaner på det enkelte barn, og ved 3 års alderen laves der en sprogvurdering. Derud over laver vi en motorisk screening af alle børn, og hvis vi oplever problemstillinger i screeningen motoriktester vi. Der er i institutionen mulighed for at låne flere bøger om emnet. Endvidere vil den studerende i praktikken få vejledning og sparring i praksis, og der vil være mulighed for at få sparing fra eksterne samarbejdspartenere. Angivelse af relevant litteratur: Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Wærum Sørensen Forlaget Corposano. Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. Redigeret af Tanja Christensen Forlaget Dafolo Grundmotorik af Anne Brodersen og Bente Pedersen Forfatterforlaget. Anden litteratur aftales med vejleder. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden I løbet af praktikken foregår der i vejledningen en løbende vurdering af den studerendes indsats og udbytte af praktikforløbet. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet skal praktikvejlederen ifølge uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk.3 efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument komme med en skriftlig udtalelse. I udtalelsen vurderes den studerendes udbytte af praktikperioden indtil videre, og hvordan de konkrete læringsmål forventes kan blive opfyldt i resten af perioden. I Tafat opfordres det til, at den studerende forholder sig til sin egen udvikling i praktikken og ligeledes udtaler sig skriftligt om sin egen indsats i arbejdet med praktikdokumentet og de konkrete læringsmål. Begge udtalelser drøftes i vejledningen, så parterne er bekendt med hvad, der står i dem, og uddannelsesinstitutionen underrettes. For 2. praktikperiodes vedkommende afholder Tafat et møde, hvor uddannelsesinstitutionen, den studerende, og praktikvejlederen deltager. Formålet med mødet er en generel drøftelse af den studerendes udbytte af praktikforløbet indtil videre, og hvordan den Studerende forventes at nå læringsmålene for resten perioden. Den studerende udarbejder i samarbejde med praktikvejlederen En dagsorden og forbereder et oplæg til mødet. En uge inden 2/3 mødet sendes begge udtalelser samt dagsorden for selve mødet til uddannelsesinstitutionen 12

13 I tilfælde af den studerende har svært ved at nå sine mål, vil seminariet blive underrettet, så vi sammen kan lave en handleplan for resten af praktikken. Organisering af vejledning: a) Hvordan udmøntes uddannelsesplaner for den enkelte studerende? b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? Ved hver vejledning arbejdes der med refleksion og evaluering, hvor der løbende gives konstruktiv feedback og sparring Vejledning er en pædagogisk proces, der har til formål at støtte den studerendes læreprocesser, herunder udvikling af praktiskteori samt professionsfaglig kompetence, knowhow, kunnen og identitet. Den studerendes egen dokumentations/port folio arbejde sættes løbende på dagsorden, som er den studerendes eget ansvar at udfærdige og inddrage i vejledningen. Der forventes at den studerende inden praktikstart har gjort sig nogle tanker om indholdet af uddannelsesplanen, og har udarbejdet et udkast til læringsmål. Vi vil på de første vejledningstimer arbejde med uddannelsesplanen, så den stemmer overens med den studerendes niveau og tanker, samt lovkravene og Ta fats uddannelsesplan. Det forventes den studerende skriver logbog og medbringer uddrag fra denne til vejledningstimerne. Den studerende er ansvarlig for at aflevere/tilrettelægge en dagsorden, og lave referat af vejledningen. Der laves en aftale med vejleder om, hvornår dagsorden skal modtages. Den studerende modtager vejledning 45 min ugentlig. Derudover ser vi også, at dialogen i hverdagen, som er vejledning. I vejledningen kan andre med specialviden inddrages. Der vil være en fællesvejledning med de andre studerende i distriktet, sammen med distriktslederen. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får udleveret en arbejdsplan før praktikkens start. Den studerende kan have timer indenfor hele åbningstiden. Udover den normale åbningstid, skal der forventes aftenmøder i perioden. Arbejdstiden er inkl. Indkald, vejledning, samt evt. møder og er på 32½ time pr. uge. Vi har i Fredericia kommune årsnorm hvilket betyder, at der er skemalagt 28 timer og den resterende tid bruges til forberedelse, møder og andre aktiviteter. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af vejleder er bekymret for, om den studerende kan bestå praktikken, eller af andre årsager er bekymret, kontakter vejleder seminariet. Sammen med seminariet/den studerendes praktikvejleder, finder vi den løsning, der er bedst for den studerende og praktikstedet. 13

14 14

15 Dagtilbudspædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, Vi arbejder ud fra lovgivningen samt indsatsområderne i Fredericia Kommune. Vi forventer at studerende i 3. praktikperiode kan arbejde selvstændigt og som en del af et team. Kan reflektere if. til både egen og kollegers praksis. Udarbejder iagttagelser og praksisbeskrivelser til anvendelse til individuelle handleplaner. Samt at den studerende har gjort sig overvejelser if. til børne/forældregruppen og er engageret, besidder samarbejdsevne og ansvarlighed. Vi understøtter den studerende i vejledningen. og giver mulighed for supervision for udvikling af egen praksis Via løbende dialog med kollegaerne, vejlederen og ledelsen i Tafat, får den studerende mulighed for indsigt og viden omkring Tafats 15

16 leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, organisation, kultur og ledelse Vi tager afsæt i vores læreplan/mål for de 6 læreplanstemaer/børnegruppens interesser og behov/børnemiljøvurderinger. Se hjemmesiden. Vi forventer, at den studerende er engageret, aktiv samt kan udføre selvstændige pædagogiske arbejdsopgaver både i skrift og tale. forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Via løbende vejledning og dialog vil vi understøtte den studerendes læring. vi forventer nysgerrige og undrende studerende som kigger med nye øjne på børnekulturen/arbejdskulturen m.m. og bidrager med nye og anderledes ideer til udvikling. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Vi ser læring som en kontinuerlig proces, det er pædagogens rolle at tilrettelægge en tryg, spændende, og udfordrende hverdag, hvor børnene udfordres mod nærmeste udviklingszone. Læring finder sted i en kontekst, hvorfor udbyttet er afhængig af tryghed, god stemning, Via p-møder og vejledning og i det daglige pædagogiske arbejde vil vi understøtte den studerendes læring. Vi har et tæt samarbejde med forældrene. Den studerende har bla. mulighed for i samarbejde med primærpædagogen at udarbejde en individuel handleplan på et barn, i tæt samarbejde med forældrene. Brugerinddragelse, samarbejde og vejledning af forældre er en stor del af det daglige pædagogens arbejde: Forældresamtaler Forældremøder 16

17 Forældrerådet Distriktsbestyrelsen Tværfaglige samarbejdspartnere KKP kordinerende kontakt pædagog didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Igennem pædagogisk idræt kan der etableres nogle nye muligheder og betingelser for hverdagens pædagogiske praksis. Den studerende har mulighed for at blive inspireret af andre måder at arbejde på, reflektere over egne værdier og tilegne sig ny viden. Når vi planlægger, og evaluere vores pædagogiske aktiviteter bruger vi vores K1 skemaer. Disse skemaer vil være med til at den studerende kan gøre sig nogle overvejelser/refleksioner omkring udvikling af aktiviteten. Aktiviteterne tilrettelægges ud fra 3 læringsrum, hvor vi som voksne skal gå foran, ved siden af /guide og understøtte børnenes læring, for til sidst at træde til side og gå bagefter. Den pædagogiske bagdør, det formelle og uformelle rum, er også begreber vi arbejder med. Se vores læringsforståelse på hjemmesiden. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm og Hanne Wærum Sørensen Forlaget Corposano. Pædagogisk idræt i vuggestue og børnehave. Redigeret af Tanja Christensen Forlaget Dafolo Grundmotorik af Anne Brodersen og Bente Pedersen Forfatterforlaget. Anden litteratur aftales med vejleder. Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den I løbet af praktikken foregår der i vejledningen en løbende vurdering 17

18 studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden af den studerendes indsats og udbytte af praktikforløbet. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet skal praktikvejlederen ifølge uddannelsesbekendtgørelsen 14 stk.3 efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument komme med en skriftlig udtalelse. I udtalelsen vurderes den studerendes udbytte af praktikperioden indtil videre, og hvordan de konkrete læringsmål forventes kan blive opfyldt i resten af perioden. I Tafat opfordres det til, at den studerende forholder sig til sin egen udvikling i praktikken og ligeledes udtaler sig skriftligt om sin egen indsats i arbejdet med praktikdokumentet og de konkrete læringsmål. Begge udtalelser drøftes i vejledningen, så parterne er bekendt med hvad, der står i dem, og uddannelsesinstitutionen underrettes. For 3. praktikperiodes vedkommende afholder Tafat et møde, hvor uddannelsesinstitutionen, den studerende, og praktikvejlederen deltager. Formålet med mødet er en generel drøftelse af den studerendes udbytte af praktikforløbet indtil videre, og hvordan den studerende forventes at nå læringsmålene for resten perioden. Den studerende udarbejder i samarbejde med praktikvejlederen en dagsorden og forbereder et oplæg til mødet. En uge inden 2/3 mødet sendes begge udtalelser samt dagsorden for selve mødet til uddannelsesinstitutionen I tilfælde af den studerende har svært ved at nå sine mål, vil seminariet blive underrettet, så vi sammen kan lave en handleplan for resten af praktikken. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Vi er en meget aktiv børnehave, så det er en forudsætning, at man kan lide at bevæge sig. Man skal kunne se sig selv, som en god rollemodel i idrætsforløb, aktiviteter på ture og på legepladsen. Den studerendes arbejdsplan: Den studerende får udleveret en arbejdsplan før praktikkens start. Den studerende kan have timer indenfor hele åbningstiden. Udover den normale åbningstid, skal der forventes aftenmøder i perioden. Arbejdstiden er inkl. Indkald, vejledning, samt evt. møder og er på 32½ time pr. uge. Vi har i Fredericia kommune årsnorm hvilket betyder, at der er skemalagt 28 timer og den resterende tid bruges til forberedelse, møder og andre aktiviteter. 18

19 Organisering af vejledning: a) Hvordan udmøntes uddannelsesplaner for den enkelte studerende b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocessen? c) Hvordan tilrettelægges vejledningen? Ved hver vejledning arbejdes der med refleksion og evaluering, hvor der løbende gives konstruktiv feedback og sparring Vejledning er en pædagogisk proces, der har til formål at støtte den studerendes læreprocesser, herunder udvikling af praktiskteori samt professionsfaglig kompetence, knowhow, kunnen og identitet. Den studerendes egen dokumentations/port folio arbejde sættes løbende på dagsorden, som er den studerendes eget ansvar at udfærdige og inddrage i vejledningen. Der forventes at den studerende inden praktikstart har gjort sig nogle tanker om indholdet af uddannelsesplanen, og har udarbejdet et udkast til læringsmål. Vi vil på de første vejledningstimer arbejde med uddannelsesplanen, så den stemmer overens med den studerendes niveau og tanker, samt lovkravene og Ta fats uddannelsesplan. Det forventes den studerende skriver logbog og medbringer uddrag fra denne til vejledningstimerne. Den studerende er ansvarlig for at aflevere/tilrettelægge en dagsorden, og lave referat af vejledningen. Der laves en aftale med vejleder om, hvornår dagsorden skal modtages. Den studerende modtager vejledning 45 min ugentlig. Derudover ser vi også, at dialogen i hverdagen, som er vejledning. I vejledningen kan andre med specialviden inddrages. Der vil være en fællesvejledning med de andre studerende i distriktet, sammen med distriktslederen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af vejleder er bekymret for, om den studerende kan bestå praktikken, eller af andre årsager er bekymret, kontakter vejleder seminariet. Sammen med seminariet/den studerendes praktikvejleder, finder vi den løsning, der er bedst for den studerende og praktikstedet. Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. 19

20 Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) 20

21 Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) De studerende udformer en forespørgelse til forældrene om tilladelse til brug af ovenstående. Denne forespørgelse skal indeholde beskrivelse af hvad man skal bruge det indsamlede dokumentation til, hvornår det skal bruges, og hvad der sker med det efter endt brug. Kontaktperson for den studerende Lene Adamsen tlf

22 Praktikperioderne 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Studiedage Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Mødepligt Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr. 5. Praktikbeskrivelse 9. Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. 22

23 Vejledning og 2/3 del samtale Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. Praktikforberedelse og opfølgning 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. International praktik 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. Praktikkens prøver 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. 23

24 Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt (jf. bekendtgørelsens bilag 1-7). Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 24