Klima- og miljøredegørelse for institutionerne

Transkript

1 Klima- og miljøredegørelse for institutionerne Teknik- og Miljøforvaltningen november 2010

2 Indhold Indledning...4 Praktisk miljøledelse...5 Praktisk miljøledelse på institutionerne... 5 Spørgeskemaundersøgelse... 5 Møder med institutionerne... 5 Konklusion på besøgene...5 Forbrug og klima... 6 Daginstitutioner Byggeteknisk Adfærd Behov for pedel Forbrugstal i daginstitutionerne... 7 Folkeskoler Byggeteknisk Adfærd Forbrugstal i folkeskolerne... 8 Energibesparende foranstaltninger Daginstitutioner Folkeskoler Affald Storskrald...12 Papirsortering...12 Kompost...12 Tværsektoralt klimaarbejde...13 Grønne indkøb Sund mad Daginstitutionerne...15 Folkeskoler November 2010

3 Indhold Hvad sker der nu?...16 Stamblade og barometre CO 2 regnskab Løbende kontakt Serviceledermøde Grønt Flag Grøn Skole Skolefrugt Børn og Natur Skoven i skolen...19 Kurveknækkeraftale Nyhedsbreve Andre tiltag Klimakuffert...20 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse...23 Bilag 2: Barometre...32 Bilag 3: Stamblade for institutionerne...39 November

4 Indledning I juli 2009 startede Jammerbugt Kommune op på "klima og agenda 21"-arbejdet. Den overordnede handlingsplan lå inden for Helhedsplanens visioner og målsætninger med hovedvægt på kommunens egne aktiviteter 4 år frem (planperioden). Som aftalt i handlingsplanen for internt klima og agenda 21, er 1. runde af projektet omkring praktisk miljøledelse på institutionerne nu ved at være gennemført. Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens udslip af CO 2 med 2 % om året indtil Derfor blev der i efteråret 2009 udarbejdet et CO 2 regnskab. Regnskabet er udarbejdet for 2008, det sidste hele år inden aftalen blev underskrevet. Regnskabet danner den baseline, som de efterfølgende regnskaber skal sammenlignes med. Da CO 2 regnskabet var udarbejdet, gik arbejdet med praktisk miljøledelse på institutionerne i gang. 4 November 2010

5 Praktisk miljøledelse Praktisk miljøledelse på institutionerne Projektet med praktisk miljøledelse startede i december For at sikre et godt grundlag for det videre arbejde, samt at tilrettelægge det rigtige program for møderne med institutionerne, blev der nedsat en styregruppe for projektet. Styregruppen består af en repræsentant for skolerne og en for børnehaverne, en bygningskonsulent, teamlederen for team byg og plan, Plan- og Miljøchefen, samt klima- og agenda 21-medarbejderen. Det er i samarbejde med styregruppen, at dagsorden og skabelon til stamblade er blevet udarbejdet. Styregruppen mødes og følger projektet løbende. Spørgeskemaundersøgelse I løbet af vinteren 2009/2010 gennemførtes der en spørgeskemaundersøgelse blandt Jammerbugt Kommunes børnehaver, SFO er og folkeskoler. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at afdække status for miljøarbejdet, samt planer og ønsker i den enkelte institution. Desuden var formålet at sørge for, at dagsordenen på de efterfølgende møder blev rettet ind efter de svar, der fremkom i spørgeskemaet. Spørgeskemaet og resultaterne heraf kan ses i bilag 1. Møder med institutionerne I marts og april 2010 blev der afholdt møder med alle daginstitutioner og folkeskoler i kommunen. Dagsordenen for mødet var delt op i 4 temaer; forbrug og klima, affald, grønne indkøb og sund mad. Til møderne var der oprettet et stamblad til hver institution, med plads til at notere status og fremtidige planer og mål i 4 temabokse (forbrug og klima, affald, grønne indkøb og sund mad) svarende til dagsordenen for møderne. I en 5. boks var der gjort plads til at skrive punkter til en miljøplan for den pågældende institution. Stambladene kan ses i bilag 3. Næsten alle de kommunale bygninger over 60 m 2 har fået foretaget en gennemgang af deres energimæssige tilstand, og har på den baggrund fået en karakter fra A G, hvor G er den dårligste (i forhold til forbrug og isoleringsmæssige stand). Resultatet af denne energimærkning er også taget med i stambladet. Derudover er der oplistet de energibesparende forslag, der har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, som kommunerne har en lovmæssig forpligtelse til at få gennemført. Stambladet indeholder derudover institutionens el- og varmeforbrug, samt den afstedkomne CO 2 udledning i 2008, se bilag med stamblade (bilag 3). Der er desuden lavet et barometer i stambladet, der viser institutionens CO 2 udslip pr. m 2, elforbruget pr. m 2 og varmeforbruget pr. m 2 og barometre (se bilag 2). Stambladene vil i løbet af efteråret 2010 ligge på kommunens hjemmeside, og i det omfang institutionerne ønsker det, også på institutionernes egne hjemmesider. November

6 Konklusion på besøgene I det efterfølgende er konklusionerne på besøgene udtrukket. Konklusionen er opdelt efter hvert tema, og igen efter daginstitutioner og skoler. Forbrug og klima Daginstitutioner Byggeteknisk Der er generelt fokus på forbruget, og mange steder er udskiftningen til sparepærer godt i gang. De store energislugere såsom tørretumbler og ventilationsanlæg er der dog mindre fokus på. Budgetterne er generelt ikke til at skifte en tørretumbler, før den går i stykker, uanset elforbrug. Hvad angår ventilationsanlæg er der service-aftaler på langt de fleste, men det er uvist, hvad serviceaftalen indeholder, om den f.eks. inkluderer at temperatur og timer reguleres. Mange daginstitutioner er beliggende i ældre bygninger, og nogle er præget af tilbygninger i form af dårligt isolerede pavilloner. Dette har selvklart en indflydelse på forbruget, og kan kun i ringe omfang reguleres via adfærd. De byggetekniske konklusioner på møderne er overleveret til kommunens bygningskonsulenter. være gavnlig, både for børnenes forståelse af ressourcer og for institutionernes økonomi, hvis det blev et skal -fokus i stedet for et bør -fokus. Det kunne overvejes at sætte fokus på personalets forbrugsadfærd gennem kampagner og konkurrencer. Behov for pedel Børnehavelederne beklager sig over, at det nærmest kræver en håndværker / elektrikeruddannelse at være leder af en børnehave, da de selv skal varetage alle de praktiske og tekniske opgaver. En løsning kunne være, at ansætte en kørende pedel, der kan bookes af børnehaverne, og som har nogle akuttider, til de opgaver som ikke kan vente. En sådan pedel kan indtænkes i en central ejendomsadministration. Det burde give børnehavelederne mere tid til det de egentlig er ansat til, og give en bedre økonomi i børnehaverne, fordi antallet af håndværkertimer ville kunne skæres kraftigt ned. Ikke mindst vil det højst sandsynligt kunne bringe forbruget og dermed CO 2 udslippet ned, fordi en pedel vil kunne sørge for at eksempelvis ventilationsanlægget kører som det skal og at varmeanlægget er indstillet til den rigtige temperatur. Adfærd Meget energi kan spares, hvis adfærd og holdninger ændres, men det tager tid, og det kræver fokus og indsats på et område, som er uden for kerneydelserne i daginstitutionerne. Møderne viser, at der mangler systematisk fokus på forbruget blandt ledelse og ansatte. Der er stor vilje til at inddrage børnene, men det sker kun sporadisk, og det ville 6 November 2010