Er vi kommet videre siden starten?

Transkript

1 Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse er af eller uden Værdi, fordi den ikke kan anslaaes i Penge, eller om Naturskjønhed er en unyttig Egenskab ved et Land, som er bestemt til at beboes af dannede Mennesker Hvorfor skal Landet endeligen være skjønt? kan en Studepranger spørge. Fordi alle Mennesker ikke ere Studeprangere! O. Chr. Olufsen, professor i økonomi, København, 1811

2 Department of Food and Resource Economics Skovenes samfundsmæssige gevinster eksempler på og perspektiver ved værdisætning. Workshop #2 Det Nationale Skovprogram 31. Marts 2014 i Eigtveds Pakhus Bo Jellesmark Thorsen Københavns Universitet

3 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Skovenes vægt i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på m 3 /år En bruttofaktorindkomst på knap 0,9 milliarder DKK i 2011 Juletræer og pyntegrønt: Eksporttung produktion En bruttofaktorindkomst på godt 1,3 milliarder DKK i 2011 Jagt og andre biindtægter: Vi ved at skovene bidrager med langt større værdi til jagten en andre arealer, men der er ikke enkle tal på det Men et overslag er 0,15-0,25 milliarder årligt. København 3. Marts 2014 Dias 3

4 Værdien af nem adgang til skovene indlejres i huspriserne Metoden: - Bruger data over bolighandler, BBR-data, rumligt specifikke miljøvariabler, sociodemografiske data etc - Anvender regressionsmetoder til at beregne implicitte priser på miljøvariabler knyttet til huset Department of Food and Resource Economics Eksempler: - Naboskab til sø eller skov kan lægge 20-25% til prisen på et hus, aftagende ud mod m, omkring de store byer - Længere ude i landskabet er præmierne mindre, 5-10% aftagende ud til mod m men stadig signifikant - Der er 100-vis af millioner af skov -værdi bundet i boligmassen i Danmark Panduro, T.E. and B.J. Thorsen, 2014: Evaluating two model reduction approaches for large scale hedonic models sensitive to omitted variables and multicollinearity. Online at Letters in Spatial and Resource Sciences:

5 Department of Food and Resource Economics Danskernes værdisætning af skovturene afspejles i tid og penge de bruger på turen Metoden: - Anvender oplysninger om folks besøg til skove og naturområder, antal ture, destinationer, afstande etc. - Beregner værdien af rekreationen ud fra folks vilje til at afholde rejseomkostningen Eksempler: - Beregnet på basis af bilbesøgende i de danske skove: ~14 kr./skovtur - DØRS 2014: Beregnet på basis af erklærede besøg til mange former for natur ca. 25 kr./skovtur i gennemsnit - Stier, løvandel, naturkvalitet og arealstørrelse påvirker værdien positivt De Økonomiske Råd, 2014: Økonomi og Miljø 2014, 290 pp. Termansen, M., C. McClean, F.S. Jensen, 2013Modelling and mapping spatial heterogeneity in forest recreation services. Ecological Economics, 92, s

6 DKK/year and household 700 Department of Food and Resource Economics Værdisætning ved at spørge til folks betalingsvilje for at bevare eksisterende adgang Forest, all year Forest, only april-oct. Lake and stream, all year Lake and stream, only april-oct. Mark and meadow, all year Mark and meadow, only april-oct. Med udgangspunkt i de ca. 75 millioner besøg i skoven årligt svarer de her tal til DKK/skovtur Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede and B.J. Thorsen, 2012: Valuation of wildlife populations above survival. Biodiversity and Conservation, 21:

7 Department of Food and Resource Economics Skovenes værdi for friluftslivet slår produktionen Et utal af undersøgelser og metoder og konklusionerne er klare - Adgangen til friluftsliv i de danske skove har stor værdi for befolkningen - Den samlede værdi ligger på 1-2 milliarder kr./år - Men beliggenhed af skovene betyder ekstremt meget for deres rekreative værdi derfor ekstremt stor variation i kr./ha: Fra under kr./ha og år til langt over kr./ha og år - Det har oplagt betydning for hvor nye skove med fordel kan placeres - Men betyder det samtidig at udvidet adgang til skovene altid er et plus?

8 Density Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Værdien af øget skovadgang: Anemone-reglen i øst-danmarks skove Negative (51 percent) Positive (49 percent) Quartiles (Q1=-259, Q2=-7 and Q3=461) Mean (99) -2,000-1,500-1, ,000 1,500 WTP (DKK per year) Median Gennemsnit - Danskerne er delte i spørgsmålet om øget adgang i private skove - Blandt de negative finder vi tree-huggers tree-cutters mere positive: - Der må være nogle områder der lades i fred af hensyn til dyr og planter - Det er snart ikke til at nyde skoven i fred Campbell, Vedel, Thorsen, Jacobsen, 2012: Heterogeneity in the demand for recreational access distributional aspects. Journal of Environmental Management and Planning, on-line

9 Department of Food and Resource Economics Hvor skal nye gevinster for friluftslivet høstes? Her er nogle spørgsmål til overvejelse: - Vi finder altid eksisterende adgang til skovene meget mere værd end adgang til fx åbne land men i hvor høj grad skyldes det, at adgangsforholdene simpelthen er bedst i skovene? - Skal vi i højere grad flytte fokus fra flere folk ud i skovene til højere kvalitet i skovoplevelsen? - Og så sætte mere lys på adgangsforholdene i natur og landskab udenfor skovene?

10 Skovenes biodiversitet Department of Food and Resource Economics - Nyeste estimater anslår 5-8 millioner arter vi kender mindre end 2 millioner. - Alene i DK er der måske op mod Er de alle relevante for økosystemernes produktive, beskyttende, regulerende, støttende eller kulturelle funktioner? - Kan vi undvære uden problemer? Vil vi? Costello, M. J.; May, R. M.; Stork, N. E. (2013). "Can We Name Earth's Species Before They Go Extinct?". Science 339 (6118):

11 Skovenes biodiversitet Department of Food and Resource Economics Spørger vi danskerne til deres betalingsvilje for at beskytte dyrelivet finder vi: - Danskerne vil altid gøre meget mere for arter i nød end for almindelige arter - Danskerne har betalingsvilje for både habitatforbedringer som sådan og for beskyttelse af arter specifikt Betalingsvilje (DKK/ år og husstand) for at På danske heder I danske løvskove 5 arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse arter sikres overlevelse Jacobsen, Boisen, Thorsen, Strange, 2008: What s in a Name? The use of Quantitative Measures vs. Iconised Species when Valuing Biodiversity, Environmental and Resource Economics 39, Campbell, Vedel, Thorsen, Jacobsen, 2014: Heterogeneity in the demand for recreational access distributional aspects. Journal of Environmental Management and Planning, on-line

12 Skovenes biodiversitet - De danske skove rummer en meget stor del af de truede dyrearter i Danmark - Fordi Danmark oprindelig var et skovland, og fordi primært generalister overlever i (landbrugs-) landskabet - DØR 2012: Omkostning ved at sikre 200 truede arter er 0,7-0,8 mia. kr./år. Heraf knap 0,2 mia. kr./år i skovene - DØR 2012: Gevinsten 0,3-2 mia. kr./år baseret på Jacobsen et al (2008) - Campbell et al (2014) tyder på, at den nedre grænse er et yderst (og for) forsigtigt skøn - Skovene har potentiale til at beskytte biodiversitet svarende til en netto velfærdsgevinst på forsigtig sat milliard kr./år Department of Food and Resource Economics

13 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Vandet fra skovene: Hvad er værdien? KE s priser på vand Er der noget der mangler?

14 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Vandets værdi - elementer der mangler i prisen - Nogle måske mange - steder er der rigelig mængder rent grundvand, og grundvandsdannelsen overstiger forbruget. De steder er der ikke en egentlig værdi af mere grundvand. - MEN: Udnyttelse af grundvand overstiger nogle steder den årlige tilvækst. Det har negative effekter for naturen. Det er en negativ eksternalitet, der bør afspejles i prisen - OG: Der lukkes hele tiden boringer pga. forureninger: Rent grundvand er potentielt en endelig ressource og der er konstant omkostninger til nye kildepladser. Det skal i givet fald afspejles i prisen. - Hvad er betalingsviljen for mere rent grundvand fra skovene?

15 Betalingsviljen for kvalitet og mængde af grundvand til drikkevand I Danmark er vi afhængige af grundvandet som drikkevandsressource. Vi kan rense drikkevandet hvis det bliver forurenet, men er det lige så godt? Hasler et al (2007) finder, at danskere er parat til at betale DKK/år for at kunne drikke rent grundvand, i stedet for at drikke renset grundvand Det svarer forsigtigt sat til en hypotetisk, erklæret præmie for sikkerheden på ca. 6-8 DKK/m 3. Konvertering af 1 ha nål til løv i Østdanmark giver ca mm/år ekstra grundvandsdannelse. Det er m 3 /ha og år Campbell et al (2014) finder en erklæret hypotetisk betalingsvilje som slag på tasken kan omsættes til på godt kr./m 3 /år for ekstra grundvand leveret fra skovene herfra skal afgifterne trækkes. Hasler, B, Lundhede, TH & Martinsen, L 2007, ' Protection versus purification - assessing the benefits of drinking water quality ' Hydrology Research, vol 38, nr. 4, s ,

16 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Værdien af reducerede carbon emmissioner: - De relevante klimascenarier indebærer betydelige velfærdsøkonomiske tab globalt set men med enorm regional variation - Beregnede omkostninger (SCC) af carbon emmissioner varierer meget, og et 2005-review antyder en enorm spændvidde. Aktuel ETS ~ 8-9 USD/tC US EPA2013: SCC ~ 38 USD/tC at 3% DØRS 2013: ~ 237 USD/tC Source: Tol 2005 Energy Policy

17 Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi Skovene og reduktion af carbon-emissionerne - Skovenes evne til at lagre carbon, og træprodukters evne til at subsitutere andre (fossil) energitunge produkter har potentielt en betydelig værdi - DØRS 2014 beregner et overslag på ca DKK/ha og år i samfundsøkonomisk værdi af et typisk skovrejsningsprojekts kulstofbinding - Anvendes istedet US EPAs gennemsnitlige SCC estimater, opnås et beløb på ca. 300 DKK/ha og år, forsigtigt vurderet - For hver m3 løv vi øger lagrene med opnås en samfundsøkonomisk gevinst på knap 25% af carbon værdien pr tc. - DØR s nøgletal svarer til DKK/tC, så én m3 mere på lager giver 300 DKK i gevinst - Med US EPAs tal giver samme m3 en gevinst på ca. 50 DKK

18 Department of Food and Resource Economics Hvem skal nu betale.??? Befolkningens (PU) og skovejernes (FO) syn på hvem der skal bære omkostningen PU: Recreation FO: Recreation PU: Biodiv protect FO: Biodiv protect PU: Water protect FO: Water protect 0 Users should pay Forest owner should pay Society should pay

19 DKK/ha kapitalværdi Department of Food and Resource Economics Vi har spurgt nogle skovejere Kompensationskrav Her har skovejerne givet et bud. Det er ikke nødvendigvis præcis den vare samfundet vil købe. Så må man forhandle Vil skovprogrammet turde pege på nye måder at gøre det på?

20 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Tak for opmærksomheden!!! Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er centralt for jordbrugserhvervene. Følg med i de faglige nyheder på IFRO.KU.DK. Aktuelt og på vej af relevans for jer: - Hvad skal der til for at krybskytterne i Uganda lægger våbnene? - Hvad synes jægere, lodsejere og danskere om udsætning af fugle til jagt? - Hvor værdifuld er Anemonereglen for de danske skovgæster? - Hvad koster vindmøllerne i landskabet lokalt? Omkostninger fra støj og udsigt. - Hvad er friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk - København 31. Marts 2014 Dias 20