Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
|
|
- Christine Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1411 Dato: Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg, Danmarks JordbrugsForskning Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen Fedttilskud øger energikoncentrationen i foderet, men giver desuden ofte en stigning i ydelsen udover hvad der kan forventes ud fra fedtets indhold af foderenheder. Forsøg med fedttildeling er ofte lavet med animalsk fedt, men ved anvendelse af vegetabilsk fedt med nogenlunde samme fedtsyresammensætning og jodtal kan man regne med samme effekt af vegetabilsk fedt. Fedttilskud øger energioptagelsen, selvom tørstofop-tagelsen reduceres lidt. I danske forsøg har virkningen af fedttilskud på ydelsen gene-relt været større end i udenlandske forsøg. Det skyldes blandt andet, at nogle af de udenlandske forsøg er med vegetabilsk umættet fedt i form af olie og oliefrø. Effekten af fedttilskud er, at mælkeydelsen stiger i hele intervallet fra 20 til 75 g fedtsyrer pr. kg tørstof. Fedtprocenten i mælken stiger kun op til 35 g fedtsyrer pr. kg tørstof, hvilket samlet bevirker maksimal ydelse af mælkefedt ved gram fedtsyre. Proteinpro-centen falder med stigende fedttildeling, men da mælkeydelsen stiger, er proteinydel-sen næsten upåvirket. Optimal EKM ydelse opnås ved 46 g fedtsyrer pr. kg tørstof un-der forudsætning af, at der anvendes fedtkilder med jodtal på ca. 50. Tilskudsfedt til højtydende malkekøer er interessant, fordi det muliggør en høj energikoncentration i foderet, så køerne bedre kan opnå en tilstrækkelig energioptagelse. Desuden giver et tilskud af foderfedt ofte en stigning i ydelsen ud over, hvad der kan forventes ud fra fedtets indhold af foderenheder. Denne artikel er et uddrag af kapitel 7 i DJF-rapport nr. 54 om Kvægets ernæring og fysiologi. Hovedformålet er, at beskrive effekten af stigende fedttildeling på foderoptagelsen og produktionen af mælk, mælkefedt og mælkeprotein. Fedttyper og kvalitet Animalsk fedt har tidligere været hovedkilden til tilskudsfedt i kvægfoder. Der er i 1995 indgået en frivillig aftale mellem kvægbrugserhvervet og foderstofindustrien om ikke længere at anvende animalsk fedt i foderet til drøvtyggere i Danmark. I stedet anvendes typisk forskellige handelsprodukter under betegnelsen blandingsfedt samt ekstraheret plantefedt, f.eks. PFAD (Palm Fatty Acid Distillate). PFAD og de typer af blandingsfedt, der typisk anvendes, har et jodtal på ca. 50. Disse fedttyper har dermed en fedtsyresammensætning og et jodtal, der svarer til animalsk fedt. Derfor kan de tidligere forsøg med animalsk fedt fortsat anvendes ved vurderingen af merydelsen ved fedttilskud. De generelle effekter af fedttilskud til malkekøer behandles i denne artikel ud fra effekten af fedt med et jodtal på ca. 50. Specielle virkninger af andre fedttyper med anderledes fedtsyresammensætning eller anderledes omsætning i mave-tarmkanalen, som f.eks. umættet plantefedt, Ca-sæber og mættet fedt er diskuteret i DJF-rapporten men ikke i denne artikel. Fedtforsyningen har betydning for foderoptagelsen Der ses ofte et fald i tørstofoptagelsen ved øget fedtindhold i rationen. Dermed reduceres den effekt, der kan opnås på energioptagelsen ved øget energikoncentration vha. fedttilskud. På tværs af 86 forsøgshold inkluderet i et review af Chilliard (1993) fandtes for alle fedttyper (på nær mættet fedt) et fald i tørstofoptagelsen på ca. 0,20 kg pr. dag pr. procent ekstra fedt i fodertørstof. Reduktionen var mindre i de første 7 uger af laktationen (-0,07 kg) end i perioden 4-16 uger efter kælvning (-0,22 kg). Dette tyder på, at køerne opnår den største stigning i energioptagelsen ved øget fedttilskud lige i begyndelsen af laktationen, hvor køerne er i det største energiunderskud. I Figur 1 er vist variationen i den effekt, der er opnået i tørstofoptagelsen i 16 tilfælde beskrevet i litteraturen med andre kilder end mættet fedt - også her var der i alle tilfælde et fald i tørstofoptagelsen. 1
2 Ændring pr. % ekstra fedt i fodertørstof 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6-0,8 Kg tørstof optag Kg FKM Figur 1. Ændringer i kg tørstof optaget og kg fedtkorrigeret mælk (FKM) pr. dag ved øgning af fedt i fodertørstof med 1 procentenhed (baseret på litteraturværdier). Nogle forsøg tyder på, at ekstra fedttildeling har størst positiv effekt på den samlede energioptagelse, når ad libitumfoderet har en lav energikoncentration. Dette kan skyldes, at køer der fodres med høj energikoncentration allerede er i en delvis metabolisk regulering af foderoptagelsen, mens tørstofoptagelsen hos køer, der fodres med foder med lav energikoncentration typisk vil være fysisk reguleret. En lav energikoncentration og dermed en høj strukturværdi i rationen vil yderligere fremme hydrogeneringen af umættede fedtsyrer og derved mindske den negative effekt, som umættede fedtsyrer kan have på vomomsætningen. Ud fra disse undersøgelser kan det samlet konkluderes, at energioptagelsen i de fleste tilfælde øges med øget fedtindhold i rationen, selvom tørstofoptagelsen reduceres. Ved 20 kg tørstofoptagelse pr. dag svarer +1 procent fedt til +200 g fedt eller ca. +0,5 FE, mens tørstofoptagelsen som vist typisk går ned med ca. 0,2 kg i alt eller ca. -0,2 FE, dvs. en samlet stigning på 0,3 FE pr. dag pr. ekstra procent fedt i fodertørstof Fedtmængdens betydning for malkekoens produktion Mælkeydelsen Østergaard et al. (1981) gennemførte en omfattende undersøgelse med tre niveauer af animalsk fedt svarende til et fedtindhold i totalrationen på ca. 35, 45 og 55 g råfedt pr. kg tørstof. Mælkeydelsen udtrykt som kg 4 procent mælk (fedtkorrigeret mælk, FKM) steg i de første 12 uger af laktationen indtil et indhold på 54 g korrigeret råfedt (råfedt i kraftfoder + 0.5*råfedt i grovfoder) pr. kg tørstof i rationen. I perioden fra 11. til 27. laktationsuge fandtes den maksimale FKM-ydelse ved 47 g korrigeret råfedt pr. kg tørstof. Ifølge disse forsøg var ydelsesresponset på fedttildelingen størst i de første 12 uger af laktationen, hvor ydelsen steg med 0,92 kg FKM, når fedtindholdet blev øget med 1 procent i tørstof, hvorimod stigningen kun var 0,56 kg FKM i uge Det er disse resultater, der ligger til grund for de danske anbefalinger vedr. malkekøernes fedtforsyning (Strudsholm et al., 1999), der desuden er baseret på, at der generelt findes en kurvelineær sammenhæng mellem fedttildelingen og mælkeydelsen. Det relativt store respons i FKM hos Østergaard et al. (1981) stemmer ikke umiddelbart overens med resultaterne i et review af Chilliard (1993), der har lavet en opgørelse på tværs af fedttyper for forskellige dele af laktationen baseret på værdier fra 86 forsøgshold refereret i litteraturen. På tværs af de mange forsøg var der en stigning på kun 0,07-0,20 kg FKM pr. procent ekstra fedt i tørstof i de forskellige perioder. En væsentlig årsag til det lavere respons i FKM af øget fedttilskud hos Chilliard (1993) var, at der blandt forsøgene var en del observationer med vegetabilsk olie og oliefrø, der begge har en mindre positiv
3 indflydelse på FKM-ydelsen, især pga. depression i fedtprocenten ved fodring med umættede fedtkilder. I mange af de refererede forsøg var det højeste fedtniveau desuden betydeligt over det niveau, hvor den maksimale ydelse kan forventes. I Figur 1 er vist effekten af tilskudsfedt på FKM-ydelsen i de samme referencer, som omtalt ovenfor for effekten på tørstofoptagelsen. Kun i to tilfælde var der en væsentlig negativ effekt på FKM-ydelsen og i begge tilfælde kunne det tilskrives negative effekter af umættet fedt. I alle de øvrige forsøg var der positiv eller ingen effekt. Moderat tildeling af fedt som erstatning for andre energikilder giver grundlag for højere ydelse af mælk, laktose, mælkefedt og til tider mælkeprotein. De væsentligste årsager hertil er en højere energieffektivitet og en energimæssigt billigere mælkefedtsyntese i yveret pga. forskydningen fra acetat til langkædede fedtsyrer som substrat, dvs. at det reelle indhold af FE til mælkeproduktion er undervurderet i tilskudsfedt. Der kan være forskellige årsager til det fald, man får i mælkefedtsyntesen ved høj fedttildeling. Det kan være en kombination af, at der produceres mindre acetat i vommen samtidigt med, at absorptionen af langkædede fedtsyrer ikke forøges ret meget ved stigende tildeling pga. lav marginal fordøjelighed. Det kan også skyldes, at der selv ved brug af fedtkilder med moderat jodtal dannes en del trans- og CLA-fedtsyrer i vommen, og at disse hæmmer de novo mælkefedtsyntesen i yveret. Endelig kan der være tale om en ændring i den hormonale regulering udløst af den øgede propionsyreforgæring ved høj fedttildeling, hvorved der anvendes mere acetat til fedtaflejring i kropsvævene, og dermed er der en reduceret mængde acetat til rådighed for mælkefedtsyntesen. Mælkens sammensætning Ifølge Chilliard (1993) var der et lille positivt respons af fedttilskud på fedtprocenten på tværs af fedttyper. Der var derimod en negativ effekt på proteinprocenten for alle de undersøgte fedttyper. Det er især kaseinindholdet i mælken, der reduceres ved faldende proteinindhold i mælken. Den negative effekt på proteinprocenten fandtes også i alle de resultater fra litteraturen, som er samlet i Figur 2. Den daglige mælkeproteinydelse er derimod stort set upåvirket af rationens fedtindhold, idet den lavere proteinprocent skyldes en fortyndingseffekt grundet en højere mælkeydelse ved tildeling af ekstra fedt. Effekten på fedtprocenten var meget varierende, idet der var små positive effekter i en del forsøg, hvorimod der var negative effekter i forsøg, hvor fedtet i foderet enten var for umættet eller mængden var for høj. Ændring pr. % ekstra fedt i fodertørstof 0,1 0,05 0-0,05-0,1-0,15-0,2 Fedt% Protein% Figur 2. Ændringer i mælkens fedt- og proteinprocenter ved øgning af fedt i fodertørstof med 1 procentenhed (baseret på litteraturværdier). På grundlag af resultaterne fra en række forsøg er der beregnet 2. grads funktioner for kg mælk, samt g mælkefedt og g mælkeprotein pr. dag i relation til rationens indhold af fedtsyrer.
4 De samlede resultater fra denne række af forsøg viser iflg. Tabel 1, at mælkeydelsen stiger i hele intervallet fra 20 til 75 g fedtsyrer pr. kg TS, når der anvendes fedt med et jodtal på ca. 50, dvs. som i både traditionel foderfedt og i de mere moderne blandingsfedt typer. De samme resultater viser, at fedtprocenten i mælken kun stiger op til 35 g fedtsyrer pr. kg fodertørstof, hvilket alt i alt bevirker maksimal ydelse af mælkefedt ved g fedtsyrer. Proteinprocenten falder med stigende fedttildeling, men da mælkeydelsen stiger, er proteinydelsen næsten upåvirket. Forudsætningen er, at fedtet ikke er mere umættet end svarende til jodtal 50, og at køerne får tilstrækkeligt AAT og struktur i rationen. De relative effekter i Tabel 1 er i udgangspunktet beregnet som de absolutte stigninger i kg mælk, smørfedt og mælkeprotein ved et ydelsesniveau på omkring 20 kg mælk. Herefter er de relative tal fundet ved at sætte ændringerne opnået ved ændret fedttildeling i forhold til ydelsen ved 20 g fedtsyrer pr. kg tørstof. Det er derfor en afgørende forudsætning, at der kan opnås den samme procentvise ændring i ydelserne også ved nutidens højere ydelsesniveauer. Dette forventes i udgangspunktet stort set at være tilfældet, men responserne vurderes måske at være i overkanten. Tabel 1 Relativ respons i mælkeydelse og dens bestanddele ved stigende indhold af fedtsyrer (FS) pr. kg tørstof (TS) g FS/kg TS Strudsholm et al., 1999 EKM 1), ved traditionel fedt (jodtal ca. 50) EKM, ved ekstra mættet fedt Ved traditionel fedt (jodtal ca. 50) Kg mælk g smørfedt g protein ) EKM: Energikorrigeret mælk. Optimal fedttildeling Da det optimale fedtniveau mht. ydelse både hos Østergaard et al. (1981) og Chilliard (1993) var næsten ens i hele perioden indtil 24 uger efter kælvning, er der beregnet en fælles funktion for hele perioden. Det er den, der ligger til grund for de danske anbefalinger (Strudsholm et al., 1999): EKM (kg) = 19,6 + 0,293 * X - 0,00319 * X 2, for 21 < X < 49 hvor X = g fedtsyrer pr. kg tørstof. Funktionen giver maksimal EKM-ydelse ved 46 g fedtsyrer pr. kg tørstof og har gyldighed for fedtkilder med et jodtal på ca. 50. Hvorvidt det er økonomisk rentabelt at opnå maksimal EKM-ydelse eller maksimal fedt- eller proteinydelse afhænger først og fremmest af om den enkelte leverandørs produktion er begrænset af kvote mht. kg mælk og fedt. Derudover afhænger det naturligvis af afregningsprisen for fedt og protein i forhold til foderfedtets pris pr. FE sammenlignet med andre fodermidler. Endelig kan der være mulighed for at øge ydelsen yderligere ved anvendelse af specielle fedtprodukter. Disse forhold ligger udenfor emnet for denne artikel men der kan læses om emner i relation til foderfedt og mælkens afregning samt økonomien i brugen af mættet fedt under kvotebegrænsning på LandbrugsInfo: Bilag & OH Fodringsdag 2002 samt KvægInfo nr Referencer Chilliard, Y Dietary fat and adipose tissue metabolism in ruminants, pigs, and rodents: A review. J. Dairy Sci. 76, Strudsholm, F., Aaes, O., Madsen, J. Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hvelplund, T. & Østergaard, S Danske Fodernormer til Kvæg. Landsudvalget for Kvæg. Rapport Nr. 84, 47 pp.
5 Østergaard, V., Danfær, A., Daugaard, J., Hindhede, J. & Thysen, I Foderfedtets indflydelse på malkekøernes produktion. Beretning 508 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 140 pp. Møller J Foderfedtets betydning for mælkens sammensætning og økonomien. Bilag og overheads fra Fodringsdagen i Herning Møller J, Mættet fedt er uøkonomisk, når kvoten er begrænset. KvægInfo nr.1343 KvægInfo nr.: 1411 Dansk Kvæg
PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereOmsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
Læs mereDanske fodernormer til kvæg
Danske fodernormer til kvæg Rapport nr. 84 Forfattere Landskonsulent Finn Strudsholm Landskonsulent Ole Aaes Landskontoret for Kvæg Forskningsprofessor Jørgen Madsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler
Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mere7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mere3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereBypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?
Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereGodt håndværk og sparetips
Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed
Læs mereMalkekoens lysin og metionin behov
KvægInfo nr.:971 30-04-2002 Forfatter: Lorenzo Misciattelli et al. Malkekoens lysin og metionin behov Lorenzo Misciattelli 1, Torben Hvelplund 2, Martin Riis Weisbjerg 2, Christian Friis Børsting 2, Torben
Læs mereUDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER
UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER M.R. Weisbjerg, Mogens Larsen, Peter Lund, Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum Nicolai I. Nielsen SEGES Fodringsdag 2018, tirsdag 11 september,
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereGoldperiodens betydning for kalven
Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereBETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE
Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereSådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
Læs mereSådan fungerer den moderne malkeko indvendig
Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den
Læs mereOptimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereBaggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)
Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereMættet fedt til malkekøer
FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs merePRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER
Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,
Læs mereKvægets udskillelse af fosfor (P) kan reduceres
KvægInfo nr.: 1330 Dato: 22-06-2004 Forfatter: Jakob Sehested Af Jakob Sehested, seniorforsker Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Jakob.schsted@agrsci.dk Kvægets
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mere3 Tilskudsfoder til vinterfodringen
3 Tilskudsfoder til vinterfodringen Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen og Jakob Sehested 3.1 Baggrund Ved selvforsyning med økologisk foder kan optimering af bedriftens samlede foderproduktion ske ved,
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereFodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereØkologisk kvægproduktion
Økologisk kvægproduktion Bilag til temadag på Forskningcenter Foulum Onsdag den 3. oktober 2001 Afd. for Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50 8830 Tjele Forskningscenter for Økologisk
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereForsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter
2017 Forsøg med tildeling af BeneoCarb S i malkerobotter SEGES Anlæg og miljø 31-12-2017 Specialkonsulent Morten Lindgaard Jensen Forsøget er udført som en del af projekt Kvægbrugets Testplatform til udvikling
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mere