Lokal udviklingsplan for. Dagtilbuddet Skovvangen

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Dagtilbuddet Skovvangen

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Randersvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Klar formulering og formidling af Dagtilbuddets forventninger til forældre

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Randersvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej på følgende punkter: Et differentieret forældresamarbejde i et 0 18 års perspektiv Kommunikation Tidlig indsats Udskoling 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Klar formulering og formidling af Dagtilbuddets forventninger til forældre. Udviklingspunkt Rummelighed - Fællesskaber for alle. Udviklingspunkt Pædagogisk it - for børn og voksne. Udviklingspunkt Sammen med opfølgning på Kvalitetsrapport for 2013 ligger de lokale udviklingspunkter i klar forlængelse af Skovvangens tidligere lokale udviklingsplan. De lokale indsatsområder er ligeledes hæftet op på udviklingsplanen for område Randersvej. Både i den lokale udviklingsplan og i Områdeudviklingsplanen er der taget højde for den bydækkende ambition om at styrke og investere i tidlig forbyggende indsats. Et differentieret forældresamarbejde Forældresamarbejdet er først og fremmest prioriteret i et kompetenceudviklingsprojekt for alle pædagoger i Dagtilbuddet. Projektet skal styrke personalet i kommunikationen med forældrene. Ved at arbejde med klare formuleringer af dagtilbuddets forventninger involverer/ inddrager vi forældrene på nye måder. Forældresamarbejdet er nytænkt i alle vores indsatsområder. 4

5 Kommunikation I område Randersvej vil der blive arbejdet på udarbejdelse af overordnet kommunikationsstrategi. Den lokale indsats vil have vægten på at få de digitale formidlingsplatforme til at fungere samt udvikling af personalets kommunikative evner. Desuden vil der lokalt blive arbejdet med klare formuleringer af forventninger både på det praktiske, det pædagogiske og det relationelle niveau. Tidlig indsats I område Randersvej vil der blive arbejdet med særlig fokus på overgange for det udsatte barn. Lokalt giver det sig udtryk i udbygning og nytænkning af overgangeprocedurer i lokaldistriktet i samarbejdet med Skovvangskolen og Trøjborg Dagtilbud. I den forbindelse vil Skovvangens overgangsudvalg blive aktiveret igen og derigennem sættes det interne fokus på overgange. Tidlig indsats i Dagtilbuddet er ligeledes hæftet på særlige sprogtiltag. Tidlig indsats lægger sig desuden naturligt op af indsatsområderne Det robuste barn og Fællesskaber for alle, som vi tidligere har arbejdet med. Udskoling Indsats omkring udskoling ligger i skoleregi, men Dagtilbuddet bakker op om indsatsen ved at tilbyde praktikpladser til de unge, der kan have behov for det. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Klar formulering og formidling af Dagtilbuddets forventninger til forældre I forældretilfredshedsundersøgelsen 2013 scorede Dagtilbuddet Skovvangen en relativt lav score på spørgsmålet I hvor høj grad har du en klar opfattelse af pasningstilbuddets forventninger til dig. På baggrund af dette, vil vi sætte fokus på dialogen med forældrene i forhold til tydelighed i vores samarbejde og i forhold til forventningsafstemning. E: Den ønskede effekt Vores mål er, at forældrene oplever en klarhed i forhold til de gensidige forventninger gennem hele deres tid i dagtilbuddet. Vi ønsker at skabe en tydeligere dialog med forældrene i forhold til: det praktiske niveau, hvor aftaler om fx tidspunkter, skiftetøj osv. kan etableres det pædagogiske niveau, hvor pædagogerne bliver endnu tydeligere i deres formidling/forklaring omkring det pædagogiske indhold i institutionens hverdag det relationelle niveau, med en dialog baseret på gensidig respekt og anerkendelse af forskelligheder, hvor forældrene føler sig set, hørt og inddraget og et konstruktivt samarbejde omkring det enkelte barn styrkes. 5

6 Med denne øgede tydelighed forventer vi en højere score på spørgsmålet ved næste forældretilfredshedsundersøgelse. Y: De planlagte ydelser Forventninger til forældre italesættes af den pædagogiske leder/pædagogerne ved en individuel opstartssamtale med forældrene. Alle afdelinger i Dagtilbuddet får en intern snak om deres forventninger til forældrene. Der afholdes SUS samtaler i henhold til materialet. Medarbejderne bliver tydeligere i deres pædagogiske begrundelser, og fortæller forældrene om, hvorfor vi arbejder som vi gør, og hvilken betydning det har for barnet. Medarbejderne skal kunne tydeliggøre, at sammen kan forældre og personale mere, end vi kan hver for sig, ikke mindst i sammenhæng med tidlig indsats. Pædagogerne opstiller tydelige mål i eksempelvis handleplaner og inddrager forældrene. Der afholdes et fælles pædagogmøde i dagtilbuddet i januar 2015 med temaet Menneskesyn og værdigrundlag i forældresamarbejdet. Dette er i relation til kompetenceudviklingsforløbet og understøtter/komplimenterer dette. Alle pædagoger i dagtilbuddet deltager i et kompetenceudviklingsforløb Dialog med forældre, med særligt fokus på at udvikle forældresamarbejdet og kommunikationsstrategier. O: Organisering af indsatsen Indsatsområdet er løbende og evalueres på linje med andre overordnede indsatsområder. De pædagogiske ledere er projektledere på projektet og står for at understøtte arbejdet i de enkelte afdelinger. Der evalueres i forhold til næste forældretilfredshedsundersøgelse i 2015 og ligeledes inddrages forældrerådene og dagtilbuddets forældrebestyrelse løbende. Kompetenceudviklingsforløbet Dialog med forældre evalueres endeligt i Processen løber i perioden R: Konsekvenser for ressourcer Der prioriteres at bruge tid og penge på Kompetenceudviklingsforløbet. Emnet sættes på dagsordenen hos personale og forældre. 3.2 Rummelighed/ Fællesskaber for alle / Tidlig indsats Tidlig indsats lægger sig naturligt op af indsatsområderne Det robuste barn og Fællesskaber for alle, som vi tidligere har arbejdet med. Især arbejdet med Fællesskaber for alle har lagt et solidt fundament for at sætte fokus på Tidlig indsats. I Byrådets beslutning om fokus på Tidlig indsats er det koblet med effektivisering, hvilket betyder større effekt for færre ressourcer! Den tidlige indsats skal derfor først og fremmest ramme de børn vi ikke når i dag. Forebyg- 6

7 gende og systematisk tilgang skal være omdrejningspunkt for vores indsats. I dagplejen øges den tidlige indsats med særligt fokus på tilknytningsmønstre og barn/voksen relationer. a. Vi ønsker robuste børn, der gives lige muligheder ved at blive behandlet differentieret b. Vi ønsker forældre, der har viden om og er involveret i hverdagspædagogikken. Derigennem vil vi opnå en højere grad af samskabelse mellem forældre og institution/ dagpleje. E: Den ønskede effekt Ad.a: Gennem en fokuseret sprogindsats for de sprogsvage børn ønsker vi at se en forbedret score på sprogvurderingerne på børn i Dagtilbuddet. Fokuseret indsats for børn med to sprog skal føre til at flere børn får frit skolevalg Indsatserne kan aflæses i dagtilbuddets kvalitetsrapport. Fokus på overgange. Overgange skal sikre en tryk og god start der styrker robustheden Dermed ønsker vi at se børn der nemmere klarer overgange og dermed får en sikker start i det nye. Ad.b: Gennem indblik i hverdagspædagogikken skal forældrene opnå interesse og blive aktive i forhold til at støtte barnets trivsel og udvikling. Forældre skal inddrages i handleplaner og pædagogiske overvejelser ved personalets første bekymring og undren over et barns trivsel og udvikling. Indsatsen forventes at kunne aflæses i forældretilfredshedsundersøgelsen i forhold til Dagtilbuddets formulering af forventninger til forældrene. Indsatsen i forhold til sprog lægger sig op af indsatsen i læreplanstemaet Sproglig udvikling. Inddragelse af forældrene lægger sig op af forældresamarbejdet generelt. Y: De planlagte ydelser Vi udarbejder TRAS på alle børn, der ved På vej mod 3 SUS scorer svagt på det sproglige. Vi giver alle børn med sproglige vanskeligheder sprogstøtte i en lille gruppe. Vi inddrager forældrene i sprogstøtten. Vi skaber mindre fora, hvor forældre kan og skal mødes f.eks. sprogcafé. Der arbejdes bevidst på at udsatte børn og børn med to sprog gives et forspring. Der tilrettelægges særligt sprogstimulering for børn med to sprog. Vi sætter ord på handlinger og fænomener i dagligdagen. Vi anvender Sus-materialet i overgange ml. vuggestue/dagpleje og børnehave ved børn, vi er opmærksomme på. Forældre involveres generelt i overgange. Vi afholder overlevering ml. dagpleje/vuggestue og børnehave sammen med forældrene, ved de børn, der har brug for en særlig indsats. Vi etablerer forældrenetværk, forældrecafeer med fokus på aktuelle, pædagogiske temaer. Vi opøver vores evner og vores medier til at formidle hverdagspædagogikken til forældre mod til at inddrage forældrene tidligt brug af videoklip til at skabe fælles platform for dialogen om barnet. Vi arbejder med pædagogen som leder af relationer til børn og forældre. Vi inddrager vores specialpædagog og inklusionsvejleder til sparring ved bekymring, indsats, handleplaner og overgange for udsatte børn. Uddybende bilag findes i Dagtilbuddets tidligere LUP

8 O: Organisering af indsatsen Kompetenceudviklingsforløb for alle pædagoger "Dialog med forældre" løbende fra september 2014 til september Pædagogisk udviklingsprofil anvendes som arbejdsredskab. Pædagoger fra alle afdelinger deltager i Specialpædagogisk grundkursus. Dagtilbuddets specialpædagog involveres og bidrager til opkvalificering af diverse handleplaner for børn med særligt behov. R: Konsekvenser for ressourcer Der investeres i kompetenceudviklingsforløb: "Dialog med forældrene" for alle pædagoger. Dagtilbuddets midler til inklusion og udsatte børn investeres i opstart af diverse tiltag i forhold til tidlig indsats. 3:3 Pædagogisk it - for børn og voksne I dagtilbuddets strategi for pædagogisk it, der er udarbejdet med inddragelse af personale formulerer vi tre visioner: Gennem IT og digitale medier vil vi: a. Fremme børnenes leg og læring og støtte forpligtende fællesskaber b. Styrke børnenes digitale dannelse og skabe en eksperimenterende og skabende itkultur c. Understøtte kommunikation med forældre og skabe sammenhæng mellem hjem og dagtilbud E: Den ønskede effekt Ad.a: Alle børn får lige adgang til digitale medier i dagtilbuddet. Vi vil se et øget kendskab til grundlæggende funktioner, så alle opnår en minimumskunnen inden skolealderen. Ad.b: Børnene skal bruge digitale medier aktivt og undersøgende. Ad.c: Forældrene skal gives indblik i hverdagen og personalet gives nye muligheder for at oversætte pædagogikken i et forståeligt sprog. Forældrene skal have mulighed for at være i dialog med deres børn om oplevelser fra hverdagen og opleve at være inddraget og i dialog med personalet. Kobler sig til strategi om: Kommunikation, Forældreinddragelse, Rummelighed, Læring og udvikling. Y: De planlagte ydelser Ad.a: Personalet skal tilrettelægge brugen af digitale medier, så de inkluderer mange på én gang. De digitale medier skal anvendes under guidning af personale. Der vil være speciel opmærksomhed på at inddrage de børn, der ikke selv er opsøgende, så denne gruppe af børn bliver mindre. 8

9 Der udarbejdes en oversigt over forventninger til børnenes IT-kunnen ved overgange. Der udarbejdes indikatorer for målopfyldelse, og IT-kunnen indgår i SUS-materialet som et bilag til temaet Kulturelle udtryk og værdier. Ad.b: Børnene inddrages i brugen af digitale medier og slippes nogen gange løs på egen hånd, så vi over tid i endnu højere grad oplever, at børnene bliver aktive medskabere i stedet for passive modtagere. Personalet skal gå forrest og vise, hvordan mediet kan og skal anvendes. Vi vil tale om adfærd, sprogbrug og brug af medier og lære børnene en kritisk og etisk forholden sig til det virtuelle og det digitale. Der udarbejdes en App-kanon (10 apps, vi tror, der i kraft af deres kvalitet i lang tid vil kunne danne et godt fundament for brugen af ipad). Ad.c: Vi vil anvende de digitale medier mere i formidlingen, dokumentationen og kommunikationen med forældrene, f.eks. videoklip. Vi vil implementere Børneintra. Hvis det bliver en mulighed i den kommende forældretilfredshedsundersøgelse, vil vi, som lokalspørgsmål undersøge om vores indsats har været med til at skabe god kommunikation og bedre sammenhæng mellem hjem og daginstitution. Personalet skal støttes til at opbygge motivation og kundskaber til at inddrage digitale medier i pædagogikken. Vi vil formulere klare mindstekrav til personalets kompetencer ud fra en vurdering af de behov, det pædagogiske arbejde kalder på. Vi vil kortlægge den enkelte medarbejders forudsætninger og tilrettelægge den enkeltes kompetenceudvikling på baggrund af disse. O: Organisering af indsatsen Lederteamet er projektledere for dagtilbuddets strategi for pædagogisk it. Et udvalg med deltagere fra alle afdelinger understøtter implementeringen i afdelingerne. Projektperioden forløber fra I 2014 formuleres it-strategi. Der etableres vidensdelings-workshops til fælles pædagogmøder, for at dele udfordringer og best practice. Vi vil arbejde med superbrugere og lærings-makkerpar, der sikrer vidensdeling og opbakning. Børneintra implementeres R: Konsekvenser for ressourcer Vi vil etablere platforme for udvikling af It-kompetencer i arbejdstiden både for novicen, brugeren og superbrugere. Dette kan kræve kompetence udefra i form af itkursus, ipad kursus og kompetence indefra i form af makkerpar, mentor og hands-on undervisning fra superbrugere. Der afsættes økonomi til dannelse af makkerpar, ekstern undervisning og udbygning af teknologien (ipads, computere, projektorer, internetadgang, evt. vidensbrønd) 9