LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen"

Transkript

1 LP giver os mulighed for at hvile mere i det at være lærer Maria Pedersen. Lærer på Iselingeskolen Når man mødes på kryds og tværs af teams, så bliver pædagogikken hævet et niveau fra det subjektive til det mere objektive. Problemet er problemet LP gør os bevidste om at det ikke er en selv, der er problemet, og det åbner mulighed for at skabe resultater ved at gå ind at ændre noget. Man bliver problemfokuseret i stedet for personfikseret. Lærerne bliver mere professionelle i forhold til det pædagogiske Lærerprofessionen kædes ofte sammen med lærerens personlige identitet. LP kan skabe tryghed ved at man kan sige jeg har brug for hjælp. Vi bliver mere professionelle i forhold til det pædagogiske. Hvis eleverne kan opleve en ensartethed i det, vi vil med dem, så kan det skabe klarhed og tryghed. Det her system kan holde os på sporet Steen Graves Pedersen. Tovholder på Stege Skole Jeg ser LP som et konkret arbejdsredskab. Vi er et snakkehoved team, hvor det hurtigt kører ud af en tangent. Det her system kan holde os på sporet. Flere perspektiver Hvis man bliver for farvet i synet på en elev, kan LP-modellen hjælpe til med at bevare fokus, ved at få flere perspektiver på en elev. 1

2 Man kan sætte sig selv i spil på en anden måde Thomas Westergaard. Tovholder på Langebækskolen. LP er et udviklingsorienteret tiltag, fordi det skaber et fælles sprog blandt et helt lærerkollegium. Det bidrager til at lærerrollen får skærpet sit fokus. Man tydeliggør, at det sociale aspekt i en klasse har en utrolig stor betydning for det faglige udbytte. Professionaliseringen øges Jeg får nogle andre samtaler med mine kolleger. Jeg reflekterer på en anden måde. Det nye er, at hvis man vil, så kan man sætte sig selv i spil på en anden måde. Det er medvirkende til, at Vordingborg kommune er interessant at være i. Sproget bliver centralt I erkendelsen af, at man indgår som del af et system, så betyder det, at det ikke er uvæsentligt, hvad man kommunikerer, og hvad man kommunikerer om. I forhold til læring, så bliver sproget meget centralt. Ved relativt enkle ting kan man lave ændringer i systemet. Det kan være i forhold til en selv og det kan være i forhold til den adfærdsregulering, der finder sted. Man må se på sin egen praksis Jeg finder det interessant, at alt det, der ligger uden for klasseværelset, skal man ikke fokusere så meget på. Det bliver mere legitimt at snakke om, hvad der foregår inde i rummet. Man skal turde være åben for, at der faktisk er nogle ting, man er nødt til at ændre, f.eks. at man har en uhensigtsmæssig sprogbrug, som får nogle uheldige adfærdsmæssige konsekvenser. Tidligere kunne man på individplan lægge det ind under en diagnose eller der kunne være i hjemmet, men hvis det handler om noget, man gør i sin undervisning, bliver det mere tydeligt, at der er noget man selv er nødt til at arbejde med og tage ansvaret for. LP kan skabe status om lærergerningen Med LP-projektet har vi mulighed for at udvikle en specifik faglighed som universitetsudannede eksempelvis ikke har. Lærere beherske mange kompetencer, men vi er ikke så dygtige til at fortælle de gode historier, hvilket vi chancen for nu. LP-projektet åbner klasseværelsesdøren. Jeg kan forestille mig, at vi kommer til at observere hinanden og i højere grad anvender kollegial sparring. Det vil betyde, at det bliver en anden form for dialog omkring læring, der vil blive etableret. Hvor man tidligere, som den privatpraktiserende lærer, høstede sejrene, måtte man også selv tage fiaskoerne. Når der er konflikter, behøver det ikke kun at handle om en selv, så handler det om det system der er, som man selvfølgelig har en stor aktie i. Derved bliver teamtanken udviklet og presset mindsket lidt. Det kræver, at man som lærer er åben. Dertil kommer at det ville have været fint med supervision, da der skal følges op på det. Det kræver praktiske kompetencer Nu er jeg i gang med tovholder modulet. Her har man lavet et teoretisk udmærket oplæg, hvor der er ting man skal reflektere over i forhold til kommunikationsprocesser, som rammer kognitivt og intellektuelt. Men de praktiske færdigheder, altså det at kunne være konstruerende i forhold til en kollega, det er noget helt 2

3 andet. Hvordan får man på en tillidsfuld måde faktisk sagt til den anden, at der er nogle ting, der skal arbejdes med? Det kræver en anden form for kompetence som man ikke bare kan lære sig til. Det kræver træning, træning og træning. Der ligger der en udfordring. Der skal der følges op på. Ellers bliver det som så meget andet. Vi siger ordene, men vi forandrer os ikke. Vi kan arbejde endnu mere resurseorienteret Jeg har det lidt underligt med at skulle fokusere på opretholdende faktorer. Her kunne det have været sjovt, hvis man have vinklet den lidt. I AI metoden (Den værdsættende/anerkendende undersøgelse; red.) arbejder man mere resurseorienteret. Det kunne jeg godt have tænkt mig egentligt. Tovholderen er både igangsætter og inspirator Udfordringen i tovholderrollen er, at man på den ene side skal være igangsætter og inspirator, og jeg har indtryk af, at dem, der har valgt at blive tovholdere, har brændt lidt for det her på skolen, men samtidig må jeg sige, at vi er blevet overladt helt til os selv. Det er ikke godt nok. Vi har ikke fået den uddannelse vi skulle have, og der er ikke nogen styring på det. Det har ikke været klart hvem, der gør hvad hvornår. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har face to face møder før man arbejder virtuelt. Flere øjne på en konkret sag er en resurse Fremadrettet handler det om, hvordan vi kan få anvendt dette værktøj som en implementeret del af undervisningen, således at vi kan møde udfordringer fælles og lægge fælles strategier som alle er ansvarlige for og går med i. En sidegevinst for mig har været at jeg har arbejdet sammen med nogle jeg aldrig tidligere har arbejdet sammen med. Jeg har fået helt andre indspark til nogle ting, hvilket har været meget berigende. Jeg har oplevet, at det har været godt, at der har været flere øjne på en konkret sag. Det har været en fantastisk resurse. Netværk skaber udvikling Med hensyn til LP-projektets udviklingspotentiale, så tænker jeg, at et omdrejningspunktet kunne være tovholderne via deres konstruerende og imiterende funktion. Vi har holdt et tovholdermøde, hvor alle diskuterer teori en hel dag. Jeg kan mærke, at disse fora skaber udvikling, fordi der skabes et netværk, hvor man kan søge råd og coaching. For første gang har jeg oplevet et projekt jeg virkelig tror på Morten Mygind Jensen. Skoleleder på Svend Gøngeskolen LP er et redskab til at skabe bedre relationer eleverne imellem, skabe bedre relationer mellem eleverne og de ansatte, skabe et bedre arbejdsmiljø og skabe bedre faglige resultater. Det tror jeg på LP kan. Systematikken i LP virker Jeg er glad for, at det er et projekt, der tager afsæt i det, vi kan i forvejen. Jeg har set rigtig mange udviklingsprojekter, store og små, hvor der kommer en konsulent og prædiker og kører hjem uden den store effekt. Det her er et helt-nede-på-jorden-projekt, hvor vi udnytter den viden, vi har i forvejen. Vi gør det bare systematisk. For første gang har jeg oplevet et projekt, jeg virkelig tror på. LP samler skolen 3

4 Lokalt har vi brug for at blive én skole. Vi har lavet et nyt fælles personalerum. Vi har lavet et stærkt værdigrundlag. Vi taler om fælles ordens- og trivselsregler, og vi har brugt masser af penge på pædagogiske weekender. LP er et led i det. Grupperne er sammensat på kryds og tværs, netop fordi vi skal lære hinanden at kende og blive ét. Man må se på sin egen praksis Generelt fungerer LP-grupperne rigtig godt. For nogle lærere er det en udfordring at se på deres egen praksis. For andre er det helt naturligt. Vi har deltaget i alle de udviklingsarbejder, der har været vedrørende relationskompetence og udviklende dialogmøder. Formålet har været, at kigge på sin egen praksis, og derefter har vi mange lærere, hvor det her er helt naturligt. Det behøver ikke at kræve så meget Man kan involvere sig i det omfang, man har mod til det. Jeg kan meget godt lide eksemplet med, at der som et LP-problem er uro i starten af timen. Man overvejer om eleverne er motiverede for faget, om der var uro i frikvarteret, om forældrene bakker op omkring undervisningen, om undervisningslokalet er håbløst, men også at man samtidigt som lærer kommer daskende 3 minutter for sent og det første eleverne ser, er kaffekoppen. Det er ikke en dyb problemstilling. Det handler måske om, at jeg skal rejse mig et par minutter før og drikke kaffen i starten af frikvarteret i stedet for i slutningen. Man når hele vejen rundt Det står langt stærkere, når man har formuleret tiltagene selv og blandt kollegaer frem for, at jeg som skoleleder skal sidde og sige, at du kommer for sent til timen. Hele den kollegiale sparring ser jeg som en force. Udover systematikken i LP metoden, ser jeg også en styrke i de 3 perspektiver (individ, aktør og kontekst; red.). De gør, at når man skal analyse og lægge informationerne på bordet, så er man sikker på at man når hele vejen rundt. Så man er sikker på at man får set på det hele. Vi har en tendens til at kigge på det derude mere end at kigge på os selv og sammenhænge. Når man tvinges til at lægge alle ting frem, så tvinges man også til ikke at starte med at finde løsninger. Det at arbejde tværgående kan være med til at bryde systemet og få tænkt anderledes. Vi er lidt for gode til at finde ud af, hvad der lige skal til her. Vi overvejer måske nok nogle af mulighederne, men jeg er ikke sikker på, at vi overvejer dem alle sammen. Det er jo ikke en lang dybdepsykologisk proces, men man skal lære at se på egne vaner og normer. Det kan man måske have lettere ved at gøre i en sammenhæng, hvor man ikke kender de andre så godt, for så er der ikke et fastlagt mønster, man kører efter. Derfor er det meget bevidst, at vi har lavet grupperne på tværs. Ledelsen må bakke op om medarbejdernes tiltag Den første udfordring jeg kan se for mig er, at der er en lokal opgave i at bakke op omkring de små som store initiativer, der bliver taget. En klasseledelsesmentorordning Vi har brug for flere redskaber i klasseledelse og læringsledelse. Meget af det her består i, at man går ind og påtager sig et ledelsesmæssigt ansvar i klassen. Det er der mange der gør, men det skal måske blive mere klart og tydeligt. Her kunne jeg ønske mig nogle konkrete værktøjer og viden i den retning. Hvordan sætter jeg rammerne i klassen på en god og kærlig måde, og alligevel så tydeligt, at de er markeret? Jeg tror ikke bare man kan kopiere de lærere som er gode til klasseledelse. Men måske kunne man lave en mentorordning eller lave nogle kurser i et forløb, hvor man lærer nogle teknikker. LP er et opgør med fejlfinderkultur Der er flere steder, hvor kæden kan hoppe af, så derfor er det vigtigt, at lærerne bliver bakket op og anerkendt i forsøgene. Samtidig skal der også gøres op med en fejlfinderkultur. Der vil blive begået masser af fejl og heldigvis for det. Det er jo dem vi lærer af. Jeg oplever ikke LP som problemfokuseret. Man får informationerne lagt på bordet, og så vælger man noget, man tror på. LP er et opgør med fejlfinderkultur. I stedet for at sige, at når der er et problem med den og den dreng, så er det den og dens skyld. Det her er et 4

5 forsøg på at perspektivere det, så vi ikke er så fokuseret på at finde den skyldige, men at brede det ud. Jeg tror de fleste oplever at LP understøtter noget af det andet, vi vil. LP kunne bliver et almengyldigt problemløsningsredskab Tovholderen er den, der skal få gruppen til at fungere og sørge for, at de bliver i metoden. Og det er også tovholderen, der er ambassadør for projektet. Det er en vigtig person. Man kunne overveje at give dem et e- læringsforløb i år 3, så deres indsigt hele tiden forøges. Måske kunne man bruge LP i andre sammenhænge. Når vi skal løse faglige problemer eller bruge det, når vi skal indstille elever til andre undervisningsbehov. Man kunne brede det ud som et almengyldigt problemløsningsredskab, men det ville kræve nogen efteruddannelse. LP er blæst op som noget helt nyt og utroligt Ditte Lautrup-Larsen. Tovholder på Vordingborg Centret, Ørslev Skole. Jeg kan sagtens se, at LP er et godt værktøj, men det er blæst op som noget helt utroligt og helt nyt, og det er det ikke. Vi kan godt lære noget af at sidde i LP-grupperne, fordi vi er blandet med lærere vi ikke deler pædagogisk praksis med, nemlig dem der underviser almindelige børn i folkeskolen. Vi gør det allerede Det er meningen at vi skal se børnene i problemer i stedet for at de har problemer og tænke hele vejen rundt om problemerne og det er vi fuldstændig vant til. Vi er fuldstændig vant til ikke at sige hvor er han uartig, det er nok hans mor og far der ikke har opdraget ham ordentligt Hvis man tænker sådan, når man kommer her, så bliver det aflært. Vi er vant til at lave en nøgtern beskrivelse af et barn i en situation før vi kommer med vores vurderinger. Der skal peptalk til Jeg kan godt se, at der er en idé i, at hele kommunen er fælles om LP, men så skal der peptalk til, der motiverer. Man kunne have startet med en case fra den reelle virkelighed og spurgt LP-gruppen: Hvad vil I gøre, ud fra det I plejer at gøre? Derefter kunne man tage de 1½ side med LP metoden frem og sige: Her er en metode, hvor der garanteret er noget af det I gør i forvejen, men det kan blive endnu bedre. Og så tage samme case igen og så se, om der er blevet lært noget nyt. Så får man kød og blod på tingene. Jeg tror vi kan gøre projektet bedre ved at lade nogle lærere og pædagoger fortælle, hvordan LP har gjort en positiv forskel. Hér har LP klædt os bedre på. Hér er LP kommet med nye vinkler. 5

6 Vi må gå foran som rollemodeller Anne-Marie Jacobsen. Skoleleder på Iselingeskolen. Det specielle ved LP er, at det er en model, man har valgt på baggrund af børnepolitikken. Man har et bestemt menneskesyn i kommunen, som er udmøntet i børnepolitikken. Den fortæller, at alle børn er unikke og at man skal prøve at møde dem der, hvor de er. Så må alle vi voksne træne os i at prøve at blive så gode som muligt til at møde den mangfoldighed. At se situationen på en ny måde LP modellen er en fornuftig udvikling efter vi har arbejdet med kvalitet i specialundervisningen (KVIS). I den sammenhæng har vi arbejdet rigtig meget med relationer. Relationer imellem børn og lærere, lærere og lærere og elev, elev og relationen til forældrene. Igennem det arbejde kunne man blive mere systematisk ved at få flere lærere til at arbejde sammen med supervision. Ved at bruge LP-modellen, kan vi blive mere bevidste om, hvornår vi har opretholdende faktorer, altså nogle ting vi bliver ved at gøre igen og igen, selvom vi med refleksion godt er klar over, at det slet ikke skulle have været sådan. Metoden hjælper os med at se barnet og situationen på en ny måde. En forandringsrejse uden lige På grund af børnepolitikken giver det mening, at det er alle skoler i Vordingborg Kommune, der er med i LP projektet. Det er en forandringsrejse uden lige. Set ud fra et ledelsessynspunkt, kræver al udvikling, at alle deltager. Ildsjæle er godt, men uden at alle er med til at lave forandringen, sker forandringen ikke. Set i det lys er det nødvendigt, at en kommune bliver enig om at komme den vej, selvom det på den enkelte skole udvikles forskelligt. LP kan give os øgede muligheder til at finde løsninger Der er nogle grundlæggende ting i sproget omkring metoden og måden at arbejde på, som vi vil få som fællesgods, hvilket vi allerede kan mærke på skolen blandt andet på dialogmøderne. Det er fantastisk, at alle i kommunen arbejder sådan. Dialogmødets centrale del er, at ingen på forhånd har løsningen. Løsningen findes på mødet. Derfor spørges der til forældrenes oplevelse, lærernes oplevelse, psykologens oplevelse, børn og familiekonsulentens oplevelse og skolelederens oplevelse. Tilsammen finder vi ud af, hvad vi skal gøre hver især for de børn. Det er hele idéen i den fordomsfri samtale. LP træner os til at se der, hvor vi selv er med til at vedligeholde en opretholdende faktor. LP kan give os øgede muligheder til at finde løsninger. LP modellen er hjertet i skoleudviklingen Forandring kan være svært og aflæring er vigtigt. At aflære gamle vaner og rutiner det skal skolen også. Nu har man eksternt sørget for at lave børnepolitikken. Når vi sætter LP modellen ind som hjertet i skoleudviklingen, så er det vores opgave at tale om det i pædagogisk udvalg, pædagogisk råd og ude i afdelingerne. Når vi ser glæden i eleven og kollegaen, så smitter det. Hvis vi siger, at det bliver vi glade for alle sammen, selv om det er noget nyt, vi skal lære, så skal det være ved at se de gode historier, f.eks. når vi kan se, at det lykkedes med et barn eller med en forælder, der er glad. Når vi ser glæden i eleven og kollegaen, så smitter det. Hvis det kun var dårlige historier om LP, så ville det forsvinde på et tidspunkt. Når økonomien ikke er så god og der skal skæres på noget, så kan personalet blive usikker på om LP er den rigtige metode. Så er det vigtigt, at man, i de fora man har på skolen, taler sammen og finder det, der lykkes. Relationen til PPR, ved at Familierådgivningen er med i LP-grupperne, gør, at vi bliver bundet sammen. Når man møder noget, der er svært, så har man nogen man kan tage det svære op med 6

7 og prøve at opdage noget af det, der var positivt. LP-vejlederne fra Familierådgivningen er meget vigtige, så vi kan holde os på sporet. Vi må gå foran som rollemodeller. Vores LP koordinator er god til at spørge, om det vi gør nu er på bedste LP-vis. Alle kan falde tilbage i nogle sammenhænge, hvor man tror, at det kun kan gøres sådan, for sådan har man altid gjort det. Fremadrettet er det vigtigt, at alle medarbejdere forstår, hvordan LP bliver organiseret. På Iselingeskolen vil vi forsøge at skemalægge LP-møderne, fordi vi vil sørge for de bedste arbejdsbetingelser. Man bliver holdt op på det man aftaler Jeanne Nielsen. Pædagog på SFO Stenbukken, Ørslev skole Jeg er tovholder på en gruppe, hvor der kun sidder pædagoger. Både fra SFO stenbukken og pædagoger fra Vordingborg Centret, hvor der kun er autister. Cases fra virkeligheden gav mening Vi har læst og været meget stræberagtige i vores gruppe og løst de opgaver, vi er blevet bedt om. Vi har haft brug for cases fra virkeligheden. Da vi kom i gang med det, så gav det mening. Systematikken virker Nu har vi haft vejleder på de sidste 2 gange. Før det, har vi været i tvivl, om vi forstod det rigtigt. Bøger er skrevet ret tvetydigt, men jeg tror vi har styr på det og vi har en god ånd i vores gruppe. Jeg tror modellen er god. Man bliver holdt op på det man aftaler og man for kigget på det hele barn og får flere vinkler på det. Samtidig er det en model man skal gå systematisk igennem. Den positive feedback fra gruppen var en stor hjælp Jeg tror at modellen i skoleregi kan hjælpe med problemstillinger som manglende ro i klassen. Det vi tog op i SFOén handlede om en dreng, der bare gik, når han blev sur. Jeg havde et specielt forhold til den case, for det var mig, der tog den op. Jeg vidste lige hvad jeg skulle gøre og det er nu løst. Den positive feedback fra gruppen, at det jeg gjorde var godt nok, var en stor hjælp. Jeg tror det er rigtigt godt, at der kommer mange vinkler på Man sidder 5 vidt forskellige mennesker, med vidt forskellige kompetencer og ser børnene på vidt forskellige måder. Nogle børn kender vi bedre end andre og vi ser nogle andre ting, når de er i skole. Jeg tror det er rigtigt godt, at der kommer mange vinkler på. Det er også godt, at der ikke er noget, der er forbudt at sige og gøre og at den, der kommer med problemet, der i første omgang skal sortere i hvad der kan bruges. 7

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet

Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen

Læs mere

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

C-Licens Evaluering. 23. november 2013. Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. 23. november 2013 C-Licens Evaluering Forløb fra 19. april 2013-12. november 2013 (Online Eksamen - 25 spørgsmål indenfor en time) Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF. December 2012 startede

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune': Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF

Læs mere

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn 2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn Københavns kommune har fået udarbejdet rapporten: Børns oplevelser af vold i hjemmet i Københavns kommune. Rapporten viser nogle skræmmende

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus.

Opsamlingsbesøg Der er afsat 2 dage til opsamling/evaluering og fremtidssikring i hvert børnehus. Legepilot projekt. Børneinstitution Abildgård har etableret et projekt som er funderet i fælleslege i uderummet med særligt fokus på legepladsen. Det pædagogiske fokus har sit afsæt i bevægelsesglæde og

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug. 1 Introduktion Du har garanteret hørt denne sætning før Din serv skal være et våben og en fordel for dig Men er den nu også det? Eller er det mere et redskab som du bruger til at sætte bolden i gang med?

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel

Læs mere

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere