Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
|
|
- Maria Anna Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen Tusinde Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning været på godt fem millioner indbyggere. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 197 og var 1. januar 22 på 5,4 mio. I begyndelsen af 8'erne var befolkningstallet dog faldende - bl.a. som følge af et fald i antallet af fødte. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, er lidt over halvdelen af Danmarks befolkning kvinder (5,6 pct.). Det skyldes, at der er større dødelighed blandt mænd. I alle aldre til og med 57 år er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire komponenter: antallet af levendefødte, antallet af døde, indvandrede og udvandrede. Som det kan ses i figur 2, er de seneste års befolkningstilvækst et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens bevægelser Antal personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark er 39,3 år pr. 1. januar 22. For mændene er den 38,1 år og for kvinderne er den 4,4 år. Går man tilbage til 198, var gennemsnitsalderen mere end to år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38, år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at der bliver flere gamle over 8 år, og at de store fødsels- Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 37
2 årgange fra midten af 4'erne nu er nået op over 5 år. Men den skyldes også, at de store årgange fra midten af 6'erne rykker op i aldersklasserne og erstattes af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen 1. januar 22 Mænd Alder Kvinder Antal personer (i tusinde) 2. Forsørgerbyrden i Danmark Hvor mange skal fremover forsørges? Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem - det vil sige dem i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 2-59 år, kan forsørgerbyrden beregnes til,78. Det vil sige, at for hver 1 personer i den erhvervsaktive alder er der 78 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningsfremskrivninger, vil forsørgerbyrden vokse til,9 i år 21 og til 1, i år 23. Ser man på forsørgerbyrden i 196, var den,79. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, hvilket hænger sammen med, at der bliver flere og flere ældre. 38 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
3 Lav forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU For 2 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden hos medlemslandene af EU. Her er den erhvervsaktive alder også sat til 2-59 år. Tallene viser, at Danmark er blandt de lande inden for EU, som havde den laveste forsørgerbyrde, nemlig,77, Nederlandene havde det laveste tal med,74. Gennemsnittet for EU var,81. Sverige havde den højeste forsørgerbyrde med,86 fulgt af Irland med,85. Irland er det eneste land i EU, hvor hovedparten af dem der skal forsørges udgøres af unge i alderen -19 år. 3. Fødsler Hvor mange børn bliver født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de senere år ligget på ca. 67. om året. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn en kvinde får, ligger i Danmark på 1,7. Høj fertilitet i Danmark Med 1,7 barn pr. kvinde ligger Danmark blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2 var den samlede fertilitet for hele EU 1,5. Irland havde sammen med Frankrig den højeste fertilitet (1,9), mens Spanien havde den laveste (1,2). Ældre mødre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2 var gennemsnitsalderen blandt de fødende kvinder 29,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 197, hvor de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. 4. Samlivsformer Ægteskaber udskydes Den måde vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 3 år. Samlivsformerne har ændret sig; ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 78 pct. alle par, der bor sammen, er gift. Men andelen er faldende, især blandt de yngre. I 197 var 88 pct. af alle 3-årige kvinder gift. I 22 gælder dette kun for 47 pct. af de 3-årige kvinder. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 22,8 år til 3,3 år og for mænd fra 25,1 år til 32,8 år. Vi lever alligevel i parforhold At personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder ikke, at de venter med at danne par. Men det betyder, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen uden at være gift. Det gør sig især gældende hos de yngre. Færre enlige Efter mange år med flere og flere enlige er der de sidste par år sket en lille nedgang. Men der er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 56 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er forældre eller børn. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 39
4 Figur 4 Voksne personers familietype 2.5 Antal personer (tusinde) Ægteskab Enlige Andre partyper Anm. Pr. 1. januar Flere ægteskaber opløses ved skilsmisse Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 195 var opløst ved skilsmisse efter 25 år. Det var tilfældet for 37 pct. af ægteskaberne fra Der ses altså en stigning i andelen ægteskaber, der bliver opløst ved skilsmisse. Der er for tiden tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, som er indgået i 199 og senere. De viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af dem, der blev indgået i Figur 5 Den andel af ægteskaberne indgået i , som 5-25 år efter stadig består 1 Procent Efter 5 år Efter 1 år Efter 15 år Efter 2 år Efter 25 år Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
5 5. Dødelighed De fleste af os passerer de 6 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på ca. 6. personer om året. De fleste dør, når de er over 6 år. I 21 skete godt 85 pct. af dødsfaldene i denne aldersgruppe. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I så godt som alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en overdødelighed i forhold til kvinder. Dødeligheden for drengespædbørn er en tredjedel højere end for piger. Endnu større er forskellen i aldersgruppen år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør. De seneste middellevetider er beregnet til 74,5 for mænd og 79,2 for kvinder. Øget middellevetid Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det var især hos kvinderne, man så en tendens til stagnerende middellevetid. Danmark var i 6'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. En sammenligning mellem dødeligheden i 1995/1996 og 2/21 viser øget middellevetid for mænd på 1,6 år og for kvinder på 1,2 år. Figur 6 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Sverige Island Norge Frankrig Finland Storbritannien Tyskland Danmark Frankrig Sverige Island Norge Finland Tyskland Storbritannien Danmark Kilde: EUROSTAT: European Social Statistics, Demography, 21 Anm. Storbritannien og Tyskland omhandler året En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. Knap to tredjedele af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. An- Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 41
6 tallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i en årrække, og den seneste opgørelse viser 762 selvmord i 1999, hvilket svarer til ca. 1,3 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så hyppigt blandt mænd som blandt kvinder. Figur 7 Antal selvmord Antal personer Kvinder Mænd Flytninger og vandringer Hver sjette person flytter I 21 blev der registreret mere end 848. indenlandske flytninger. Det svarer til, at hver sjette person flytter i løbet af et år. Over 1. personer flytter dog to gange eller mere i løbet af et år. Næsten to tredjedele af de registrerede flytninger er flytninger inden for den samme kommune. Figur 8 Ind- og udvandringer Antal personer Indvandringer af danske statsborgere Udvandringer af danske statsborgere Indvandringer af udenlandske statsborgere Udvandringer af udenlandske statsborgere Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
7 Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes tit som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. Omkring halvdelen af alle indvandrede er danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid. Danskerne udvandrer - og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark, er størsteparten - ca. to tredjedele - danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Figur 9 Nettoindvandringer Antal personer Nettoindvandring af danske statsborgere Nettoindvandring af udenlandske statsborgere Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 8'erne og 9'erne kom fortsat en stor del af indvandrerne fra disse lande, men som noget nyt ses nu en stigende indvandring fra de asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der er i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som har fået opholdstilladelse i Danmark. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere udgør omkring 7,7 pct. af den samlede befolkning - ca. 6, pct. er indvandrere og 1,7 pct. er efterkommere. Mere end halvdelen af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. De fleste har Tyrkiet, Tyskland eller Irak som oprindelsesland. Mange stammer dog også fra Norge, Sverige, Libanon, Bosnien-Hercegovina, Pakistan, Iran og Somalia. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 43
8 7. Valg Typer af valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg; folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover laves opgørelser over folkeafstemninger. Folketingsvalg Valg til Folketinget afholdes hvert 4. år, men med mulighed for at udskrive valg med kortere intervaller. Valg til Folketinget sker samtidigt i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 197 har der været udskrevet 13 valg til Folketinget. I 7'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 8'erne var der fire valg og i 9'erne tre valg - i 199, 1994 og Det seneste folketingsvalg var i 21. Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet 1 partier i Danmark, hvoraf de 8 opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun 9 kom ind i Folketinget. Figur 1 Mandatfordelingen ved folketingsvalget i 21 7 Antal Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Kristeligt Folkeparti Venstre Enhedslisten Rekord i antallet af kvinder i Folketinget Af de 175 valgte folketingsmedlemmer i 21 var 67 kvinder. Det var en kvindeandel på ca. 38 pct. og den største indtil nu. I 7'erne var kvindeandelen i Folketinget under 2 pct. Set i et internationalt perspektiv er Danmark et af de lande, der har flest kvinder repræsenteret i den nationale lovgivende forsamling. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire valg i 7'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 199 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,2. 44 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
9 Figur 11 Stemmeprocenten ved folketingsvalg Procent Valg til amtsrådene Valg til amtsrådene afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i 21. Stemmeprocenten ved de amtskommunale valg ligger som regel et pænt stykke under den for folketingsvalg. Ved det seneste valg, hvor der samtidigt var valg til Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser, var den 86,. Den højeste procent blev nået i Roskilde Amt, hvor den var 88,6, mens den laveste var i Nordjyllands Amt med 84,5. Ti partier opstillede i alle amtskommuner, hvoraf kun de tre opnåede valg i alle amterne. Andelen af valgte kvinder ved det seneste amtskommunale valg var 27,3 pct. Valg til kommunalbestyrelser Valg til kommunalbestyrelser bliver afholdt hvert 4. år sammen med valgene til amtsrådene. Det seneste valg var i 21. Stemmeprocenten var 85, ved det seneste kommunalvalg. Der var kandidater opstillet til det seneste kommunevalg. Af dem blev valgt. 27 pct. af de valgte var kvinder. Menighedsrådsvalg Menighedsrådsvalg afholdes hvert 4. år. Det seneste valg var i 2. Der afholdes dog ikke afstemning i alle kredse. Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert 5. år. Det seneste valg var i Danmark vælger 16 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var stemmeprocenten 5,5. Der opstillede 11 partier og de 8 af dem blev repræsenteret. 37 pct. af de valgte kandidater var kvinder. Statistisk Årbog 22 Befolkning og valg 45
10 Folkeafstemninger Der er siden 192 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (192, 1939 og 1953) og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU - (1972, 1992, 1993, 1998 og 2). En afstemning, i 1963, vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent - 9,1- var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 46 Befolkning og valg Statistisk Årbog 22
den danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFolketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.
Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks
Læs mereBefolkningsudviklingen siden 1960
Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereBefolkningsforhold. Kap 3. Befolkningsforhold. Hvorfor er det interessant? offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser
Befolkningsforhold Kap 3 Befolkningsforhold Historisk betydning: militær civil Hvorfor er det interessant? Aldersfordelingen: offentlige ydelser, skat, efterspørgsel efter bestemte varer og ydelser 9/12/2001
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation
2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2010
23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereIndvandrerne og arbejdsmarkedet
Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2012
30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereIndvandrere i Danmark
Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereVedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Befolkning og valg
Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 4,9 72 77 82 87 92 97 02 07 12 www.statistikbanken.dk/hisb3 1 Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Siden
Læs mereSTATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN 2019 I STEVNS KOMMUNE 2019 PR. 1. JAN. 2019 Status på indbyggertallet i Stevns Kommune pr. 1. januar 2019, samt redegørelse for befolkningsbevægelser
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2009 Befolkning og valg 19
Befolkning og valg Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 Mio. 70 75 80 85 90 95 00 05 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07.
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid
Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mere5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).
38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid
Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mere4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.
21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse
Læs mereBefolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg
Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 1 4,9 71 76 81 86 91 96 01 06 11 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse Siden starten af
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mere1. Befolkningsudviklingen i 2001
17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mere2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi.
Flemming Sigh: OK-GEOGRAFI", Afsnit 2: Side 1 2. Den globale befolkningsudvikling - Demografi. Vi skal i dette afsnit stifte bekendtskab med en række demografiske udtryk, som dagligt optræder i nyhedsmedierne,
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid
Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg Befolkning og befolkningsfremskrivning
Læs mereBefolkning og valg. Udviklingen i Danmarks befolkning. Befolkning og valg
Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4,9 Mio. 70 75 80 85 90 95 00 05 10 1 www.statistikbanken.dk/bef1a07 og folk1 Udviklingen i Danmarks befolkning Befolkningens størrelse
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereBefolkningen i 150 år
Befolkningen i 15 år Befolkningen i 15 år Udgivet af Danmarks Statistik Maj 2 ISBN 87-51-1113-2 Pris: 12, kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: 2. Omslag: Eleven Danes Tabel over Folkemængden Danmarks Statistiks
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner
Læs mereIndvandrere og efterkommere i FOA 2010
Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Kampagne og Analyse 11. august 2010 I dette notat præsenteres nye oplysninger om de medlemmer af FOA, der er indvandrere og efterkommere 1. Oplysninger stammer fra
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2009
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet
Læs mereOpholdstilladelser på individniveau
21. november 2014 Opholdstilladelser på individniveau 1. Opholdstilladelser på individniveau fra 1997 Danmarks Statistik har fra Udlændingestyrelsens sagsregister modtaget udlændingesager om førstegangstilladelser
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereÅrbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling
Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet
Læs mereBilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser
Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.
Læs mereBefolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008
Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Udenlandske statsborgere
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Udenlandske statsborgere 1.1.2001 Nr. 24. 23. november 2001 Udenlandske statsborgere i København 1. januar 2001 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereOpgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.
Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,
Læs mere