Issø-skolens værdiregelsæt

Transkript

1 Issø-skolens værdiregelsæt Indhold: Værdier s. 1 3 Den gode - elev, underviser, ledelse, hjem skaber den gode undervisning s. 4 Ordensregler s. 5 Trivselsplan s. 5 7 Handleplan ved konflikter og mobning s. 8 Issø-skolens værdihus: Fundamentet består af Folkeskoleloven og Svendborg Kommunes vision for folkeskolen. Taget er Issø-skolens vision og søjlerne er de bærende værdier, der skal føre frem mod visionen. 1

2 Issø-skolens vision/mål: En skole med læring af høj kvalitet for alle. En skole hvor alle har lyst til at være og mod på at lære. En skole med fokus på fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation. Issø-skolens værdier: Skolens overordnede værdier er: Læring på mange måder Sammenhængskraft Teamsamarbejde Klasseledelse Vejlednings- og evalueringskultur Ved læring på mange måder forstår vi, at vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn udnytter deres potentiale, så de opnår deres maximale faglige niveau. ( Alle børn og unge skal blive den bedste udgave af sig selv - Løftet af læring og trivsel. Svendborg Kommunes vision for folkeskolen 2014). Det sker bl.a. gennem arbejdet med læringsmålstyret undervisning, data og feedback. Vi sikrer mere virkelighedsnær undervisning i alle fag bl.a. gennem partnerskaber og arbejdet med åben skole. Vi arbejder med fire særlige kompetencer, der skal udvikles hos børnene: kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Det sker ved at arbejde inkluderende i en varieret skoledag med en god balance mellem kreative processer og faste rutiner såvel i som udenfor klasserummet. Ved sammenhængskraft forstår vi, at vi skaber handlinger, så elever, forældre og personale oplever, at de er på en skole. Det sker ved at koordinere skolens aktiviteter og gennem relevant information. Alle både elever, personale og forældre er aktivt medskabende i arbejdet mod visionen, så alle ved, hvor vi er på vej hen, og hvad vi står for. Det sker ved at møde alle ligeværdigt og gennem dialog og god kommunikation. Vi arbejder bevidst med forskellene mellem afdelingerne, så der opleves en helhed i skolegangen. Det sker ved overlevering ved overgange og gennem traditioner og undervisning på tværs af matrikler. Ved teamsamarbejdet forstår vi, at vi skaber professionelle læringsfællesskaber med en fælles forståelse af, hvilke værdier og visioner der ligger til grund for skolens virksomhed. Det sker ved at teamet tager et kollektivt ansvar for elevernes trivsel, læring og læringsudbytte. Teamet arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder fx observation og feedback. De samarbejder på et praktisk plan, fx med fælles undervisning, kollega-feedback og evaluering. Vi tager retning væk fra den privatpraktiserende lærer og mod en langt mere kollektiv skole, hvor ansvaret bliver fællesgjort. 2

3 Ved klasseledelse forstår vi, at være en tydelig leder af klasserummet og af elevernes læring og trivsel. Det sker ved at være punktlig, velforberedt, konstruktiv. Ved at skabe gode relationer til alle i klasserummet i et godt, varierende og inkluderende klassemiljø. Sammen videreudvikler vi god klasseledelse i teamet, på årgangen, i afdelingen, på skolen. Vi forebygger konflikter mellem børn individuelt, som team og som skole. Vi er rollemodeller og den enkelte lærer/pædagog arbejder bevidst på at være en god rollemodel. Vi arbejder med respekt for forskellighed, omgangsformer, ansvarlighed overfor andre mennesker og andres ting. Ved vejlednings- og evalueringskultur forstår vi, at vi opsætter læringsmål for eleverne, indsamler kvantitative og kvalitative data og gennem feedback følger op på disse. Vi videreformidler læringsmål til elever og forældre, så alle omkring barnet trækker på samme hammel. Det sker gennem gensidig dialog og ved en systematiseret brug af læringsmål, data og feedback med fokus på elevens progression. Vi hjælper hinanden med at kvalificere læringen. Her tænkes både på kollegial vejledning i teamsamarbejdet, på brug af vores uddannede vejledere, og på brug af ledere som vejledere. 3

4 Personligt Fagligt Socialt DEN GODE ELEV OG Er veloplagt. Har en positiv indstilling. Er nysgerrig. Er velforberedt. Viser interesse og engagement. Deltager aktivt. Respekterer fællesskabet. Accepterer forskelligheder. Tager ansvar og medansvar. DEN GODE UNDERVISER Er nærværende. Er motiverende. Er anerkendende. Er fagligt velfunderet og opsøgende. Viser interesse og engagement. Samarbejder på tværs. Styrker et ligeværdigt fællesskab. OG Motiverer og bidrager til et godt læringsmiljø. Er tydelig som klasseleder. DEN GODE LEDELSE OG Er engageret og motiverende. Er handlekraftig. Er visionær. Skaber rammerne for et godt læringsmiljø, hvor der er faglig udvikling og god trivsel. Arbejder for den gode kommunikation i og udenfor skolen. Tager ansvar for at fremme samarbejde mellem skole, elev og forældre. Skaber rum for konstruktiv kritik DET GODE HJEM SKABER Hjælper eleven med at møde veludhvilet og velforberedt. Udviser aktiv og positiv interesse. Støtter og motiverer elevens alsidige udvikling Viser tillid til skolens faglighed og kompetence. Støtter og motiverer elevens læring. Er deltagende og samarbejdsvillig. Har forståelse for fællesskabets betydning med plads til forskellighed. DEN GODE UNDERVISNING Hvor alle har lyst til at være og mod på at lære. Hvor der er læring af høj kvalitet for alle. Hvor der er fokus på fællesskab, dialog og anerkendelse. 4

5 Issø-skolens ordensregelsæt: Vi udviser god adfærd overfor hinanden og overfor skolen, ved at. - Vi viser hinanden hensyn og hjælper hinanden, fordi gode kammerater arbejder bedre sammen. - Vi har en god omgangstone, fordi et godt arbejdsklima giver et godt læringsmiljø. - Vi mobber ikke hinanden, fordi et godt sammenhold styrker indlæringen og selvværdet. - Vi passer godt på skolen, fordi en ren og pæn skole er forudsætningen for den daglige trivsel og arbejdsglæde. - Vi alle er klar til undervisning, når timerne starter. - Vi færdes roligt. - Eleverne skal være på skolens område i skoletiden. - Vi respekterer klassens eller lærernes aftaler vedr. it-/mobilpolitik Trivselsplan/antimobbeplan På Issø-skolen arbejder vi aktivt for god trivsel for alle skolens daglige brugere - elever og ansatte. Målet er helt enkelt at den enkelte kan gå glad og tryg i skole - og tilsvarende glad og tryg hjem. Man skal kunne være sig selv og hvile i sig selv. Hvad forstår vi ved trivsel? At man er tryg At man har tillid til de voksne og hinanden At der er plads til forskellighed At have selvværd og vide at man er accepteret At der er et positivt læringsmiljø Trivsel er, at have fundet sin plads, men også vide at det er okay at være anderledes og stadigvæk blive accepteret som den man er. Hvad gør skolen konkret? Den nationale trivselsundersøgelse analyse og handling Årgangens/Klassens team arbejder løbende med trivsel og griber omgående ind, hvis der er tegn på mistrivsel hos et eller flere børn. Årgangens/Klassens team beskriver i årsplanerne, hvordan de løbende arbejder med klassens trivsel. 5

6 Social træning. Klasseteams på alle årgange samarbejder med skolens inklusionslærere Trivselsundersøgelser. Årligt i forbindelse med den nationale trivselsmåling Klassens team kommunikerer kontinuerligt med klassens forældre om undervisning og socialt arbejde. Forældreintra og Elevintra skal anvendes efter aftale i de enkelte klasser Arbejdsformer: Bevidst brug af relevante samarbejdspartnere i klassen Klasseforældreråd/Årgangsråd: Skolen opfordrer til dannelse af klasseforældreråd eller årgangsråd. SFO en anvender skolens trivselsplan i tilpasset form Hvad gør forældre konkret? Tal positivt om dit barns skolegang herunder klassekammerater, forældre og ansatte ved skolen Lær dit barn at løse konflikter på en måde, der respekterer alle konfliktens parter Lær dit barn at søge hjælp til at løse en konflikt Støt dit barn i at dyrke forskellige venskaber på kryds og tværs af klassen Spørg ind til usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn som ikke nævnes eller aldrig er med hjemme/ besøges Husk den for klassen aftalte fødselsdagspolitik Lær dit barn, at der følger et ansvar med at have en mobiltelefon, da SMS og fotos kan misbruges Lær dit barn, at en god ven fortæller om mobning Deltag i fællesarrangementer, og prioriter samvær med klassens øvrige forældre Støt lærerne i det sociale arbejde omkring klassen Benyt klasseråd og skolebestyrelse omkring samarbejde med skolen Hvad hvis der alligevel opstår konflikter og mobning? Hvor mange mennesker færdes tæt sammen vil der opstå konflikter, som kan udvikle sig til mobning. Det kan desværre ikke forebygges 100 %. En konflikt ser vi som en enkeltstående episode mellem to eller flere deltagere. En konflikt kan løses forholdsvis ukompliceret og inden for et kort tidsrum. 6

7 Mobning er gentagne konflikter, hvor den samme person udsættes for fysisk og/eller psykisk negative handlinger direkte ved ord, fysisk magtanvendelse eller ved brug af elektroniske hjælpemidler som sms, chat, hjemmesider etc. Mobning accepteres ikke på Issø-skolen. Det betyder: At vi udviser nul-tolerance over for alle grove og systematiske overgreb af såvel fysisk som psykisk karakter At vi øjeblikkeligt griber ind, hvis mobning finder sted At vi handler med sanktioner afpasset til situation, omfang, alder. Se i øvrigt bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen: Definitioner af rollerne omkring mobning: Offer den mobbede Mobber de(n), som tager initiativ til at mobbe og er aktive ved mobningen Medløber de(n), som følger efter mobberen og hjælper mobberen Supporter de(n), som støtter mobber og medløber ved fx at grine/klappe/huje Tilskuer de(n), som er vidne til mobningen, men forholder sig passivt Ridder de(n), som blander sig aktivt i mobningen for at få den stoppet Mobberen, medløberen og supporteren deltager i aktiv mobning. Tilskueren deltager i passiv mobning - accepterer og legitimerer dermed mobning. Materialer Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel / DCUM 2006 Evaluering af trivselsplanen Der arbejdes løbende med trivselsplanen efter behov på alle niveauer. Planen er en guide, som diverse fora kan bruge i deres arbejde. Trivselsplanen evalueres efter behov og vendes hver år på skolebestyrelsesniveau. Pædagogisk forum Afdelingen Forældremøde Medarbejdermøde Elevråd Samt første teamsamtale 7

8 Bilag: Handleplan ved konflikter og ved mobning Hvem har ansvaret for at gribe ind/ handle? Alle ansatte griber ind i konflikter, som opstår i undervisningen og pauser - det er et fælles ansvar Klassens team orienteres om konflikter og mobning - og har ansvaret for den videre arbejdsgang Klassens team afdækker og vurderer sagen og aftaler passende sanktioner, køreplaner, information af forældre m.m. Afdelingskoordinatoren/ledelsen orienteres Vejledende køreplan - skal tilpasses klassetrin, situation, deltagere Afklaring af problemet - hvad skete? / hvor og hvornår? / hvem havde hvilke roller? Individuelle samtaler med offer, mobber, medløber, supporter, tilskuer Forslag/aftaler til løsning ønskes fra alle involverede Aftaler indgås evt. på klassen Ledelsen informeres Forældre informeres om roller og aftaler Undervisningsforløb i forhold til situationen Lovgrundlag: Værdiregelsættet er besluttet af skolebestyrelsen d. 23. feb efter drøftelser i elevråd, pædagogisk forum, ledelsen og skolebestyrelsen 8