Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret."

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 9 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 9 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Læsning Matematik Status fokusområde Fokusområde 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Læringsmålstyret undervisning Nyt fokusområde 2: Forældreinvolvering Status på nationale mål Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 23

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges

5 Beskrivelse af skolen Karup Skole er en landsbyskole med ca. 320 børn placeret i Karup by, der ligger midt i mellem Herning og Viborg. Karup Skole overtog i 2009 elever og personale fra Kølvrå skole, da denne lukkede. Skoledistriktet består af Karup og Kølvrå byområder, samt det omkringliggende opland. Skolen har to spor fra 0. til 5. klasse og ét spor fra 6. til 9. klasse. Der er til skolen tilknyttet en SFO og en SFO-klub. Pædagogerne herfra deltager fast i skoledagen. Skolen er organiseret i fem team, der hver dækker børnene på to årgange: - Team 1 = 0. og 1. årgang Skolen er i gang med at implementere en ny struktur for faglig vejledning. Vores læse-, matematik-, AKT- og læringsvejledere var alle på et diplommodul i faglig vejledning i foråret 2014, og vi har udarbejdet retningslinjer for kollegial vejledning på Karup Skole. Heri fremgår det blandt andet, at de fire vejledere i dagligdagen refererer til skolens pædagogiske leder. Den pædagogiske leder følger op på vejledernes virke, giver dem sparring på deres opgaver og sikrer, at der også etableres sparring vejlederne imellem. Alle vejledere dækker hele skoleforløbet og hver vejleder har en mængde tid hver uge, hvor denne udfører sin funktion. De fire vejledere indgår i møder på niveau to, tre og fire i den tværfaglige model, når dette er relevant for den enkelte sag. - Team 2 = 2. og 3. årgang - Team 3 = 4. og 5. årgang - Team 4 = 6. og 7. årgang - Team 5 = 8. og 9. årgang I team 1 til 3 indgår der pædagoger som ligeværdige teammedlemmer sammen med lærerne. Skolens ledelse er organiseret med en pædagogisk leder (souschef), en SFOog SFO-klubleder, en administrativ leder og en skoleleder.

6 Skolebestyrelsens årsberetning Foråret I skolebestyrelsen var præget af arbejdet med indfasning af skolereformen og valg til skolebestyrelsen. Der har dog også været mange andre opgaver, som bestyrelsen har skullet tage stilling til og arbejdet med i løbet af året. Skolereform I foråret blev en del af tiden i bestyrelsen brugt på at diskutere, hvordan skolereformen skulle udmøntes på Karup skole. For at strukturere diskussionerne, valgte bestyrelsen at koncentrere sig om nogle enkelte hovedemner: IT Organisering af skolen og skoledagen Organiseringen af skolen og skoledagen blev gennemgået og diskuteret på flere bestyrelsesmøder, med udgangspunkt i et udarbejdet oplæg fra Thomas Smidt. Hovetrækkene var en ændring af organiseringen, således at der arbejdes med 5 teams, som hver spænder over 2 årgange. Hvert team skal indenfor rammerne af den nye skolereform selv planlægge undervisningens form, herunder muligheder for holddeling og relation til den enkelte elevs læring. I forbindelse med den nye skolereform lægges der også op til at IT indtager en større plads i den daglige undervisning. I den forbindelse har bestyrelsen bl.a. diskuteret BYOD (Bring Your Own Device) og hvordan dette kunne håndteres. Det betyder, at der blev valgt en løsning, hvor elever i team 4 og 5 bliver opfordret til at medbringe eget IT-udstyr, mens eleverne i team 1-3, i løbet af skoleåret vil få udleveret enten IPAD eller PC. Beslutningen er helt i tråd med den IT-strategi, som arbejdsgruppen omkring IT, i forbindelse med skolereformen, har konkluderet. Se gerne mere her: familie/skoler/skolereform/baggrundsmateriale/sammensaetning-af- arbejdsgrupper/referater/afsluttende-referater. Bestyrelsesvalget Skolebestyrelsen stod, i samarbejde med skolens administration for at gennemføre valg til skolebestyrelsen. Der blev afholdt valgmøde til bestyrelsen d. 18. marts. På mødet blev der orienteret om hvad bestyrelsesarbejdet indebærer. 4 bestyrelsespladser var på valg. På valgmødet blev opstillet 3 kandidater. Herefter kunne evt. øvrige interesserede melde sig på skolens kontor inden tidsfristens udløb. Valget blev afsluttet som et fredsvalg med valg af: Jesper Kjeldgaard, Tina Slot Rasmussen og Jesper Jacobsen, samt genvalg til Birgitte Christensen. Herudover blev Karen Rasmussen og Jette Jensen valgt som suppleanter. Alle er valgt for 4 år, med undtagelse af suppleanterne, som er valgt for 2 år. Fokus på Karup Skole I løbet af sommeren har skoleleder Thomas Smidt bl.a. skrevet et længere indlæg i ugeavisen omkring det generelle syn på Karup skole. Efterfølgende har der været en mindre debat i avisen, som reaktion på indlægget. Bestyrelsen har valgt at tage tråden op, for at sætte fokus på forældrerelationerne i og omkring Karup Skole. Vi har i efteråret arbejdet med at klarlægge hvilke fokusområder, vi mener, der bør arbejdes med på Karup skole. Vi har derfor brugt en stor del af efteråret på at få klarlagt fokusområderne og på, hvordan vi vil arbejde videre med disse. Vi har valgt at arbejde med de følgende 3 fokusområder: Faglighed Trivsel Forældresamarbejde Vi har i efteråret arbejdet på at fastlægge en proces for, hvordan der kan arbejdes med fokusområderne. Der vil derfor også i starten af 2015 blive fremsendt et spørgeskema til forældrene, som bl.a. behandler oplevelsen af faglighed, trivsel og skolen generelt (forældresamarbejde). Resultaterne vil

7 blive behandlet i løbet af foråret og vil sammen med en elevtrivselsundersøgelse, være med til at danne et grundlag for det videre arbejde omkring fokusområderne. Åben by I foråret deltog Karup skole i arrangementet omkring Åben by i Karup-Kølvrå. Der blev bl.a. lavet en lille salgsbod, hvorfra der blev solgt forskelligt legetøj, som var samlet ind blandt skolens elever. I boden blev der også solgt kaffe og kage. En del af kagerne var doneret af forældre, men langt de fleste havde eleverne selv bagt. Kagerne var et ret populært indslag. Udover salgsboden var der også mulighed for at børnene kunne male deres egne billeder, hvilket der var mange børn, der benyttede sig af. Skolens Legepatrulje var også med til at gøre dagen til en sjovere dag for de børn, der lagde vejen forbi. Overskuddet fra salget blev brugt på at få Hjem-Is bilen på besøg den sidste skoledag inden sommerferien. Konklusionen er, at skolen gerne deltager i en Åben by igen, men at man nok vil trække tættere på by-midten og måske også lave noget i samarbejde med andre børneinstitutioner. Karup skole i TV I efteråret blev Karup skole landskendt (i hvert fald i Midt- og Vestjylland), da et TV-hold fulgte lærere og elever i to dage i henholdsvis Team 2 og Team 5. Formålet var at lave to indslag til TV-midtvest, som skulle vise lidt om den nye hverdag efter skolereformen. Indslagene kan stadig ses på TV-MV: Dialogmøder med børne- og ungeforvaltning og -udvalg. I løbet af året er der blevet afholdt flere dialogmøder med forvaltningen. Møderne har bl.a. haft fokus på implementering af skolereformen. Dette gælder både det ordinære møde i foråret og det her i efteråret. Foråret var mere et møde med henblik den kommende implementering af skolereformen, mens efterårets møde gav et indblik i hvordan reformen kom til udtryk ved forskellige eksempler fra 3 forskellige skoler. Herudover har vi deltaget i to dialogmøder med henblik på en ny skolestruktur. Senest har vi deltaget i dialog/arbejdsmøde med henblik på skolens kvalitetsrapport. Bestyrelsens beretning er en del af denne rapport. Herudover handlede det om hvorledes vi har nået de mål, som vi tidligere har fastsat i forbindelse med den dialogbaserede aftalestyring. For Karup skole er fokusområderne: TOPI (Tidlig opsporing og indsats) Elevtrivsel Skole- hjemsamarbejdet Læsning og matematik Rapporten udarbejdes dels på grundlag af elevundersøgelser, forældrebesvarelser på spørgeskema (Sendt ud via forældreintra i foråret) og på basis af medarbejderes input. Skolestruktur I løbet af efteråret har der været en heftig debat omkring ny skolestruktur i Viborg kommune. Debatten startede reelt i foråret, hvor Børn- og Ungeudvalget indkaldte repræsentanter fra skolerne til en løs debat omkring en mulig kommende skolestruktur. Her blev det bl.a. fastslået, at udvalget ønsker at bevare de nuværende undervisningssteder. Hen på efteråret blev repræsentanter for skolerne igen indkaldt til dialog/orienteringsmøde omkring de tanker, som udvalget havde arbejdet med i de forløbne måneder. Her blev der, bl.a. talt om muligheden for en samlet overbygningsskole i Viborg (7-9 årgang for alle skoler i Viborg by). Administrative sammenlægninger af skoler (bl.a. sammenlægning af Frederiks og Karup skole, evt. med fælles overbygning). Der var dog så stor utilfredshed med de fremlagte forslag, at der blandt de deltagende skoler rejste sig en del protester. Det var protester som fik politisk opbakning udenom børne- og ungeudvalget. Det betød, at der senere på efteråret blev indkaldt til et borgermøde, hvor både forældrerepræsentanter og politikere deltog. Tina Rasmussen deltog fra Karup skole. På mødet blev der nedsat en

8 procesgruppe, hvis formål er, at få fastlagt en proces for, hvordan der skal arbejdes med skolestruktur i Viborg kommune. Elevrådet Elevrådet har i årets løb bl,a. været med til at arrangere forskellige events på Karup skole. Bl.a. var det elevrådet, som stod for at arrangere indvielsen af den nye bålhytte, hvor elevrådsformand Anne Kopp klippede snoren og holdt en fin tale. Herefter blev der serveret pølser til alle. En af de tilbagevendende begivenheder på Karup skole er den årlige høvdingebold-turnering, som elevrådet i flere omgange har stået for at arrangere. Der er også i skrivende stund gang i at arrangere turneringen for indeværende skoleår. Herudover kan nævnes et velgennemført talent show, pebernødekonkurrence og det flotteste pyntede klasseværelse i december.der er elevrådsmøde ca. 1 gang om måneden og formand og næstformand deltager i skolebestyrelsesmøderne.

9 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Grøn markering Oktober 2014 Oktober 2014 Viborg Kommune % 83% Karup Skole % Kommentarer 75% Gul markering Oktober 2014 Oktober % 13% 22% 22% Rød markering Oktober 2014 Oktober % 3% 4% 4% Positive Negative bevægelser bevægelser i perioden i perioden 0% 0% 0% 0 Vi har på Karup Skole det seneste års tid haft øget fokus på at arbejde målrettet og struktureret med opfølgningen på TOPI-resultaterne. Denne fokus indebærer øget skriftlighed i klasselog mhp. at sikre dokumentation af aftaler, møder og indsatser samt sikre koordination i arbejdet omkring det enkelte barn. I alt dette arbejde er forældrene den primære samarbejdspart og disse involveres så tidligt som muligt ved bekymring for et barns trivsel. I arbejdet med at kvalificere opfølgningen på TOPI resultaterne spiller den pædagogiske leder en særlig rolle. Hun sikrer, at skemaer udfyldes til tiden, samler resultater og deltager i de efterfølgende drøftelser i de respektive

10 team. Den pædagogiske leder følger op teamenes indsatser i forhold til børn i gul og rød position, både gennem møder på niveau to og tre, men også i hverdagen. I dette arbejde involveres PPR-psykolog, sundhedsplejerske, fremskudt socialrådgiver, læringscentre og de faglige vejledere løbende og koordineret af den pædagogiske leder. I forhold til at understøtte personalets læringsproces i forhold til anvendelsen af TOPI-værktøjerne og den systemiske tænkning, anvendes den tildelte VIAkonsulent, samt SFO-leder og pædagogisk leder til at skabe refleksion over egen praksis, samt øve brugen af værktøjerne. Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Nedenstående diagram viser hvordan eleverne på henholdsvis Karup skole og eleverne på alle Viborg Kommunes skoler har svaret på spørgsmålet: Hvor glad er du for at gå i skole?

11 Kommentar Vi har på skolen lavet en række tiltag med det formål at øge elevernes trivsel. Skolens nye organisering med fem team i stedet for tre er indført blandt andet for at give mere overskuelige størrelser i elevgruppen. Dermed øges kendskabet og relationen til det enkelte barn, og vi tror på at tætte positive relationer mellem personale og elever er en vigtig faktor i den enkelte elevs trivsel. Antallet af medarbejdere i det enkelte team er også mindsket, hvilket igen betyder, at det bliver lettere fx at koordinere indsatser omkring et barn eller en børnegruppe. Den nye organisering giver bedre mulighed for holddeling i undervisningen og dermed øget undervisningsdifferentiering, samt etableringen af relationer børnene imellem på tværs af klasser og årgange. Skolen har også en legepatrulje, hvor 8. og 9. årgang et par gange om ugen arrangerer forskellige lege og andre aktiviteter for de yngste elever. Vi arbejder også med at sikre relationer på tværs af alder gennem læringsforløb, hvor de ældre elever underviser de yngre elever i fx digitale lærermidler, brug af medier mv. På de fleste årgange arbejdes, der som et led i skolereformen med individuelle læringsmål. Ydermere er skolen optaget i undervisningsministeriets projekt i forhold til at implementere de nye forenklede fælles mål. Vi har en tro på at dette arbejde med egen læring også vil kunne øge elevernes trivsel

12 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 85 fra Karup skole. Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. 20% 15% 10% 5% 0% 14% 10 Meget godt På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? 11% 9 15% 8% 8% Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet % Karup Skole 6,18 Viborg Kommune 7,26 5 7% 4 7% 3 2% 2 9% 1 Meget dårligt

13 Kommentarer Kun 85 forældre har besvaret og resultatets validitet kan dermed drages i tvivl. Det ændrer dog ikke på, at vi som skole sammen med den nyvalgte skolebestyrelse har sat fokus på forældreansvar, forældreinvolvering og forældretilfredshed. Vi har derfor i år udarbejdet et nyt princip for skole-hjemsamarbejdet, som blandt andet beskriver rammerne for og forventingerne til det gode samarbejde, samt hvordan forældrene i større grad kan involveres i skolens hverdag. Skolebestyrelsen arbejder på at lave en supplerende undersøgelse af forældrenes oplevelse af skolen. Vi arbejder på skolen også aktivt med at fortælle de mange gode historier fra skolens hverdag. Dette sker blandt andet gennem, månedsbreve, skolens hjemmeside samt lokale og kommunale medier Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning.

14 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

15 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Status fokusområde 2014 Fokusområder 1: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund/udfordring: Karup Skole har været pilotskole i TOPI projektet, så indskolingen og SFO opfylder formelt set allerede nu de kommunale krav til implementeringen af TOPI. Resten af skolen har været LP skole i en række år. På trods af dette er oplevelsen, at arbejdet med børn med faglige eller trivselsmæssige udfordringer ikke altid følger den sagsgang, der er beskrevet i TOPI og den tværfaglige model. Samtidig har vi som samlet skole endnu ikke den nødvendige fokus på dokumentation og koordination i dette arbejde. Mål/effektmål: Indskoling og SFO: - For børn der indstilles til kompetencecentermøde efter at være kommet i rød position, er der i samarbejdet med forældrene forud for mødet udarbejdet en analysemodel. - I alle andre sager der kommer på kompetencecentermøde, er der i samarbejde med forældrene forud for mødet udarbejdet en analysemodel, samt afprøvet og evalueret en handleplan på baggrund af TOPI trivselsskemaer. - Alle analyser, handleplaner, evalueringer og referater af møder er lagt i elevens klasselog i Intra. - Mellemtrin og udskoling: I alle sager der kommer på kompetencecentermøde er der i samarbejde med forældrene forud for mødet udarbejdet en analysemodel og afprøvet en handleplan. Hvordan måler vi?: Skolens pædagogiske leder fører skema over indeværende skoleårs kompetencecentermøder og registrerer heri hvorvidt målene er opfyldt.

16 Indsatser for at nå målet: Der udarbejdes en oversigt over den samlede sagsgang i forbindelse med bekymring for et barns trivsel og faglige udvikling. - Der afholdes et mini-kursus i brugen af klasselog i Intra, og der udarbejdes skabeloner, der skal anvendes som grundlag for dokumentationen. - Personalet får løbende i skoleåret fælles oplæg med mulighed for drøftelse i forhold til at forstå og kunne indgå i den beskrevne sagsgang. - Ledelsen involverer skolens ressourcepersoner i arbejdet med at guide og vejlede personalets sagshåndtering. Der gennemføres stikprøvekontrol i forhold til dokumentationskravene i Intra. Økonomi/ressourcer: Ledelsestid: 20 mandtimer Personaletid: 50 mandtimer Status på fokusområde 1 Vi er nået langt med implementeringen af klasselog, som nu er det faste arkiveringsværktøj i skolens hverdag. Ydermere har vi skærpet fokus på udarbejdelsen af LP-analyser i forbindelse med kompetencecentermøder. Som det fremgår af det tidligere beskrevne, er de faglige vejledere i fuld gang med at indrette deres praksis mhp. at understøtte dette arbejde Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

17 Nye fokusområder 2015 Nyt fokusområde 1: Læringsmålstyret undervisning Baggrund/udfordring: At gå fra undervisning til læring. At skabe et fundament for kollegial sparring, videndeling og effektivisering af forberedelsen. At skabe bevidsthed om læringsmålene hos den enkelte elev. At involvere forældrene i børnenes læringssituation. Mål/effektmål: Alle lærere har gennemført et læringsmålsstyret undervisningsforløb inden sommerferien Planlægningen af skoleåret sker med afsæt i den læringsmålsstyrede undervisning. Hvordan måler vi?: Teamsamtaler, Evaluering på personalemøder, individuel opfølgning og vha. årsplanerne Indsatser for at nå målet: Ledelse og udvalgt personale deltager i ministeriets workshops. Læringsvejlederen fungerer i samarbejde med den pædagogiske leder som tobvholder på projektet og udarbejder projektbeskrivelse mm. Økonomi/ressourcer: Udgifter forbundet med kursusvirksomhed. Nyt fokusområde 2: Forældreinvolvering Baggrund/udfordring: Vi ønsker at engagere forældrene i skolens arbejde som den store ressource de er. - Vi vil mindske fravalget af Karup Skole. - Vi vil øge opbakningen til skolens arbejde Mål/effektmål: At forældrene altid involveres, når det er relevant i skolens hverdag. At skolens målsætninger og indsatsområder er lettilgængelige på skolens hjemmeside og løbende kommunkeres ud. Hvordan måler vi?: Opfølgning gennem teamsamtaler/deltagelse i teamsamarbejdet. Opfølgning gennem skolebestyrelsens dialog med forældre og klasseforældreråd. Indsatser for at nå målet: Invitationer sendes til skolens forældre ved alle relevante arrangementer. Forældrene inviteres af de enkelte team til de aktiviteter, der giver mening og min. to pr. skoleår. Skolebestyrelsen øger dialogen med klasse-forældrerådene. Økonomi/ressourcer:Ingen.

18 Status på nationale mål Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Karup Skole. Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 6,1 5,8 0,3 5,4 5,5-0,1 5,8 5,9-0,1 Mundtlig 7,4 7,2 0,2 4,0 5,5-1,5* 7,4 7,0 0,4 Orden 5,1 5,3-0,2 Retskrivning 5,2 5,3-0,1 5,8 5,6 0,2 5,9 5,8 0,1 Forskel Skriftlig 6,1 5,9 0,2 4,6 5,2-0,6 6,4 5,9 0,5 Engelsk Mundtlig 6,8 6,8 0,0 7,4 7,1 0,3 6,2 6,4-0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,5 5,5 0,0 5,8 5,8 0,0 5,7 5,7 0,0 Matematik Matematisk problemløsning 6,9 5,8 1,1* 5,3 5,2 0,1 6,7 6,0 0,7 Matematiske færdigheder 6,4 5,9 0,5 6,4 6,3 0,1 8,0 7,0 1,0* Gennemsnit /////////////// 6,2 6,0 0,2 5,6 5,8-0,2 6,5 6,2 0,3 Andel elever på Karup skole med karakteren på mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse: 86,4% Kommentarer Der har de seneste år kun været ét spor på 9. årgang, og dermed relativt få elever til at danne gennemsnittet. Dette gør blandt andet, at de enkelte års resultater kan have relativt store udsving.

19 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse i %. 2013/ måneder 15 måneder Viborg Kommune 46,0 88,6 Karup skole 32,1 88,2 Kommentarer Der er blandt skolens ældste elever en stor tendens til at søge 10. klasse i Viborg, hvilket kan forklare den lave anddel efter 3. mdr.

20 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 2013/2014 Viborg Kommune 80,9 Karup skole 94,1 Kommentarer Vi forsøger i planlægningen af det enkelte skoleår at dække fagene med lærere med de rette undervisningskompetencer, men i nogle situationer, kan kendskab og relationer til børnene, teamstørrelse og fleksibilitet i hverdagen veje tungere.

21 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 22

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 22 Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 4 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 4 Elevtrivsel i skolen... 5 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestervang skolen Poul Harald Christensen og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Læsevejledning. Baggrund

Læsevejledning. Baggrund Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Indhold

Læsevejledning. Indhold Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestfjendsskolen Lars Zedlitz og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3 Indhold Læsevejledning... 3 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 0 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 1 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 1

Læs mere

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Karup Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Beskrivelse af skolen

Beskrivelse af skolen Indhold Beskrivelse af skolen... 2 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 3 Kommentarer... 3 Elevtrivsel i skolen... 4 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet... 4 Resultater... 5 Kommentarer... 5

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Mønsted skole og Sparkær skole Søren Borup Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Sødalskolen v/berit Fomsgaard Lynderup og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Møllehøjskolen Kirsten Musgaard og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestervang Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-10 Spor i almentilbud 3 3

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Stoholm Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Finderuphøj skole Stine bohnstedt og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestre Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 3 2-3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Overlund Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3

Læs mere

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Hammershøj Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Hammershøj Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 1 1

Læs mere

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Sødalskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Sødalskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning...

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19 Indhold Læsevejledning... 3 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Søndre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Søndre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Søndre Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3 Specialtilbud

Læs mere

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Egeskovskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Egeskovskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3 Specialtilbud

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Bøgeskovskolen Søren Thomsen og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI Indhold 1. Baggrund... 2 2. Indsatser... 2 2.1. TOPI... 2 2.2. Elevtrivsel... 4 2.3. Faglig progression i dansk... 8 2.4. Faglig progression i matematik... 9 3. Status for fokusområder 2016... 10 3.1.

Læs mere

Vestfjendsskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestfjendsskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestfjendsskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0-9 0-9 Spor i almentilbud 2 2

Læs mere

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Vestre Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Vestre Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Indhold 1. Baggrund... 4 2. Beskrivelse af skolen... 5 3. Effektmål... 6 3.1. TOPI... 6 3.1.1. Baggrund... 6 3.1.2. Effektmål... 6 3.1.3. Hvordan

Læs mere

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Indhold Læsevejledning... 1 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-hjem

Læs mere

Houlkærskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Houlkærskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Houlkærskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3 Specialtilbud

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Mønsted Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Mønsted Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Brattingsborgskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-6 0 6 0-6 Spor i almentilbud 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Ulbjerg Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-6 0 6 0-6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Nordre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Nordre Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Nordre Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2 Specialtilbud

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til klagenævnet for Specialundervisning... 23

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til klagenævnet for Specialundervisning... 23 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Indhold Kvalitetsrapport 2016

Indhold Kvalitetsrapport 2016 Indhold Kvalitetsrapport 2016 1. Baggrund... 2 2. Indsatser... 2 2.1. TOPI... 2 2.2. Elevtrivsel... 4 2.3. Faglig progression i dansk... 8 2.4. Faglig progression i matematik... 9 3. Status for fokusområder

Læs mere

Møllehøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Møllehøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Møllehøjskolen 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-6 0 6 0-6 Spor i almentilbud 2 2 1

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klub5Kanten v/ Susanne Barnewitz Nielsen og v/ Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen

Læs mere

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Hald Ege Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere