Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Transkript

1 Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet

2 Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter 2. Fælles resultater nordiske undersøgelser Syntaks Morfologi Leksikon Udtale 3. Diskussion af konsekvenser for sprogundervisningen i den flersprogede klasse

3 Sprogtilegnelse, sprogpædagogik Sociolingvistiske perspektiver - nye lekter, sproglige praksisser, sprog og identitet Udviklingen ses i Køgeprojektet

4 Køgeprojektet 1. til 9. klasse, primært dansk-tyrkisk elever Fokus på tilegnelse og kodeskift Bedre til dansk mere kodeskift

5 Kodeveksling Heykel yapacağiz değil mi ja men vi skal lave skelet ikke også. (vi skal lave statue ikke også, ja men vi skal lave skelet ikke også) Hvem gider tutmak mand? (hvem gider holde, mand?) Belki det er fætteram gil gelecek hani evli iki oğlu var. (måske det er min fætter og dem, der kommer, du ved som er gift og har to sønner)

6 Samtale mellem 4 tyrkisk-danske unge

7 Myter om kodeveksling Dem der veksler, kan ikke sprogene Dem der veksler, er dovne og gider ikke skelne mellem sprogene Dem der veksler, ved ikke hvad der hører til det ene og til det andet sprog

8 Forskellige situationer, forskellige udtryk To sprog. Fx tyrkisk og dansk (Køge-projektet) Kodeskift Mange modersmål, et fællessprog Fx tyrkisk, arabisk, urdu, serbisk og dansk Multietnolekt

9 Strukturalistisk/ Varietetstilgang Stilistisk praksistilgang Intersprogs- /andetsprogs-tilgang Beskrivelsesform Formel beskrivelse af sprog som system/varietet Sprog som ressource til selv-positionering i et socialt rum Intersprogsbeskrivelse i relation til L1 og L2 Beskrivelsesrelation Beskrevet i forhold til en standard Beskrevet i et lokalt system af forskelle, situeret Beskrevet i kontrast til et målsprog Kontekst Det bredere (nationale) sprogsamfund Det lokale praksisfællesskab Institutionel/uddannels es-mæssig kontekst Kategorier Kategorier: Tosprogede vs. native speakers Mere flydende/forhandlede kategorier/identiteter Kategorier: Learner/NNS vs. native speakers

10 Tidligere undersøgelser (eksempler) Kotsinas (1988) Quist (2000) Nortier (2001) Stockholm København Utrecht Kallmeyer & Keim (2003) Mannheim Bijvoet & Fraurud (2004) Stockholm Wiese (2006) Boden (2007) Ganuza (2008) Jaspers (2008) Berlin Malmø Gøteborg, Malmø og Stockholm Antwerpen Svendsen & Røyneland (2008) Oslo Opsahl (2009) Christensen (2010) Oslo Århus Quist & Svendsen (2010) Skandinavia

11 Multilingual Urban Scandinavia En samling af sociolingvistiske undersøgelser af unge og sprog i flersprogede bykvarterer i Danmark, Norge og Sverige MultiNord et skandinavisk forskernetværk

12

13 Ingen pan-skandinavisk lekt Men vi finder: Lokalt fremvoksende talesprog Parallelle sprogtræk Sammenlignelige sproglige og socio-historiske kontekster (snarere end et forestillet pan-skandinavisk ungdomssprogfællesskab)

14 Syntaks: V2-variation Sverige (N. Ganuza) Sen hon gick till skolan (Sen gick hon till skolan) Then she went to school

15 Syntaks: V2-variation Sverige (N. Ganuza) Sen hon gick till skolan (Sen gick hon till skolan) Adv S V Adv V S Then she went to school

16 Syntax: V2-variation Norge (T. Opsahl & I. Nistov) Hvis noen står og breaker alle stopper opp clause S V If somebody is dancing break dance everybody will stop Danmark (P. Quist) Når man er i puberteten man tænker mere Clause S V When you are in your puberty you think more

17 Morfologi: Grammatisk genus markering Forenkling inden for det grammatiske genussystem Norge (T. Opsahl & I. Nistov) * Tendens til hyppigere brug af hankøn * Udeladelse af hunkøns bestemt artikel, ei * Udeladelse af kongruens: Det kroppssproget den kroppsspråket Danmark (M. Christensen; P. Quist) Tendens: Intetkøn fælleskøn (specielt i demonstrativer) Det blad den blad That magazine

18 Udtale Danmark (G. Hansen & N. Pharao) Sverige(P. Bodén) (Norge, U. Røyneland)

19 Leksikon Diskurspartikler Sverige (L. Ekberg) Norge (T. Opsahl & I. Nistov) Sån (such) Slang/diskurspartikler Ord fra hovedsagelig tyrkisk og arabisk Wallah Jalla Kiz Para

20 Kært barn har mange navne Kebabnorsk, kebabsvenska, milljonsvenska, Rinkebysvenska, Gårdstenska, blattesvenska, perkerdansk

21 Delkonklusion I Danmark, Norge og Sverige finder vi: Klynger af syntaktiske, morfologiske, fonetiske og leksikalske træk... som bruges i processer af identitetsforhandlinger og markeringer Fokussering (?) Emisk lige så vel som metasproglige labels som reflekterer forskellige forskningsperspektiver

22 Konsekvenser for undervisningen Hvem er eleverne? Inddragelse af elevernes erfaringer med sprog Skabe bevidsthed om sproglig variation, normer og ideologier