Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008
|
|
- Andreas Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til, at de unge indvandrekvinder isoleres samt anbefalinger til, hvordan man kan mindske og forhindre dette. Diskussionerne tog afsæt i to oplæg, hvorefter deltagerne blev opdelt i mindre diskussionsgrupper. Anne Karen Ursø fra Dansk Røde Kors var workshoppens ordstyrer. Oplæg 1: Den første oplægsholder var Mumtaz Khan (MK). MK har erfaringer med isolerede kvinder, bl.a. fra sit arbejde som tolk, forældreguide og ved selv at leve mellem to kulturer. MK valgte at opdele de isolerede kvinder i fem grupper, da man kan tale om forskellige typer isolation, der alle påvirker kvinderne forskelligt. Gruppe 1 familiesammenførte. Disse kvinder er hentet til landet og har som oftest kun kontakt til deres svigerfamilie. I grove tilfælde kan man tale om, at svigermødrene ejer kvinden, da svigermoderen bliver hendes nye mor. Førhen, hvor der ikke var et krav om tvungen dansk undervisning, var der mange kvinder, som gerne ville lære dansk, men som ikke fik tilladelse hertil af deres svigerfamilie. Dette sammen med deres begrænsede netværk bevirkede, at kvinderne hverken blev del af det danske samfund eller kom ud på arbejdsmarkedet. Dette bevirker dog ikke, at man kan tale om at kvinderne er uden netværk og socialkontakt, idet kvinderne ofte er utrolig sociale inden for deres eget netværk. Gruppe 2 de familiesammenførte og fraskilte. Denne gruppe af kvinder er ekstra hårdt ramt, idet de ikke længere har kontakt til deres svigerfamilie og det netværk, der her følger med. Disse kvinder er som oftest fuldstændig isolerede fra omverdenen. Gruppe 3 de udstødte. Disse kvinder er som oftest født og opvokset i Danmark, men er enten gået fra den mand, de skulle giftes med, eller de har brudt med deres familie. Det har ført til, at, de er blevet udstødt af det sociale netværk, som de ellers har haft. Denne type isolation J.Nr
2 Side 2 rammer også mange af de kvinder, som ellers betegnes som fuldt integrerede og velfungerende i det danske samfund. Gruppe 4 fraskilt og gift igen. I mange tilfælde vil en kvinde, der bliver skilt, få skylden for at ægteskabet ikke kunne fungere, eller at hun ikke kunne sammen med svigerfamilien. Når kvinden igen bliver gift, er ægteskab nr. 2 ikke altid af kærlighed, og hvis kvinden har børn fra første ægteskab, er det ikke altid at disse bliver accepteret af den nye mand. Gruppe 5 de der rammes af 24 års reglen. Disse kvinder er ikke gamle nok til at kunne komme lovligt ind i Danmark, hvorfor de som oftest lever på dækadresser i Malmø eller holdes fanget her i Danmark. Idet kvinderne ikke eksisterer og opholder sig illegalt i landet, kan de ikke skabe kontakt til omverden eller få hjælp fra myndighederne. Debat En af deltagerne mente, at man ikke må glemme den gruppe af kvinder, som en handicappede, da dette kan betyde, at de ofte bliver dobbelt isolerede. Oplæg 2: Annika Liversage (AL) fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (DFI). AL har tidligere boet og studeret i Tyrkiet, og har herefter arbejdet som konsulent og forsker bl.a. med fokus på familiesammenførte tyrkere. AL fortalte om tyrkiske indvandrere og et typisk familiemønster, hvor de henter familie, børn og ægtefæller til DK (dette drejede sig i år 2000 om ca personer). De familiesammenførte kvinder er en sårbar gruppe, idet de er hentet til landet, og kun har deres nye svigerfamilie at holde sig til. Det er især vigtigt at skabe kontakt til disse kvinder de første år, de er i landet, og det er som samfund især væsentligt at kvinderne lærer både sproget om noget om dansk samfundsforståelse, inden de får børn. Dette står som oftest i kontrast til svigerfamiliens ønske om, at kvinderne så hurtigt som muligt får børn. Hvis kvinderne ikke har lært dansk eller kun behersker det i begrænset omfang, kan det være en stor barriere i forhold til arbejdsmarkedet. De job, kvinderne typisk kan få, er rengøringsjob, da man i Danmark generelt stiller meget høje skolekrav til job, der førhen ikke krævede nogen specielle boglige kompetencer. De job, som kvinderne kan få, bidrager således til en ond cirkel, hvor kvinderne ikke får nogen kontakt til danskere eller det danske sprog, da de møder ind om aftenen eller meget tidlig morgen og gør rent efter eller inden, folk møder på arbejde. Skilsmisser kan være et forandringspotentiale for de kvinder, som i kraft af deres mand og svigerfamilie bliver isolerede og undertrykte, og mange socialrådgivere råder disse
3 Side 3 tyrkiske kvinder til at blive skilt. Men en skilsmisse er et endnu større skridt for en tyrkisk kvinde, end det er for en typisk dansk kvinde. Skilsmissen kan således have mange sociale konsekvenser for kvinderne. AL kom herefter ind på, hvorvidt isolation reelt er et problem og for hvem kvinderne eller det danske samfund? Isolation er et problem for størstedelen af familiesammenførte tyrkiske kvinder. Flere af dem er kommet til landet af egen vilje. De har en længere skolegang fra Tyrkiet, men ender alligevel med at blive isolerede i DK pga. et begrænset netværk bestående af deres svigerfamilie. De har næsten ingen danskkundskaber, samtidig med at de kan se at deres søskende i Tyrkiet er veluddannede og klarer sig selv uden støtte fra familien eller andre. Det kan således gøre det svært at fortælle familien i Tyrkiet, at de ikke har det godt og føler sig isolerede. AL understregede afslutningsvis, at man på trods af kvindernes problemer ikke må glemme også at sætte fokus på de isolerede mænd. Debat En deltager gjorde opmærksom på, at mange kvinder bliver isolerede i de forskellige projekter, de involveres i. Projekterne har ofte fokus på personer fra samme etniske gruppe og er således ikke med til at bygge bro mellem danske og indvandrerkvinder. En anden deltager spurgte, om man nogle gange så, at den svigerdatter der bliver hentet op til landet, og som lever en relativt isoleret tilværelse, med tiden bliver den mor der ønsker, at hendes søn henter en kone herop, så hun får selskab? Hertil svarede AL, at det var et mønster, man ofte så. En deltager understregede, at problemet med manglende sprogkundskaber kun kan blive løst, hvis man sætter ind med skolekompenserende undervisning generelt. Efter debatten blev deltagerne opdelt i grupper for at diskutere, hvad der kan være årsag til isolation, og hvilke anbefalinger man kan give videre. Nogle af de årsager til kvindernes isolation, der blev nævnt, var bl.a.: Det uhensigtsmæssige bosætningsmønster, der er blandt mange indvandre At den undervisning som tilbydes ikke giver nok kompetencer, eller at tilbudene ikke matcher de behov for fleksibilitet, som kvinderne har. Mange af kvinderne bliver isolerede gennem deres børn, da bl.a. barsel hindrer dem i at komme ud på arbejdsmarkedet og i at lære dansk. I mange tilfælde er svigermødrene en væsentlig faktor til, at kvinderne bliver isolerede Arbejdsmarkedets høje overlægger er en væsentlig faktor.
4 Side 4 Nogle af anbefalingerne gik bl.a. på: En mere fleksibel tilgang til den undervisning, kurser og tilbud kvinderne tilbydes, således at det kan tilpasses deres familieliv. At man arbejder med den enkeltes motivation, og arbejder herimod at kvinderne bliver selvhjælpende. At man definerer, hvad man mener med begrebet isolation, og fra hvilket synspunkt man anskuer det At man indfører en tvungen mentorordning for kvinderne og deres familier At man genindfører modersmålsundervisningen At danskerne generelt bør vise et større engagement, deltagelse og ansvar i indvandreproblemstillingen. Eftermiddags workshop Workshoppen blev indledt med to oplæg. Det første oplæg blev holdt af Lene Kofoed,(LK) der arbejder som konsulent i MHTconsult på et arbejdsmarkedsprojekt for indvandrerkvinder i matchgruppe 4-5. Først diskuterede LK spørgsmålet om, definitionen af isolation. F.eks. har mange af hendes kursister et stort internt netværk og er i kursussammenhæng på ingen måde isolerede. Men i forhold til det danske arbejdsmarked og samfund, er der tale om en isolation. Det kursustilbud som LK arbejder med er målrettet kvinder i alderen år. Det primære formål er at få den rette relation til kursisterne og at skabe et rum med refleksionsmuligheder, hvorved kursisterne kan styrkes til at tro, at de kan mere, end de umiddelbart selv tror. Selvom kurserne rykker og har succes hos kvinderne, er det ikke alle kursisterne der får et arbejde bagefter. De kvinder, som ikke får et arbejde bagefter, kan groft opdeles i tre grupper. 1. Kvinder, hvor man ikke kan finde et arbejde, der matcher denne kunnen. 2. Kvinder, hvor der er andre problemer end de arbejdsrelaterede som fylder mest 3. Kvinder, der ikke evner at fuldføre kurset. Udenfor kursuslokalerne, forsøger man at oprette en mentorordning i lokalområdet. Derudover er tanken, at der skal laves en masse arrangementer i lokalområdet, således at der derigennem kan skabes nogle netværk, som eventuelt vil kunne bruges i skole eller andre institutionsrelationer.
5 Side 5 Nogle af de problemer, der fylder mest er, at der ikke er særlig mange job, som kvinderne kan få. Her kunne det være en løsning, hvis man sammen med virksomhederne kunne skære nogle af jobbene til, så de vil kunne klares af kursisterne. Debat En af workshopdeltagerne spurgte om LK oplevede problemer i forhold til, at kvinderne ikke ville tage ejerskab i forhold til deres børn og skolen. Det var ikke hvad LK oplevede, tværtimod oplevede hun et stort ønske fra kvinderne om at være der for deres børn og hjælpe dem. Der kunne dog opstå problem i relation til konkrete forhold, såsom hvor og hvordan man tilmelder sig fritidsordninger, skolehjemsamtaler og hjælp til lektierne. Kvinderne ønsker at hjælpe deres børn, men mangler konkret hjælp og vejledning. Dernæst fortalte LK, at det er en fordel, at kurset arrangeres af en privat organisation og ikke myndighederne. Familierne føler sig derved mere trygge, og er ikke bange for, at der f.eks. vil blive kørt en socialsag eller lignende, hvis forholdene derhjemme ikke er optimale. Workshoppens andet oplæg blev holdt af Lone Hedelund, der er leder af Community Center Gellerup - et center med bibliotek, sundhedsafdeling, jobhjørnet, folkeinformation, IT-guide, lektiehjælp og andre frivillige organisationer. Selvom der er mange forskellige opgaver og tilbud i huset, arbejder alle under de samme værdier. Dette gælder også udenfor huset, da man i Århus har vedtaget, at alle offentlige skal arbejde under et fælles værdikodeks, som er værdsættende og anerkendende. Community Centret er opbygget og udviklet i forhold til de behov, der er i lokalsamfundet, derfor er det også vigtigt at centret opfattes som pålideligt af lokalsamfundet. Nogle af de fokusområder der er i centret for kvinder er uddannelse og sundhed. I sundhedshuset er der ansat en sundhedsplejerske, tandplejer og en jordmoder, deres arbejde har bl.a. bevirket at antallet af indvandrerkvinder, der møder op hos jordmoderen er steget fra en 33 % til 80 %. I jobhjørnet er der ansat en livsstilskonsulent, som kan hjælpe kvinderne, f.eks. hvis de ikke kan arbejde pga. ondt i knæet eller ryggen. Alt i alt er centrets udspringer centrets tilbud af de behov, man fornemmer, der er i lokalsamfundet, og tilbuddene er tilrettelagt således, at de så vidt muligt er så fleksible, så man f.eks. kan tage sine børn med eller få dem passet i centret, når man er til kurser eller lignende. Herefter blev deltagerne delt op i grupper, som primært skulle fokusere på anbefalinger og løsninger ift. problematikken.
6 Side 6 Grupperne havde bl.a. følgende anbefalinger: At man primært skal satse på en lokaltilstedeværelse, hvor man kan tilpasse sig de behov der er i området og er placeret centralt, således at der er en nem adgang. Det opsøgende arbejde skal styrkes, og det er essentielt, at man bevarer og har et stort engagement i det arbejde man laver. Der skal generelt tænkes i helheder, og man skal sørge for at motivere kvinderne. Man skal se den enkelte kvinde som et individ, og man skal have tid til at lytte og opbygge en god relation til den enkelte. Man skal opbygge et bredere netværk af nydanske mentorer fra lokalområdet. Man bør satse på en kontinuitet og gode politiske og arbejdsmæssige rammer ude i kommunerne. Man skal forhindre, at projekter ikke afbrydes midt i et forløb, og at politikerne giver området en lokalpolitiske stabilitet. Man skal i kommuner og andre instanser i højere grad tænke fælles og ud fra et ens kodeks, i stedet for at modarbejde hinanden.
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereNyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum
nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereSagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen
Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereÆldre Borgere med anden baggrund end dansk.
Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs mereErna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler
Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereOVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?
OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBILLAG 2: Storyboard, Level 1
BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereSocial- og Handicapcentret 11-12-2013. Referat fra møde i Udsatterådet torsdag den 5. december 2013 kl. 10.00 13.00 på Rådhuset, lokale B103
REFERAT Social- og Handicapcentret 11-12-2013 Referat fra møde i Udsatterådet torsdag den 5. december 2013 kl. 10.00 13.00 på Rådhuset, lokale B103 Til stede: Ole Hjuler, Hans Behrendt (mødeleder), Jørgen
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereFremtidens dagtilbud i København
Fremtidens dagtilbud i København Klik for at redigere typografi i masteren Andet niveau Tredje niveau Fjerde niveau» Femte niveau Hvorfor tænke anderledes? Anderledes forventninger til fysiske rammer,
Læs mereDirektør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013
Strategisk brug af opkvalificering Peter Thomsen Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013 Jobcenterleder/chef siden 1991 I Aalborg fra 1998 Om AMU Nordjylland Gennemfører årligt ca. 30.000 elevuger
Læs mereTema 1: Program for workshops om fagligt svage nydanske børn og unge
Tema 1: Program for workshops om fagligt svage nydanske børn og unge Halvdelen af grundskolens elever med ikke-vestlig baggrund, der går i 9. klasse, læser ikke godt nok til, at de kan klare en ungdomsuddannelse,
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereFrivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense
Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne,
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereLovgivning og kompensationsmuligheder
Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med
Læs mereBilag 13. Hvordan er opstartsperioden forløbet?
Om ungerådgiveren i headspace+ Vil du fortælle lidt om dig selv? - Hvor længe har du været i Headspace og headspace+? - Har du altid arbejdet indenfor den frivillige sektor? - Uddannelses/beskæftigelsesbaggrund?
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereNyhedsbrev nr. 17 December 2015
Nyhedsbrev nr. 17 December 2015 Så er det jul - til lidt juleferielæsning! og nyhedsbrev nr. 17 (med kontingent opkrævning for 2016) er klar Projektbesøg: Siden sidste nyhedsbrev i juli 2015 har venskabsforeningen
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereDagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor
F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereFORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)
FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) Tilbud til far og mor! At blive forældre kan være en stor omvæltning med en travl hverdag med den lille nye baby. Midt i det hele begynder spørgsmålene hurtigt
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereBilag 3: Møde med PapuaKids den 11/4-2013 Tilstedeværende: Bestyrelsesmedlemmerne Gertrud & Charlotte. Sussie, Kristine, Josephine og Malene.
Bilag 3: Møde med PapuaKids den 11/4-2013 Tilstedeværende: Bestyrelsesmedlemmerne Gertrud & Charlotte. Sussie, Kristine, Josephine og Malene. Referatet er uformelt overfladisk og til tider skrevet i stikordsform,
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Hiv-Danmarks Dag uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Opsamling af caféprocessen opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mereSAMS Aarhus Bestyrelsesmøde D. 29.08.2013
SAMS Aarhus Bestyrelsesmøde D. 29.08.2013 Leder af mødet: Cathrine Nørgaard. Deltagere: Cathrine Nørgaard, Pernille Libach Hansen, Pernille Nikolajsen, Tessa Dahl-Jensen og Helene Hørløck. 1. Underskrift
Læs mereForeløbige anbefalinger til informationsindsatser i forhold til etniske minoriteter i Danmark
Foreløbige anbefalinger til informationsindsatser i forhold til etniske minoriteter i Danmark udarbejdet af Birgitte Ravn Olesen og Helle Samuelsen I perioden 2003-2007 har Sundhedsstyrelsen gennemført
Læs mereKOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE?
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? DEBATMØDE KØF 2016 DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE? Deltagere: Leif Sønderup,
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereWorkshop 2 Opsamling på input til temaer/emner
Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner Respekt for alle Alle har værdi At være tilknyttet arbejdsmarkedet Individuel tilgang til borgerne Aktivt medborgerskab Det man kan selv, skal man selv Relationer
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereProjekt Exit Fra barriere til karriere
Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010
Læs mereNotat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsatsen Ungeindsats Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet d. 22. juni at jobcentrets forslag om udvidelse af projekt Styrkeprøven
Læs mereBørns vækst, højde og vægt (København)
Børns vækst, højde og vægt (København) Underviser Der har altid været stor opmærksomhed om børns vækst. Men hvad forstås der ved begrebet "normal vækst"? Hvad skal vi være opmærksomme på og hvordan kan
Læs mereBehovsanalyse omkring ældre og ensomhed
Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan
Læs mereFLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse
FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter
Læs mereForældrekurser på vej over hele landet
Side 1 af 9 Forældrekurser på vej over hele landet Knud Jakobsen 24. august 2013 Danske kommuner vil efter svensk forbillede sende nye forældre på skolebænken Forældregenerationen har ikke gjort det for
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereUgebrev uge 33 gruppe 2
Ugebrev uge 33 gruppe 2 Vi er kommet godt i gang med den første uge. Vi har fået 2 nye elever i gruppe 2. Det er Simone, der er kommet tilbage til 2. klasse og Mikkel, der er kommet i 2. klasse, da Simested
Læs mere1. Projektets mål Projektets mål:
1. Projektets mål Projektet "Fremme af uddannelse og beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområderne for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk" er et nyskabende initiativ, der bliver udviklet
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereForældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser
Forældres roller i forhold til unge etniske minoriteters kærester, ægteskaber og skilsmisser Anika Liversage Seniorforsker SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd LOKKs årskonference, november 2012
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereGUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER
GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSkilsmissebarnets økonomi
Skilsmissebarnets økonomi Forstå økonomiens betydning for hjemmenes gode samarbejde og få fleksible rammer i barnets opvækst Bevar begge forældres indflydelse efter skilsmissen Undgå at fastslåse barnets
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereReferat - Dialogmøde Ældrerådet fra. Udvalget for Voksne. Mandag den 27-04-2015, kl. 12:00. i lokale 1.A, Kanalstræde 2
Referat - Dialogmøde Ældrerådet fra Udvalget for Voksne Mandag den 27-04-2015, kl. 12:00 i lokale 1.A, Kanalstræde 2 Praktiske oplysninger i forbindelse med mødet: Andre deltagere i mødet: Udvalget for
Læs mereWorkshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk
Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereTil stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna
Odense Lokalgruppe Referat af grupperådsmøde den 21. september 2005 Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna Referent: Karina
Læs mereEn praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere
En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere 1 HVORFOR starte en OMBOLD træning? Fordi OMBOLD er et boldspil med regler, der betoner og understøtter et rummeligt fællesskab
Læs mereSkilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hæftet, du sidder med i hånden, handler om etniske minoritetsbørn i skilsmissefamilier. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv
Læs mere