Landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan til opførelse af materialeskur ved Farum Præstegård på Kålundsvej 33A

Transkript

1 Landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan til opførelse af materialeskur ved Farum Præstegård på Kålundsvej 33A Du har på vegne af Farum Sogn og Kirkeudvalget søgt om tilladelse til at opføre et materialeskur på Farum Præstegård, ejendommen matr. nr. 1a Farum By, Farum, Kålundsvej 33A, 3520 Farum. Opførelse af det ansøgte materialeskur kræver landzonetilladelse og dispensation fra Lokalplan 44, Farum Landsby. Furesø Kommune giver hermed landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen til at opføre et materialeskur på 49 m 2. Landzonetilladelsen meddeles efter planlovens 1 35, stk. 1, og dispensationen fra lokalplanens 6 meddeles efter planlovens 19. Tilladelsen og dispensationen meddeles på følgende vilkår: - At det ansøgte materialeskur opføres med en placering som ansøgt, jf. Situationsplan SK , dateret 16. oktober At det ansøgte materialeskur opføres med en udformning og størrelse som ansøgt, jf. Plan og opstalter SK samt Snit og opstalter SK , begge dateret 16. oktober At det ansøgte materialeskur opføres med træbeklædte facader i lys/hvid nuance og porte i sort/mørkebrun. Dato: Sags nr.: 18/20873 og 17/23379 Dok.nr.: 35458/19 Furesø Kommune Center for By og Miljø Tlf.: Telefon åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag kl Skriv til os via Digital Post fra borger.dk og virk.dk Øvrige tilladelser og dispensationer Dispensation fra fredningen Farum Præstegård er desuden omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 4. april 1952 vedr. fredning af Farum Kirke. Det ansøgte materialeskur kræver derfor også dispensation fra fredningen. Fredningsnævnet for København har med afgørelse af 8. marts 2019 meddelt dispensation fra fredningen til det ansøgte materialeskur. Byggetilladelse Opførelse af det ansøgte materialeskur kræver også byggetilladelse, før byggearbejdet påbegyndes. 1 LBK. nr. 287 af 16. april 2018 af lov om planlægning med senere ændringer

2 Du har søgt om byggetilladelse digital via Der henvises til Furesø Kommunes sags nr.: 18/ Kommunens byggesagsafdeling vil behandle din ansøgning om byggetilladelse umiddelbart efter, at klagefristen for denne afgørelse udløber forudsat at afgørelsen ikke påklages. Hvis du har spørgsmål til byggesagen, er du velkommen til at kontakte Furesø Kommunes byggesagsafdeling på Baggrund Du har på vegne af Farum Sogn og Kirkeudvalget søgt om tilladelse til at opføre et materialeskur på Farum Præstegårde ved Farum Kirke. Den endelige ansøgning, der er dateret den 16. oktober 2018, er modtaget i Furesø Kommune efter et længere sagsforløb og en dialog om placering, udformning og udtryk af materialeskuret. Farum Præstegård (matr. nr. 1a Farum By, Farum) er en samlet fast ejendom på ca. 21 ha. På ejendommen ligger den gamle præstebolig og de tre avlslænger omkring et aflangt gårdrum. Den L-formede bindingsværkslænge fra 1724, der ligger længst mod øst, er fredet. Den gamle præstebolig fra 1859 og den længe fra 1852, der ligger umiddelbart vest for boligen, er optaget i kommuneplanen 2 som bevaringsværdige og sikret med bevaringsbestemmelser i Lokalplan 44, Farum Landsby. Kirken råder over to materialepladser. Den store materialeplads på hjørnet af Kålundsvej anvendes til materialer til brug på kirkegårdene (sten, grus, jord, planter mv.). Den lille plads øst for Lille Kaalundsvej ved den gamle præstebolig og de tre avlslænger rummer maskiner og affaldscontainere. I længen fra 1852 er der indrettet værksted. På den lille materialeplads er et lovligt udendørs oplag af bl.a. maskiner og materialer. Pladsen er befæstet og afskærmes mod Lille Kaalundsvej af en pudset hvidmalet mur med to porte. Det ansøgte materialeskur er på 49 m 2 og ønskes placeret på den lille materialeplads. Skuret skal imødekomme det øgede behov for flere maskiner, redskaber m.m., der er opstået som følge af bl.a. udvidelsen af kirkegården med Skovkirkegården og den nye p-plads. En del maskiner, redskaber m.m. opbevares på nuværende tidspunkt udendørs og ønskes i tørvejr. Samtidig skal skuret medvirke til at få den eksisterende materialeplads til at fremstå mindre rodet. Der ansøgte materialeskur er trapezformet af hensyn til at sikre indblik til den bevaringsværdige gamle præstebolig fra Skuret ønskes opført med træbe- 2 Furesø Kommunepalen 2017 Side 2 af 6

3 klædte facader, et tag med ensidig taghældning og en tagbeklædning med tagpap. Skuret får en højde på maksimalt 2,79 m. I facaden mod Lille Kaalundsvej isættes tre porter (revleporte). Skurets tre facader mod nord, syd og øst males i en lys/hvid nuance. Vestfacaden med portene og selve portene males sort/mørkebrun. Nedløbsrør og tagrender bliver zink/stål. Furesø Kommune har i forbindelse med sagens behandling oplyst til dig, at kommunen såfremt der opnås dispensation fra fredning og lokalplan samt landzonetilladelse forventer at stille krav i en eventuel byggetilladelse om, at det ansøgte materialeskur skal opfylde Bd-60 m.m., jf. Bygningsreglement 2018 (BR18). Kravet stilles af hensyn til brandsikkerheden, fordi den nærmeste bygning, der er med stråtag (længen fra 1852), kun ligger ca. 2,5 m fra det ansøgte skur. Plangrundlag, område m.v. Præstegården ligger i landzone og er omfattet af Lokalplan 44, Farum Landsby, der er en bevarende lokalplan for Farum Landsby. Af lokalplanens 6 fremgår, at ingen yderligere bebyggelse må finde sted. Præstegården ligger desuden i indre kile, jf. fingerplanen 3, inden for kirkebyggelinjen, der afkastets af Farum Kirke, og inden for et område, der i kommuneplanen 4 er udpeget som værdifuldt landskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Farum Kirke med tilhørende præstegård er placeret på toppen af en mindre bakke og i udkanten af den gamle Farum Landsby. Kirken med den gamle præstebolig, længerne, kirkegårde, den tidligere graverbolig og præstegårdsjorder med omgivende sten- og jorddiger mv. udgør i sin helhed et bevaringsværdigt kulturmiljø med rødder tilbage fra middelalderen. Fra kirken er der udsyn over Farum Sø, og der er tale om en synlig og markant placering i forhold til den gamle landsby og søen. Området har stor rekreativ værdi og er uforstyrret af nyere tekniske anlæg. Det nærmeste Natura 2000 område nr. 139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov ligger ca. 200 m syd for det ansøgte materialeskur. Høring Ansøgning om landzonetilladelse og dispensation fra lokalplanen har været sendt i naboorientering i perioden fra den 14. januar 2019 til den 4. februar 3 Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Erhvervsministeriet Furesø Kommuneplan 2017 Side 3 af 6

4 2019. Furesø Kommunen har modtaget bemærkninger fra én nabo, der ikke har indvendinger mod det ansøgte. Lovgrundlag Landzonebestemmelserne Efter planlovens 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden landzonetilladelse. Efter planlovens 36, stk. 1, nr. 8, kræver det ikke landzonetilladelse at opføre garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højest 50 m 2, når disse opføres i tilknytning til énfamiliehuse eller sommerhuse og byggeriet ikke medføre oprettelse af en ny bolig. Lokalplan Efter planlovens 19, kan kommunen dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Begrundelse for afgørelsen Furesø Kommunen vurderer indledningsvis, at det ansøgte materialeskur ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens 36, stk. 1, nr. 8, da der er tale om et materialeskur, der skal anvendes til driften af kirken og kirkegårdene. Som følge heraf kræver det ansøgte materialeskur landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Furesø Kommune giver tilladelse til det ansøgte materialeskur og finder samlet, at skuret med hensyn til placering, udformning, farve og materialevalg er søgt indpasset i omgivelserne, og ikke vil påvirke de eksisterende bygningers bevaringsværdier samt områdets kulturhistoriske og landskabelige værdier negativt. Furesø Kommune lægger især vægt på, at materialeskuret med hensyn til udformning og placering er tilpasset, så det ikke skærmer for indsigt fra Lille Kaalundsvej til den bevaringsværdige præstebolig. Kommunen finder, at skurets udformning og materialevalg understøtter opfattelsen af, at der er tale om en sekundær og underordnet udhusbygning, der ikke virker markant, og dermed ikke vil skæmme det eksisterende bevaringsværdige bygningsmiljø. I forhold til landskabet lægger Furesø Kommune vægt på, at materialeskuret placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, så der ikke sker en uhensigtsmæssig spredning af bygninger i det værdifulde landskab. Kommunen lægger også vægt på, at skuret placeres bag den eksisterende mur langs Lille Kaalundsvej og dermed tilbagetrukket fra Lille Kaalundsvej. Side 4 af 6

5 Endelige lægger Furesø Kommune vægt på, at det af hensyn til de nære omgivelser vil være hensynsfuldt at reducere det eksisterende udendørs oplag på materialpladsen. Også hensynet til den fremtidig sikring af en effektiv drift af kirkegårdene og øvrige arealer ved Farum Kirke er indgået i kommunens vurdering. Forhold til international naturbeskyttelse Ejendommen ligger ikke i eller i nærheden af et Natura 2000-område 5. Det nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 200 m syd for det ansøgte materialeskur. Furesø Kommune har ikke kendskab til, at der forekommer beskyttede dyre- eller plantearter (bilag IVa- eller bilag IVb-arter) på den lille materialeplads, hvor den ansøgte materialeskur ønskes opført. I sagen skal det ansøgte skur opføres på et eksisterende befæstet areal. På den baggrund vurderer Furesø Kommune, at en tilladelse til det ansøgte ikke vil medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt beskyttede naturforhold i internationale naturbeskyttelsesområder eller for de strengt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IVa og b. Offentliggørelse Landzonetilladelsen vil blive offentliggjort i de lokale aviser. Det forventes at ske i uge 14. Landzonetilladelsen vil desuden blive offentligt bekendtgjort på Furesø Kommunes hjemmeside. Det forventes at ske dags dato. Klagevejledning Der kan klages over landzonetilladelsen og dispensationen fra lokalplanen efter reglerne i planlovens kap. 14. For så vidt angår dispensationen for lokalplanen, kan der alene klages over retlige spørgsmål, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 3. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i afgørelsen og visse landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø eller væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen som hovedformål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med 5 BEK nr af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter Side 5 af 6

6 NEM-ID. Du kan finde yderligere information om Planklagenævnet på Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om du klager som borger eller som virksomhed/myndighed/organisation. Som borger, skal du betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden seks måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Udnyttelse af tilladelsen Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. For en rettidig klage over landzonetilladelsen gælder, at den har opsættende virkning, med mindre Planklagenævnet bestemmer andet. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for fem år, efter at den er givet, jf. planlovens 56, stk. 2. Dispensationen fra lokalplanen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter, at den er givet, jf. planlovens 56 stk. 1. Side 6 af 6