Problemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.

Transkript

1 Psykologfaglig Sorgrådgiver Indsatsen er iværksat som led i Skanderborg kommunes værdighedspolitik for 2019, under overskriften Pårørende - en værdig død og hjælp til værdighed efter døden. Stillingen begrænser sig foreløbigt til 12 måneder. Problemstilling: Det at miste en nærtstående person, for eksempel en forælder, partner eller et barn, på grund af et dødsfald, er for de fleste en svær og belastende begivenhed. Dog oplever størstedelen af efterladte, at de ved hjælp af deres egne naturlige ressourcer samt med støtte fra familie og netværk, med tiden lærer at leve med sorgen, som en naturlig del af livet. De når dertil, hvor de kan acceptere tabet, de svære følelsesmæssige reaktioner er stilnet af, og de har lært at leve med sorgen på en sådan måde, at den ikke længere fylder for meget eller virker hæmmende i dagligdagen. De opnår som oftest en markant bedring omkring 6 til 12 måneder efter tabet. I store træk beskriver dette et naturligt sorgforløb, men detaljerne i processen, hvordan den opleves og hvor længe den varer, varierer fra person til person som illustreret af model 1. (Kilde: Det nationale sorgcenter) Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.

2 Forskningen viser dog, at en del af de efterladte, som har mistet en nærtstående person efter et dødsfald, ikke oplever et naturligt sorgforløb men derimod udvikler, hvad der kan kaldes komplicerede sorgreaktioner. Komplicerede sorgreaktioner kan have alvorlige konsekvenser for den efterladtes livskvalitet og helbred og kan komme til udtryk ved vedvarende sorglidelse, tabsudløst depression, posttraumatisk stress, angst og forskellige somatiske problemer. (Kilde: Det nationale sorgcenter). Vedvarende sorglidelse blev i juni 2018 introduceret af WHO som en selvstændig diagnose, der beskriver en særlig svær og invaliderende kompliceret sorgreaktion ( bilag 1). Model 2 viser de forskellig niveauer i sorgprocessen, og hvorledes betegnelsen komplicerede sorgreaktioner skal forstås som paraplybegreb for en række psykiske og somatiske lidelser der kan opstå som følge af særlig kompliceret sorg. Naturlig sorg Komplicerede sorgreaktioner Tabsrelaterede psykiatriske lidelser: PSTD, angst, depression Sorgspecifik lidelse: Vedvarende sorglidelse Tabsrelaterede somatiske lidelser: Hjerte-karlidelser, immunsvækkelse... Model 2. Niveauer i sorgprocessen - komplicerede sorgreaktioner som paraplybegreb for de forskellige typer af komplicerede sorgreaktioner. Larsen, Lauritzen & O Connor, (in press).

3 Komplicerede sorgreaktioner er behandlingskrævende og vil ofte, uden de rette indsatser, få store konsekvenser for den enkelte og for samfundet (Kilde: Det nationale sorgcenter). Det kan imidlertid være svært at identificerer de mennesker, der oplever en sådan kompliceret sorg og sætte relevante tiltag i gang. I anderkendelse heraf har Sundhedsstyrelsen bevilliget satspuljemidler, på 8 millioner kroner, til etablering af Det Nationale Sorgcenter. Formålet med tiltaget er at øge viden, forskning, metoder og kompetencer, så der er bedre mulighed for at forebygge og yde tidlig og kvalificeret hjælp til mennesker med kompliceret sorg. (Kilde: Sundhedsstyrelsen). Det Nationale Sorgcenter har, med støtte fra Sundhedsstyrelsen og i et tæt samarbejde med Center for Kliniske Retningslinjer, udarbejdet en retningslinje med anbefalinger til arbejdet med at forebygge komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne, og ældre. Formålet med den kliniske retningslinje er: 1. at give anbefalinger til systematisk opsporing af pårørende og efterladte i risikogruppen, 2. At give anbefalinger til forebyggende sorgstøtte-interventioner til pårørende og efterladte i risikogruppen. (Kilde: Det nationale sorgcenter). Anbefalingerne lyder således: 1. Det er god praksis at foretage systematisk opsporing af risikofaktorer for udvikling af komplicerede sorgreaktioner hos pårørende og efterladte børn, unge, voksne og ældre. 2. Overvej at tilbyde psykosociale interventioner systematisk ved mødet med børn, unge, voksne og ældre i risikogrupperne. Man ved, at visse faktorer øger risikoen for udvikling af komplicerede sorgreaktioner. Det kan for eksempel være faktorer forbundet med dødsårsagen, relationen til den afdøde eller den efterladtes egen psykiske tilstand. Der er dog forskel på karakteren af risikofaktorerne. Nogle faktorer kan ikke forebygges, f.eks. omstændigheder omkring dødsfaldet, men den øgede risiko forbundent med andre faktorer kan muligvis reduceres; fx problemer med social støtte, plejebyrde og psykiske problemer. Det er vigtigt at rette fokus mod begge typer af risikofaktorer. (Kilde: Det nationale sorgcenter). Med øje for de menneskelige, såvel som samfundsmæssige omkostninger, ønsker man i Skanderborg Kommune ligeledes at styrke indsatsen omkring komplicerede sorgreaktioner hos børn, unge, voksne, og ældre. Udviklingssyn: Med udgangspunkt i ovenstående forståelse af sorgens anatomi, ønskes der en bevægelse væk fra et sygdomsperspektiv til et udviklingsperspektiv, med borgerens værdighed i mente. Dette i overensstemmelse med visionen for Skanderborg Kommunes Socialpolitik og Værdighedspolitik: Et socialt ansvarligt fællesskab, hvor alle kan bidrage.

4 Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer Indsats: Som det fremgår af ovenstående, er der aktuelt stor politisk bevågenhed omkring indsatsen til mennesker med komplicerede sorgreaktioner, hvilket afspejles af aktuelle tiltag på følgende niveauer: Overordnede strategiske plan Regeringen understøtter udvalgte politiske tiltag økonomisk, F.eks. værdighedspuljemidler og satspuljemidler til etableringe af Det Nationale Sorgcenter. Organisatoriske plan De nationale retningslinier udmøntes på regionalt og kommunalt niveau. - Skanderborg Kommune iværksætter konkrete tiltag, og samarbjeder med regionen i forhold til sorgramte borgere. Opperationelle plan Primærsektoren omsætter de politiske beslutninger til konkrete handlinger. - Sorgrådgiveren iværksætter forskellige relevante tiltag ift. borgere i sorg, og samarbejder med relevante aktører. Regeringens udmøntning af puljemidler og værdighedsmidler kan betragtes som håndsrækning til indsatsområder der kræver et nationale løft. Der lægges fra Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Sorgcenters side op til et gensidigt samarbejde på tværs af niveauer, såvel som inden for hvert niveau. Dette giver god mening ud fra betragtningen om dels, at komplicerede sorgreaktioner kan få store individuelle såvel som samfundsmæssige konsekvenser, dels en forventning om at en samlet indsats højne kvaliteten af indsatsen. Den konkrete indsats for indeværende projekt vil derfor også rette sig mod et tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde, hvor det kan lade sig gøre og forventes at være til gavn for borgeren. I det følgende beskrives rammerne for projektet: Formål: At forebygge udviklingen af komplicerede sorgreaktioner hos efterladte pårørende i Skanderborg Kommune. Mål: Overordnede: Iværksættelse af, tidlig opsporing og forebyggende tiltag ift. udvikling af komplicerede sorgreaktioner.

5 At forebygge længerevarende behandlingsforløb i det somatiske og psykiatriske sundhedsvæsen som følge af komplicerede sorgreaktioner. At der skabes et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med relevante aktører omkring den sorgramte. For den enkelte borger: At støtte borgerens sociale og følelsesmæssige kompetencer. At støtte borgeren i processen med at indgå i og/eller danne støttende netværk og relationer. At støtte borgeren i at klare sin hverdag, og fastholde det liv og den person som man er eller har været. Målgruppe: Sorgramte borgere i Skanderborg kommune, fra 18 år og op, der føler sig sårbare som følge af: o Nærtståendes dødsfald o Den forudgående plejebyrde eller andre særlige omstændigheder o Manglende social støtte eller besvær med at engagerer sig socialt o Vedvarende oplever sig overvældet af tanker og følelser som f.eks. sorg og tristhed, modløshed, vrede, skyld- og skamfuldhed, angst, depressive tanker, at have mistet en del af sig selv, manglende accept af dødsfaldet mm. o Besvær med at opretholde dagligdags aktiviteter o Tendens til selvmedicinering o Tendens til selvskadende adfærd o Etc. Familie og/eller andre pårørende samt sundhedspersoner og andre aktører i Skanderborg Kommune, der har tilknytning til og/eller kontakt med den pårørende. Organisering: Sorgvejlederen ansættes i Fagsekretariatet Ældre og Handikap. Placering: Sorgvejlederen har base på rådhuset. Ved individuelle samtaler samt gruppeforløb, tilstræbes at disse finder sted på lokaliteter som er trygge og naturlige for de sorgramte at komme. Samtalerne/gruppeforløbene kan således foregå på forskellige lokalisationer i Skanderborg Kommune, i et tæt samarbejde med andre kommunale instanser, eller i borgerens hjem.

6 Vigtige samarbejdspartnere: Det er vigtigt, at indsatsen bliver en del af det samlede tilbud i Skanderborg kommune, samt at de sorgramte opspores så tidligt, som muligt. Der tilstræbes derfor et tæt samarbejde med: øvrige aktører, der er i berøring med de sorgramte. aktører, der har tilbud som kan støtte de sorgramte. Det kunne eksempelvis være: Sundhedscentret Frivillige organisationer Andre kommunale organisationer, plejehjem mm. Ungdomsvejledningen Jobcentret Socialpsykiatrien Almen praksis Folkekirken og andre der udbyder sorggrupper Og andre Opgaver: Individuelle samtaler Gruppeforløb Oplæg og undervisning Bidrage til vidensdeling i forhold til sorg og komplicerede sorgreaktioner Løbende evaluering af indsatsen Samlet evaluering af indsatsen Se endvidere bilag 2 for grafisk fremstilling af opgaver og visitering Metoder: Der arbejdes primært med anonym rådgivning og gruppeforløb til de sorgramte, samt oplæg og kurser for de sorgramte, deres netværk og interne samarbejdsparter. Der iværksættes for øjeblikket en række tiltag, grundet den nye diagnose vedvarende sorglidelse. Det tilstræbes derfor at sorgvejlederen holdes ajour på nyeste viden og intervention om sorg og komplicerede sorgreaktioner. Metoderne som inddrages ved rådgivning og gruppeforløb vil primært være: Kognitiv adfærdsterapi KAT Acceptance commitment Therapy ACT Compassion fokuseret terapi CFT Metakognitiv terapi Mentaliseringsøvelser Mindfulnessøvelser Etc.

7 Visitering: Da de individuelle forløb og gruppeforløbene udbydes som et åbent og anonymt tilbud, skal der ikke finde en egentligt visitation sted. Der oprettes således ikke en sag. Disse henvendelser rettes direkte til sorgvejlederen, som afklarer om tilbuddet er det rette for borgeren. Aftale om individuel rådgivning og/eller deltagelse i gruppeforløb sker på basis heraf. Alternativt viderehenvises borgeren til andre relevante tilbud/instanser. Ved mere komplicerede sager og/eller ved henvendelse fra interne samarbejdsparter oprettes der en sag med henblik på at sikre borgeren aktindsigt. Evaluering: Der udarbejdes og administreres evalueringsskemaer ved følgende opgaver: Anonym psykologisk rådgivning og gruppeforløb for de sorgramte. Konsultation til interne samarbejdsparter. Spørgeskemaerne besvares før og efter interventionen. Projektet evalueres løbende dels med henblik på eventuelle tilrettelser af projektet, dels som fundament for den politiske vurdering af projektets fortsættelse. Økonomi: Der er bevilliget i xxxxx kr. i 2019 samt xxxxx kr i Beløbet skal dække løn, pension, feriepenge, it udstyr samt evt. relevant efteruddannelse til den psykolog, som ansættes. På baggrund af dette vil ansættelsesgraden ligge på 30 timer.

8 Bilag 1 - ICD-11 kriterierne for vedvarende sorglidelse I juni 2018 offentliggjorde WHO en ny version af deres diagnosemanual ICD-11.Den indeholdt for første gang diagnosen vedvarende sorglidelse. Oversat lyder ICD-11 kriterierne for vedvarende sorglidelse således: Vedvarende sorglidelse er en lidelse der, som følge af dødsfald af nærtstående, er kendetegnet ved en vedvarende og gennemgribende sorgreaktion. Denne reaktion er karakteriseret ved: En vedvarende længsel efter afdøde og/eller vedvarende optagethed af afdøde. Intens emotionel smerte (f.eks. i form af tristhed, skyld, skam, vrede, manglende accept af dødsfaldet, følelsen af at have mistet en del af sig selv, manglende evne til at mærke positive følelser, følelsesløshed, besvær med at engagerer sig socialt eller i aktiviteter i øvrigt.) Sorgreaktionen har varet ved i usædvanlig lang tid, (mere end 6 måneder som minimum), og overstiger klart de gældende sociale, kulturelle og religiøse normer, når der tages højde for individets specifikke kultur og kontekst. Der ses signifikant svækkelse af funktionsniveauet i forhold til den sorgramte selv, dennes familie, sociale relationer, uddannelse, arbejde mm.

9 Bilag 2. Opgaver og rammen for opgavehåndtering