SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

Transkript

1 SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014

2

3 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive til et godt rekreativt område for borgerne i Svogerslev og Roskilde. Og det kan blive til et værdifuldt naturområde, med levesteder for nogle af de dyre og plantearter, som vi gerne vil passe på. Men der er også udfordringer og begrænsninger. Den væsentligste begrænsning er, at Svogerslev Grusgrav er omgivet af veje. Holbækmotorvejen vil altid give en væsentlig trafikstøj ind i området. Derudover er adgangsforholdene til grusgraven en udfordring. Dette hæfte er tænkt som baggrundsmateriale i planlægningsprocessen i om grusgravens fremtidige brug og udvikling. Veje og Grønne Område, Roskilde Kommune, november

4 Råstofudvinding og efterbehandlingsplan 4 Råstofudvindingen er afsluttet i både den vestlige og den østlige ende af grusgraven. Råstofudvindingen vil fortsætte i den midterste sø i nogle år endnu. Roskilde Kommune og Naturstyrelsen kan først disponere over den midterste sø, når råstofudvindingen er afsluttet. Dog bliver der etableret en sti langs med støjvolden syd for søen, så der bliver forbindelse fra den vestlige til den østlige sø. Ifølge Råstofloven skal der sammen med tilladelse til råstofindvinding godkendes en efterbehandlingsplan. Efterbehandlingsplanen indeholder hovedelementerne i udformning af landskabet efter grusgravningen. Den oprindelige godkendte efterbehandlingsplan for Svogerslev Grusgrav var vanskelig at realisere, da der er meget mere overjord, end forudsat i den oprindelige plan. På baggrund af en henvendelse fra Svogerslev Lokalråd har forvaltningen involveret sig i udarbejdelsen af et forslag til en revideret efterbehandlingsplan. Forslaget til revideret efterbehandlingsplan bevarer søerne, de stejle skrænter samt kælkebakke, som allerede bruges af borgerne i Svogerslev (se modstående side). Forvaltningen vurderer, at den reviderede efterbehandlingsplan giver et mere attraktivt rekreativt landskab samt afskærmer området bedre mod den kraftige trafikstøj rundt om området. Volden ud mod Lindenborgvej vil blive bearbejdet og få et mere naturligt udseende. Råstofmyndigheden behandler i efteråret 2014 ansøgningen om revideret efterbehandlingsplan.

5 Principskitse, Efterbehandlingsplan 5

6 Anvendelsesmuligheder 6 96 ha tidligere grusgrav som er blevet til dramatisk natur med søer og flotte skrænter. Hvad skal det bruges til? Det er ikke ofte, at vi får muligheden for at starte helt forfra i et landskab. Men den færdiggravede grusgrav skal nu finde sin fremtidige anvendelse. Som beskrevet andre steder i dette hæfte, er der restriktioner på området, som skal overholdes, og naturværdier som vi skal passe på. Men mulighederne er fortsat rigtig mange. Grøn Blå Strategi har som mål, at når Roskilde Kommune arbejder i det åbne land, skal vi altid bestræbe os på at indfri mål i forhold til; Sundhed Natur Oplevelser Erhverv og Økonomi. Læs mere om Udviklingsprogrammet for Grøn Blå Strategi på: Inspiration Plan- og Teknikudvalget havde i marts 2014 en kort workshop om anvendelsesmuligheder af Svogerslev Grusgrav, hvor bl.a. følgende ideer blev nævnt: Sikker badestrand, forskellige aktiveter i de forskellige søer, solcelleanlæg på sydvendte skråninger, borde og bænke, naturlegeplads for områdets børn. I februar 2014 holdt forvaltningen i samarbejde med Svogerslev Lokalråd et møde om Svogerslev Grusgrav for en del af grundejerforeningerne i Svogerslev. Selvom hovedemnet på mødet var forslaget til efterbehandlingsplan, kom der også en lang række ideer til fremtidig anvendelse på bordet: Rekreativ natur med stier og søer; put and take søer; sejlads med optimistjoller; sikker badestrand; to shelters samt bålplads; opfylde behov i forhold til skoler og sundhed; adskilte gang- og cykelruter, evt. mountainbike-ruter; behov for flere adgangsveje fra Svogerslev, helst tunneler eller broer, men lyskryds eller rundkørsel ved Stamvejen vil være en god start; parkeringsmuligheder tættere på stranden f.eks. ved vandledningen; en samlet beplantningsplan; plantehegn på toppen af motorvejsvold samt evt. foran vold ved Lindenborgvej; solcelleanlæg på sydvendte skråninger, slå de to østligste søer sammen af hensyn til vandsport; fugleø; anvende muldjord fra jordvolden til at gøre jorden mere frugtbar.

7 7

8 Naturværdier 8 Færdigudgravede råstofgrave udgør et stort potentiale for at skabe og bevare god natur. I en færdigudgravet råstofgrav indvandrer dyr og planter helt af sig selv, afhængig af art og spredningsmetode både fra nærliggende naturområder, men i nogle tilfælde også langvejs fra. I ikke-udjævnede stejle skrænter kan digesvaler udgrave redehuller og i et tilfælde i Vestsjælland er en så eksotisk fugl som biæder indvandret til en stejl grusgravsskråning. Hvis de stejle skråninger bliver udjævnet forsvinder redemulighederne for disse fugle. Søer i råstofgrave er ofte meget klarvandede, fordi der ikke er tilført næringsstoffer. Søerne kan derfor blive levested for mange vandplanter, som ellers har det svært i de naturlige søer, der i de fleste tilfælde er forurenet med næringsstoffer. De store søer er mest interessante for vandplanter, fisk og fugle, mens de mindre søer er interessante for vandplanter, padder og vandinsekter. De ubehandlede skråninger og flader i en råstofgrav er i forhold til den dyrkede jord næringsfattig. Det giver gode muligheder for at vilde planter kan etablere sig og klare sig i konkurrencen med kulturplanter. Det gælder både på tørre og våde arealer i råstofgrave. Råjorden i råstofgravene minder i et vist omfang om jordbunden efter sidste istid, og giver derfor mulighed for, at der kan indvandre plantesamfund, som kan kaldes oprindelige. På våde arealer drejer det sig om orkiderige kærtyper og på tørre arealer drejer det sig om typer af overdrevsflora. Især hvor der er kalk i jorden kan plantesamfundene blive lavtvoksende. Det giver områderne et varmt mikroklima, som er nødvendigt for mange insekter, ikke mindst dagsommerfugle, som er en meget truet dyregruppe. Også fredede krybdyr, f.eks. markfirben, som er på naturbeskyttelseslovens bilag 3 (habitatdirektivets bilag IV) trives i råstofgrave. Biodiversiteten vil naturligvis også afhænge af arternes mulighed for at indvandre. Råstofgrave tæt på andre naturområder vil derfor have et større potentiale end råstofgrave, der ligger som øer i dyrkede områder. Man kan udsætte eller udså arter, som ikke indvandrer af sig selv, f.eks. pga. dårlige spredningsmuligheder. Det kræver dog ekspertviden, så man ikke indfører arter, som kan blive invasive.

9 Fremtidig drift og udvikling Der er allerede i dag en vis bevoksning med havtorn i Svogerslev Grusgrav. Hvis området overlades til sig selv vil det på sigt vokse til i ugennemtrængeligt krat af bl.a. havtorn og skov. Det vil forringe både de rekreative og naturmæssige værdier afgørende. Derfor skal der laves naturpleje i grusgraven. F.eks. ved at dele af grusgraven afgræses af får eller køer og andre dele slås årligt. Hvis området skal have rekreativ værdi skal det gøres tilgængeligt med stier og rekreative anlæg, som efterfølgende skal drives. Naturstyrelsen Svogerslev Grusgrav ligger umiddelbart op til Hyrdehøj Skov. Hyrdehøj Skov ejes og drives af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen ejer og driver flere skove i Roskilde Kommune, som kommunen er rigtigt glade for. Forvaltningen har derfor spurgt Naturstyrelsen om deres interesser i Svogerslev Grusgrav. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at såfremt kommune overdrager grusgraven vederlagsfrit til dem, er de interesseret i at varetage driften af grusgraven fremover. Følgende vilkår har været drøftet: I løbet af vinteren udvikles en Visions- og Udviklingsplan for Svogerselv Grusgrav, som skal lægge rammerne for den fremtidige udvikling af Svogerslev Grusgrav. Planen skal laves i tæt dialog med lokale borgere og foreninger. Når Visions- og Udviklingsplanen er færdig laves et forslag til overdragelsesaftale, som Roskilde Kommunes byråd skal tage stilling til. Naturstyrelsen overtager vederlagsfrit området (dog kun delvist indtil det sidste grus under Vejgård er udgravet) Naturstyrelsen finansierer pasning og drift af skov og åbne arealer samt almindeligt friluftsudstyr som stier m.v. Eventuelle andre faciliteter og ekstraordinære tiltag finansieres gennem kommune, fonde mv. Kommunen skal sikre sikker adgang fra Hyrdehøj Skov til Svogerslev Grusgrav ved at etablere en lysreguleret fodgængerovergang i krydset Hyrdehøj Vestvej og Lindenbogvej. Forvaltningen og Naturstyrelsen har aftalt at arbejde for, at der plantes noget skov omkring den østlige sø, såfremt der kan opnås de nødvendige tilladelser. Dette vil give en bedre sammenhæng til Hyrdehøj Skov. Skulle der mod forventing være jordforurening, garanterer kommunen i forhold til eventuel afværgepumpning m.v. 9

10 Adgangsforhold og trafikinvesteringer Gode adgangsforhold er afgørende for et rekreativt område. I dag er der meget ringe adgangsforhold til Svogerslev Grusgrav. Lindenborgvej er så trafikeret, at det ikke er forsvarligt at opfordre til krydsning af vejen med de nuværende forhold. Sikre adgangsforhold fra Hyrdehøj Skov kan etableres ved krydset Lindenborgvej/ Hyrdehøj Vestvej. Der er i dag et lysreguleret kryds uden fodgængerovergang. Det vil koste i størrelsesordnen kr. at udbygge lyskrydset med en lysreguleret forgængerovergang. Den mest attraktive - og dyrere - løsning er at lave en tunnel under Lindeborgvej. Det skønnes at ville koste i størrelsesordenen 4-5 mio. kr. Sikre adgangsforhold fra Svogerslev kræver sikker passage af Lindenborgvej. Det mest oplagte sted er ved Stamvejen. Sikker adgang til Svogerslev Grusgrav ved Stamvejen kan etableres ved en fuld lysregulering af krydset Lindenborgvej/ Stamvejen. Det estimeres at koste 1½-2 mio. kr. Etablering af lysregulering vil samtidigt forbedre trakfikafviklingen i krydset. I dag er det vanskeligt at komme ud på Lindenborgvej fra Stamvejen i myldretidsperioder. Også ved Stamvejen vil en boret tunnel under Lindeborgvej være en mest attraktive løsning. Her kræves det, at der graves ned på siden af vejen. Derfor vil en tunnel ved Stamvejen blive dyrere end en tunnel ved Hyredehøj Vestvej. Restriktioner og tekniske anlæg Der er en række restriktioner på området, som sætter nogle grænser for den fremtidige anvendelse. Der er et generelt forbud mod at tilføre jord til råstofgrave. I forbindelse med grusgravningen er det blevet tinglyst på området, at sprøjtning med pesticider og brug af gødning ikke er tilladt. I den sydlige del af området går en transportkorridor, hvor anlæg ikke er tilladt. Tværs hen over området går en hovedvandledning, som er sikret ved en tinglyst deklaration. 10

11 Målforhold 1:9000 Dato Udskrevet af Jens Stærdahl 11

12 Den Grønne Ring Svogerslev Grusgrav indgår i den Grønne Ring omkring Roskilde. Fingerplanens ydre grønne kiler, jf. Fingerplan 2013, og Den Grønne Ring omkring Roskilde by skal anvendes som friluftsområder og forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse og jordbrugsmæssig anvendelse. Områderne må ikke inddrages til byzone. Eksisterende adgang til bynær natur Skjoldugestien går umiddelbart vest og nord om Svogerselv. Stien giver borgerne i Svogerselv god adgang til Svogerselv Sø og over det åbne land til Boserup skov. Umiddelbart øst for Svogerslev ligger Hyrehøj Skov med stier, som giver gode muligheder for at opleve skoven og de åbne områder. Forslag om Skjoldungernes Land Den foreslåede Nationalpark, Skjoldungernes Land, går umiddelbart nord om Svogerslev. 12

13 Grusgrav og eventuel tilført jord I tidligere grusgrave er der altid en risiko for jordforurening, Forvaltningen har derfor forsøgt at vurdere risikoen i Svogerslev Grusgrav. Det kan siges med sikkerhed, at der ikke er tilført jord efter 1998, hvor det har krævet en dispensation fra et generelt forbud. Forvaltningen vurderer med ret stor sikkerhed, at der ikke er tilført jord før På luftfotoet fra 1998 kan ses, at der er ophobet jord i det nordøstlige hjørne af fotoet, som i teorien kan indeholde tilkørt forurenet jord. Men forvaltningen vurderer, at omfanget af jorden i det nordøstlige hjørne passer godt med de store mængder overjord, som skulle fjernes for at komme ned til gruset. Så det er ikke sandsynligt, at der har været så meget ekstra plads, at der kunne tilføres jord udefra uden risiko for, at det blev blandet med gruset og dermed ødelægge det. Dertil kommer, at så vidt forvaltningen er orienteret, er grus fra Svogerslev Grusgrav blevet brugt i betonindustrien, så der har ikke været et naturligt returlæs, som der kan være ved anlægsarbejder. Endnu større sikkerhed kan fås ved at tage jordprøver af det område, som på fotoet fremstår som ophobet jord. 13

14 Jyllinge Gundsømagle Herringløse Ågerup/Store Valby Veddelev By, Kultur og Miljø Postboks 100 Rådhusbuen Roskilde Svogerslev Roskilde Vindinge Illustrationer og billeder Side 5 og 7: Opland Landskabsarkitekter Øvrige: Roskilde Kommune Vor Frue Gadstrup Snoldelev Viby/Dåstrup 14