Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand Vagn Sanggaard Jakobsen Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 18,3 18,5 15,0 20,1 14,0 18,4 17,9 Hovedforløb under ét 9,3 8,3 6,0 8,2 5,0 8,0 7,8 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Vi ønsker at revidere vores måltal for at have mere realistiske måltal at arbejde hen imod. Det vil gøre arbejdet mere meningsfuldt, hvis måltallene opleves som både ambitiøse og realistiske. Konkret betyder det, at for grundforløbet er det reviderede måltal for 2015 sat til 18,4 % og 17,9 % i Måltallet er fastsat på baggrund af adskilte måltal for vores merkantile uddannelser og tekniske uddannelser, da vi oplever en stor forskel i frafaldet på disse uddannelser. Måltallet for de merkantile grundforløb er samlet set 14,0 %. For de tekniske grundforløb er måltallet 24,0 %. For 2016 er måltallet fordelt med 13,5 % på de merkantile uddannelser og 23,5 % på de tekniske uddannelser. På hovedforløbet ønsker skolen at revidere måltallet for 2015 til 8,0 og for 2016 til 7,8. Måltallene for 2016 er behæftet med megen usikkerhed, da vi endnu ikke kender betydningen af EUDreformen. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/13* 2013/14* 2014/ /16** UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét *Tallene er hentet fra forløbsstatistikken på UVMs hjemmeside. Tallene følger skoleåret fra 1. juli -1. juli og er en skoleperiodestatistik, der følger den enkelte elev og som derfor ikke kan sammenlignes med skolens egne tal eller Uddannelsesstatistikken. ** Tallene er behæftet med en del usikkerhed, da vi endnu ikke kender betydningen af EUD-reformen. 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet Der er et tæt kobling mellem skolens strategi og det fælles didaktiske i skolens strategi, målsætning og pædagogiske grundlag. Et strategisk pejlemærke i skolens strategi og undervisning? er: Kvalitet i læring, hvor der bl.a. er fokus på bedre didaktik og pædagogik, større og tydeligere krav til eleverne og systematisk evaluering og feedback. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag ligger i Elevplan og danner rammen for undervisningen på erhvervsuddannelserne på ZBC. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Bestyrelsen er orienteret om FPDG i forbindelse med sidste års godkendelse af HPØG. Lærerne er i første omgang orienteret på fælles møder (geografisk) senere er der orienteret om det på fælles møde i Næstved for alle lærerne. Herudover har lederne på de enkelte afdelinger arbejdet lokalt med lærerne om det konkrete indhold. Aktiviteterne er beskrevet i lokale handlingsplaner i efteråret Disse er der givet en status på i januar Desuden er der oprettet en blog for lærerne på EUD, hvor FPDG ligger og hvor der er små videosekvenser med lærere, der fortæller om gode erfaringer med de forskellige indsatsområder. FPDG er tilgængeligt for eleverne i Elevplan. Skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag vil blive evalueret august Vi forventer at tilpasse og reducere i grundlagets omfang, herunder bl.a. antallet af indsatsområder. Det er aktuelt meget omfattende, hvilket gør det svært for ledere og lærere at navigere efter. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med På ZBC er der med udgangspunkt i det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag igangsat forskellige aktiviteter på de forskellige uddan- hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? nelser og afdelinger. Som eksempler kan nævnes: - Der er udarbejdet nye opgaver og materiale, så eleverne oplever at blive udfordret i forhold til deres faglige niveau med mulighed for at vælge en mere eller mindre teoretisk/praktisk tilgang - Deltagelse i talentforløb og faglige konkurrencer på flere uddannelser (skills) - Etablering af EUX forberedelsesklasse (merkantil) - På HG i Ringsted arbejdes tværfagligt med udgangspunkt i et studietorv og målrettede lektioner/kurser til mindre elevgrupper i mere fagligt orienterede lokaler Et fælles projekt for flere af uddannelserne er: Læsevejlederen som Kamæleon. Et FoU-projekt med fokus på differentiering, hvor følgende afdelinger og uddannelser har deltaget: hg i Næstved og Vordingborg 3

4 samt mtm og ssi i Ringsted. I forbindelse med projektet er der bl.a. udviklet følgende: - Differentierede undervisningsmaterialer, der giver mulighed for at løse opgaver på forskellig måde og via forskellige hjælpemidler og medier. - Screening af eleverne med orientering af lærerteamet om resultaterne, så lærere kan møde eleverne, hvor de er. - Materialeplatform, hvor faglærerne kan hente eller dele inspiration til egen undervisning. - Implementering af Cd ord på alle afdelinger - Mere synlig læsevejledning (brochurer, hjemmeside, infotavler) for både lærere og elever Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Effekten af aktiviteterne på de forskellige uddannelser er bl.a.: - Større engagement, væsentligt højere fagligt niveau, de individuelle forløb gør at eleven ikke måler sig med naboen, men i stedet i højere grad bruger hinanden som sparring. Nysgerrigheden for hinanden opgaver bidrager med ny viden - Flere elever når de faglige mål, hvilket betyder en større spredning i karaktererne, da der ikke er lige så mange som tidligere der falder fra før grundforløbsprøven) - Dygtige elever udvikler sig hensigtsmæssigt og når rigtig gode/høje faglige niveauer Læsevejlederen som kamæleon Det er svært at måle effekten af de nye tiltag på præstationer og gennemførelse, men indtrykket er, at eleverne er glade for de nye tiltag: - Lærerne er blevet opmærksomme på hvad der kendetegner en gråzoneelev og har fået redskaber til at tænke det ind i undervisningsplanlægningen, hvilket betyder, at eleverne får hjælp tidligere end før. - Screening ved opstart, samt fast struktur på efterfølgende samtaler og handlingsplan har gjort gråzoneelever mere trygge ved forløbet. Eleverne føler sig set af lærerne, får mere målrettet/differentieret vejledning og det har givet bedre resultater for eleverne. - En aktiv anvendelse af Cd-ord betyder, at flere elever end tidligere klarer grundforløbsprøven - Flere elever opsøger læsevejledningen. Hvad har virket / ikke virket? Det vurderes at aktiviteterne virker - Det er lettere for eleverne at komme i gang, når teoritungt stof kan angribes på flere måder - Eleverne oplever, at de praktiske projektforløb forbedrer relevansen. Det giver også et afbræk i en tidligere oplevet ensformighed. - Anvendelse af Cd-ord er et rigtig godt supplement til den svageste elevgruppe - Det virker, undtagen, når der er sociale kompetencer der ikke er afdækket og som forstyrrer det resulterer ofte i fravær. 4

5 - Ikke alle afdelinger har nået egne mål mht. deltagelse i faglige konkurrencer. Læsevejlederen som kamæleon: Det vurderes at ovenstående har virket. Hvordan følges der op på erfaringerne? Der følges op på erfaringerne gennem erfaringsudveksling på afdelingerne og på de tværgående ledermøder. Samt ved implementering af reformen og løbende på vores EUD blog. Læsevejlederen som kamæleon: De positive erfaringer benyttes til at udbrede projektets principper på hele ZBC. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Skolen har bl.a. iværksat følgende aktiviteter (aktiviteterne er beskrevet i afdelingernes handlingsplaner): har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes - Opfølgning på skoleperioderne og dialog med elevernes praktiksteder. samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den - Kontaktlærerne på ssi-hovedforløbet organiseres virksomhedsorienteret. enkelte elev? - Virksomheder inviteres til skolen for at holde oplæg om praksis eller ny viden inden for området. - Invitation af de uddannelsesansvarlige til infomøder og som censorer - Kontakt med praktikvirksomhederne om fastholdelse af eleverne og generel rådgivning og vejledning - Alle medarbejderne i praktik i virksomhederne årligt - I skoleforløbet stilles opgave til den efterfølgende periode i praktikken, som kan demonstrere elevens nye kompetencer Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Elevens tilhørsforhold til virksomheden styrkes og sammenhængen mellem den teoretiske skole og praktikdelen bliver tydeligere. Tættere forbindelse mellem virksomhed og skole med bedre gensidig forståelse for elevens hverdag, henholdsvis i praktik og på skole til følge Det virker, når virksomheden føler sig respekteret og afstanden mellem hvad der foregår på skole og praktiksted bliver mindre. Der følges op på erfaringerne gennem erfaringsudveksling på afdelingerne og på de tværgående ledermøder Reaktionerne på henvendelserne fra virksomhederne bliver vendt på lærermøder og eventuelle tiltag sættes i værk. 5

6 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen I den overordnede analyse af frafaldet har vi taget udgangspunkt i datamaterialet fra STIL (med udgangspunkt i afbrud uden omvalg 6 mdr. efter uddannelsesstart ) og i skolens egne registreringer af årsager til frafaldet. Analysen af afbrud uden omvalg på grundforløbet viser, at andelen af afbrud er særlig stor på følgende afdelinger og uddannelser sammenlignet med skolens andre hhv. merkantile eller tekniske uddannelser: 1. Hg, Ringsted, 20,6 % 2. Ssi, Ringsted, 26,8 % 3. Ssi, Vordingborg, 27,7 % 4. Mtm, Vordingborg, 28,9 % Ved at undersøge afbruddet ved forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart kan vi se, at afbruddet sker løbende efter uddannelsesstart. For de uddannelser hvor frafaldsandelene er størst har vi undersøgt om køn og alder har en betydning for frafaldet. Vi finder følgende sammenhænge, som også er beskrevet nedenfor i frafaldsgrupperne: Hg Ringsted: primært blandt de ældre elever (20-24 årige) og med en lille overvægt af frafald blandt de mandlige elever. Ssi Ringsted og Vordingborg: særligt blandt elever fra 18 år og opefter. Køn ser ikke ud til at have en betydning. Mtm Vordingborg: primært blandt elever i aldersgruppen år og blandt mandlige elever. På hovedforløbet er det på de merkantile uddannelser i Næstved (detail med speciale og sundhedsservicesekretær), der er den største andel afbrud (hhv. 12,2 % og 13,3 %). På de tekniske uddannelser findes den største andel afbrud på urmageruddannelsen, hvor andelen er på 28,6 %. Ved at undersøge om der er en sammenhæng mellem frafald og alder finder vi for alle tre uddannelser, at frafaldet er mindst blandt de ældre aldersgrupper. På urmageruddannelsen, hvor der generelt er mange mænd, findes den største andel frafald blandt kvinderne. På Detail med speciale, hvor der modsat er flest kvinder, findes den største andel frafald blandt mændene. Dette er en tendens vi genfinder på flere af vores uddannelser med skæve kønsfordelinger; at den største andel frafald findes blandt det køn, der er i mindretal på uddannelsen. Skolens egne registreringer af årsager til frafald: På grundforløbet er den primære årsag til frafald er elevernes sociale og personlige (psykosociale) forhold. Kontanthjælpsreformen m.fl. sender stadig flere ledige i retning af uddannelse. Uddannelsesparathed udvandes i et vist omfang. Et stigende antal elever har personlige og sociale udfordringer, der forhindrer færdiggørelse af uddannelsesforløbene og især overgangen til hovedforløb forekommer som et uoverskueligt problem. En række elever har fundet sig til rette i et system med SU og kontanthjælp og har etableret en næsten parallel verden, hvor arbejdsmarked og selvforståelse står ret uklart. 6

7 På de merkantile hovedforløb er de primære frafaldsårsager afbrud af uddannelsesaftalen under eller efter endt prøvetid. Det betyder, at eleven efter gensidig aftale med arbejdsgiveren er stoppet eller arbejdsgiveren har opsagt eleven. Det er primært de enkeltstående butikker der er årsag til frafald på grund af ovenstående. Kædebutikkerne har ofte flere ressourcer til at støtte op om eleverne eller finde nye uddannelsessteder, hvis eleven mistrives i en afdeling. Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: 1 Elever på det merkantile grundforløb i Ringsted Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? er størst blandt mænd og blandt elever i alderen: årige Andelen af de der har afbrudt uden omvalg 6. mdr. efter start Hvornår falder eleverne fra (GF, På grundforløbet, løbende efter opstarten både på første og overgang mellem GF og HF, HF)? andet år. På hvilke indgange/uddannelser fal- Det merkantile grundforløb i Ringsted der eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Den primære og langt den hyppigste årsag til frafaldet er, at eleverne ikke er uddannelsesparate. Herudover er der en del der har fortrudt deres uddannelsesvalg. Derefter følger årsagerne personlige forhold, samt flytning og sygdom. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på SSI Ringsted og Vordingborg Elever fra 18 år og opefter. Der er en stor overvægt af drengen på uddannelsen, men køn ser ikke ud til at have betydning for frafaldet. Løbende på grundforløbet Ssi Ringsted og Vordingborg Mange elever har for dårlige forudsætninger, fagligt og social for at gennemføre uddannelsen. Desuden får manglen på praktikpladser mange til at give op. Frafaldsgruppe nr.:3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på mtm i Vordingborg Primært blandt elever i aldersgruppen år og blandt mændene. På grundforløbet, løbende efter opstart. Mtm Vordingborg Kontanthjælpsreformen m.fl. sender stadig flere ledige i retning af uddannelse. Uddannelsesparathed udvandes i et vist omfang. Et stigende antal elever har personlige og sociale ud- 7

8 fordringer, der forhindrer færdiggørelse af uddannelsesforløbene og især overgangen til hovedforløb forekommer som et uoverskueligt problem. Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Elever på urmageruddannelsen Primært blandt kvinderne. Frafaldet dækker over 6 personer, som er fordelt på de fire aldersgrupper med en overvægt blandt de årige. Hovedforløb Urmager Der starter flere elever på uddannelsen end tidligere, heriblandt flere der ikke er afklaret og ikke kender faget/branchen tilstrækkeligt. Den hyppigste frafaldsårsag er således også fortrudt uddannelse. Den næst hyppigste årsag er ikke uddannelsesparat : 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Opfølgning på skolens implementeringsstrategi sker løbende i den nedsatte reformimplementeringsgruppe og på tværgående eud ledermøder, som afholdes hver 6. uge. Der er udarbejdet en tidsplan for implementeringen (se vedhæftede). De største udfordringer: - Først og fremmest den meget korte tid til rådighed, idet skolen reelt ikke kender alle bekendtgørelser og uddannelsesordninger før det er for sent. - Udarbejdelse af det merkantile grundforløb 2, hvor der er mange og høje niveauer i forhold til tiden. - Optag på det merkantile område og på auto. Er der egnede elever nok, der vælger uddannelserne? Typisk fravælger de dygtige elever disse uddannelser, og kravene er fremover hævet markant. - Vejledning af virksomhederne ift. ændring af reglerne omkring ansættelse af studenter. - Sikring af høje grundfagsniveauer som en integreret del af undervisning i erhvervs- og uddannelsesspecifikke fag - At skabe forståelse for at gymnasieuddannelser er beregnet til at læse videre og ikke kan bruges til at skubbe valget i 3 år - At der ikke er en 100 % uddannelsesgaranti på der merkantile område, idet frivillige EUX elever ikke kan blive optaget i skolepraktik 8

9 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? FPDG er tæt koblet til arbejdet med skolens strategi og den kommende reform og vil således blive yderligere implementeret i forbindelse med implementeringen af disse. Der sker en orientering og drøftelse i bestyrelsen af FPDG i forbindelse med sager om HPØG, opfølgning på skolens strategi og Nyt fra uddannelserne. Lærerne har været med at udvikle grundlaget og de efterfølgende handleplaner og er nu aktivt involveret i gennemførelsen af de konkrete aktiviteter. Skolens FPDG evalueres august 2015 i forbindelse med opfølgning på skolens strategi. Lærerne der var med i projektgruppen i forbindelse med udarbejdelsen af FPDG vil blive inddraget i evalueringen Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Vi vil implementere de aktiviteter der ligger i reformen (talentspor m.m.) samt fortsætte og udvikle de aktiviteter der er beskrevet i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (Pædagogik på EUD), herunder bl.a. - Differentierede opgaver til elever på forskellige faglige og praktiske niveauer - Deltage endnu mere i faglige konkurrencer (Skills, Young Enterprise) - Udbredelse af de gode erfaringer med læsevejlederen som kamæleon (bl.a. Cd-ord, systematisk opfølgning på screening af elever) Målgrupperne er primært gråzonelever og de fagligt/praktisk dygtige elever (talenter), men overordnet ønsker vi at udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan. Indsatsen evalueres i forbindelse med opfølgning på skolens strategi og de strategiske mål, hvilket sker halvårligt. Første gang august Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Som beskrevet i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag under indsatsen Øget inddragelse af erhvervslivet vil vi bl.a.: - Gennemføre kortere og længere virksomhedsforløb - Etablere relationer og samarbejde mellem medarbejdere og virksomheder - gennemføre besøg i og fra virksomheder - Have kontakt til elever og virksomheder, når eleverne er i praktik 9

10 - Medarbejdere og elever som konsulenter og eksperter, der løser opgaver for virksomheder - Invitation af de uddannelsesansvarlige til infomøde og/eller 1. skoledag. - Opgaver med afsæt i praksis/praktikken - Synliggøre hvordan teorien kan anvendes i praktikken. Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Opgørelsen af antal lærere er nedenfor fordelt på uddannelser og afdelinger: Afdeling Antal lærere der har deltaget Antal lærere der skal deltage det kommende år Hg Ringsted 4 6 Hg Næstved 8 Alle lærerne Hg Vordingborg 6 8 Ssi/data&kommunikation 7 11 Ringsted Ssi Vordingborg 3 (samtlige) 5 (samtlige) Mtm/bager&konditor 0 9 (samtlige) Ringsted Mtm Vordingborg 5 (samtlige) 5 (samtlige) Bft Ringsted 0 1 Pou/Urmager Ringsted 5 2 Merkantile hovedforløb 3 5 Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Indsatsen evalueres i forbindelse med opfølgning på skolens strategi, hvilket sker halvårligt. Første gang august Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Organisatorisk kommer samtlige realkompetencevurderinger (RKV) fremover til at foregå i Kursuscentret på ZBC. Kursuscentret vil foretage RKV i forhold til EUV 1, 2 og 3 samt unge, som skal have en RKV i forbindelse med deres optagelse på GF 2. I forhold til den hidtidige praksis vil kursuscentret, udover at foretage RKV inden for det merkantile fag område, også foretage det inden for de øvrige fagområder, som ZBC udbyder. For alle fagområder gælder det, at RKV en vil foregå i tæt samarbejde med faglærerne på de enkelte fagområder på ZBC. 10

11 Da alle, som ønsker at begynde på EUV, skal starte med en RKV, vil vi på ZBC i højere grad end tidligere skulle udvikle procedurer for dette. Her vil vi støtte os til det RKV værktøj som Undervisningsministeriet er i gang med udvikle. Det samme gælder for de unge der skal have en RKV. Jf. bekendtgørelsen består RKV af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. Den første vil være definerede standardmeritter, hvorimod den individuelle vurdering dels skal foregår blandt vores vejledere/faglærere og dels i samarbejde med det faglige udvalg. Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Sidstnævnte kommer til at foregå i et RKV team, så vi er med til at kvalitetssikre den individuelle RKV. ZBC gennemgik i sommeren 2014 en renovering, som i høj grad tager højde for et voksenpædagogisk miljø. Kursuscentret ligger i en afdeling for sig selv, hvor der primært foregår undervisning for voksne (over 25 år). Derudover har vi fået indrettet os med gode arbejdsmiljøer til både enkeltmands- og gruppearbejde. I Kursuscentret foregår en fortløbende udvikling inden for det voksenpædagogiske område af vores teamledere, vejledere og undervisere, hvor vi har fokus på didaktik, kursustyper og kursisternes forudsætninger samt at skabe et trygt voksenlæringsmiljø. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter Skolen har i 2014 i Næstved gennemført en gennemgribende renovering af eud-afdelingen, så afdelingen nu har et særskilt område med vil skolen sætte i gang? ungdomsmiljø og område for de voksne (jf. ovenstående). I Ringsted er der ved at blive etableret merkantile fagmiljøer på GF 1. Endvidere er skolens møbler opdateret over de seneste år til et tidssvarende og moderne møblement, der understøtter såvel bedre skolemiljø som læring. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Desuden arbejdes der fortsat (jf. fpdg) på, At lokaleindretning, arbejdsredskaber og opgaver afspejler virkeligheden uden for mest muligt At der er adgang til lektiecafe med ekstra opgaver, materialer og vejledninger At skolens udendørsområder inddrages i undervisningen At der er udstillingsfaciliteter til præsentation af elevernes produkter At ny informationsteknologi udnyttes løbende og systematisk i undervisningen Etablering af grupperum, oplægsrum, diskussionsrum og stillerum for eleverne Etablering af mulighed for fysisk aktivitet (fx multibaner) på alle lokaliteter Indsatsen evalueres i forbindelse med opfølgning på skolens strategi, hvilket sker halvårligt. Første gang august

12 C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde Det er ZBCs målsætning, at styrke både faglig- og tværfagligheden på med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organise- brancher, uddannelserne retter sig mod. Der er vigtigt for os, at ele- alle undervisningsområder. Faglighed er i den kontekst, den eller de ret? verne kan se deres fag tydeligt i undervisningssituationerne og at både materialer og opgaver afspejler virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges på tværs af flere fag (uddannelsesspecifikke-, grund- og specialefag mm) i uddannelsen, og har fokus både på fagenes egen faglighed og på de sammenhænge, de optræder i inden for uddannelsen/branchen. På denne måde understøtter en tværfaglig undervisning, at eleverne Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? oplever undervisningen som meningsfuld. Der er nedsat tværgående arbejdsgrupper til udvikling af henholdsvis GF1, GF2, studiekompetencegivende år og supplement for studenter (hovedforløb følger når de nye uddannelsesordninger kommer). På GF1 er der 3 tværgående arbejdsgrupper: Merkantil (4 fagretninger) (Ens for Næstved, Vordingborg og Ringsted) Mad og oplevelser (Ens for Vordingborg og Ringsted) It og teknik. (Ens for Ringsted og Vordingborg) De tre fagretningsgrupper er ved at lægge sidste hånd på fagretningerne dvs. en didaktisk plan, for helhedsorienteret undervisning der rummer erhvervsfag og diverse grund-, valg- og certifikatfag. Planen indeholder en række temaer, der tilsammen giver eleven et komplet overblik hvad fagretningen indeholder. De enkelte temaer, indeholder mål fra alle fag på GF1. Når arbejdet er færdigt ultimo marts, vil fagretningerne blive præsenteret for teams/underviserne på GF1, der så har til opgave at udvikle projekter under de enkelte temaer. GF2 Organiseringen af arbejdsgrupperne er en smule anderledes for GF2. Da GF2 retter sig mod de enkelte hovedforløb, nedsættes der i alt 10 arbejdsgrupper, hvor alle hovedforløb er repræsenteret. FOOD: Bager, Konditor, Gastronom, Tjener inkl. EUX. TECH: Auto, Data, IT, Elektronik, frontline, Urmager inkl. EUX. BUSINESS: Classic, EUX, Supplement (gymnasiale elever), Det studie kompetencegivende år. Metodikken er den samme som i GF1 arbejdsgrupperne. Arbejdet forventes færdigt primo maj, så de enkelte teams har tid efterfølgende til udvikling af projekter og undervisning mm. 12

13 Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Indsatsen evalueres i forbindelse med opfølgning på skolens strategi, hvilket sker halvårligt. Første gang januar Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, Ja. hvordan den vil sikre, at det Planen er i korte træk, at lederne gennemfører kompetenceudvikling i erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Således vil lederne være bedre klædt på i forhold til at kunne foråret 2016 og at lærernes kompetenceudvikling igangsættes foråret vejlede og give feed-back før, under og efter lærernes uddannelsesforløb. Vi har ca. 70 lærere, der skal gennemføre et erhvervspædagogisk kompetenceløft på 10 ects. 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Supplerende kommentarer I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført X X X X X X Vi har valgt at iværksætte en tidsmæssigt forskudt tidsplan. Tidsplanene er vedhæftet. X 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i nedenstående skema beskrive sin plan for arbejdet. Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2 2 Værdier med mindre end fem fremgår grundet diskretionshensyn ikke af tabellen. 13

14 2013 fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ikke tilgængelig har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ikke tilgængelig har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har Ikke tilgængelig haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Ikke tilgængelig Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser Nye og supplerende aktiviteter i forlængelse med det ordinære arbejde i praktikcentret (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 3 I det omfang, skolen har registreret dette. 14

15 1 Vi udvider staben af LOP medarbejdere med 33 %. Arbejdet koordineres både geografisk og uddannelsesmæssigt. 2 Vi har søgt om midler til at tilknytte en fast Praktik coach, som kan coache og vejlede grundforløbseleverne i virksomhedskontakt og motivation til praktikplads søgning m.m. (midler til dette er søgt via AUB) 3 Faste skemalagte dage hvor LOP konsulenterne koncentrerer sig om virksomhedskontakt med fokus på ikke besatte elevpladser og praktikplads aftaler der udløber (jf. vækstpakke 2014) 4 Kampagner mod brancher inden for specifikke uddannelser; detail, handel, Radio/Tv, Frontline Supporter etc. (Direct mail tlf. opkald Besøg) evt. koordineret med handelsskolen K- Nord 5 Virksomhedskontakt (Jf. FPDG). Praktikcenteret samler data og lægger i P+ 6 Fokuserer på alternative aftaler ved virksomheds besøg & Markedsføring. Vi vil bruge korte aftaler, delaftaler og kombinationsaftaler til at få sat gang i ordinære forløb Evt. i samarbejde med handelsskolen K-Nord 7 Merkantile karrieredage. Vi vil sikre at virksomhederne lokalt får chancen for at møde eleverne på skolen et stykke tid før grundforløbets afslutning 8 Find og vind din elevplads aktivitet. (Ringsted & Vordingborg) i tæt samarbejde med lokale virksomheder 9 Mesterdage i Ringsted og Vordingborg primært målrettet de tekniske uddannelser (virksomheder bliver inviteret til at deltage en dag på skolen). 10 Fortsætte deltagelse på møder i handelstandsforeninger, erhvervserhvervsnetværk mv. med henblik på at italesætte udfordringerne i det at have elever, for på den måde at kunne forebygge og forberede eleverne bedre. Der er lavet en samarbejdsaftale med Ringsted Erhvervsforum omkring 1) praktikpladsopsøgende kampagne og 2) Praktikplads netværk faciliteret af ZBC 11 Kontakte lokale detailvirksomheder med henblik på, at skolens praktikcenter sælger deres varer og på den måde skabe en daglig mellem virksomhed, skole og elever. 12 LOP konsulenterne afholder løbende praktiksøgningssamtaler med grundforløbseleverne og skolepraktikeleverne Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikkebesatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Der har været afsat tre årsværk til opsøgende arbejde. Det opsøgende arbejde i 2014 har været tilrettelagt gennem: Faste dage hvor LOP konsulenterne har ringet til virksomheder, både med og uden eksisterende aftaler med henblik på at skabe grundlag for at besøge disse. Der har været afholdt mesterdage, hvor bl.a. kendte kokke, har været på skolen og lavet mad med eleverne. Der har på alle skoler været afsat faste dage og tider hvor alle elever har kunne komme og få rådgivning af LOP konsulenterne 15

16 Der har været afholdt find og vind din elevplads kick-off i Vordingborg, hvor der konkret var 2 virksomheder der satte en elevplads på højkant til den/de skarpeste elever. Karriedage hvor mere end 20 virksomheder var inviteret til at fortælle om dem selv, elever fra Vordingborg, Næstved og Ringsted deltog. Opsøgende arbejde i forhold til praktikklassen i Ringsted Vi har deltaget aktivt i lokale netværks- og erhvervsfora. Der har været afholdt stor konference om praktikpladser og udfordringer med dette, hvor undervisningsministeren Christine Antorini deltog. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Ja x Hvis ja, hvordan? Vi udvider staben af LOP medarbejdere. LOP konsulenterne vil fremadrettet være mere målstyret ift. oprettelsen af praktikpladser for på den måde at give dem mulighed for at sætte ind der, hvor behovet er størst. Vekslingen mellem vejledning og opsøgende arbejde styres af den enkelte LOP konsulent og de lokale og uddannelsesmæssige forhold. Dermed får LOP konsulenterne mere metodefrihed. Vi har investeret i tre jobstandere (en til hver skole), hvor alle elevstillinger bliver slået op elektronisk via Praktikservice og Pratikplads.dk. Samtidig vil de kunne bruges til andre vigtige oplysninger til eleverne. Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Nej Hvis nej, hvorfor? Praktikcentrene på Sjælland mødes med jævne mellemrum, hvor de bl.a. koordinerer det opsøgende arbejde. På det merkantile område er der fx lavet en geografisk opdeling. Gennem samarbejdet i Region Sjælland, mødes praktikcentercheferne ca. en gang i kvartalet, hvor bl.a. praktikpladssituationen drøftes og koordineres. Ligeledes afholdes der møder på uddannelsesdirektørniveau. 16

17 Repræsentanter for uddannelserne deltager i møder med De lokale uddannelsesudvalg, hvor der drøftes praktikpladssituationen og muligheder/udfordringer. Praktikcentret har samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg om udfærdigelse af AUB ansøgninger til opsøgende projekter. Der er er oprettet et praktikcenterudvalg som ligeledes drøfter muligheder for øget aktivitet på uddannelserne med henblik på at skaffe flere elevpladser eller gøre eleverne bedre klar til at tage disse pladser. Vi har et tæt samarbejde med Handelsskolen K-Nord, som er Praktikcenter for Detail og Handel. Gennem det samarbejde har vi kunnet udnytte hinandens kompetencer til gavn for eleverne og læringsprocesserne i skolepraktikken. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Vi deltager i projekt Blikfang og praksischok, der har til hensigt at synliggøre uddannelserne og deres muligheder samt sikre at eleverne er klar til erhvervslivet. Ja Hvis ja, hvordan? Nej x Hvis nej, hvorfor? Det lader til at samarbejdsniveauet naturligt ligger sig som behovet er, altså fra projekt til projekt. Derfor vil det naturligt stige, hvis et projekt kommer til. Al virksomhedskontakt vedrørende praktikpladser er koordineret af Praktikcentret. LOP er organiseret i Praktikcentret med direkte reference til Praktikcenterchefen. Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X Ved etablering af praktikcentret i