Tilsynsrapport, Peberkværnen, 2010

Transkript

1 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 4 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 6 Kapitel 5: Ledelse... 9 Kapitel 6: Bestyrelse

2 Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Der er ikke givet påbud i denne rapport. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen Den 8. januar 2010 Torsdag d. 5. og fredag d. 6. november 2009 Fredag d. 6. november 2009 Lisbet Lentz, Tommy Johansen, Marianne Gjelstrup, René Juhl og Marie-Louise Lassen 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september

3 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Indsamling af data Tilsynet bygger sine udtalelser på data indsamlet ved observationer, samtaler og interviews. Tilsynet har begge dage observeret i forskellige situationer både i almengrupperne og i specialgrupperne, på alle stuer, og observationerne er foretaget i hele åbningstiden. Tilsynet har været til stede i forbindelse med samlinger, ved måltider og på tidspunkter, hvor der var fri leg - inde såvel som ude. Derudover har tilsynet foretaget interview med ledelsen, medarbejderne og bestyrelsen. Relationer Det er tilsynets samlede indtryk, at Peberkværnen er en institution med en tryg og respektfuld atmosfære. Personalet møder børnene anerkendende og omsorgsfuldt, og der er en god kontakt mellem personale og forældre. Tilsynet har det indtryk, at der er tale om et godt samarbejde i personalegruppen og mellem personale og ledelse, og lederen fremhæver, at personalet er meget hjælpsomt og fleksibelt. Rammerne Lokalerne fremstår åbne og lyse, og dagtilbuddet har en fantastisk god legeplads. Dagtilbuddets leder blev ansat som leder af Peberkværnen og kommunens støttepædagogkorps den 1. august 2009, så tilsynet er bevidst om, at institutionen befinder sig i en proces med opbygning af nyt ledelsesteam, nye samarbejdsrelationer og nye traditioner. Det pædagogiske personale består af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Personalet er fordelt således, at alt personale i specialgrupperne består af uddannede pædagoger, mens almengrupperne har både pædagoger og medhjælpere. Fordelingen er pt. således, at der kun er én uddannet pædagog på hver almen stue. Tilsynets observationer viser, at det uddannede pædagogiske personale i almengrupperne, en stor del af tiden, ikke er til stede. Fraværet har gode begrundelser. På den baggrund er det tilsynets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at foretage en vurdering af om medhjælpere kan indgå i specialgruppernes normering med henblik på at tilføre flere pædagoguddannede ressourcer til almengrupperne. Indhold I de dage tilsynet er til stede er dagtilbuddets pædagogiske praksis hovedsagelig er præget af børns frie leg og selvvirksomhed. Det vil sige, at praksis mest er præget af børnenes egne uformelle læreprocesser og i mindre grad af formelle læreprocesser, som er styret af de voksne. Tilsynet oplevede få voksenstyrede aktivitetsforløb og samlinger. Tilsynet oplever, at der i rigtig mange situationer er plads til, bevidst at bruge sproget mere aktivt i samværet mellem børn og voksne. Børnene i specialgrupperne er visiteret til institutionen pga. forskellige psykiske og sociale problemstillinger. Tilsynet oplever en grundlæggende respekt for det enkelte barns væremåde, og pædagogerne har fokus på at se og forstå børnenes perspektiv på verden. De er anerkendende overfor børnene ikke forstået på den måde, at de altid roser eller altid imødekommer børnenes ønsker, men ved at sætte sig ind i børnenes motiver, meninger og baggrund for deres handlinger og ønsker. Personalet er kompetente til at aflæse børnenes koder og relationer, hvilket betyder, at de forebygger mange mulige frustrationer og konflikter. Ledelsen Lederen er sammen med sit ledelsesteam i gang med at definere de forskellige ledelsesopgaver og overvejer de mere langsigtede strategiske og praktiske udfordringer. I den første tid har lederen brugt meget energi på at få kendskab til støttepædagogernes arbejde. Det har også 3

4 været nødvendigt, at bruge meget tid på at afdække, hvad den nye ressourcetildeling på 0 til 6 års området konkret har af konsekvenser for ansættelse af hhv. pædagoger og medhjælpere. Det er tilsynets vurdering, at ledelse og personale fungerer godt sammen. Kapitel 3: Relationer Åbne lukke Tilsynet har observeret åbne- og lukkesituationen. To medarbejdere åbner institutionen. Om morgenen foregår modtagelsen af børnene i institutionens alrum. Morgenåbningen foregår i en rar og rolig atmosfære, hvor personalet er til rådighed for forældrene, som kan aflevere beskeder eller få svar på de spørgsmål, de har vedr. deres børn. Nogle af børnene spiser morgenmad ved et bord i alrummet, mens de øvrige børn selv vælger et sted i huset, hvor de har lyst til at være. Tilsynet iagttager, at det for nogle enkelte børns vedkommende, især specialbørn, kan virke uoverskueligt, at de selv bestemmer, hvor de vil være, indtil deres egne stuer åbner senere på morgenen. Tilsynet observerer eksempelvis, at et specialbarn går rundt alene i huset og leger kortvarigt på alle stuer uden mål og med, og uden at der er nogen voksen til rådighed, som kan vejlede og støtte barnet. I lukkesituationen samles de børn, der er tilbage på én stue. De aktiviteter, der tilbydes i lukkesituation, er de samme som dem, der tilbydes om morgenen, spil, papir og farver. I åbne og lukke situationen oplever tilsynet en relativ god normering af voksne i forhold til børn, og den mulighed kan udnyttes langt mere systematisk til bl.a. sprogstimulerende aktiviteter. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at morgenåbningen organiseres således, at den ene af to voksne spiser med børnene i alrummet, mens de børn, som ikke spiser, samles på én af stuerne sammen med den anden voksne. På stuen kan der foregå målrettede aktiviteter, hvor den relativt gode normering udnyttes. Almengrupperne: Relationer mellem barn - voksen Personalet har en grundlæggende respekt for de enkelte børns væremåde og perspektiver på verden. Børnene mødes meget anerkendende og empatisk. De voksne løser konflikter anerkendende ved at lytte til børnene og se dem, samt ved at anvende afdæmpet sprog, der nedtrapper eventuelle konflikter, så børnene oplever flest mulige positive situationer. På den ene stue i almengrupperne er der en del børn, som har meget brug for voksenkontakt og hjælp til at fungere sammen med andre. Det er primært den uddannede pædagog, der tager sig af at løse konflikter på den stue. Tilsynet oplever respekt for det enkelte barn, for eksempel ved en spisesituation, hvor den voksne spørger et fødselsdagsbarn må jeg sidde ved siden af dig?. Tilsynet oplever god dialog, fx ved et fødselsdagsbord mellem en gruppe børn og en pædagog. 4

5 Relationer mellem voksen - voksen Tilsynet opfatter, at der i personalegruppen er stor villighed til at bakke op omkring hinanden og hjælpe hinanden i forskellige situationer. For eksempel når en pædagog må gå hjem med barn syg, når afdelingslederen skal løse en ledelsesopgave, eller når en medhjælper har brug for hjælp til at løse en konflikt med et barn. Personalet fortæller også, at de oplever en god accept af, at man bruger hinanden til det, der er svært et flot niveau for åbenhed og tillid i personalegruppen. Relationer mellem barn barn Tilsynet oplever, at børnene generelt taler pænt til hinanden og lytter til hinanden, når de leger. Tilsynet observerer, at der er forholdsvis hyppige konflikter mellem få børn på en af stuerne. De børn det går ud over reagerer på to forskellige måder, enten ved at ignorere eller ved at kontakte en voksen, der meget empatisk hjælper med at løse konflikten. De voksne opfordrer børnene til at hjælpe hinanden, fx I er de store nu, så I må hjælpe xxx og fortælle hvordan vi gør. Specialgrupperne: Tilsynets beskrivelse og vurdering hviler på observation i de to specialgrupper. Tilsynet har begge dage iagttaget den pædagogiske praksis i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter. Specialgruppens børn er visiteret igennem kommunens visitationsudvalg for daginstitutioner. Der er udelukkende ansat uddannede pædagoger i specialgruppen. Børnenes problemstillinger er meget forskellige. Grundlæggende er der en rolig stemning i specialgruppen, og der er tale om et nærværende og anerkendende pædagogisk miljø. Tilsynet ser en god omsorgsetik, hvor personalet hele tiden er optaget af at tage vare på det barn, som aktuelt har mest behov for det. Relationer mellem voksen - barn Pædagogerne viser en grundlæggende respekt for de enkelte børns væremåde og kan se deres perspektiv på verden. De er anerkendende overfor børnene ikke forstået på den måde, at de altid roser eller altid giver børnene ret, men ved at man sætter sig ind i børnenes motiver, meninger og baggrunde for deres handlinger. Og hvis man siger nej til et barn, anviser man i stedet for nogle andre brugbare løsnings- og handlemuligheder for barnet. Personalet er kompetente til at aflæse børnene koder og relationer, hvilket betyder, at de forebygger mange mulige frustrationer og konflikter. Hvis der endelig opstår en konflikt med et barn, eller imellem børn, tales der i et rolig og behersket toneleje, som betyder at konflikterne hurtigt bliver løst og sjældent eskaleres. Relationer mellem barn barn Tilsynet oplever generelt en venlig tone i interaktionen mellem børnene. Når børnene bliver frustreret, over en opgave de ikke kan klare eller en situation, de ikke kan overskue og håndtere, henvender de sig i overvejende grad til de voksne for at få støtte og hjælp. Børnene leger og interagerer med hinanden, men tilsynet så også at børnene i større udstrækning legede alene (parallel leg) f.eks. med biler, togbane eller med andre genstande. 5

6 Relationer mellem voksen voksen De to dage tilsynet var til stede i specialgruppen, manglede der tre faste medarbejdere. Det betød, at der kun var to pædagoger på hver stue, hvor der normalt er tre pædagoger. På tilsynets anden dag, var der på et tidspunkt kun en pædagog tilstede på den ene stue. Der var ingen vikardækning de to dage, tilsynet observerede. På trods af den beskedne mandskabsdækning i specialgruppen virker det til, at der er en god styring af de pædagogiske forløb og en på forhånd aftalt arbejdsdeling mellem pædagogerne. Det er tydeligt, hvem der har ansvaret for de forskellige pædagogiske forløb, hvem der spiser med hvilke børn, og hvem der er kontaktpædagog. Kapitel 4: Pædagogisk praksis Med udgangspunkt i interview med ledelse og personale er det tilsynets opfattelse, at institutionens pædagogiske linje er præget af en anerkendende tilgang, og at man vægter troværdighed højt overfor børn og forældre. De voksne sætter ord på børnenes følelser, og anerkendelse handler om kommunikation og talemåder. Det er væsentligt, at give børnene viden gennem oplevelser. Den pædagogiske linje drøftes ofte, både på tomandshånd og på stue- og personalemøder. Personalet fortæller, at der ikke afsat tid til planlægningen endnu, og at der ikke kommer et skriftlig program ud af planlægningen. Den pædagogiske linje kommer til udtryk i de pædagogiske projekter, man vælger at arbejde med. Lederen påpeger, at kvaliteten af den pædagogiske linje vanskeliggøres ved, at der er for få pædagoger. Almengrupperne: Som tidligere bemærket, er der kun én uddannet pædagog på hver stue, og de har af gode grunde, ikke mulighed for, at være på stuen hele tiden. De dage tilsynet besøgte institutionen var det nødvendigt, at en vikar og medhjælpere af og til klarer hverdagen alene. Tilsynet observerer relativt få voksenstyrede aktiviteter, men der var samling, og et temaarbejde om efterår, derudover var der fri leg. Tilsynet oplevede, at det var frivilligt for børnene, om de ville deltage i temaarbejdet om efterår. Nogle børn valgte at lave æblemos, nogle valgte at lave efterårstræer, og andre valgte at lege frit. Aktiviteterne var domineret af stillesiddende aktiviteter. Ved den frie leg på begge stuer og på legepladsen leger nogle børn alene, nogle parvis og andre i grupper. Det er tilladt at gå over på den anden stue, hvilket en del børn benytter sig af. Tilsynet oplever, at de børn, der leger alene, enten fordyber sig eller flagrer lidt rundt. Tilsynet oplever, at børnene for det meste leger selv, og personalet sjældent deltager aktivt. Der er det samme pædagogiske indhold på de to stuer. Tilsynet registrerer imidlertid, at ikke alle børn er aktive og opmærksomme, når der er samling, og at nogle børn forlader samlingerne, fordi de vælger at foretage sig noget andet, som de tilsyneladende har mere lyst til, eller fordi de ikke magter, at koncentrere sig i så lang tid uden støtte. Tilsynet er usikker på, om hvert barn selv må bestemme, hvor lang tid det vil deltage i samlingen. Spisesituationerne er hyggelige, de voksne spiser sammen med børnene, børnene taler sammen og personalet deltager sporadisk i samtaler med børnene. De forskellige stuer har ikke en ensartet praksis omkring børnenes inddragelse ved spisningen. Når børnene er færdig med at spise, tager de en bog, som de læser i til alle er færdige. De vælger selv, hvor de vil sidde og læse. 6

7 Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at personalet dagligt tilbyder nogle voksenstyrede aktiviteter, der understøtter børnenes leg og sikrer, at alle børn får sociale oplevelser. Tilsynet anbefaler, at der rettes endnu mere fokus på sprog, i alle situationer. Tilsynet anbefaler, at personalet drøfter hvilke aktiviteter, der kan fange de fysisk aktive børn, og motorisk urolige børn, og at der etableres en god balance mellem stillesiddende og fysisk krævende aktiviteter. Tilsynet anbefaler, at institutionen overvejer, om den nuværende fordeling af pædagoger og medhjælpere på hhv. special- og almengrupper, er den mest optimale. Overvejelserne skal naturligvis foregå inden for rammerne af det aktuelle budget og den aktuelle medarbejdergruppe. Specialgrupperne Tilsynet observerer, at børnenes eget initiativ ofte er udgangspunkt for den pædagogiske praksis. Flere børn har en lav koncentrationsevne, som betyder, at de hurtigt går fra en sammenhæng til en anden, og kun kortvarigt er fordybet i en aktivitet eller et legeforløb. Det vil være hensigtsmæssigt, at de voksne styrker børnenes koncentrationsevne ved at gå mere aktivt ind i det enkelte barns legeforløb eller beskæftigelse. Dermed er det muligt at give barnet inspiration og motivation til at fordybe sig i eller blive lidt længere i aktiviteten. Tilsynet ser ikke tydelige sproglige aktiviteter ved samlinger eller ved spisningen, i den forstand at pædagogerne tager initiativer til samtaler, om det som optager børnene, eller det som børnene er nysgerrige på. Det er uklart for tilsynet, om børnene har praktiske opgaver ved spisesituationen. Børnene er meget forskellige både hvad angår udvikling og interesser. Derfor ser tilsynet, at der mest foregår forskellige individuelle specialpædagogiske forløb og i mindre grad fællesskabsorienterede og tematiske forløb. Tilsynet ser kun periferisk, at børnene fra specialgrupperne og de øvrige børn er sammen. Der ses således ikke eksempler på, at specialgruppebørnene spejler sig sig i børn fra almengrupperne, eller at børn fra almengruppen understøtter børn fra specialgruppen. Børnene var efter spisningen ude på legepladsen, som er en stor legeplads med gode lege- og gemmesteder, der giver mulighed for spændende og fantasirige lege og aktiviteter. Men tilsynet oplever, at der var meget få voksne til at holde opsyn med børnene på legepladsen. Det kan ses, når børnene kommer i konflikt med hinanden eller har behov for hjælp og guidning, så har de voksne ikke altid tid til at hjælpe det enkelte barn eller forebygge en konflikt. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at der ved større fravær i specialgruppen etableres vikardækning, så én voksen ikke er alene med børnegruppen. Tilsynet anbefaler, at pædagogerne deltager aktivt i børnenes lege og understøtter børnenes legeinitiativer. Derved kan der komme dybde i børnenes lege, og deres koncentrationsevne udvikles. Tilsynet anbefaler, at enhver pædagogisk situation ses som en potentiel læringssituation. F.eks. når børnene skal spise, kan børnene hjælpe med at hente mad og drikke fra køkkenet og dække bord. Man kan sprogliggøre antallet af kopper, bestik m.v. Og når der spises, kan man tale med børnene om deres oplevelser eller om det, som børnene er interesseret i. 7

8 Tilsynet anbefaler, at der er flere voksne sammen med børnene, når de er på legepladsen, for at kunne deltage i børnenes aktiviteter, forebygge børnenes konflikter eller være til rådighed for et barn, når barnet har behov for det. Børnemiljøvurdering Den tidligere leder har udarbejdet både børnemiljøvurderingen og den efterfølgende handleplan. Handleplanen har fokus på at bruge legepladsen bedre eksempelvis ved at skabe hyggekroge. Medarbejdere og børn har ikke været involveret i arbejdet. Ledelsen fortæller, at medarbejdere og børn skal inddrages næste gang. Pædagogiske læreplaner Læreplanerne er udarbejdet i en proces startende med en brainstorm i personalegruppen, hvorefter to pædagoger lavede et udkast, som personalet tilsluttede sig. Personalet fortæller, at bestyrelsen har været involveret. Personalet oplever læreplanerne som en slags guide, der giver mening, og de oplever, at læreplanerne hjælper med at bevidstgøre, det de gør i dagligdagen. Læreplanerne er tydelige i institutionen, idet de hænger på alle stuer, og personalet fortæller, at de bruges ved planlægning af det pædagogiske arbejde og til at tjekke, hvilke områder man skal arbejde mere med. Personalet anvender mange dokumentationsformer, fx billedbøger, plancher, tegninger, små fortællinger og fotos. Personalet fortæller, at børnene er med i processen. Personalet ser dokumentation som et redskab, der giver anledning til refleksion. Personalet er bevidst om, at der er nogle pædagogiske processer, der er svære at dokumentere. 3 års vurdering Tre års vurderingen er gennemført. En pædagog har været ansvarlig. Institutionen har ikke arbejdet så længe med tre års vurderingen, at en bedring i børnenes sprog kan spores. Personalet er tilfreds med, at det nu er alle børn, der sprogvurderes, idet etsprogede børn også har brug for at arbejde med sprog. Der udarbejdes både Medina og tre års vurdering på nogle børn. Vurderingerne bruges til planlægning af sprogstimulering. Personalet oplever, at det er svært, at få tid til det skriftlige arbejde. Personalet fortæller, at aktiviteterne evalueres hver tredje måned, og at den viden, der tilegnes, danner afsæt for næste aktivitet. Der informeres om handleplanerne på stuemøderne. Overgange Ledelse og personale fortæller, at de har et godt samarbejde med Strandgårdsskolen. Samarbejdet er struktureret og bygget op omkring besøg på Strandgårdskolen. Der er ikke det store samarbejde med de øvrige skoler. Det er aftalt i distriktet, at der arbejdes med kufferter. Det vil sige, at hvert barn gennem sin tid i børnehaven har sin egen kuffert med ting fra børnehaven, som bringes med videre til skolen. Børnene er i storbørnsgruppe en gang om ugen på tværs af stuerne, hvor de arbejder med opgaver, temaer og dialogisk oplæsning. Kompetenceudvikling Den nye leder er ved at danne sig et overblik over kursusbehov og kursuspuljen. Ledelsen fortæller, at de lægger vægt på, at kompetenceudviklingen foregår i institutionen. Ledelse og personale udtrykker tilfredshed med kurser udbudt fra Center for Børn og Undervisning, Naturskolen og Musikskolen. Specialgruppen efterspørger kurser målrettet 8

9 specialgruppens behov. I den forbindelse peger de selv på at etablere et samarbejde med Vallensbæk. Medarbejderne fortæller at videndeling om kursusforløb foregår på personalemøder, hvor den der har været på kursus holder et oplæg om indholdet. Kapitel 5: Ledelse Organisering af ledelsen Den 1. august 2009 tiltrådte den nye leder, som både er leder af Peberkværnen og leder af kommunens støttepædagog korps. Pga. det korte ansættelsesforhold har lederen endnu ikke formuleret en overordnet strategi for dagtilbuddets udvikling. Lederen er i gang med indhøste viden og erfaringer med dagtilbuddets personale, struktur og organisering, som skal danne grundlag for den ledelsesmæssige og pædagogiske strategi, der senere bliver fastlagt. Lederen er pt. meget ude af huset med henblik på at få alle støttepædagogaftaler på plads. Ledelsesgruppen arbejder på at afklare roller og funktioner for deres virke. Man er allerede kommet langt med den opgave, og mener at medarbejderne er bekendt med, hvem der i ledelsen varetager de forskellige ansvarsområder. Fra interviewet med personalet, får tilsynet imidlertid det indtryk, at personalet ikke er helt klar på, at ledelsen har defineret og informeret om, hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver. Personalet giver udtryk for, at de godt kan mærke at lederen er nyansat, da lederen endnu ikke er så synlig og endnu ikke kender alle kroge af sin organisation. Samtidig er der stor forståelse for, at det er et stort ledelsesområde, som lederen skal varetage. Personalet udtrykker, at lederen er meget åben overfor nye forslag og handlinger og altid bakker personalet op, når der er behov for det. Ledelsen markerer, at det er positivt, at der både er almengrupper og specialgrupper i huset. Det giver mulighed for, at specialgruppebørnene kan spejle sig i almengruppens børn. Tilsynet observerer imidlertid ikke konkrete eksempler på aktiv kontakt eller sammenspil mellem almen- og specialgruppens børn. Administrativ ledelse Det er tilsynets indtryk, at lederen er godt i gang med at få indblik i dagtilbuddets samlede økonomi og ressourcer. Den nye ressourcefordeling har betydet en mindre reduktion på medarbejderlønkontoen. Den daglige administration varetages af en HK-medarbejder, og i begyndelsen af det nye år vil lederen udarbejde en ny og klar administrativ fordeling mellem ledelse og administration. En af pædagogerne hjælper lederen med at administrere hjemmesiden, sådan at den løbende bliver opdateret. Der er generelt et godt samarbejdet med rådhusets forskellige centre. Ledelsen udtrykker dog, at samarbejdet med PPR godt kan tydeliggøres og smidiggøres vedr. procedurer og forretningsgange. Der er et stort ønske om mere supervision specielt til pædagoger, der arbejder med specialgrupperne. Personaleledelse Ledelsen fortæller, at Ishøj Kommunes værdier giver mening og at begreberne troværdighed og tydelighed er særlig centrale, ledelsens udtrykker, at de i særlig grad skal være foregangsmænd for værdierne. Hvordan værdierne konkretiseres og kan iagttages i praksis, vil ledelsen løbende drøfte med personalet. 9

10 Lederen fornemmer, at der er god trivsel i personalegruppen, selv om der er travlt i hverdagen. Det er også tilsynets vurdering, at der er god stemning mellem alle parter i dagtilbuddet, og at ledelse og personale fungerer godt sammen. Lederen udtrykker, at personalet er meget fleksibelt. Personalet udtrykker, at der efterhånden er så mange skriftlige opgaver fx i forbindelse med sprogarbejdet, at der er mindre tid til samværet med børnene. Puljen tid til andet arbejde er endnu ikke udmøntet i dagtilbuddet. Kvalitetsrapport Lederen kender ikke indholdet i kvalitetsrapporten. Personalerepræsentanten i bestyrelsen har kendskab til kvalitetsrapporten, idet den har været til høring i bestyrelsen. Tilsynet får det indtryk, at der ikke er et bredt kendskab til kvalitetsrapporten i personalegruppen, hvilket betyder, at der ikke arbejdes systematisk med de handlinger, rapporten peger på. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at lederen informerer og tydeliggør overfor personalet, hvem der i ledelsesteamet har ansvaret for de forskellige opgaver. Tilsynet anbefaler, at ledelsen definerer og beslutter hvordan puljen tid til andet arbejde konkret anvendes, og at personalet efterfølgende bliver informeret. Tilsynet anbefaler, at ledelsen arbejder for at gøre kvalitetsrapporten mere kendt i dagtilbuddet, og at man reflekterer over, hvordan man kan arbejde med de udpegede indsatser. Tilsynet anbefaler, at institutionens ledelse og PPR får afklarer deres forventninger til hinanden. 10

11 Kapitel 6: Bestyrelse Det skal bemærkes, at det til interviewet kun var bestyrelsesformanden der deltog, hun havde inden interviewet drøftet svarerne med det andet medlem af bestyrelsen. Det er tilsynets opfattelse, at der er brug for at sætte fokus på bestyrelsesarbejdet. Der er pt. to bestyrelsesmedlemmer, der er aktive. De to medlemmer, der deltager i møderne, træder ud af bestyrelsen til sommer, når deres børn skal starte i skole. Bestyrelsesmedlemmerne oplevede ikke, at de fik en introduktion til bestyrelsesarbejdet. Der blev givet udtryk for, at bestyrelsesarbejdet kun indebar at deltage i fire årlige møde. De to medlemmer af bestyrelsen, er efterfølgende blevet overrasket over, hvor meget bestyrelsesarbejdet indebærer. Der bliver udtrykt tilfredshed med introduktionskurset for nye bestyrelsesmedlemmer, som dog var meget informationsmættet. Bestyrelsen mangler information og steder at søge informationen. De kunne godt tænke sig en bestyrelseshåndbog. Der har kun været afholdt et forældrebestyrelsesmøde, siden den nye leder er tiltrådt. Lederen laver dagsordenen, og forældrerepræsentanterne kan bede om at få sat punkter på. Der har hidtil ikke været udarbejdet referat fra bestyrelsesmøderne, det er planen at dette skal ske fremover, og at referatet skal lægges på hjemmesiden. Det er tilsynets opfattelse, at forældrerepræsentanterne ønsker mere information om det, der foregår i Peberkværnen og færre overordnede planer politikker og rapporter at forholde sig til. Der blev givet udtryk for, at der fra ledelsens side ikke bliver givet nok information om budgettet, og at bestyrelsen ikke får lov til at bruge de kompetencer, de har, i forhold til budgettet. Det bekymrer bestyrelsen, at der ikke er ressourcer til at ansætte flere uddannede pædagoger. Bestyrelsen bliver spurgt i forhold til pædagogiske principper, og føler de bliver hørt. Det er uklart for tilsynet, hvorvidt bestyrelsen har været involveret i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og kvalitetsrapportens handleplan. Bestyrelsen deltog, da der blev ansat ny leder i Peberkværnen, men har ikke deltaget i ansættelse af øvrigt personale. Bestyrelsesformanden har deltaget i et enkelt møde med Børne- og Undervisningsudvalget og mener, der er for meget envejskommunikation og for lidt mulighed for at gå i dialog. Det blev foreslået, at møderne bliver delt op - eksempelvis i distrikter, og at møder bliver optaget, så der er mulighed for at se dem efterfølgende, idet der gives megen information. 11

12 Anbefaling Tilsynet anbefaler, at flere forældre inddrages i bestyrelsesarbejdet, så hurtigt som muligt. Dette vil aflaste de nuværende bestyrelsesmedlemmer, og give nye bestyrelsesmedlemmer mulighed for at hente hjælp hos de siddende bestyrelsesmedlemmer, inden de går af til sommer Tilsynet anbefaler, at bestyrelsen involveres mere i arbejdet i institutionen, og at lederen og bestyrelsesformanden drøfter opgavefordeling, herunder at der fremover udarbejdes referat af bestyrelsesmøderne. Tilsynet anbefaler, at opfølgning på kvalitetsrapportens handleplan løbende er på dagsordenen. Tilsynet anbefaler, at bestyrelsen snarest involveres i arbejdet med den pædagogiske læreplan, budgettet og ansættelse af personale. 12