DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 11. marts 2014 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Med baggrund af notat fra 9. april 2013 om nye alternativer til efterafgrøder har NaturErhvervstyrelsen (NAER) den 16. december 2013 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at uddybe besvarelsen vedrørende tidlig såning, nedmuldning af halm og randzoner, til brug for en eventuel fremtidig implementering af nye alternativer til efterafgrøder. NAER har bedt os tage udgangspunkt i en række spørgsmål, der er vedlagt bestillingen fra 16. december. Herunder følger besvarelse af spørgsmål A11-16 vedrørende nedmuldning af halm. Svar på spørgsmål om tidlig såning af vintersæd (A1-A10) blev fremsendt 5. marts og svar på spørgsmålene om randzoner (B1-6) vil følge senere. Svarene er udarbejdet af Ingrid K. Thomsen, Finn P. Vinther og Elly Møller Hansen, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi. Svarene har efter ønske fra NAER været drøftet med DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. DCE er principielt enige i ikke at anbefale at indføre halmnedmuldning som virkemiddel baseret på nyligt publiceret materiale (Hansen et al., 2010; Hansen et al., 2014 for referencer, se notat), som viser, at der ikke er signifikante forskelle i udvaskning ved forskellig halmhåndtering. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 11. marts 2014 Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering - besvarelse af spørgsmål A11-16 (om halmnedmuldning før vintersæd) Ingrid K. Thomsen, Finn P. Vinther og Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi NaturErhvervstyrelsen har med baggrund af DCA s svar af den om nye alternativer til efterafgrøder, brug for at få uddybet besvarelsen om tidlig såning, nedmuldning af halm og randzoner, til brug for en eventuel fremtidig implementering af nye alternativer til efterafgrøder. Herunder følger besvarelse af de seks spørgsmål, der vedrører nedmuldning af halm. A. Med baggrund i besvarelsen fra april 2013 bedes om en redegørelse for følgende spørgsmål: 11. På hvor stort et areal bliver halmen i dag nedmuldet før vintersæd, og hvor stort er potentialet for nedmuldning af halm før vintersæd. SVAR: Danmarks Statistik foretager årligt opgørelser af halmproduktion og -anvendelse og beregner, hvor stor en del der anvendes til hhv. fyring, foder og strøelse, samt hvor stor en del der ikke bjerges, hvilket svarer til den del der nedmuldes. Halmproduktionen opgøres som en relation mellem kerneudbytte og forventet halmudbytte, mens anvendelsen af halm er baseret på spørgeskemaoplysninger om fordelingen af halmarealerne anvendt til hhv. fyring, foder, strøelse og nedmuldning. I Tabel 1 er vist arealet med ikkebjerget halm for korn og majs i perioden , hvor halmen altså er forventet nedmuldet. Tabel 1. Areal (1.000 ha) med halmnedmuldning (ikke bjerget) i perioden (Statistikbanken, Danmarks Statistik) Gns KORN I ALT Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre og blandsæd Majs til modenhed RAPS I ALT Vinterraps Vårraps BÆLGSÆD I ALT Markærter Tabel 2 viser procentdelen af arealet, hvor halmnedmuldning er foretaget i Det fremgår her, at som vægtet gennemsnit af kornafgrøder, bliver halm nedmuldet på ca. 32% af arealet. 1

3 Tabel 2. Procentdel af halm der er nedmuldet (ikke bjerget) i perioden (Statistikbanken, Danmarks Statistik) Gns KORN I ALT Vinterhvede Vårhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre og blandsæd Majs til modenhed RAPS I ALT Vinterraps Vårraps BÆLGSÆD I ALT Markærter Oprindeligt var nedmuldning af rapshalm godkendt som virkemiddel på lige fod med halm fra korn (Anonym, 2002). Iflg. Tabel 2 nedmuldes rapshalmen på 75% af arealet, hvilket betyder, at der kun kan blive tale om meget begrænset mer-nedmuldning. Ligeledes er der kun gennemført meget få undersøgelser til belysning af omsætning og kvælstofimmobilisering ved nedmuldning af rapshalm. Rapshalm er derfor ikke inkluderet i de videre beregninger. Potentialet for halmnedmuldning før vintersæd er beregnet ud fra det gennemsnitlige vintersædsareal i perioden , hvor korn har været forfrugt, dvs., der er foretaget et udtræk fra Det Generelle LandbrugsRegister (GLR), hvor der er sammenfald af arealer med vintersæd i årene med korn som forfrugt. I gennemsnit af årene udgjorde det samlede vintersædsareal ca ha (Statistikbanken, Danmarks Statistik). I Tabel 3 ses, at ha havde korn som forfrugt, hvilket svarer til 78% af vintersædsarealet. Det skal dog bemærkes, at på ha eller 19,7% af vintersædsarealet er forfrugt ukendt, hvilket betyder at ejer og/eller marknummer ikke kunne genfindes i de pågældende år. Antages dette areal at være andet end korn, kan det beregnes, at 63% af vintersædsarealet havde korn som forfrugt. Potentialet for nedmuldning af halm før vintersæd udgør således mellem 63 og 78% af vintersædsarealet og skønnes til i gennemsnit at udgøre ca. 70% med det nuværende sædskifte. Tabellen viser endvidere fordelingen af de enkelte vintersædsafgrøder (AFGRØDE ) og forfrugter (FORFRUGT = AFGRØDE ). Fordelingen er angivet både i hektar og i procent. For eksempel var vinterhvede forfrugt på ha af de i alt ha vintersæd med korn som forfrugt, svarende til 50,9%. 2

4 Tabel 3. Forfrugt forud for vintersæd bestemt ved udtræk fra Det Generelle LandbrugsRegister (GLR) for årene Forfrugten er angivet dels i hektar dels i procent. FORFRUGT = AFGRØDE (ha): Andre kornarter Havre Korn+ bælgsæd Majs Triticale Vårbyg Hybridrug Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Vårhvede Ukendt Korn som forfrugt i alt AFGRØDE Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Hybridrug Triticale Vintersæd i alt FORFRUGT = AFGRØDE (%): Vinterbyg 0,0 1,1 0,4 0,0 0,0 2,1 17,4 41,0 0,5 20,9 0,2 16,3 100 Vinterhvede 0,0 4,2 0,1 0,0 0,0 0,3 2,0 58,3 0,1 13,8 0,3 20,8 100 Vinterrug 1,3 6,9 3,0 0,8 0,1 5,1 4,0 10,7 36,9 13,0 1,4 16,8 100 Hybridrug 0,0 2,2 38,2 0,1 0,0 3,7 3,6 15,5 7,5 10,1 0,3 18,7 100 Triticale 0,5 4,7 0,8 0,6 0,1 33,9 4,9 20,9 1,7 13,3 0,7 17,7 100 Vintersæd i alt 0,1 3,7 1,5 0,1 0,0 2,3 4,9 50,9 1,6 14,9 0,3 19, Hvor stor en effekt har nedmuldning af halm før vintersæd på udvaskningen i rodzonen eller i vandmiljøet i forhold til hvis halmen ikke blev nedmuldet? SVAR: En gennemgang af effekt af halmnedmuldning findes i Christensen & Schjønning (1987). Muligheden for at erstatte efterafgrøder med halmnedmuldning blev vurderet af Aarhus Universitet i 2011 (Thomsen og Christensen, 2011) og igen i 2013 (Hansen et al., 2013). Heraf fremgår, at halmnedmuldning tidligere har været anvendt som virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskningen. Effekten var baseret dels på bestemmelse af kvælstofimmobilisering dels på direkte udvaskningsmålinger i forsøg med og uden halmnedmuldning i vårbyg. Referencen i forsøgene med udvaskningsmålinger var i alle tilfælde jordbearbejdet på samme tidspunkt og på samme måde som i leddet med halmnedmuldning. I forsøgene blev der fundet en udvaskningsreduktion på mellem 3 og 25 kg N/ha ved nedmuldning af 3-5 t halm/ha (Christensen & Schjønning, 1987). Det blev vurderet, at halmængderne i gennemsnit af alle kornafgrøder i praksis ville være større end halmmængderne anvendt i forsøgene (som afspejlede halmproduktionen i vårbyg), og effekten af halmnedmuldning blev derfor fastsat til 15 kg N/ha (personlig meddelelse, Bent T. Christensen, Institut for Agroøkologi, 2013). Baseret på denne værdi har halmnedmuldning tidligere kunnet erstatte såkaldt plantedække om efteråret, hvor 1,6 ha halmnedmuldning svarede til 1 ha plantedække (Anonym, 2002). En effekt af halmnedmuldning hænger som tidligere nævnt sammen med, at der immobiliseres kvælstof, når halm med et højt C:N-forhold nedmuldes. Efterfølgende kan den immobiliserede kvælstof imidlertid igen blive frigivet og det vil kunne blive optaget af efterfølgende afgrøder (eftervirkning) eller blive tabt ved denitrifikation eller udvaskning. Ved indførelse af halmnedmuldning før vintersæd som virkemiddel bør der således tages stilling til eftervirkning, som det er tilfældet for efterafgrøder. 13. Hvis nedmuldning af halm forud for vintersæd skal bruges som et alternativ til efterafgrøder, hvad er omregningsfaktoren så? Dvs på hvor mange hektar skal der nedmuldes halm før såning af fx vinterhvedehvede, for at der opnås en kvælstofudvaskningsreducerende effekt svarende til en ha efterafgrøder? I beregningen er det vigtigt at der tages højde for effekten af den halm der nedmuldes i forvejen, altså at det kun er effekten af den mer-nedmuldning, som det forventes der vil ske, der medtages som effekten af virkemidlet. Dvs hvis vi fx antager at der er ha med korn der 3

5 efterfølges af vintersæd, hvoraf der normalt vil blive nedmuldet ha, med virkemidlet bliver det attraktivt at nedmulde på ha yderligere, det vil så være effekten af de ha mernedmuldning der skal fordeles på det samlede nedmuldnings areal. I eksemplet vil effekten af nedmuldning således være en tredjedel af den reelle effekt, da 2/3 af arealet bliver nedmuldet i forvejen.[tallene i eksemplet er opfundet til lejligheden af NAER og det er meningen at DCA skal vurdere hvordan det reelle forhold mellem oprindelig nedmuldning og mer-nedmuldning vil forventes at blive] SVAR: Omregningsfaktoren beskriver, hvor mange ha med halmnedmuldning der kræves for at erstatte 1 ha med efterafgrøder. Som tidligere nævnt var omregningsfaktoren 1,6:1, da halmnedmuldning var anerkendt som virkemiddel. Det betød, at der skulle 1,6 ha med halmnedmuldning til for at erstatte 1 ha plantedække, herunder efterafgrøder (Anonym, 2002). På daværende tidspunkt måtte halmnedmuldning højst erstatte 20% af det krævede plantedække. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 12, blev den oprindelige omregningsfaktor (1,6:1) bestemt i vårbyg med sort jord som reference. Omregningsfaktoren kan derfor ikke umiddelbart overføres til den aktuelle situation, hvor halmnedmuldning skulle foretages før såning af vintersæd. Vi har alligevel valgt at gennemføre beregninger med den tidligere omregningsfaktor i scenarier med vintersæd. Det er gjort for at illustrere konsekvensen af enten at inddrage (nærværende spørgsmål) eller udelade (spørgsmål 15) mernedmuldning i beregningerne. Hvis halmnedmuldning kun kan erstatte efterafgrøder i det omfang, der sker en mer-nedmuldning, vil omregningsfaktoren øges i forhold til faktoren 1,6:1. Omregningsfaktoren vil afhænge dels af det areal, der i dag dyrkes med halmnedmuldning, dels det areal der i fremtiden ønskes dyrket med halmnedmuldning. Ud fra GLR og Danmarks Statistik kan man få dels et estimat for forfrugter til hvede dels omfanget af halmnedmuldning fra disse forfrugter, hvor det drejer sig om kornafgrøder. Som det fremgår af svar på spørgsmål 11, dyrkes ca ha med vintersæd, hvoraf der på 32% af arealet nedmuldes halm (gennemsnit ). Ud fra disse værdier kan man opstille scenarier og beregne omregningsfaktorer afhængig af den kommende mer-nedmuldning. Som det fremgår af Tabel 4, er der i nogle af scenarierne opereret med et større areal, end det der under spørgsmål 11 blev beregnet som potentialet for halmnedmuldning ud fra nuværende afgrødefordeling og sædskifterækkefølger. I princippet kan dette potentiale ændres ved at ændre sædskiftet til at indeholde mere korn som forfrugt. I Tabel 4 er der således indregnet scenarier, hvor der nedmuldes halm på op til 90% af vintersædsarealet. Dette er urealistisk og er kun medtaget for at illustrere effekten på omregningsfaktoren. Hvis arealet med halmnedmuldning skal øges, kræves det, at forbruget af halm til fyring, foder og strøelse skal reduceres. Fordelingen af den totale halmmængde mellem disse poster er i gennemsnit i perioden følgende: 32% anvendes til fyring, 22% til foder og 13% til strøelse (Statistikbanken, Danmarks Statistik). 4

6 Tabel 4. Scenarier med nuværende andel af halmnedmuldning, kombineret med stigende andel fremtidig halmnedmuldning og dertil hørende omregningsfaktor. Beregningerne er gennemført med den tidligere gældende omregningsfaktor på 1,6:1 (se svar til spørgsmål 12). Areal med vintersæd i alt (ha) Nuværende andel med halmnedmuldning (%) Nuværende areal med halmnedmuldning (ha) Totalt fremtidigt areal med halmnedmuldning (%) Fremtidigt areal med mernedmuldning (ha) Omregningsfaktor halmnedmuldning: efterafgrøde ,7: ,1: ,7: ,5:1 Det er vanskeligt at give et skøn for, hvor meget mer-nedmuldning der kan blive tale om. Omregningsfaktoren bliver, som det fremgår af Tabel 4, relativt høj, hvis der ikke er en stor interesse for mernedmuldning. Det kan betyde, at virkemidlet i praksis blive vanskeligt at indpasse på en bedrift. Hvis der skal nedmuldes halm ud over den mængde, der nedmuldes i dag, skal der findes alternative produkter til at erstatte halm til strøelse og foder, eller der skal findes andre produkter til fyringsformål. Hvor stort omfanget af dette bliver, vil formentlig afhænge af økonomiske overvejelser omkring fordele og ulemper af øget halmnedmuldning. Hvis halmnedmuldning erstatter efterafgrøder, kan der i princippet dyrkes mere vinterhvede, som har et højere udbyttepotentiale end vårsæd, som skal efterfølge efterafgrøder. Dette skal opveje den gevinst, der er ved at sælge halm til fyringsformål. Ligeledes skal den halm, der anvendes til strøelse og foder, erstattes af indkøbte alternative produkter, hvis den i stedet nedmuldes. Det vurderes, at økonomiske kalkuler er den bedste måde at skabe estimat for fremtidig mer-nedmuldning, men sådanne beregninger ligger uden for rammerne af denne besvarelse. 14. Foreligger der forsøgsmateriale, som viser at virkemidlet har en effekt på udvaskningen (udover N-min og planteoptag)? SVAR: Der findes danske forsøg med halmnedmuldning, hvor kvælstofudvaskningen er bestemt i lysimetre med sandjord (Kjellerup, 1986) og vha. sugeceller på fin lerblandet sandjord og fin sandblandet lerjord (Schjønning, 1986). Disse forsøg indgik sammen med andre forsøg, som ikke baserede sig på direkte udvaskningsmålinger, i den oprindelige vurdering af effekten af halmnedmuldning, som blev sat til at have en udvaskningsreducerende effekt på ca. 15 kg N/ha (beskrevet under spørgsmål 12). Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 13, blev de ældre udvaskningsforsøg gennemført i vårbyg, hvor der ikke samtidigt var en voksende afgrøde efter nedmuldningen, som tilfældet nu ville være, hvis halmnedmuldning før vintersæd blev indført som virkemiddel. I et sædskifteforsøg med forskellig halmhåndtering er der fra 2002 til 2011 målt udvaskning vha. keramiske sugeceller på to lokaliteter. Parceller blev dyrket både med og uden nedmuldning af halm i et blandet sædskifte med vinterafgrøder og efterafgrøder før vårsæd. Dette forsøg indeholder tre års scenarier, hvor halmnedmuldning er gennemført før vintersæd. I forsøget har det ikke været muligt at måle signifikante forskelle i udvaskning ved forskellig halmhåndtering (Hansen et al., 2010; Hansen et al., 2014). 5

7 15. Kan de der allerede nedmulder halm før vintersæd, håndteres i en højere omregningsfaktor? Hvis ikke hvad vil tabes af tons N i rodzonen? SVAR: Som det fremgår af svaret til spørgsmål 13, kan der i princippet beregnes en omregningsfaktor, der tager hensyn til den halmnedmuldning, der foregår allerede nu. En korrekt omregningsfaktor vil dog være afhængig af, at man kender potentialet for fremtidig halmnedmuldning, hvilket vanskeligt vil kunne fastsættes. Hvis man ikke korrigerer for nuværende halmnedmuldning, vil der tabes kvælstof fra rodzonen fra de ha, der i dag foretager halmnedmuldning (Tabel 4). Udvaskningsreduktionen pr. ha ved halmnedmuldning er sat til 15 kg ud fra den tidligere omregningsfaktor på 1,6:1 (se svar til spørgsmål 12 og 13). Tabet fra rodzonen ved ikke at indregne nuværende halmnedmuldning i omregningsfaktoren vil ud fra denne værdi svare til ca t N. 16. Forslag til administrativ setup/kontrol? SVAR: Evt. kontrol af halmnedmuldning kan kun finde sted i tidsrummet efter høst og før jordbearbejdning i forbindelse med etablering af vintersæd, mens halmen ligger i snittet tilstand på jordoverfladen. Det er således kun i en kort periode, der kan gennemføres kontrol. Efter såning af vintersæd vil det være vanskeligt/umuligt at registrere, om der er foretaget halmnedmuldning. Sammendrag. Immobilisering af kvælstof i halm efter nedmuldning har potientale til at reducere udvaskningen, men en effekt har ikke kunnet påvises før vintersæd, som denne forespørgsel drejer sig om. Der foretages i forvejen halmnedmuldning på 32% af vintersædsarealerne. Denne andel skal enten håndteres i en forhøjet omregningsfaktor (spørgsmål 13) eller i et øget tab fra rodzonen (spørgsmål 15). Uanset om halmnedmuldning før vintersæd skulle vise sig at have en større eller mindre effekt end tidligere vurderet, vil omregningsfaktoren enten blive urealistisk høj, eller tabet fra rodzonen ved ikke at indregne mer-nedmuldning vil blive omfattende. Ud fra ovenstående vurderes, at det ikke kan anbefales at indføre halmnedmuldning før vintersæd som virkemiddel. Referencer Anonym, Vejledning og skemaer. Planperioden 1. august 2002 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Plantedirektoratet. Christensen, B.T., Schjønning, P., Nedmuldning af halm. Beretning nr. S Tidsskrift for Planteavls Specialserie. 156 sider. Hansen E.M., Thomsen, I.K., Jensen, P.N., Kjærgaard, C., Børgesen, C.D., Rubæk, G.H., Blicher-Mathiesen, G., Grant, R. 2013, 'Alternativer til efterafgrøder', no , 13 p. Apr 09, Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Melander, B., Olesen, J.E Can non-inversion tillage and straw retainment reduce N leaching in cereal-based crop rotations? Soil and Tillage Research 109: 1-8. Hansen, E.M., Munkholm, L.J., Melander, B., Olesen, J.E Nitrate leaching and carbon sequestration after different tillage, crop rotations and straw retainment. In preparation. Kjellerup, V Halmnedmuldnings indflydelse på kvælstofudvaskning fra sandjord. Lysimeterforsøg. Meddelelse nr Schjønning, P Halmnedmuldning og N-udvaskning. NJF-publikation. Seminar nr. 81: Plantenæringsstoffer og vandmiljø, Thomsen, I.K., Christensen, B.T Vedrørende muligheden for at erstatte efterafgrøder med halmnedmuldning. Svar til Plantedirektoratet 3. februar

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Vedr. nye alternativer til efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Vedr. nye alternativer til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen. Vedr. nye alternativer til efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har per e-mail d. 21. december 2012, fremsendt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016.

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bestillingen: Evaluering af det nye virkemiddel tidlig såning på baggrund af vækstsæsonerne 2014/2015

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere