Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012"

Transkript

1 Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut for Bioscience Rekvirent: Videncenter for Landbrug Antal sider: 18 Faglig kommentering: Ruth Grant Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: dce@au.dk

2 Indhold 1 Indledning 3 2 N-reduktion i oplande nuværende kortgrundlag for nitratklasser og regulering af husdyr 4 3 N-retention i søer 6 4 N-retention i vandløb 10 5 Oplandstema til N-reduktionskort 11 6 Perspektivering 15 7 Referencer 17

3 1 Indledning Videncenter for landbrug har bedt Institut for BioScience, Aarhus Universitet, GEUS og NIRAS om en vidensbaseret udredning om hvordan arealer kan vurderes i forholds til deres sårbarhed for udledning af kvælstof til ferskvand og havmiljøet. Når kvælstof i form af nitrat forlader rodzonen vil en del af nitraten blive omdannet til frit kvælstof under vandets vej frem til vandløb og havet. Nitratfjernelsen finder primært sted i sedimenter under redoxfronten, men også under vandets transport gennem vandløb og søer. Arealers sårbarhed for N udledning skal her forstås som, hvor stor den naturbetingede N-reduktion er, og som dermed beskriver den andel af et areals potentielle N-udvaskning fra rodzonen, der transporteres til havet. Institut for BioScience har i nærværende notat summarisk beskrevet det nuværende vidensgrundlag med hensyn til at klassificere oplandes sårbarhed for N udledning, altså vidensgrundlaget til at opgøre oplandsspecifikke N- reduktioner. Herunder vidensgrundlag for at vurdere den kvælstoffjernelse og tilbageholdelse, der sker i ferskvand. For 10 danske fjorde er det parallelt med dette notat beskrevet hvorledes markbalancer for N kan relateres til den samlede afstrømningskorrigerede kvælstoftilførsel til fjordene fra diffuse kilder, (Windolf et al., 2011). Videncenter for Landbrug vil anvende oplæg og vidensinput fra de tre institutioner til at afklare deres faglige perspektiv på arealers sårbarhed for udledning af kvælstof til vandmiljøet. Endelig perspektiveres viden der kan forbedre beregningen af arealers og oplandes sårbarhed for N udledning til ferskvand og havet. 3

4 2 N-reduktion i oplande nuværende kortgrundlag for nitratklasser og regulering af husdyr Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 2007 et kortværk over Nitratklasser, som regulerer husdyrbrugenes maksimale husdyrtæthed i forhold til niveau af kvælstofreduktion samt husdyrbrugets placering i oplande til udpeget nitratfølsomt natur og Natura 2000 områder. Nitratklassekortet er en kombination af udpegede oplande til nitratfølsomt natur og Natura 2000 områder og et nationalt kort over oplandes N-reduktion. Beregningen af Nreduktionen er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, GEUS og DJF med 3 forskellige metoder og er beskrevet i Blicher-Mathiesen et al., 2007; Ernstsen et al., 2006). Kort med Nitratklasser og N-reduktion blev opdateret i 2008 (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008; Windolf & Tornbjerg, 2010, Ernstsen et al., 2008). Figur 1. Kort over N-reduktion for oplande i Danmark (efter Windolf & Tornbjerg, 2009). Oplandstype Umålt N-reduktionsprocent < 40 % 40-60% 60-80% > 80 % I såvel det gamle reduktionskort (Blicher-Mathiesen et al., 2007) som i det reviderede 2. generationskort (Danmarks Miljøundersøgelser, 2008) blev Nreduktionen beregnet for målte og umålte oplande. I målte oplande med målinger af kvælstoftransporten kunne de estimerede udvaskninger sammenholdes med vandløbstransport. Derved blev den samlede reduktionsprocent bestemt ved målestationer i vandløbet. Yderligere reduktion inden udløb i 4

5 fjord/kystnært farvand blev så tillagt. Der blev i 2. generationskortet anvendt måledata fra 153 vandløbsoplande mod 56 vandløb i den første udgave. Det oplandsareal, hvor reduktionsprocenterne var baseret på målinger af N transport i vandløb, blev herved øget fra 43 til 57 %. N reduktionen for de umålte oplande altså oplande, hvorfra der ikke foreligger målte N transporter i vandløb blev i såvel 1. som 2. generation s kortet over N-reduktionen baseret på viden om redoxgrænsens beliggenhed og beregninger af vandflukse fra DK-modellen og en deraf udledt empirisk model. Dog manglede i 1. generations-kortet opgørelse af N reduktionen for ca. 13 % af landets areal. Med 2. generationskortet blev der estimeret varierende N-reduktionsprocenter for hele landets areal. For lige godt 50 % af det umålte opland (svarende til 22 % af landets areal) forelå der ved 2. generations kortlægningen dog alene estimater for Nitrat-reduktionen i grundvand opgjort for intervaller (Ernstsen et al., 2008; Danmarks Miljøundersøgelser, 2008). Ved de videre beregninger antoges for disse grundvandsreduktioner en specifik N-reduktion i grundvandet svarende til intervalgennemsnittene (intervaller:0-50;50-75 og > 75 %). Den nuværende N-reduktion fra bunden af rodzonen til havet er opgjort på forholdsvis grov skala i 3 intervaller på 0-50, og pct. både for forholdsvis store målte oplande og mange små umålte. Der blev dog også i 2008/9 udarbejdet kort med egentlige specificerede samlede reduktionsprocenter fra jord til fjord til anvendelse i Vandplaner. Seneste version af dette arbejde omfattede estimerede reduktions-procenter for oplande beliggende nedstrøms nederste sø i de enkelte kystafsnit. Beregningen af disse N- reduktioner er dog ikke publiceret. Når der var et ønske om et hurtigt overslag over reduktionspotentialet nedstrøms nederste sø i de enkelte kystafsnit skyldtes det selvfølgelig, at det er i disse områder effekten af arealtiltag til reduktion af N tilførslen til fjorde og kystvande alt andet lige vil være størst. En række usikkerheder er knyttet til beregningerne, herunder modeltekniske usikkerheder og detaljeringsgrad af inputdata. Forudsætningen for at beregne N reduktionen som procent af at det udvaskede kvælstof fra rodzonen i et givet område er, at der foreligger informationer om den samlede N udvaskning fra rodzonen fra såvel de dyrkede som de udyrkede arealer. I det nuværende reduktionskort er anvendt distribuerede estimater for N- udvaskningen baseret på kommuneopgørelserne i 1989/90 ved antaget normal klima. Der blev her anvendt en meget grovkornet geografisk distribuering af vandperkolationen, der bærer nitrat-kvælstoffet ud af rodzonen mod grundvand og dræn/vandløb. Udvaskningens størrelse og måske specielt den geografiske variation heri vurderes således at være behæftet med betydelig usikkerhed. Dette medfører selvklart også en betydelig usikkerhed på de efterfølgende estimerede reduktions-procenter. Størst usikkerhed for N-reduktionen er knyttet til beregningen for de umålte oplande. N-reduktionen for både målte og umålte oplande kan i dag opgøres mere præcist og mere ensartet distribueret i forhold til oplandenes størrelse I dag ligger der bl.a. et bedre og mere detaljeret datagrundlag fra hektarstøtteindberetningen og gødningsregnskaberne, således at N-udvaskning er beregnet på et meget bedre grundlag. For de umålte oplande er den anvendte model i det nuværende N-reduktionskort meget usikker, og det vil i dag være muligt at etablere en meget bedre beregningskoncept for disse områder. 5

6 3 N-retention i søer I de ferske økosystemer sker kvælstoffjernelse hovedsagelig ved denitrifikation, hvor nitrat forbruges i den mikrobielle omsætning, og i mindre grad ved akkumulering af organisk kvælstof i søsedimenter o.l.. I de forskellige dele af ferskvandssystemet: Vandløb, søer og fjorde er størrelsen af denitrifikationen styret af overordnede forhold som størrelsen af nitratbelastningen, af vandets strømning m.m. Den relative N retention (% af tilført N der reduceres) er typisk relateret til vandets opholdstid, vanddybden, temperaturen samt andre økologiske forhold f.eks. ilt-koncentration og tilgængeligheden af organisk substrat for bakterierne. Et landbrugsareals sårbarhed for N-udledning til vandløb vil i høj grad afhænge af vand og kvælstofs transporttid og vej i ferskvandssystemet. Af en anslået, samlet national, N-udvaskning fra rodzonen på omkring tons N er det vurderet (Windolf et al., 2011c) at der sker en samlet N- reduktion på ca tons N. Heraf udgør retentionen i ferskvand overslagsmæssigt men med stor usikkerhed - godt tons N, hvilket svarer til ca. 20 %. Heraf udgør N-retention i vandløb ca. 13 %-point og i søer 7 %- point, (Windolf et al., 2011c). Relativ stor arealspecifik N retention foregår i søer, hvor størrelsen af den årlige N retention bl.a. er relateret til kvælstoftilførslens størrelse, søvandets opholdstid, søens dybde. Den relative kvælstoffjernelse (% af tilført N) er i litteraturen bl.a. beskrevet ved en række empiriske sammenhænge. Den bedste simple, empiriske sammenhæng for søerne er opnået ved at relatere relative kvælstoffjernelser (% af tilført) til vandets opholdstid (Tabel 1 og Figur 2, (efter Windolf et al. 1996), og Jensen et al., 1997). Hen over året er den relative retention af kvælstof (% af tilført N) størst i sommermånederne (Windolf et al., 1996), men er dog i absolutte tal som regel lille om sommeren, fordi N tilførslen med vandløb her er relativt ringe og betydeligt mindre end i vinterhalvåret. De empiriske sammenhænge for N retentionen i søerne (Tabel 1) er senest opdateret ved i modelkalibreringen at anvende længere måletidsserier for vand- og kvælstofbalancerne for de søer, der nu indgår i det nationale overvågningsprogram (NOVANA), og hvor det er muligt at opstille sådanne balancer. Den resulterende empiriske model, der nu anvendes til estimering af kvælstoftilbageholdelser i søer i førnævnte DK-QN model koncept til beregning af N tilførsel til fjorde og kystvande er således (Windolf et al., 2011b): ( T Z ) 1 ( Nret 90) Nret = w hvor N ret er årlig tilbageholdelse af N i procent af tilført N. T w er vandets opholdstid i søen (år) og Z søens gennemsnitsdybde (meter). Modellen er (jf. Windolf et al., 2011b) baseret på målte vand- og kvælstofbalancer fra 21 søer over en 15 årig periode (n=250), ), r 2 =0.74 (P<0.0001). For lange vandopholdstider er det valgt at antage en maksimal procentuel kvælstoftilbageholdelse på 90 % fordi disse lange opholdstider ellers vil ligge uden for modellens datagrundlag og vil give urealistisk høje N-retentioner (Windolf et al., 2011b). 6

7 Det bemærkes, at den empiriske N-retentionsmodel ikke nødvendigvis rammer præcist for enkelt søer. Indgår der i et afstrømningsopland derfor f.eks. en større sø, hvor N-retentionen vurderes at være specielt betydende for den samlede N-tilførsel til et givet kystafsnit, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at tilvejebringe søspecifikke informationer om N-retentionen ud fra målinger (vand- og stofbalance). Det er f.eks. problemstillingen for den i 2006 retablerede store sø; Vilsted sø, der afvander til Limfjorden. Her rammer en ukalibreret N-retentions-model ikke særligt sikkert den estimerede N-retention ud fra målinger. Tabel 1. Simple empiriske modeller for årlig N-retention i danske søer med vandopholdstider mindre end 1 år. (efter Windolf et al, 1996). a,b,c er modelparametre (med kursiv er anført 95% konfidensgrænser for parametrene). N ind er vandføringsvægtet årlig indløbskoncentration af total-n (mg N/l). tw er vandets opholdstid (år) og Z er søens dybde (meter). Ligninger udledt på danske søer Ligning n a B c r 2 p 1: N sø=a*n ind * tw b / / < : N sø=a*n ind * tw b * Z c / / / < : N ret=a*tw b / / < Figur 2. Relationer for danske søer mellem årlig relativ N- retention (% af N-tilførsel) og søvandets opholdstid (t w, (år)). (efter Windolf et al., 1996). En typisk dansk sø med en opholdstid på omkring et halvt år, vil fjerne % af den tilførte kvælstof. Ved en opholdstid omkring en måned anslår modellen at der vil fjernes % af det tilførte kvælstof. Med betydelig usikkerhed beregnes med modellen en fjernelse på omkring % af det tilførte kvælstof for vandopholdstider omkring en uge. I det nuværende N- reduktionskort er N-retentionen i søer i de umålte opland antaget gennemsnitligt at være 400 kg N/ha søareal. For søer, der er lokaliseret på vandløbsstrenge, der opstrøms har en målestation er der dog anvendt modelberegnet, søspecifik N-retention 7

8 Lokalt vil N-retentionen i ferskvand være af stor betydning for hvilke landbrugsarealer, der er såbare med hensyn til N-udledning til havet. Reelt variere søernes N-retentionen og det vil være muligt at opgøre denne N- retention mere søspecifik ved en større anvendelse af modeller. I det nuværende N-reduktionskort er N-retentionen i vådområder efter Vandmiljøplan II ikke med og N retentioner ved oversvømmelse af vandløbsnære arealer er heller ikke med. I tabel 2 er anført informationer fra TOP10DK fra Kort og matrikelstyrelsen om danske søer. Deres antal, størrelse samt om de har afløb. I forbindelse med arbejdet med at beregne vand- og kvælstoftilførslen til havet omkring Danmark er nylig udviklet en beregningskoncept (DK-QN) der også omfatter forsøg på at kvantificere N tilbageholdelsen i danske søer. Heri er indregnet 590 større danske søer, hvor det konkret er vurderet eller har været oplysninger om, at søerne har et afløb. Disse søer udgør i alt ca ha søvandsareal (gns: 72 hektar pr sø). Baseret på den empiriske N- retentionsmodel for søer samt modellerede N tilførsler til disse søer er beregnet en N-retention på omkring tons N/år. Yderligere er der i dette modelkoncept (DK-QN) forudsat en N-reduktion i yderligere knap 6000 småsøer (søvandsareal:3.200 ha). Vores viden om den samlede kvælstoffjernelse i de helt små søer er noget mangelfuld. I Windolf et al, (2011c) er den skønnet til omkring 500 tons N/år. En bedre geografisk distribueret beregnet vandtilførsel til de enkelte søer vil kunne forbedre præcisionen på den beregnede N-retention. Hvis dræn og grøfter bliver kortlagt bedre vil der formentlig også kunne identificeres flere søer med afløb end de ca ha søareal, der er inkluderet i beregningen af N-retention i søerne. F.eks. er det uvist, hvor stor N-retention søer uden afløb rent faktisk har og den er pt. ikke med hverken i DK-QN beregningen og i det nuværende N-reduktionskort. Tabel 2. Antal og størrelse af søer i Danmark ud fra Top10DK fra Kort og Matrikelstyrelsen. Sø størrelse Antal ha Alle søer i Danmark Søer med afløb i alt Søer med afløb under 1 ha Søer med afløb 1-5 ha 592 Søer med afløb 5-10 ha Søer med afløb over 10 ha 327 Søernes økologiske tilstand har også betydning for, hvor meget kvælstof der fjernes. Således vil lavvandede søer med klarvandede forhold og undervands vegetation fjerne en større andel kvælstof end uklare søer (Jeppesen et al., 1998). Derfor vil tiltag til at forbedre vandkvaliteten i søer, herunder også reduceret fosfortilførsel betyde en øget kvælstoffjernelse, hvis der skabes klarvandede forhold. Betydningen af søer i et givet vandløbssystem er naturligvis betinget af, hvor mange søer der er i systemet. For Gudenåen er fjernelsen i søerne på ca. 50 % af det kvælstof, der total tilføres til vandløbene, hvilket har stor betydning for kvælstoftransporten til Randers Fjord. I andre mindre sø-tætte oplande betyder N-fjernelsen i søer selvklart mindre. En faglig korrekt bereg- 8

9 ning af N-retentionen i søer i et givet opland fordrer, at der foretages sammenkædede beregninger. Altså beregninger sekventielt fra sø til sø og frem mod slutfjorden, hvortil vandet strømmer. Sådanne beregninger indgår ikke i det eksisterende N-reduktionskort. 9

10 4 N-retention i vandløb Landbruget er den væsentligste kilde til kvælstof i vandløb, hvor landbrugsbidraget udgør langt størstedelen af kvælstoftilførslen. Vores viden om den samlede kvælstoffjernelse i danske vandløb er dog særdeles begrænset. I vandløb med grøde giver planterne en større overflade, hvor denitrifikationen kan foregå på mikrobielle belægninger. Aflejring af fint slam/sediment mellem planterne giver mulighed for organisk omsætning, der forbruger ilt og derfor giver ophav til de iltfrie forhold, hvor denitrifikation kan foregår. Når vandløb oprenses fjernes de bakteriebelægninger, der giver mulighed for denitrifikation og først når disse er genskabt, kan der igen fjernes kvælstof. I det nuværende N-reduktionskort er N-retentionen opgjort som 1 pct. af N-udvaskningen fra rodzonen til vandløbet. Der er ikke i nuværende beregninger indregnet nogen effekt af oversvømmelse af de vandløbsnære arealer og heller ikke nogen effekt af vådområder etableret efter Vandmiljøplan II. Også for vandløbene vil N-retentionen som i sømodellerne med fordel kunne opdeles bl.a. i forhold til størrelsen af vandløbet og vandets opholdstid. Denitrifikation er i gamle undersøgelser forsøgt målt i forskellige danske vandløb og fundet at udgøre mellem 5 og 700 kg N/ha vandløbsbund/år, mens gennemsnittet for 10 målinger er ca. 225 kg N/ha vandløbsbund/år (Blicher-Mathiesen et al., 2007). Det totale bundareal i de danske vandløb er vurderet til ca ha (Blicher-Mathiesen, pers) samt omkring ha (DK-QN modelkoncept). Arealet afhænger af hvor detaljeret et vandløbsnet der medregnes. De højeste reduktions-rater måles, hvor substratet er mudder, og hvor der er grøde i vandløbet. Gennemsnittet for disse målinger er 350 kg N/ha vandløbsbund/år, men for vandløb med sand og uden grøde er den gennemsnitlige rate ca. 45 kg N/ha vandløbsbund/år. De danske målinger ligger på samme niveau som 26 målinger i forskellige vandløb med nogenlunde samme bredde fra andre lande, fortrinsvis USA, Sverige, Norge og et par referencer fra Spanien (Kronvang et al., 2004). Den gennemsnitlige N-fjernelse for alle målinger inklusiv de danske er på 840 kg N/ha/år, mens medianen er noget lavere, 250 kg N/ha/år. Dette gennemsnit for arealspecifik N-reduktion er anvendt i det før omtalte DK-QN modelkoncept til beregning af N reduktion i vandløb, og der kan således beregnes en total N retention på omkring tons N/år ved et antaget vandløbsareal på hektar. Er arealet kun det halve, - ja så bliver den estimerede N-retention i vandløb også reduceret. Til omkring tons N/år. Det er ligeledes klart, at anvendes median-værdier (i stedet for gennemsnit) for de refererede N- retentioner i vandløb fås betydelig mindre N reduktion i de danske vandløb. Undersøgelserne tyder på, at der er mere stabil vandføring og vandtemperatur i sandjordsoplande end i lerjordsoplande. Det betyder, at i sandjordsoplande hvor der overvintre en relativ stor del af grødebiomassen, og hvor der er akkumuleret organisk stof, vil være betingelser der kan give denitrifikation, mens vandløbene spules rene for organisk stof hvert efterår ved de stor afstrømningshændelser i lerjordsoplande. 10

11 5 Oplandstema til N-reduktionskort I det eksisterende N-reduktionskort er vandløbsoplandene baseret på et vandløbstema, der er udarbejdet af GEUS. Vandløbstemaet hedder den hydrologiske reference og er et sammenhængende og retningsbestem vandløbsnetværk (Figur 3). Til filen er der tilknyttet topografiske oplandsgrænser som er fladedækkende og uden huller vandløbsnetværk og oplande er døbt Guldfilen. Til udarbejdelse af N-reduktionskort blev der i Guldfilen tegnet nye oplande til søer over 5 ha samt målsatte søer. Det lykkedes at koordinere oplandsgrænser imellem Miljøcentrene og DMU, således at der var et og samme oplandskort i N-reduktionskortet/ Nitratklassekortet og til den første version af vandplanerne i Dette koordinerende arbejde er dog ikke fortsat siden, så i dag er der ikke fuldstændig overensstemmelse med oplandsgrænserne i N-reduktionskort/Nitratklassekort og de oplande, der arbejdes med i vandplanerne. Vandløbstemaet i Guldfilen er forholdsvis grov set i forhold til et tema hvor både vandløb og grøfter er indtegnet (Figur 4). Til N-reduktionskortet var det kun vandløbene i den hydrologiske reference, der var sammenhængende og retningsbestemt, således at det var entydigt hvor vandet strømmede hen. Det var derfor, at dette vandløbstema blev valgt som baggrund for at definere oplande. Figur 3. Oplande defineret ud fra GEUS s hydrologiske referencevandløb Oplande og vandløbsnetværk er døbt Guldfilen. 11

12 Figur 4. Vandløb og søer i oplandet til Ringkøbing Fjord. Øverst vandløbsstrenge og søer i den hydrologiske reference Guldfilen og nederst vandløb, grøfter og søer fra KMS Top10dk. I 2008 var der et mere detaljeret vandløbstema i AIS (Nielsen et al., 2000), men dette tema var ikke sammenhængende og ej heller retningsbestemt. Ulempen ved den hydrologiske reference var, at kortet er fra midt i 1980 erne og derfor forældet på nogle punkter. Derfor blev Guldfilen opdateret med forskellige restaureringsprojekter som f.eks. Skjern å, ligesom forskellige afskæringer af spildevand, regnvandsbetingede udløb og pumpelag blev opdateret. Undervejs i arbejdet med vandplanerne har KMS Ålborg startet på at bearbejde vandløbene i KMStop10dk med henblik på at gøre disse vandløb sammenhængende, men dette arbejder er endnu ikke færdig. 12

13 Det er logisk, at kvaliteten af et kort over arealers sårbarhed for N-udledning afhænger af, hvor detaljeret det er muligt at indarbejde vandløbsstrenge, grøfter og dræn. En kortlægning af, hvor den overfladenære afstrømning er placeret, vil have stor betydning for at udpege hvilke arealer der er sårbare. Kortlægning af dræn og grøfter vil vise de arealer hvor en del af det dannede grundvand pct. strømmer direkte ud til vandløbet. En god kortlægning af denne overfladenære transport vil gøre det muligt at sætte ind med forskellige tiltag, der kan reducere N-udledning via den overfladenære afstrømning f.eks. drænfilter teknologier, reguleret dræning, mini vådområder m.v. I landovervågningsoplandet Odderbæk i Himmerland blev vandløbstema fra AIS og grøfter fra Generalstabskort fra 1870 erne stemplet sammen til et sammenhængende vandløb og grøftesystem, som sammen med oplysninger over drænede arealer vil give et godt bud på hvor den overfladenære transport foregår i oplandet (Blicher-Mathiesen et al., 2010) (Figur 5). Lokalisering af drænere arealer er dog ikke en nem opgave. En GPS registrering af drænudløb langs Odderbæk viste adskillige drænudløb uden at det lykkes at finde oplysninger om udstrækning af de drænede arealer (Figur 6) Figur 5. vandløbstema fra AIS og grøfter fra Generalstabskort fra 1970 erne i oplandet til Odderbæk (efter Blicher-Mathiesen et al., 2010) 13

14 Figur 6. Drænede areal i oplandet og lokaliserede drænudløb til Odderbæk. Dræn Vandløb og grøfter Drænet areal Drænudløb til højre Drænudløb til venstre 0 1,5 km 14

15 6 Perspektivering En forbedring og opdatering af N-reduktionskortet vil ud fra gennemgangen i de foregående afsnit består i følgende elementer: En opdatering af N-reduktionen for målte oplande, hvor N- udvaskningen er baseret på registerdata og geografisk distribueret til markblokke i forhold til afgrøder indmeldt i enkeltbetalingsordningen. Data som allerede er tilgængelige Inddragelse af flere målte oplande, hvor der måske ikke er helt så lange tidsserier men hvor eksisterende målinger vil kunne anvendes til at give et estimat for N-reduktionen Udvikling af en ny model for de umålte oplande Opdatering af oplandskort med et mere detaljeret vandløbsnetværk Opdatering af N-retention i søer og vandløb og inddrage N- reduktion i VMP II og III vådområder samt ved oversvømmelse N-reduktionen for målte og umålte oplande vurderes i dag at kunne opgøres mere præcis og blive mere ensartet distribueret i forhold til oplandenes størrelse. Bl.a. med en bedre regional og lokal forankret N-udvaskning opgjort ud fra registerdata. Desuden vil vandperkolationer, der jo bærer den modelberegnede N-udvaskning ud af rodzonen opgøres bedre regionalt end ud fra de 6 klimastationer, der er anvendt i det nuværende N-reduktionskort. Det vil være muligt at inddrage flere målte N transporter i vandløb fordelt ud på mindre deloplande. Den reduktion af nitrat, der sker i grundvandet er i det nuværende kort baseret på en relativ simpel model der er udviklet ud fra aggregerede udtræk fra den nationale vandressourcemodel sådan som den forelå omkring Samt på estimeret dybde til redox-fronten. Det er ved aftestning på fynske vandløbsoplande vurderet, at den model, der i umålte oplande anvendes til at estimere N-reduktionen i grundvand, er behæftet med stor usikkerhed, (Windolf & Tornbjerg, 2009). Det bør her erindres, at den viden, der efterspørges i virkeligheden er den modsatte. Altså ikke hvad der tilbageholdes/omsættes af kvælstof, - men snarere hvad der netto tilføres vandmiljøet og derfor der ikke omsættes under vandets transport. Vandressourcemodellen er blevet bedre siden og en stor indsats inden for empirisk modellering af ferskvand- og kvælstofafstrømning vil kunne understøtte en bedre model for N-reduktion i de umålte oplande. Afgrænsning af vandløbsoplande bør opdateres således at der anvendes et nyere og mere detaljeret vandløbsnetværk og således at administration af vandplaner og øvrig landbrugsregulering foretaget ud fra et ensartet oplandskort. N-retentionen i ferskvand anslåes i dag med betydelig usikkerhed at udgøre ca. 20 % af den samlede N-reduktion fra bunden af rodzonen og ud til havet. 15

16 I den gamle opgørelse (altså det nuværende tilgængelige reduktions-kort) vurderedes den til at have været betydeligt mindre. Overslagsmæssigt kan det anslås, at N-udvaskningen fra rodzonen fra dyrkede og udyrkede arealer i 2010 var omkring tons N (Windolf et al., 2011c). Af det udvaskede N skønnes tons N tilbageholdt i fersk overfladevand og tons N tilbageholdt i grundvand (Windolf et al., 2011c.). Dermed vurderes N tilførslen til fjorde og kystnære områder i 2010 fra diffuse kilder at have været omkring tons N. For året som helhed var 2010 vandafstrømningen tæt på gennemsnittet for perioden Lokalt vil N-retentionen i ferskvand have stor betydning for hvilke landbrugsarealer, der er sårbare med hensyn til N-udledning til havet. I tilknytning til arbejdet med det nuværende N-reduktionskort blev N-retentionen i søer modelberegnet for en række søer med kendt afløb og vandopholdstid. Har der været manglende informationer er der anvendt en gennemsnitlig antaget retention på 30 % af N-tilførslen. Men i selve reduktionskortet er der for søer i umålte oplande IKKE anvendt modelberegnede N retentioner. Her er i stedet antaget en generel reduktion på 400 kg N/ha søareal. Der foreligger i dag lidt andre empiriske N-retentionsmodeller for søer idet disse er opdaterede med nye data fra danske søer. Der er også tilvejebragt yderligere viden om søernes dybde, volumen og vandopholdstid, hvilket muliggør anvendelse af retentionsmodeller på flere søer end hidtil. Modellering af vandløbs- og sø-retentionen vil kunne forberede ved at anvende mere geografisk distribuerede ferskvandsafstrømninger. For vandløb er der i det nuværende N-reduktionskort opgjort en N-retention som udgør 1 % af N-udvaskningen fra rodzonen mod vandløbet (ca tons N/år. Der er ikke kommet yderligere målinger af N-retention i vandløb siden rapportering af N-reduktionskortet. Imidlertid har et større litteraturstudie resulteret i, at man anvender helt andre forudsætninger i den model, der anvendes til beregning af vand- og kvælstoftilførslen til fjorde og øvrige kystvande rundt Danmark, (Windolf et al., 2011b). Denne antagelse medfører, at det nu for året 2010 vurderes, at N-reduktionen i vandløb kan være helt op til omkring tons N/år. Der antages i dette koncept en arealspecifik fjernelsesrate af N pr m 2 vandløbsbund (gennemsnitlig litteraturværdi). Raten varieres dog fra år til år bl.a. også ud fra år-til-år variationer i den relative tilbageholdelse af N i opstrøms søer. Det ville muligvis være mere hensigtsmæssigt at estimere vandløbenes N-retention ud fra vandopholdstider på delstrækninger af de enkelte vandløbs deloplande. Sådanne modeller er omtalt i litteraturen og kan forventeligt tilpasses danske forhold. Et sådant koncept fordrer dog dels udvikling og aftestning af modellen og først og fremmest tilstrækkelig og tilgængelig viden om vandløbenes dimensioner og fordeling i landet. Der savnes dog i umådelig grad danske undersøgelser og data, der dokumenterer N-reduktionen i vandløb samt variationen og de styrende faktorer herfor (f.eks. grødens betydning og betydning af ændret grødesammensætning og mængde). I det nuværende N-reduktionskort er der ikke inkluderet nogen N- retentionen i vådområder efter Vandmiljøplan II, i de små søer under 5 ha og ved oversvømmelse. (Disse processer og retentioner er dog søgt inddraget i før omtalte DK QN model (Windolf et al., 2011) til beregning af vand og kvælstoftilførsel til fjorde og kystvande rundt Danmark). Desuden er vores viden om hvilke arealer der oversvømmes og hvor længe begrænset og vil kunne forberedes. 16

17 7 Referencer Blicher-Mathiesen, G., Mejlhede, P., Pedersen, L.E., Grant, R., Olsen, B.Ø. (2009) Oplandsmodellering af vand og kvælstof i umættet zone for oplandet til Odderbæk. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 90 s. Faglig rapport fra DMU nr Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J., Kjeldgaard, A., Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakobsen, P.R., Platen, F. von, Tougaard, L., Hansen, J.R., Børgesen, C.D. (2007) Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. - Fagligt grundlag for et nationalt kort. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet 75 s. Danmarks Miljøundersøgelser (2008). Nitratklassekortværk. Opdatering af nitratklassifikationen i Danmark. 2. generation. Fagligt notat af 23. oktober, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Ernstsen, V., Højberg, A.L., Jakobsen, P.R., Platen, F. von, Tougaard, L., Hansen, J.R., Blicher-Mathiesen, G., Bøgestrand, J. & Børgesen, C.D. (2006) Beregning af nitrat-reduktionsfaktorer fra zonen mellem rodzonen og frem til vandløbet. Data og metode for 1. generationskortet. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, rapport nr. 93. Ernstsen, V., von Platen & Jakobsen, P.R. (2008): Nitratreduktionsklasser for kystnære arealer ( hvide områder ) data og metode. Supplement til GEUS rapport 2006/93. Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse rapport 2008/30. Grootjans, A.P. (1985). Changes of groundwater regime in wet meadows. Thesis, University of Groningen. Jeppesen. E., J.P. Jensen, M. Søndergaard. T. Lauridsen, P.H. Møller & K. Sandby (1998). Changes in nitrogen retention in shallow eutrophic lakes following a decline in density of cyprinids. - Arch. Hydrobiol. 142, Kronvang, B., Hezlar, J., Boers, P., Jensen, J.P., Behrendt, H., Anderseon, T., Arheimer, B., enohr, M. & Hoffmann, C.C. (2004). Nutrient Retention Handbook. Software Manual for EUROHARP-NUTRET and Scientific review on nutrient retention. EUROHARP report , NIVA report SNO 4878/2004, Oslo, Norway, 103 pp. Nielsen, K., Stjernholm, M., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., Groom, G., Hansen, H.S., Rolev, A.M., Hermansen, B., Skov-Petersen, H., Johannsen, V.K., Hvidbjerg, M., Jensen, J.E., Bacher, V. & Larsen, H. (2000). Areal Information Systemet AIS. Danmarks Miljøundersøgelser, 110 s. Windolf, J., Blicher-Mathiesen, G. & Larsen, S.E. (2011a): Markbalancer og den diffuse kvælstofafstrømning. Notat fra Nationsalt Center for Miljø og Energi. Oktober 2011 (opdateret januar 2012). 17

18 Windolf, J., Thodsen, H., Troldborg, L., Larsen, S.E., Bøgestrand, J., Ovesen, N.B. & Kronvang, B. (2011b). A distributed modelling system for simulation of monthly runoff and nitrogen sources, loads and sinks for ungauged catchments in Denmark. J. Environ. Monit. 13, Windolf, J., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Bjerring, R., Ovesen, N.B., Kjeldgaard, A., Kronvang, B. (2011c) Vandløb NOVANA. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Nr. 4, Aarhus Universitet, Institut for BioScience. Windolf, J., E. Jeppesen, J. P. Jensen and P. Kristensen (1996). Modelling of seasonal variation in nitrogen retention and in-lake concentration, A fouryear mass balance study in 16 shallow Danish lakes, Biogeochemistry, 33(1), Windolf, J. & Tornbjerg, H. (2009): Kvælstofreduktion. Vand og Jord nr. 2, 2009, p

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kortlægning af sårbarhed for N udledning Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde

Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. januar 2012 Jørgen Windolf Jens Bøgestrand Ane Kjeldgaard Aarhus Universitet,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Notat om Nitratklassekortet

Notat om Nitratklassekortet Notat om Nitratklassekortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2015 Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 616, 2007 Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark Fagligt grundlag for et nationalt kort [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Dokumentation Søoplande

Dokumentation Søoplande Dokumentation Søoplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. april 2015 Ane Kjeldgaard og Hans Estrup Andersen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 6

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.

Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne. Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk

Læs mere