Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Transkript

1 Natura plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord

2 Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer. 2. planperiode i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord Foto: Odense Fjord ved Enebærodde. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen Udgiver: Naturstyrelsen Gjøddinggård Førstballevej Randbøl Kort: Naturstyrelsen, på baggrund af kortmaterialer i henhold til tilladelse G18/1997 (Kort og Matrikelstyrelsen) År: 2017 ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2 Natura 2000-plejeplan

3 1. Generelt Der er 20. april 2016 offentliggjort Natura 2000-planer for 252 områder i Danmark. Denne plejeplan følger op på Natura 2000-planen for område N110 Odense Fjord og vedrører Naturstyrelsens arealer på 183 ha. Figur 1: Oversigtskort over Natura 2000-områdets afgrænsning Natura2000 område Naturstyrelsens areal Natura 2000-plejeplan

4 I denne plejeplan er arealer og indsatser opdelt på henholdsvis lysåbne naturtyper og arter knyttet til de lysåbne naturtyper. Natura 2000 plejeplaner for de skovbevoksede naturtyper, samt mere detaljerede oplysninger om indsatsen i Natura 2000-områderne findes på Naturstyrelsens hjemmeside vedr. Natura Bemærk, at Naturstyrelsens samlede arealforvaltning i området er omfattet af flere planbestemmelser og retningslinjer end dem, der findes i denne plan. For supplerende læsning herom henvises til Naturstyrelsens driftsplaner for det pågældende område, som findes på Naturstyrelsens hjemmeside vedr. driftsplanlægning. Naturstyrelsen har udarbejdet et resumé af plejeplanen, som indgår i en kommunal Natura handleplan. Dette resumé er vedlagt som bilag 1. Plejeplanen gælder for perioden og skal således senest være gennemført med udgangen af år Plejeplanen vil forsat være gældende efter 2021 og efterfølgende alene blive ajourført, når der foretages ændringer i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, ændringer i Natura eller driftsplanlægningen eller ændringer i øvrige forhold, der måtte give anledning til at ajourføre plejeplanen. Grundlag for prioriteringer og valg Natura 2000-planen udgør grundlaget for plejeplanens prioriteringer og valg. I de tilfælde hvor der har været forudset en modstrid mellem hensyn til forskellige arter og/eller naturtyper på områdets udpegningsgrundlag, har Natura 2000-planen allerede foretaget denne prioritering. Overvågning Natura 2000-indsatsen bliver løbende overvåget i forhold til udpegningsgrundlag og naturværdier via NOVANA overvågningsprogram. Desuden afrapporterer Danmark den nationale indsats vedrørende habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne til EU-kommissionen hvert 6. år. I foretager Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) genkortlægning og tilstandsvurdering på alle arealer (lysåbne naturtyper og skovnaturtyper), og resultatet forventes at indgå i kommende basisanalyser for hvert enkelt område i Få adgang til MiljøGIS overvågningsdata fra basisanalysen her: 4 Natura 2000-plejeplan

5 2. Områdebeskrivelse Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H94 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F75 og har et areal på ca ha. Odense Fjord afgrænses mod nord af Enebærodde, som rummer Fyns eneste større hedeområde med forekomst af både våd og tør hede samt enekrat. Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand, er en lavvandet bugt med en middeldybde på mindre end 1 m. Heri udmunder Odense Å, som afvander 31 % af Fyn. Yderfjorden er også lavvandet, men dog med en middeldybde på 2,7 meter. En smal sejlrende vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af sejlrenden. Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Generelt er området stærkt præget af menneskelige aktiviteter på grund af nærheden til Odense. Omkring Odense Å s udløb og især i den sydlige del af fjorden findes større strandengsarealer. Strandenge, øer og holme er vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Disse arter fouragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane og blishøne. Odense Fjord er desuden ynglested for havørn og et vigtigt fourageringsområde for hjejle. I den inddæmmede Fjordmarken i nordvestenden af fjorden findes artsrige rigkær med forekomst af skæv vindelsnegl. De fleste småøer i området er omfattet af vildtreservat med helt eller delvist adgangsforbud i fuglenes yngletid. Der er desuden zoner med færdsels- og jagtrestriktioner. Natura 2000-området ligger i Nordfyn, Odense og Kerteminde kommuner og indenfor Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. For en uddybende beskrivelse af Natura 2000-området, herunder præsentation af udpegningsgrundlaget for området, henvises til Natura 2000-planen. På SVANAs hjemmeside kan der også findes forklaring af begreber mv. Natura 2000-plejeplan

6 Figur 2: Kort over Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-området. Natura2000 område Naturstyrelsens areal Inden for området ejer Naturstyrelsen øen Vigelsø, der er udlagt til naturformål. På øens sydlige del er der genskabt en lagune sø med omgivende strandenge, og på den nordlige del er der plantet løvskov. Efter digebrud i storm i december 2013 er det besluttet ikke at retablere diget, men at forsøge at genetablere strandenge ved at skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser. Projektet udføres i Vigelsø er en vigtig lokalitet for en række kystfugle, herunder klyde og terner. Styrelsen ejer ligeledes det inddæmmede areal Fjordmarken i den vestlige del af fjorden. Her findes artsrige forekomster af blandt andet orkidéen sump-hullæbe og skæv vindelssnegl. Sumphullæbe er ikke en del af udpegningsgrundlaget. 6 Natura 2000-plejeplan

7 Tabel a: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Total 1310 Enårig strandengsvegetation 18, Strandeng 35, Kalkoverdrev 4, Rigkær 1, Strandvold med flerårige 0,7 Hovedtotal 60,4 Desuden er der i udpegningsgrundlaget nævnt følgende arter, der forekommer, eller har potentiale til at kunne indfinde sig, i Naturstyrelsens dele af Natura 2000-området: Skæv vindelsnegl Sangsvane T (F75) Havørn TY (F75) Rørhøg Y (F75) Klyde Y (F75) Hjejle T (F75) Splitterne Y (F75) Fjordterne Y (F75) Havterne Y (F75) Natura 2000-plejeplan

8 3. Status for gennemførelse og erfaringer fra 1. plejeplanperiode Plejeplanen for 1. planperiode omfattede 3 plejetiltag, hvoraf de 2 er realiseret. De gennemførte indsatser omfattede, græsning på 41 ha i dele af planperioden samt rydning af opvækst på 1 ha. Der er ikke gennemført aktiv lukning af dræn og grøfter på 3 ha og pga. digegennembrud var der 25 ha, som ikke blev græsset sidst i planperioden. Naturstyrelsen har gennemført en evaluering i form af en statusopgørelse og overvejelser om hvilke erfaringer, der kan drages af første planperiode. Tabel b: Status for gennemførelse af plejeplanens mål for 1. planperiode * henviser til de 25 ha, som delvist blev gennemført Gennemførte indsatser (antal) 2 Gennemførte indsatser (areal) 41 ha (inklusiv*) 100 % Ikke-gennemførte indsatser (antal) 1 Ikke-gennemførte indsatser (areal) 3 ha 5 % Tabel c: Oversigt over konkrete plejetiltag der ikke er gennemført med begrundelse Natur type Naturtype navn Plejemål Plejetiltag ha Begrundelse for manglende gennemførelse 133o Strandeng Naturtypebeva rende pleje Græsning 25* Efter digebrud i storm i december 2013 blev strandengen overskyllet med havvand. Det blev besluttet ikke at retablere diget, men at etablere strandenge og især skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser til gavn for vadefugle. I forbindelse med Natura basisanalyse er der kortlagt 26,8 ha strandenge (habitatnaturtyperne 1310 Enårig strandengsvegetation og 1130 Strandeng). Efter oversvømmelsen er der højst 1,8 ha strandeng tilbage inden for digerne. Der er med det nye projekt, som anlægges i 2016, skabt bedre grundlag for 8 Natura 2000-plejeplan

9 1330 Strandeng Forbedring af hydrologi Udvikling mod 7230 Rigkær Aktiv lukning af dræn og grøfter Aktiv lukning af dræn og grøfter udvikling af naturlig strandeng med naturlig hydrologi. Tilmed er strandengen sikret generelle vandstandsstigninger, idet terrænet på de tidligere landbrugsjorder bliver reguleret, så det med tiden kan udvikle sig til at blive de højere liggende dele af en strandeng. Det vurderes at Natura 2000 planens mål på sigt kan opfyldes. 2 Der er foretaget en hydrologisk forundersøgelse af Nordfyns Kommune, som viser at tiltaget vil få opstrøms effekter på private jorder og kræve at landbrugsjord tages ud af drift. Der har i den forbindelse været koordineret lodsejermodstand mod et projekt, som kunne gøre det muligt. Efterfølgende er der arbejdet på en alternativ løsning, som skitserer et mere snævert projekt. En realisering af den løsning afventer at der sker en genkortlægning af arealer og at der sker en afvejning af de forskellige habitat- og fuglebeskyttelsesinteresser. 1 Der er foretaget en hydrologisk forundersøgelse af Nordfyns Kommune, som viser at tiltaget vil få opstrøms effekter på private jorder og kræve at landbrugsjord tages ud af drift. Der har i den forbindelse været koordineret lodsejermodstand mod et projekt, som kunne gøre det muligt. Efterfølgende er der arbejdet på en alternativ løsning, som skitserer et mere snævert projekt. En realisering af den løsning afventer at der sker en genkortlægning af arealer og at der sker en afvejning af de forskellige habitat- og fuglebeskyttelsesinteresser. Natura 2000-plejeplan

10 Tabel d: Oversigt over konkrete artstiltag der ikke er gennemført med begrundelse Art (navn) Artstiltag Begrundelse for manglende gennemførelse Klyder Anden særlig udformning af arealplejen. Efter digebrud i storm i december 2013 er det besluttet ikke at retablere diget, men at etablere strandenge og især skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser. Der er med det nye projekt, som anlægges i 2016, skabt bedre grundlag for etablering og sikring af levesteder for klyden. Tabel d1: Oversigt over ikke-planlagte plejetiltag der er gennemført, som gavner arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget. Naturtype Naturtypenavn Plejemål Plejetiltag ha Begrundelse for gennemførelse af ikke planlagt plejetiltag 1330 Strandeng Udvikling mod strandeng Terrænregule ring Efter digebrud under storm i december 2013 blev strandengen overskyllet med havvand. Det blev besluttet ikke at retablere diget, men at etablere strandenge og især skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser til gavn for vadefugle. Til gengæld er der med det nye projekt, som anlægges i 2016, skabt bedre grundlag for udvikling af naturlig strandeng med naturlig hydrologi. Tilmed er strandengen sikret generelle vandstandsstigninger, idet terrænet på de tidligere landbrugsjorder bliver reguleret, så det med tiden kan udvikle sig til at blive de højere liggende dele af en strandeng. Art (navn) Klyder Artstiltag Anden særlig udformning af arealplejen. Begrundelse for gennemførelse af ikke planlagt artsplejetiltag Efter digebrud i storm i december 2013 er det besluttet ikke at retablere diget, men at etablere strandenge og især skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser. Der er med det nye projekt, som anlægges i 2016, skabt bedre grundlag for etablering og sikring af levesteder for klyden. 10 Natura 2000-plejeplan

11 Generelle bemærkninger og konkrete erfaringer i forhold til 1. generations plejeplanlægning Generelle bemærkninger Generelt har der efter stormen i 2013 med digegennembrud på Vigelsø til følge foregået et stort arbejde for at sikre levesteder for klyde og en strandeng præget af mere naturlig hydrologi. Naturkatastrofen har betydet at den gældende drifts- og plejeplan ikke kunne følges. Mulighederne for et projekt som kunne forbedre naturlig hydrologi i Fjordmarken vurderes ikke realiserbart inden for kort sigt og der må på den baggrund undersøges om udvikling af mere rigkær kan ske ved at skabe større sammenhæng mellem eksisterende naturtyper samt at sikre og forbedre deres tilstand. En alternativ løsning, som skitserer et mere snævert projekt er også foretaget. En realisering af den løsning afventer at der sker en genkortlægning af arealer og at der sker en afvejning af de forskellige habitat- og fuglebeskyttelsesinteresser. Konkrete erfaringer Der vurderes at være behov for at justere plejetiltaget græsning ved at målrette græsningstrykket forskellige steder i Fjordmarken. Det vurderes at plejetiltaget rydning af opvækst kræver løbende opfølgning. Natura 2000-plejeplan

12 4. Mål og plejetiltag Figur 3: Oversigt over lysåbne naturtyper og planlagte indsatser i Natura 2000-området Natura2000 område Naturstyrelsens areal Lysåbne habitatnaturtyper med planlagt indsats Lysåbne habitatnaturtyper uden planlagt indsats 12 Natura 2000-plejeplan

13 Plejeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger og adresserer konkret følgende områdespecifikke retningslinjer fra Natura 2000-planens indsatsprogram: Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. Tilstanden af levestederne for klyde, havterne og splitterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder for klyde og havterne samt levestedet for splitterne får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Der gennemføres en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis rydning/skrælning/afbrænding. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtypen strandvold med flerårige planter med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %. Naturstyrelsen vil være særlig opmærksom på våd hede, tør hede, enekrat og rigkær samt ynglefuglen splitterne, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. I dette afsnit beskrives Naturstyrelsens mål for de ovenstående lysåbne naturtyper og arter i denne planperiode. Der kan være flere mål for et givent areal med en naturtype, og det samme kan være tilfældet for en art. Desuden præsenteres de typer af plejetiltag, som Naturstyrelsen vil anvende på baggrund af Naturstyrelsens erfaringer og bedste viden om naturpleje, der blandt andet omtales i det vejledende indsatskatalog for N2000-plejeplanlægning for lysåbne naturtyper, Skov- og Naturstyrelsens Naturplejestrategi (1999), Naturstyrelsens plejebog om 'Græsning og høslæt i naturplejen', Naturstyrelsens plejebogsserie for henholdsvis overdrev, ferske enge, søer, strandenge, hede, mose, små vandhuller samt Naturstyrelsens Naturportal. På et areal kan der forekomme mere end én slags plejetiltag, ligesom der kan være fastlagt flere tiltag for en art. Arealtallene i tabellerne udtrykker Naturstyrelsens vurdering af omfanget af de enkelte plejetiltag, der vil blive gennemført i plejeplanens periode. På Naturstyrelsens hjemmeside vedr. Natura 2000 findes links til kort med detaljerede oplysninger om mål og indsatser på lokalitetsniveau. Plejemål og plejetiltag for lysåbne naturtyper Der vil på de lysåbne naturtyper i dette Natura 2000-område blive foretaget løbende pleje, med henblik på opretholdelse af naturtypen i form af henholdsvis græsning på strandenge og rigkær samt rydning af vedagtige planter på rigkær. Der foretages endvidere enkeltstående indgreb i form af hegning og andre anlæg vedrørende græsning på strandenge og rigkær. Der skete i december 2013 et digegennembrud, som betød, at de inddigede strandenge blev oversvømmet. Der gennemføres derfor et større naturprojekt, hvis formål er at genskabe de strandenge, der blev oversvømmet ved digegennembruddet. Med det nye projekt vil der skabes nye strandenge med naturlig hydrologi. Samtidig tilgodeses ynglefugle ved genskabelse af prædationsfrie øer. Natura 2000-plejeplan

14 Tabel e: Plejemål for lysåbne naturtyper Målsatte habitatnaturtyper (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Målsætning Total 1310 Enårig Sikring af naturtypen 0,1 strandengsvegetation Udvikling mod 1330 Strandeng 18,8 Forbedring af hydrologi 18,8 Naturlig dynamik 0, Strandeng Sikring af naturtypen 27,0 Udvikling mod 1330 Strandeng 8,0 Forbedring af hydrologi 8,0 Naturlig dynamik 0,9 Naturtypebevarende pleje 26, Kalkoverdrev Sikring af naturtypen 4,7 Naturtypebevarende pleje 4, Rigkær Sikring af naturtypen 1,0 Naturtypebevarende pleje 1, Strandvold med flerårige Sikring af naturtypen 0,7 Naturlig dynamik 0,7 Tabel f: Planlagte løbende plejetiltag af hensyn til lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag Omfattet af eksisterende planlægning Total 1310 Enårig Græsning Eksisterende 18,8 strandengsvegetation Andet areal uden drift Eksisterende 0, Strandeng Græsning Eksisterende 15,1 Andet areal uden drift Eksisterende 0, Kalkoverdrev Græsning Eksisterende 4,7 Rydning af opvækst Eksisterende 4, Rigkær Græsning Eksisterende 1,0 Rydning af opvækst Eksisterende 1, Strandvold med flerårige Andet areal uden drift Eksisterende 0,7 I tabel f er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. nye : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Natura 2000-plejeplan

15 Tabel g: Planlagte enkeltstående plejetiltag af hensyn til lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag Omfattet af eksisterende planlægning Total 1310 Enårig Hegning Eksisterende 18,8 strandengsvegetation Andre anlæg vedr. græsning - ikke hegn Ophør med vedligeholdelse af afvanding Eksisterende 18,8 Nyt 18, Strandeng Hegning Eksisterende 15,1 Andre anlæg vedr. Eksisterende 15,1 græsning - ikke hegn Ophør med vedligeholdelse af afvanding Eksisterende 19,0 Nyt 8, Kalkoverdrev Hegning Eksisterende 4,7 Andre anlæg vedr. græsning - ikke hegn Eksisterende 4, Rigkær Hegning Eksisterende 1,0 Andre anlæg vedr. Eksisterende 1,0 græsning - ikke hegn I tabel g er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. nye : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Natura 2000-plejeplan

16 Plejemål og plejetiltag for arter Som hovedregel vil arterne på udpegningsgrundlaget have gavn af plejetiltagene for naturtyperne i de områder som arten er eller potentielt kan blive tilknyttet. Disse plejetiltag fremgår af tabel f og g. Af hensyn til arten havterne gennemføres specifikke artsplejetiltag. Det vurderes, at indsatsen for at retablere strandenge efter digegennembruddet også vil gavne arterne klyde og hjejle. Indsats mod prædation ved dels bekæmpelse af ræve, der i perioder kommer til Vigelsø, dels ved at etablere øer som følge af førnævnte naturforbedringsprojekt vurderes også at gavne arter som splitterne og fjordterne. Naturstyrelsen planlægger ikke yderligere indsats for arterne skæv vindelsnegl, sangsvane, havørn og rørhøg end de plejetiltag, der er oplyst under plejeplanerne for de lysåbne naturtyper. En mere detaljeret beskrivelse af specifikke artsplejetiltag fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside vedr. Natura Tabel h: Mål for arter Målsatte arter (antal) Art Navn Målsætning A194 Havterne Sikring af artens levested Beskyttelse mod forstyrrelser A132 Klyde Sikring af artens levested Beskyttelse mod forstyrrelser Tabel i: Specifikke artsplejetiltag Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype A194 Havterne Færdselsregulering ved skiltning Begrænsning af prædation Slåning - dvs. uden fjernelse af det afslåede A132 Klyde Græsning Hegning Andre anlæg vedr. græsning ikke hegn I tabel i er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. nye : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Natura 2000-plejeplan

17 Ændring af naturtype Nogle af Natura 2000-områdets arealer uden habitatnatur skal udvikle sig til naturtyper på sigt, og udvalgte arealer med eksisterende naturtyper skal blive til andre naturtyper end dem, der forekommer i dag. Der skete i december 2013 et digegennembrud, som betød, at de inddigede strandenge blev oversvømmet. Der gennemføres derfor et større naturprojekt, hvis formål er at genskabe de strandenge, der blev oversvømmet ved digegennembruddet. Det indebærer, at strandengene først forsvandt, og nu igen er under etablering. Derfor registreres hændelsen i plejeplanen som en ændring af naturtypen. Tabel J nedenfor viser at de naturtyper, der var der inden digegennembruddet konverteres, og tabel J viser den planlagte udvidelse af naturtyper som følge af naturprojektet. Tabel j: Planlagte udvidelser af naturtyper Udvidelse af naturtyper (ha) Målsætning Total Udvikling mod 1330 Strandeng 26,8 Tabel k: Planlagte konverteringer til anden naturtype Konvertering af naturtyper (ha) Naturtype Total 1310 Enårig strandengsvegetation 18, Strandeng 8,0 For naturtypen strandeng er det vurderet, at arealet bliver nogenlunde det samme efter naturprojektet, som det var inden digegennembruddet. Forventningen til den samlede indsats Den samlede indsats for naturtyper og arter på styrelsens arealer forventes at medføre, at udviklingen i tilstanden er i fremgang for de dele af naturtyper og arter, der vedrører Naturstyrelsens arealer, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Natura 2000-plejeplan

18 Bilag Bilag 1: Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura område N 110 Denne plejeplan følger op på Natura 2000-planen for område N110 Odense Fjord og vedrører Naturstyrelsens arealer på 183 ha. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H94 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F75 og har et areal på ca ha. Odense Fjord afgrænses mod nord af Enebærodde, som rummer Fyns eneste større hedeområde med forekomst af både våd og tør hede samt enekrat. Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand, er en lavvandet bugt med en middeldybde på mindre end 1 m. Heri udmunder Odense Å, som afvander 31 % af Fyn. Yderfjorden er også lavvandet, men dog med en middeldybde på 2,7 meter. En smal sejlrende vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af sejlrenden. Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Generelt er området stærkt præget af menneskelige aktiviteter på grund af nærheden til Odense. Omkring Odense Å s udløb og især i den sydlige del af fjorden findes større strandengsarealer. Strandenge, øer og holme er vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Disse arter fouragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane og blishøne. Odense Fjord er desuden ynglested for havørn og et vigtigt fourageringsområde for hjejle. I den inddæmmede Fjordmarken i nordvestenden af fjorden findes artsrige rigkær med forekomst af skæv vindelsnegl. De fleste småøer i området er omfattet af vildtreservat med helt eller delvist adgangsforbud i fuglenes yngletid. Der er desuden zoner med færdsels- og jagtrestriktioner. Natura 2000-området ligger i Nordfyn, Odense og Kerteminde kommuner og indenfor Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Inden for området ejer Naturstyrelsen øen Vigelsø, der er udlagt til naturformål. På øens sydlige del er der genskabt en lagune sø med omgivende strandenge, og på den nordlige del er der plantet løvskov. Efter digebrud i storm i december 2013 er det besluttet ikke at retablere diget, men at forsøge at genetablere strandenge ved at skabe en større zone med tidsvise oversvømmelser. Projektet udføres i Vigelsø er en vigtig lokalitet for en række kystfugle, herunder klyde og terner. Styrelsen ejer ligeledes det inddæmmede areal Fjordmarken i den vestlige del af fjorden. Her findes artsrige forekomster af blandt andet orkidéen sump-hullæbe og skæv vindelssnegl. Sumphullæbe er ikke en del af udpegningsgrundlaget. Plejeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger og adresserer konkret følgende områdespecifikke retningslinjer fra Natura 2000-planens indsatsprogram: 18 Natura 2000-plejeplan

19 Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. Tilstanden af levestederne for klyde, havterne og splitterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder for klyde og havterne samt levestedet for splitterne får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Der gennemføres en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis rydning/skrælning/afbrænding. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtypen strandvold med flerårige planter med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %. Naturstyrelsen vil være særlig opmærksom på våd hede, tør hede, enekrat og rigkær samt ynglefuglen splitterne, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Tabel I: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen Lysåbne naturtyper (ha) naturtype Total 1310 Enårig strandengsvegetation 18, Strandeng 35, Kalkoverdrev 4, Rigkær 1, Strandvold med flerårige 0,7 Hovedtotal 60,4 Indsats for de lysåbne naturtyper I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Der skete i december 2013 et digegennembrud, som betød, at de inddigede strandenge blev oversvømmet. Der gennemføres derfor et større naturprojekt, hvis formål er at genskabe de strandenge, der blev oversvømmet ved digegennembruddet. Med det nye projekt vil der skabes nye strandenge med naturlig hydrologi. Samtidig tilgodeses ynglefugle ved genskabelse af prædationsfrie øer. Natura 2000-plejeplan

20 Tabel II: Plejemål for lysåbne naturtyper Målsatte habitatnaturtyper (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Målsætning Total 1310 Enårig Sikring af naturtypen 0,1 strandengsvegetation Udvikling mod 1330 Strandeng 18,8 Forbedring af hydrologi 18,8 Naturlig dynamik 0, Strandeng Sikring af naturtypen 27,0 Udvikling mod 1330 Strandeng 8,0 Forbedring af hydrologi 8,0 Naturlig dynamik 0,9 Naturtypebevarende pleje 26, Kalkoverdrev Sikring af naturtypen 4,7 Naturtypebevarende pleje 4, Rigkær Sikring af naturtypen 1,0 Naturtypebevarende pleje 1, Strandvold med flerårige Sikring af naturtypen 0,7 Naturlig dynamik 0,7 Tabel III: Planlagte løbende plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag Omfattet af eksisterende planlægning Total 1310 Enårig Græsning Eksisterende 18,8 strandengsvegetation Andet areal uden drift Eksisterende 0, Strandeng Græsning Eksisterende 15,1 Andet areal uden drift Eksisterende 0, Kalkoverdrev Græsning Eksisterende 4,7 Rydning af opvækst Eksisterende 4, Rigkær Græsning Eksisterende 1,0 Rydning af opvækst Eksisterende 1, Strandvold med flerårige Andet areal uden drift Eksisterende 0,7 20 Natura 2000-plejeplan

21 Tabel IV: Planlagte enkeltstående plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag Omfattet af eksisterende planlægning Total 1310 Enårig Hegning Eksisterende 18,8 strandengsvegetation Andre anlæg vedr. græsning - ikke hegn Ophør med vedligeholdelse af afvanding Eksisterende 18,8 Nyt 18, Strandeng Hegning Eksisterende 15,1 Andre anlæg vedr. Eksisterende 15,1 græsning - ikke hegn Ophør med vedligeholdelse af afvanding Eksisterende 19,0 Nyt 8, Kalkoverdrev Hegning Eksisterende 4,7 Andre anlæg vedr. græsning - ikke hegn Eksisterende 4, Rigkær Hegning Eksisterende 1,0 Andre anlæg vedr. Eksisterende 1,0 græsning - ikke hegn I tabel III og IV er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. nye : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Natura 2000-plejeplan

22 Særlig indsats for arter Plejen af områdets lysåbne naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på udpegningsgrundlaget. Herudover planlægger Naturstyrelsen en særlig indsats for havterne. Det vurderes, at indsatsen for at retablere strandenge efter digegennembruddet også vil gavne arterne klyde og hjejle. Indsats mod prædation ved dels bekæmpelse af ræve, der i perioder kommer til Vigelsø, dels ved at etablere øer som følge af førnævnte naturforbedringsprojekt vurderes også at gavne arter som spiltterne og fjordterne. Naturstyrelsen planlægger ikke yderligere indsats for arterne skæv vindelsnegl, sangsvane, havørn og rørhøg end de plejetiltag, der er oplyst under plejeplanerne for de lysåbne naturtyper. Tabel VII: Mål for arter Målsatte arter (antal) Art Navn Målsætning A194 Havterne Sikring af artens levested Beskyttelse mod forstyrrelser A132 Klyde Sikring af artens levested Beskyttelse mod forstyrrelser Tabel VIII: Planlagte artsplejetiltag for arter udover plejetiltagene for de lysåbne naturtyper Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype A194 Havterne Færdselsregulering ved skiltning Begrænsning af prædation Slåning - dvs. uden fjernelse af det afslåede A132 Klyde Græsning Hegning Andre anlæg vedr. græsning ikke hegn 22 Natura 2000-plejeplan

23 Ændring af naturtype Nogle af Natura 2000-områdets arealer uden habitatnatur skal udvikle sig til naturtyper på sigt, og udvalgte arealer med eksisterende naturtyper skal blive til andre naturtyper end dem, der forekommer i dag. Der skete i december 2013 et digegennembrud, som betød, at de inddigede strandenge blev oversvømmet. Der gennemføres derfor et større naturprojekt, hvis formål er at genskabe de strandenge, der blev oversvømmet ved digegennembruddet. Det indebærer, at strandengene først forsvandt, og nu igen er under etablering. Derfor registreres hændelsen i plejeplanen som en ændring af naturtypen. Tabel J nedenfor viser at de naturtyper, der var der inden digegennembruddet konverteres, og tabel J viser den planlagte udvidelse af naturtyper som følge af naturprojektet. Tabel j: Planlagte udvidelser af naturtyper Udvidelse af naturtyper (ha) Målsætning Total Udvikling mod 1330 Strandeng 26,8 Tabel k: Planlagte konverteringer til anden naturtype Konvertering af naturtyper (ha) Naturtype Total 1310 Enårig strandengsvegetation 18, Strandeng 8,0 For naturtypen strandeng er det vurderet, at arealet bliver nogenlunde det samme efter naturprojektet, som det var inden digegennembruddet. Forventningen til den samlede indsats Den samlede indsats for naturtyper og arter på styrelsens arealer forventes at medføre, at udviklingen i tilstanden er i fremgang for de dele af naturtyper og arter, der vedrører Naturstyrelsens arealer, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Natura 2000-plejeplan

24 Gjøddinggård Førstballevej Randbøl