Distrikt Hede/-Magleparken

Transkript

1 Evaluering af kvalitetsmidler til sprog For kvalitetsmidlerne har vi særlig fokus på et generelt sprogligt og kommunikativt løft af de 2-3 årige børn. Navn Hvor meget har institutionen fået tilført? Hvilke ressourcer er pengene anvendt til? Hvilke indsatser har I lavet for midlerne? (fx. projekter, ændringer i dagligdagen) Distrikt Hede/-Magleparken 2013: kr. 2014: kr. 2015: kr. Midlerne har i alle tre år været anvendt til at dels at ansætte to sprogvejledere i 18,5 timer om ugen. Deres opgave har været at understøtte implementeringen af de fælles metoder, samt konkret deltagelse i projekt forløb. Derudover er der ansat ekstra personale for de resterende midler. Der er yderligere brugt midler på kvalificering, bøger og materiale. Indførsel af fælles metode: Der er indført fælles metoder i distriktet, målrettet børns læring og sprogtilegnelse. Disse metoder er Tematiseret dialogisk læsning samt Aktionslæring. Dvs. at børnene arbejder med fokus på et bestemt emne som underbygges med bøger og sange. Hvert tema varer ca. 2 måneder. Alle børnegrupper, uanset alder deltager. Hvert tema planlægges som et aktionslærings forløb, som ramme bruges Tegn på læring, fra Danmarks evaluerings institut(se bilag). Heri sættes der mål, dokumenteres og evalueres for børnegruppen og personalet. Derudover dokumenteres alle børnenes udvikling i skemaet Alle med. Hvor målingerne viser behov for fokuseret indsat, udarbejdes der handleplan for indsatsen omkring barnet. Der evalueres efter projektperiodens afslutning, og børnegruppens sproglige og kommunikative progression dokumenteres som en del af aktionslæringsforløbet. Systematik: Indførslen af fælles metoder, har medført en systematik i vores tilgang til den pædagogiske indsat. Det øger fokus på det enkelte barns udviklingsniveau. Vi opfanger hurtigere de børn som har behov for en særlig indsats. Personalet har nu mulighed for at reflektere sammen, udveksle erfaringer og inspirere hinanden med udgangspunkt i samme metoder, på tværs af distriktet. Det kvalificerer det daglige arbejde. Børnene genkender strukturen i et projektforløb hvilket minimere de kræfter de skal bruge på at orienterer sig i aktiviteten, dette frigiver energi til at lære nyt. Når vi opstarter et nyt projekt med eks. dialogisk læsning, efterspørger børnene selv navnet på forfatter og illustrator ligesom de taler om forside og bagside på bogen. 1

2 Personale kvalificerende indsats: Redskaberne Alle med samt Tegn på læring er blevet introduceret i alle afdelinger på møder og uddannelsesdage, hvor personalet har haft mulighed for at fordybe sig i materialet og reflektere sammen. Tematiseret dialogisk læsning som metode er blevet introduceret både via litteratur samt oplæg om metodens anvendelse. I alle afdelinger er der afsat tid til at stuer/grupper, kan lave fælles planlægning, løbende dokumentering samt evaluering. Der er løbende afholdt video refleksions møder, hvor personalet har medbragt videoklip af egen praksis. Disse klip er brugt som grundlag for fælles refleksion og ændring af egen praksis til fordel for barnets udbytte. Fokus for refleksionerne har været analyse af børnenes dialog bla. pegning, blikretning, mimik, kropsretning, verbalt sprog og tidlig kommunikation, anvendelsesintensitet (dialog skift, turtagning) Hvad var målet med indsatserne? Ledelse tættere på Kerneopgaven: Ledelse tæt på kerneopgaven betyder at ledelsesteamet har taget stilling til hvordan vi som faglige ledere, bedst kvalificerer personalet til at understøtter det enkelte barns sproglige og kommunikative udvikling. Vi har undersøgt og peget på valide metoder, teori og systematik. På den baggrund er vi i stand til at lave fælles kvalificering, fælles dokumentation og fælles evaluering, hvilket gør det muligt at sammenligne, udvikle og reflektere på tværs af distriktet. Vi deltager i alle stuemøder hvor der planlægges og evalueres. Vi sætter spørgsmålstegn ved og blander os i praksis. F. eks. udnyttelse af hverdags situationer som læringsarenaer for sprogtilegnelse. Formålet var: Øget ordforråd Nuanceret sprog og sprogforståelse Aktiv omverdens forståelse og vidensopsøgning Øget selvforståelse, selvværd og selvtillid Stimulere tankevirksomhed, fantasi og nysgerrighed Børnene benytter sproglige kompetencer og viden i sociale og legemæssige sammenhænge(videns overføre) Børnene er bogvandte 2

3 Hvilke resultater har I opnået og hvordan har I dokumenteret dem? Optælling af Tegn på børns sprog For at kunne dokumentere børnenes sproglige og udviklingsmæssige progression samt evaluere på vores valgte arbejdsmetoders effekt, har vi tilrettelagt en proces, hvor vi, med udgangspunkt i 3 særlige milepæle/delmål, har udvalgt målemetode samt lagt en tidsramme for, hvornår vi indsamler og evaluerer. Tidsramme for alle tre milepæle: Målingen foretages: 1. Oktober Maj 2015 Milepæl/delmål 1: 1: 95 % af børnene kan, fra de fylder 2,5 3 år, indgå verbalt i dialogisk læsning 15 min. 1A:100 % af børnene kan deltage virksomt nonverbalt i dialog om og bearbejdning af historien. Målemetode: Optagelse af film til analyse efter tegn på sprog: 1. Pegning 2. Blikretning 3. Mimik 4. Kropsretning 5. Dialogskift 6. Verbalt sprog Resultat delmål 1: Ved måling i oktober ,8 %. Ved måling i maj ,7 % Resultat delmål 1A: Ved måling i oktober %. Ved måling i maj % Milepæl/delmål 2: 2:70 % af børnene kan, fra de fylder 3 3,5 år indeholdende sætninger med 3-4 ord. 2A:75 % af børnene kan, fra de fylder 3 3,5 år have en dialog på minimum 5 skift. Målemetode: Optagelse af film til analyse af børnenes dialog. Resultat delmål 2: Ved måling i oktober ,7 %. Ved måling i maj % Resultat delmål 2A: Ved måling i oktober ,7 %. Ved måling i maj % 3

4 Milepæl/delmål 3: 3: 80 % af børnene kan, fra de fylder 4,5-5 år, dele oplevelser med andre, producere en fortsat fortælling. 3A:85 % af børnene kan, fra de fylder 4,5-5 år formidle et budskab samt bruge sproget aktivt til at forhandle og indgå kompromiser. Målemetode: Optagelse af film til analyse af børnenes: 1. Evne til at producere en fortælling 2. Formidle et budskab Evne til at forhandle og indgå kompromiser. Resultat delmål 3: Ved måling i oktober %. Ved måling i maj % Resultat delmål 3A: Ved måling i oktober %. Ved måling i maj % Konkrete resultatmål: Vi havde en forestilling om at kunne se resultatet af indsatsen på henholdsvis indstillinger til DSA og skoleudsættelser. Derfor lavede vi følgende resultatmål: Antallet af indstillinger til DSA er formindsket med 10 % Antallet af børn som bliver skoleudsat er formindsket med 10 % Vi har, måtte konstatere, at de nødvendige tal er meget variable bl.a. pga. størrelsen på årgangen, summen af børnenes udfordringer, deres familiemæssige baggrund o.l. Vi mener dog at tallene fremad rettet vil kunne bruges. som i nedenstående eksempel I årgangen blev 13 børn skoleudsat. I årgangen blev10 børn skoleudsat. I forbindelse med vores optælling af tal for indstillinger til DSA kan vi konstatere, at de ikke er brugbare til at måle på indsatsen. Disse tal er påvirkelige af antallet af nytilflyttede familier til Danmark, nytilflyttede familier til området samt barn og families øvrige socioøkonomiske udfordringer. 4

5 I Alle med (se bilag): Her dokumenteres barnets udviklingsmæssige progression via en visuel skraveret cirkel Værktøjet bruges som et samarbejds redskab mellem personalet og barnets forældre, som grundlag for en målrettet indsats i forhold til barnet. I tegn på læring (se bilag): Her sættes der, forud for projektforløb, mål for børnegruppen samt tages stilling til hvordan det skal dokumenteres og evalueres. Dette betyder at resultater synliggøres og erfaring opsamles. Hvilke erfaringer har I gjort? I forbindelse med bevillingen af kvalitetsmidlerne, blev ledelsesteamet opmærksomme på nødvendigheden af fagfaglig ledelse og lederen tæt på kerneopgaven. Vi har tidligere i distriktet haft høj grad af metodefrihed, dog baseret på fælles mål, værdier og læringsforståelse i læreplanen. Vi blev klar over, at hvis vi skulle kunne sikre kvaliteten i sprogindsatsen, var der behov for fælles systematik og dermed fælles metode. Den proces har krævet, at lederne tilegnede sig metoderne således at de i højere grad har, kunne påtage sig en faglig coachende tilgang i det daglige arbejde, samt sætte spørgsmålstegn ved og skabe refleksion hos personalet, over egen praksis. Vores erfaring er at systematik samt de valgte metoder virker. Vi opnår hurtigere resultater og får hurtigere afklaret børnenes udfordringer og udviklings behov. Jo længere vi har arbejdet med metoderne, jo mindre energi bruger vi på at indarbejde metoderne og dermed frigives der ressourcer til indholdsdelen. Det er på flere niveauer blevet nemmere at få øje på samt fastholde fokus områder. Det gælder for henholdsvis videre kvalificering af de værktøjer vi benytter, personalet samt børnegruppens generelle udfordringer. Eksempelvis manglende erfaringsgrundlag som har store konsekvenser for børnenes sprogtilegnelse og øvrige læring. Indførslen af fælles metoder, samt hvilke metoder vi valgte, var en ledelses beslutning. Personalet har efterfølgende givet udtryk for, at det var en stor opgave at tilegne sig metoderne og gøre erfaringer med dem. På nuværende tidspunkt er tilbagemeldingerne, at det har medvirket til fælles fokus, øget faglighed og trivsel. De har en oplevelse af at levere et fagligt godt stykke arbejde. I optællingerne på tegn på børns sprog, er vi blevet opmærksomme på, at resultaterne optalt i maj bliver misvisende pga. mange nystartede børn. Tællingen skulle have været gennemført i april. Desuden skal tællingerne gennemføres fortløbende over tre år, for at give et brugbart resultat. De nuværende resultater viser os dog hvor distriktets børnegruppe har særlige udfordringer og dermed hvor indsatsen skal fokuseres. 5

6 Hvilke fokus punkter har I for den kommende periode? Med udgangspunkt i vores optælling af tegn på børns sprog, vil vi i den kommende periode have særligt fokus på at børn kan følge med i en fortælling verbalt samt være en del af en sætningsbaseret dialog. Handleplaner på fokus børn. Inddragelse af forældre i udformning af handleplaner og i samarbejdet vedr. Alle med Kvalificerer vores arbejde med fokus ord i Dialogisk læsning. Med det formål, at danne brede erfarings grundlag hos alle børn. Der skal fremover være fokus på hverdags situationer som læringsarenaer. Fortsat metode kvalificering. Kvalificering af evaluering. Hvordan vil I følge op på effekten for børnenes skolegang? Vi har et forholdsvis veletableret samarbejde med Hedegårdsskolen, som vi dog har ønske om at ændre/udvide over de næste år. Hidtil har samarbejdet handlet om konkrete overleveringer, forventninger fra skolen. Vi ønsker mere fokus på viden om hinandens arbejdsmetoder. At have adgang til anonymiseret opgørelser af test fra børnehave klassen og op gennem indskolingen således at vi får mulighed for analyserer på langtidseffekten af vores indsats. 6