Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Transkript

1 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb feb Prioriteringer i perioden

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Strategiens fem indsatsområder...7 Succeskriterier...14 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling

4 4

5 Forord I sommeren 2012 vedtog Byrådet i Fredensborg Kommune en ny sammenhængende Børneog Ungepolitik. Politiken tematiserer fem områder, der skal arbejdes systematisk med over de næste 4 år herunder Læring, hvortil knytter sig følgende udsagn: Børn og unges læring understøttes af alsidige læringsmiljøer og kompetente og nærværende medarbejdere. På skoleområdet arbejdes der målrettet med læring gennem rækken af faghæfter i overensstemmelse med folkeskoleloven. Her er den individuelle elevplan det værktøj, der sætter lys på den enkelte elevs læringsproces og trivsel. På dagtilbudsområdet arbejdes der med læring gennem leg ud fra de seks obligatoriske læreplanstemaer og formålsparagraffen i dagtilbudsloven. Læreplanerne retter sig mod grupper af børn, hvor ambitionen i Fredensborg Kommune - gennem denne strategi - er at gå skridtet videre og således også på 0-6 års områdets arbejde målrettet med det enkelte barns læringsparathed og trivsel. Læring sker alle steder og til alle tider. Det er pædagoger og læreres ansvar at hjælpe børnen godt på vej med læringen. Et særligt omdrejningspunkt med denne strategi er at skabe sammenhæng samt at udvikle samarbejdet omkring læring på tværs af dagtilbud og indskoling. Det skal vi gøre ved at udvikle vores forståelse og holdning til begrebet læringsparathed og ved at skabe en større sammenhængskraft i samarbejdet på tværs af skoler og dagtilbud. Forældresamarbejdet bliver et særligt fokusområde, og vi kommer derfor også til at igangsætte konkrete tiltag for at blive endnu bedre til at samarbejde med forældre i forhold til børns læring, udvikling og trivsel. Som i Fredensborg Kommunes sammenhængende Børne- og ungepolitik fokuserer strategien ligeledes på medarbejdernes roller i arbejdet med læring. Som kommune ønsker vi at sætte ind og skærpe vores fokus på, hvordan de forskellige faggrupper kan nærme sig hinanden i en fælles forståelse af den opgave, det er at tilbyde sammenhængende læringsmiljøer og forløb for børn i Fredensborg Kommune. At kommunens dagtilbud tilbyder 0-14 års opvækst-miljøer og skoler og dagtilbud strukturelt hænger sammen i de enkelte bysamfund, giver os oplagte muligheder for at skabe en større tværfaglig sammenhæng på tværs af skoler og dagtilbud - og det skal vi udnytte. Med denne strategi ligger en stor opfordring til den enkelte leder om at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar og endvidere være med til at sikre, at alle relevante medarbejdere føler sig klædt på til arbejdet med at indfri læringsstrategiens mål. God arbejdslyst! Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed 5

6 Indledning Denne strategi beskriver mål og indsatser på tværs af skoler og dagtilbud for de kommende fire år og er en tydeliggørelse af kommunens prioriteringer vedrørende læring frem mod Det primære fokus er sammenhæng og samarbejde. Strategien henvender sig primært til dagpleje og dagtilbud, samt indskoling fritidshjem og fritidsklub. Den er et resultat af en fælles indsats på tværs af ledelse, forvaltning, og medarbejdere i skoler og dagtilbud, med det identificere de væsentligste prioriteringer for de kommende fire års arbejde med læring. Læringsstrategien skal ses som en videreførelse af det igangværende arbejde på børne- og ungeområdet i Fredensborg Kommune. Skolerne arbejder i forvejen efter skoleudviklingsstrategien, der siden 2009 har været retningsgivende for skolernes centrale indsatser. Læringsstrategien skal derfor ses som et supplement, hvor samarbejdet med dagtilbuddene skærpes med særlig fokus på børns læringsparathed, trivsel, motivation, kontinuitet og tryghed. I Fredensborg Kommune har dagtilbuddene de seneste år arbejdet med lærerplaner og arbejdet målrettet med dokumentation af, hvilke indsatser, der fremmer børnenes trivsel og læring. Det særlige i denne strategi bliver således at skærpe fokus på samarbejdet med skolerne og se på det enkelte barns læringsproces og potentialer frem for på gruppen alene. Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Læringsstrategien Helt i mål skal synliggøre overfor den enkelte leder og medarbejder på børne- og ungeområdet, hvordan vi tænker læring i Fredensborg Kommune, og med hvilke konkrete indsatser vi arbejder med læring. Med en fælles vision og mission lægges grundlaget for de konkrete mål og indsatser: - Vision Alle børn i Fredensborg Kommune trives og udvikles gennem deres institutions- og skoleforløb, og det skal resultere i at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal sikres gennem sammenhængende læringsmiljøer og gennem en mangfoldighed af tilbud til børn i skoler og dagtilbud. - Mission At alle børns lyst til læring stimuleres, hvad enten de går i institution eller skole, og at skoler og dagtilbud understøtter den læring, der foregår i de forskellige tilbud. Børn der trivsel lærer bedre og derfor anses sociale og emotionelle kompetencer som værende ligeså vigtige at udvikle som de kognitive. Skoler og dagtilbud får et godt kendskab til hinanden faglighed og arbejdsmetoder og samarbejder tæt om børnenes udvikling. Der skabes sammenhængende læringsmiljøer på tværs af aldersspændet 0-14 år hvor skoler og dagtilbud i samarbejde sikrer en rød tråd i arbejdet med læring. 6

7 Mål Strategien arbejder med en række overordnede mål Vi vil stimulere børnenes naturlige lyst til at lære Børns læringsproces skal drives af lyst. De skal derfor fra de er ganske små - have mulighed for at eksperimentere med forskellige tilgange til læring og læringsrum. Det pædagogiske personale arbejder derfor målrettet med at styrke fagligheden gennem en bevidstgørelse af barnets forhold til sprog, krop, bevægelse og udviklingen af eksperimentelle læringsrum. Vi vil styrke sammenhængen på tværs af dagtilbud og skoler Børn skal opleve, at de godt kan. De skal derfor motiveres og stimuleres gennem en række kompetencer, som kan ruste den enkelte til en god skolestart. Det pædagogiske personale henholdsvis dagtilbud og i indskolingen arbejder fælles med læringsparathed. Det betyder, at der udvikles et gensidigt kendskab til de læringsmiljøer, der bedst ruster barnet til en god skolegang. Vi vil være endnu dygtigere Det pædagogiske personale skal også opleve, at de kan. Målrettet kompetenceudvikling, der klæder pædagoger og lærere på til den pædagogiske og faglige opgave er afgørende. Hertil kommer de værktøjer, der skal muliggøre evaluering og systematisk opfølgning sådan, at der hele tiden er fokus på kvaliteten i vores tilbud. Vi vil sikre børns ret til at være en del af fællesskabet Børn der trivsel lærer bedre. Og børn trives, når de oplever, at de er en del af og bidrager til fællesskabet. Det er personalets ansvar at sikre dette i dagtilbud og skole. Der er mange overgange fra det ene fællesskab til det andet i et barns liv, hvorfor det er afgørende, at det er den rette viden om barnet/eleven, der overleveres. Det skal være en viden, der gavner barnet i fællesskabet og som tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Strategiens fem indsatsområder For at indfri målene arbejdes der over de næste fire år med fire indsatsområder. Under hvert indsatsområde beskrives de tiltag, der arbejdes med og skal igangsættes i skoler og dagtilbud. Indsatsområderne understøttes af målrettet kompetenceudvikling. 1 Læring i dagtilbud Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Læring i overgange Fornyet forældresamarbejde Motivation i skole og dagtilbud 7

8 1 Læring i dagtilbud Læring i dagtilbud Formålet med indsatsområdet er at understøtte arbejdet med læring i dagtilbud. Der er nøje udvalgt en række tiltag, der har særlig fokus på sprog, krop og bevægelse samt eksperimenterende læringsrum, når de pædagogiske aktiviteter planlægges og gennemføres. Et større fokus på læring på 0-6 års området samt vedtagne mestringsmål ved 3 års alderen og 6 års alderen skal medvirke til yderligere udvikling af de pædagogiske tilbud, så de i højere grad understøtter det lærings- og dannelsesmiljø, barnet vil opleve, når det skal i skole. Det er ligeledes vigtigt at der arbejdes med dannelse og demokratiforståelse med børn i alle aldre. Børnenes læring 0-2 års alderen Børns sprog og evne til at kommunikere kan have afgørende betydning for, hvordan deklarer sig resten af deres liv. Udvikling af sanserne, sociale og motoriske kompetencer og sproglighed i en tidlig alder er derfor helt centrale for arbejdet med børn i 0-2 års alderen. Det skal sikres, at det enkelte barn stimuleres gennem planlagte pædagogiske aktiviteter. Derfor deltager kommunen i projektet: Barnet i Centrum hvor dagtilbud fra hele landet arbejder i faglige laboratorier med at nytænke de pædagogiske rammer med det enkelte barn i centrum. De kommende mestringsmål for børn ved 3 års alderen skal endvidere understøtte de pædagogiske indsatser. Børnenes læring i 3-6 års alderen I 3-6 års alderen skal pædagogerne særligt fokusere på sprog, bogstav, talforståelse og motorisk udvikling. Der arbejdes med at udvikle og tilbyde eksperimenterende læringsmiljøer og læringsrum. Dagtilbuddene skal tilbyde eksperimenterende læringsrum, hvor børnene har mulighed for at lære gennem leg, laboratorier og forsøg. Opstarten af den matrikelløse Naturskole, som tilbyder børn læringsrige og spændende oplevelser i og med naturen, samt børnedigitaliseringsprojektet er blandt andet med til at understøtte dette tiltag. Det pædagogiske personale bruger mestringsmål som pejlemærker til at følge børnenes udvikling. Børn og unges læring i 6-14 års alderen Der er særligt fokus på udvikling af det pædagogiske arbejde i fritidshjem og klubber i Fredensborg Kommune. Det betyder bl.a. at samarbejdet med skoler, biblioteker, foreningsliv og Fritidsbutikken er i udvikling, at læring for børn og unge i fritidshjem og klubber er i fokus og at medarbejderne fokuserer på at udvikle og fastholde progressionerne i aktiviteterne i henholdsvis fritidshjem og klub.. Personalet skal være opmærksomme på at understøtte læringselementer i børnenes aktiviteter. I løbet af 2014 vil der i samarbejde med forvaltningen blive sat ord på mål for børnenes læring i fritidshjem og klubber. 8

9 Inklusion og læring I forbindelse med udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken er der også udarbejdet en inklusionsstrategi. I denne strategi er de tre primære indsatser; Det tværfaglige og forebyggende samarbejde - sådan er vi organiseret, Find Børnene tidlig opsporing af børn og unge i vanskeligheder og Et fornyet og stærkere forældresamarbejde. Fredensborg Kommune har gennem længere tid arbejdet med tidlig og forebyggende indsats, overgange og det tværfaglige samarbejde. Hensigten med indsatsen Find Børnene er at styrke netop disse indsatser ved at skabe klarhed og ensartethed i de forebyggende arbejdsopgaver og herigennem styrke samarbejdet mellem forskellige faggrupper, der hver i sær spiller en vigtig rolle for børn og familier i vanskeligheder. Det betyder også, at de to strategier, læringsstrategien og inklusionsstrategien, er samstemte i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Børnedigitalisering Der arbejdes med etableringen af en digital kultur i kommunens dagtilbud. I en digital kultur indgår brug af digitale medier som en naturlig del af arbejdet med pædagogiske metoder og aktiviteter i dagtilbuddene. Hensigten er at børn og voksne bruger kamera, GPS, ipad og lignende til at udforske verden i fællesskaber. Et partnerskab med professionshøjskolen UCC, som uddanner pædagoger om udvikling af digital kultur i dagtilbud sikrer kvalitet ved sparring, idéudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med digitale medier som pædagogisk værktøj. Endvidere arbejdes der på fra forvaltningen at tilbyde det pædagogiske personale konkrete værktøjer med henblik på sprogstimulering og udvikling af kompetencer ved brug af digitale medier. 9

10 2 Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Børn skal opleve, at de godt kan. De skal motiveres ved at have mulighed for i skole og dagtilbud at bruge og udvikle de kompetencer, der fungerer godt for dem. Det er det pædagogiske personales ansvar, at børnene oplever personlige succeser, passende forstyrrelser og udfordringer, så barnet trives og forstår sig selv i det nye læringsmiljø. Formålet med indsatsområdet er at styrke arbejdet med børnenes dannelse, sproglige, motoriske, personlige, sociale og emotionelle kompetencer forud for skolestart samt at sikre, at de kompetencer børnene kommer med, når de starter i skole og fritidshjem opleves som brugbare og nødvendige i skolen. Derfor sker arbejdet med læringsparathed ikke blot i børnehaver og fritidshjem og hjemme hos mor og far men er i lige så høj grad et spørgsmål om at skolens personale kan arbejde videre med børnenes kompetencer på baggrund af et solidt kendskab til disse. Det sker blandt andet på baggrund af mål, som dagtilbuddet har arbejdet med og skolens opfølgning herpå. Mestringsmål For at skabe fælles fodslag og sikre den røde tråd på tværs af og skoler er der fastsat mestringsmål for børnenes udvikling af kompetencer. Mestringsmål for 6 årige er lavet i samarbejde mellem pædagogisk personale i skoler og dagtilbud, samt læsevejledere og indskolingslærere. Mestringsmålene er pejlemærke, som kan indikere, at barnet er godt på vej. Der vil også blive lavet mestringsmål for de 3 årige børn. Løft af børn i udsatte positioner Med introduktionen af fælles overgangsskemaer og trivselsskemaer samt implementeringen af kommunens inklusionsstrategi arbejdes der mellem skoler og dagtilbud på at give børn i udsatte positioner de bedst mulige betingelser for en god læring. Sammenhæng og samarbejde Samarbejdet mellem skoler og dagtilbud udvikles i bysamfundene. Samtidig indføres en fælles pædagogisk dag for medarbejdere i dagtilbud og indskolinger. Ud over at udveksle viden om de enkelte børns ressourcer og kompetencer skabes også et større fagligt fællesskab som blandt andet muliggør gensidig inspiration på tværs gennem systematisk udveksling af områdelæreplaner, mestringsmål og trinmål mellem børnehave, fritidshjem og skole. Samarbejdet skal løbende evalueres i bysamfundene. Sprog At et barns sprog er tilstrækkeligt veludviklet, har ikke kun betydning for barnets hverdag i dagtilbud. Betydningen rækker helt ind i skolen og får dermed også betydning for børnenes uddannelsesmuligheder. Børn med et veludviklet sprog klarer sig langt bedre i skolen. Børn med et veludviklet sprog tilegner sig lettere skriftsproget og sproget giver også bedre forudsætninger for at tilegne sig faglige ord og begreber i alle skolens fag. Derfor hænger sprog og læringsparathed tæt sammen. For at understøtte arbejdet med sprogudvikling tilbydes forældre, pædagoger og indskoling inspirationskataloger og konkrete værktøjer til i det daglige at have fokus på børnenes sprog. 10

11 Overgange Børn der trivsel leger og lærer bedre. Det tror vi på i Fredensborg Kommune. Derfor er sociale, personlige og emotionelle kompetencer lige så vigtige som de kognitive kompetencer børn udvikler gennem de første år, og det skal der tages højde for. Overgange fra et læringsmiljø til et andet repræsenterer et vigtigt skift i børnenes udvikling. Overgange skal være præget af en glad forventning og repræsenterer en mulighed for positiv udvikling og vækst. Særligt overgangen fra institutionsmiljøet i børnehaven til fritidshjem og skole er vigtig i forhold til bibeholdelsen af et forsat stimulerende og anerkendende læringsmiljø for børn i Fredensborg kommune. Også de helt tidlige overgange har afgørende betydning for, hvordan børnene klare overgange fremadrettet. I overgangen mellem fritidshjem og klub skal der ligeledes tænkes på overlevering og brobygning, da relationer og nærværende voksne er afgørende i overgange. Forældre er en vigtig brik i børnenes overgange og skal i høj grad aktivt inddrages. Mere samarbejde Over de kommende fire år udvikles overgangssamarbejdet om overgange mellem forældre, børnehave, fritidshjem og skoler. Det tværfaglige samarbejde i bysamfundene skal fortsat prioriteres og fungere. Der udvikles gennem projekt Find Børnene faste rutiner for samarbejdet og fælles planlægning af børnenes overgange, og der etableres mulighed for at udveksle personale mellem dagtilbud og skoler. Det modtagende tilbud skal have kendskab til barnets ressourcer, venskaber samt hvilke pædagogiske virkemidler der fungere godt for barnet og formår at bruge de erfaringer, det tidligere tilbud, f.eks. børnehaven har gjort sig i forhold til det enkelte barn. Børnenes kendskab Børn kender deres hverdag og for at hjælpe dem videre er kendskab til det nye sted afgørende for at skabe tryghed, læring og trivsel. Dagtilbud besøger barnets nye sted for at lære de nye voksne og børn at kende. Besøgenes omfang og antal er besluttet individuelt mellem dagtilbud og skoler men besøgene er et fast mål. Dagtilbuddene har løbende fælles arrangementer på tværs af børnegrupperne, hvor et af formålene er at få kendskab til børnene og hinanden. Kommende skolebørn lærer hinanden bedre at kende inden skolestart og familier til børn som skal i samme skole tilbydes muligheder for socialt samvær inden overgange. Overlevering af viden Over de kommende fire år skal der udvikles å den systematiske overlevering af viden mellem forældre, børnehaver, fritidshjem og skoler. Trivsels- og overgangsskemaer udvikles og tages i brug i arbejdet med overgange. Det er personalets ansvar at arbejde med materialet. Dialogen udgangspunkt i tema fra læreplaner samt trivselsskemaer. Med introduktionen af trivsels og overgangsskemaer får skoler og dagtilbud et værktøj der sikre at vigtig viden om barnets ressourcer ikke går tabt men videregives i overgange. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes nødvendigt. Læringsmuligheder for alle De kompetencer børnene kommer har med sig i det nye læringsmiljø skal bringes i spil i de modtagende miljøer. Mangfoldigheden i børnegruppen indtænkes i overgange, og der er særligt fokus på at sikre børnenes muligheder for at kunne drage nytte af såvel sociale emotionelle og kognitive kompetencer, i sikringen af den bedst mulige skolestart. Børn i udsatte positioner Der opstilles klare udviklingsmål i individuelle handlingsplaner for børn med særlige behov. Målene evalueres i et samarbejde mellem de pædagogiske miljøer barnet færdes. 11

12 Fornyet forældresamarbejde i skoler og dagtilbud Det har stor effekt, at forældre støtter børns udvikling i hjemmet og udviser engagement og deltagelse i de fællesskaber som dagtilbud og skoler tilbyder. Forældrenes samvær med barnet nysgerrige samtaler, historiefortællinger, leg og læsning - fra de er ganske små har en afgørende betydning for barnets trivsel i fællesskabet, ligesom det har en afgørende betydning for barnets videre læringspotentiale både i dagtilbud og skole. Støtte til familielivet Familielivet er den vigtigste del af børnenes opvækstmiljø. I skoler og dagtilbud kan forældre som har brug for det eller ønsker det få tilbudt assistance til at støtte børnenes udvikling, f.eks i form af råd om gode spil, bøger, aktiviteter, tilgange og lege, der kan udvikle børnenes kompetencer. Det er vigtigt, at forældre får information om den læring, der arbejdes med i skoler og dagtilbud. Når dagtilbud/skole møder forældrene første gang er det vigtigt at gøre det klart, hvad der skaber trivsel blandt børnene, og hvad der betinger et godt læringsmiljø for børnene. Forældres interesse i og forhåbninger til barnet spiller en afgørende rolle for børns læring, men nogle forældre har brug for hjælp til rollen. Derfor er det dagtilbud og skolers ansvar at motivere forældre til det fælles ansvar. Strukturer for samarbejdet Ved det første møde er det vigtigt, at der laves en gensidig forventningsafstemning og at det drøftes, hvordan der kommunikeres med forældre, der ikke taler eller læser dansk. Ved opstart af skoleklasser er det vigtigt at få formuleret nogle konkrete aftaler det være om fødselsdage, legegrupper, klassefester, udflugter, mødefrekvens mv. Anerkendelse og respekt i mødet med forældre Alle medarbejdere skal møde forældrene åbent og anerkendende. Gennem dialog og inddragelse sikres retningen for den fælles opgave og det fælles ansvar. Der lægges op til en løbende drøftelse af forældrenes rolle i forhold til det gode læringsmiljø og trivsel i børnegruppen. Det betyder, at den enkelte institution/klasse sammen med forældrene aftaler, hvor tit og hvordan og om hvad man mødes. Den enkelte institution og skole skal forventningsafstemme med forældrene, herunder gøre opmærksom på forældrenes og deres interne samarbejdes vigtighed for børnenes trivsel og skabelsen af det optimale udviklingsmiljøer. Inddragelse af skolebestyrelserne og områdebestyrelserne Skolens og institutionens værdier omkring det kompetente og gode læringsmiljø og trivselsaspektet tages op i bestyrelserne årligt og godkendes/justeres i overensstemmelse med læreplaner og årsplaner Straks- inddragelse af forældre ved tegn på bekymring Lærere og pædagoger inddrager forældrene med det samme, der ses tegn hos børnene, som kan vække bekymring. Tegn, der bekymrer skal tages alvorligt, og den enkelte lærer/pædagog skal med det samme rejse eventuelle bekymringer/opmærksomhedspunkter over for forældrene/forældregruppen. Der laves konkrete aftaler, hvad enten det handler om små justeringer i det daglige i skolen, i institutionen eller i hjemmet. Om nødvendigt inddrages de rette ressourcepersoner. 1 1 SE mere herom i Inklusionsstrategien 12

13 Motivation i skole og dagtilbud Børnenes motivation og lyst til at lære er helt afgørende for deres succes i dagtilbud og skoler og deres mod på at gå videre i en ungdomsuddannelse. Børnenes motivation og lyst afhænger i høj grad af hvilke læringsmiljøer, skoler og dagtilbud kan tilbyde dem. Der er bred enighed om, at det styrker elevernes motivation i skolerne, at de er helt klar over, hvad målet med deres indsats i skolen er. Derfor er elevplanernes opstilling af konkrete mål for og sammen med - den enkelte elev central. I dagtilbud er det væsentligt, at personalet tilbyder det enkelte barn tilbydes alsidige læringsmiljøer med udgangspunkt i behov og præferencer. Arbejdet med færre børn i grupper ad gangen sikrer det enkelte barns deltagelse i aktiviteterne og engagement. Alternative læringsmiljøer Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Med f.eks. Skolen i Virkeligheden, Den Matrikelløse Naturskole, Det Grønne Værksted gives et alternativt supplement til de traditionelle rammer med fokus på sundhed og science. Samtidig tilbyder fritidshjem og klubber alternative læringsmiljøer til skolebørn. Fremtidens fleksible Folkeskole I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne organiserer derfor idag en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov. Med årgangsundervisning og løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. Øget brug af IT og digitale medier i aktiviteterne Skoler og dagtilbud vil i de kommende år have særligt fokus på brugen af IT og digitale medier. Brugen af IT virker stærkt motiverende for mange børn, bla. mange drenge, der ellers er i risikozonen i forhold til at fastholde motivationen i skolen. Der er udarbejdet en pædagogisk digitaliseringsstrategi, der sætter mål og retning for arbejdet med IT og digitale medier i undervisningen. Der iværksættes en række uddannelsestiltag for lærere og pædagoger, der understøtter deres brug af IT i læringssammenhænge, herunder tablets. Tolærerordning i 3. klasserne fra skoleåret 14/15 Byrådet har i budgetforliget for 2013 og frem besluttet, at der skal bevilges midler til tolærerordninger på 3. klassetrin i skoleårene 14/15, 15/16 og 16/17. I forbindelse med læsning kan man konstatere, at mange drenge mister lysten til at læse fra 3. klasse. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis et af de specifikke faglige mål med tolærer-indsatsen bliver, at motivere drengene til læsning, f.eks. i kombination med læsning på skærm i forbindelse med brug af digitale lærermidler. 13

14 Succeskriterier Vi ønsker som resultat af arbejdet med strategiens indsatser at forvaltning og medarbejdere i dagtilbud kan observere følgende: Læringsmiljøer og læringsmuligheder - Dagtilbuddene arbejder endnu mere målrettet med pædagogisk styrede aktiviteter og understøttes med udvikling af pædagogiske tiltag fra dagtilbudsloven formålsparagraf 7 og 8, der omhandler dannelse og demokratiforståelse. Der arbejdes i alle aktiviteter med en bevidst defineret pædagogik. Pædagoger er bevidste om deres eget bidrag til læringsmiljøet ved blandt andet at reflektere over det samspil, de har med børnene i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. - I Fritidshjem og klub motiveres børn til at lave udfordrende aktiviteter, der samtidig understøtter børnenes læring. Samarbejdet med Fritidsbutikken, biblioteker og foreningslivet er i udvikling. De voksnes selvrefleksion er i udvikling og der er kommet en fortrolighed med forskellige evalueringsformer. Læringsparathed - Det pædagogiske personale arbejder målrettet med mestringsmål for børn i henholdsvis 3 års alderen og 6 års alderen, og der er udviklet og taget en fælles metode i brug, der kan følge det enkelte barns progression. Sprogtest i børnehaveklassen viser et gennemsnitlig øget ordforråd og styrkede sproglige kompetencer. - Skolerne oplever en større læringsparathed hos børnene, der starter i skole, og andelen af skoleudsættelser falder med min 10% fra niveauet ved skolestart i sommeren Forældrenes oplevelser - Forældre oplever, at dagtilbud og skole understøtter hinanden. Forældre tilbydes information og rådgivning til understøttelse af børnenes udvikling i hjemmemiljøet og gøres bekendte med de mestringsmål, der arbejdes med i dagtilbud og dagpleje. Forældrene oplever skolens og institutionens ramme for samarbejdet positivt, konstruktivt og relevant og har gennem engagerede kontaktforældre - skabt en mødekultur, hvor læringsmiljø og trivsel løbende er på dagsorden. Forældrene oplever, at de hurtigt inddrager og støttes, hvis lærere eller pædagoger har en bekymring om deres barn. Samarbejde - Pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever et større samarbejde på tværs. Indskolingslærere, fritidshjemspædagoger og børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder med førskolebørn har kendskab til hinanden faglige mål og arbejdsmetoder, og mødes i fælles planlægning af overgange mellem institution og skole. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes er nødvendigt. Alle forældre skal have set og evt. kommenteret overleveringsmaterialet, inden det afleveres til skolen. - Trivsels- og overgangsskemaer benyttes af alle parter, sundhedsplejen, PPR, Dagtilbud, skole og forældre. Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler, Center for Familie, unge og integration og øvrige instanser understøtter opfølgningen. Nyansatte pædagogiske personaler i skoler og dagtilbud bliver tilbudt et pædagogisk diplommodul i social inklusion. Samtidig gives der mulighed for kompetenceudvikling om social inklusion af medhjælpere og dagplejere. 14

15 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling Ansvar Læringsstrategien skal udmønte den sammenhængende Børne- og ungepolitik. Skoleledere, områdeledere og chefer og konsulenter på forvaltningsniveau skal sørge for, at medarbejdere på tværs af skoler og dagtilbud arbejder med strategiens fælles mål, ligesom de forpligter sig til at arbejde målrettet med implementeringen af de centrale indsatser. Opfølgning Det er vigtigt, at strategien tages op til opfølgning minimum hvert halve år i relevante fora, både i skoler, dagtilbud og i forvaltningen. Skoler og dagtilbud skal i deres årsplaner opstille mål for, hvorledes der i året arbejdes med indsatser og mål i strategien. Målrettet kompetenceudvikling De strategiske prioriteringer i læringsstrategien følges op af konkrete og målrettede tilbud om kompetenceudvikling til de medarbejdere, der arbejder med kommunens børn og unge. Derfor vil der i tilknytning til implementeringen af læringsstrategien og inklusionsstrategien arbejdes med en plan for den fornødne kompetenceudvikling, der skal understøtte medarbejdernes arbejde de kommende fire år. Planen udarbejdes i samarbejde med de relevante parter. Implementering Det er ledelsens ansvar at sikre implementeringen. Forvaltningen stiller ressourcer til rådighed og forpligter sig også til at udvikle pædagogiske vejledninger og lignende, og støtter op om de forskellige indsatser. 15

16 Kontakt Souschef Birgit Alstrup Center for Skoler og dagtilbud 16