ANALYSERAPPORT 2012 FOR SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT 1 FOR SYDDANMARK Januar 1

2 1

3 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør for udviklingstendenser, udfordringer og resultater på det syddanske arbejdsmarked. Analyserapporten er udarbejdet med henblik på at understøtte den lokale tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen i de syddanske kommuner, herunder den lokale dialog om beskæftigelsesplanen for 1. Samtidig udgør analyserapporten grundlaget for Det Regionale Beskæftigelsesråds dialog med beskæftigelsesministeren. Strukturen i rapporten følger det centrale mål om at øge arbejdsudbuddet dvs. at flytte borgere fra offentlig forsørgelse til job. Strategien bygger på en klar forestilling om, at en målrettet indsats kan skabe en forandring for den konkrete borger en forandring, der hjælper borgeren tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. I den aktuelle situation er finanskrisen fra bremset op, beskæftigelsen stabiliseres og ledigheden har vist faldende tendenser. Der ses efter kraftige fald vækst i den private beskæftigelse, mens økonomien og dermed antallet af stillinger i det offentlige reduceres. Den nuværende situation er dog usikker. På den enen side igangsættes omfattende tiltag for, at kickstarte økonomien i form af fremrykning af offentlige investeringer, renovering af almene boliger, fastholdelsen af bolig job ordningen mv. På den anden side så risikerer de store gælds og valutaudfordringer i en række lande i eurozonen potentielt at kvæle de private virksomheders begyndende vækst og i værste fald skubbe Danmark ind i en fornyet krise. Der er derfor fortsat grund til at være opmærksom på udviklingen i både ledighed og beskæftigelse. Det gælder ikke mindst for de ledige med lang ledighed, der på sigt risikere at blive ramt af afkortningen af dagpengeperioden, hvis krisen intensiveres. Den nuværende lavkonjunktur fjerner imidlertid ikke behovet for fortsat at holde fokus på at øge arbejdsudbuddet. Den demografiske udvikling i betyder, at virksomhederne på sigt igen vil mangle arbejdskraft, og at samfundet derved kommer til at miste væsentlige ressourcer i forhold til den fortsatte finansiering af velfærdsstaten. I rapportens afsnit sættes fokus på udfordringerne på arbejdsmarkedet i form af faldende arbejdsudbud, faldende beskæftigelse, høj ledighed og øgede kompetencekrav. Der ses på behovet for fortsat at sikre et højt og effektivt arbejdsudbud. Trods de aktuelle udfordringer sker der nemlig fortsat mange nyansættelser, når de ledige gør deres kompetencer tilgængelige for arbejdsmarkedet ved at være fagligt og geografisk mobile. Fra rapportens afsnit til afsnit 7 ses der på jobcentrenes enkelte målgrupper for at belyse, hvilken indsats der gives for at skabe forandringer og resultater. Afsnittene beskriver målgruppernes karakteristika, rammerne for arbejdet med målgrupperne samt, hvilken indsats der gives for at få borgerne tilbage i beskæftigelse. Endelig beskrives i afsnit udviklingen i ministerens fire mål for beskæftigelsesindsatsen: Det vil sige udviklingen i 1) arbejdskraftreserven, ) tilgangen til permanente offentlige

4 forsørgelsesydelser, ) offentligt forsørgede unge og ) offentligt forsørgede med oprindelse i ikke vestlige lande. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregionen ønsker med Analyserapporten for 1 at belyse de beskæftigelsespolitiske muligheder og potentialer i den aktuelle situation. Formålet er dermed også at understøtte og give pejlemærker for tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats.

5 1. Indholdsfortegnelse. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING.... UDVIKLING I ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET KRAFTIGT UNDER KRISEN BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT, MEN STABILISERES FREMADRETTET PÅ TRODS AF KRISEN ER DER FORTSAT AKTIVITET PÅ ARBEJDSMARKEDET..... LEDIGHEDEN FORVENTES AT FALDE I 1 OG LANGTIDSLEDIGHED OG MARGINALISERING SKAL MODVIRKES..... EFTERSPØRGSLEN EFTER KOMPETENCER VIL STIGE FREMADRETTET.... JOBCENTRENES MÅLGRUPPER DE OFFENTLIG FORSØRGEDE UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆRET..... UDVIKLINGEN I JOBCENTRENES MATCHGRUPPER.... DE JOBKLARE YDELSESMODTAGERE DE JOBKLARE: UDVIKLING OG KARAKTERISTIKA..... INDSATSEN FOR DE JOBKLARE.... DE INDSATSKLARE YDELSESMODTAGERE DE INDSATSKLARE: UDVIKLING OG KARAKTERISTIKA..... INDSATSEN FOR INDSATSKLARE DE MIDLERTIDIGT PASSIVE DE MIDLERTIDIGT PASSIVE: UDVIKLING OG KARAKTERISTIKA INDSATSEN FOR DE MIDLERTIDIGT PASSIVE.... MINISTERENS MÅL FOR ARBEJDSKRAFTRESERVEN MODTAGERE AF PERMANENTE FORSØRGELSESYDELSER OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE..... OFFENTLIGT FORSØRGEDE MED OPRINDELSE I IKKE VESTLIGE LANDE...

6 . Sammenfatning og perspektivering I de seneste tre år har det syddanske arbejdsmarked været præget af efterdønningerne fra den globale finanskrise. Krisen blotlagde store tab i særligt finans og ejendomssektoren, der mindskede forbrugslysten og investeringsmulighederne i de øvrige dele af økonomien. Denne udvikling har ramt det syddanske arbejdsmarked hårdt. Efter tre års lavkonjunktur er der tegn på, at krisen på arbejdsmarkedet er begyndt at aftage. Derfor kan dette års analyserapport ses som en status for udviklingen under krisen og som et blik fremad på de udviklingstendenser, der blandt andet som en konsekvens af krisen udfordrer den fremadrettede beskæftigelsesindsats på kort og langt sigt. Krisen har kostet. arbejdspladser i, men beskæftigelsen forventes at stabilisere sig fremadrettet. Det har været et kraftigt fald i beskæftigelsen i særligt inden for industrien og byggeriet, hvorfra mange aktuelt er ledige eller langtidsledige. Det er gået særligt hårdt udover den store syddanske metalindustri, hvor mere end hver fjerde stilling er forsvundet. Krisen har således forstærket den strukturelle udvikling med færre ansatte inden for industrien, som har været i gang i en årrække. I det seneste år er udviklingen på arbejdsmarkedet gået ind i en ny fase, hvor beskæftigelsen i dele af den private sektor er begyndt at stige, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor er begyndt at falde. Udviklingen betyder blandt andet, at ledigheden aktuelt stiger for kvinder, mens den falder for mænd. Ledigheden er høj, men forventes at falde i 1 og 1 Ledigheden har efter lang tids stigning stabiliseret sig i 1 og 11. Aktuelt er ledigheden på over pct., men der er en forventning om, at ledigheden vil falde i 1 og 1. Udfordringen er dog blandt andet, at antallet af langtidsledige kan fortsætte med at stige, selvom ledigheden falder. Det kan afspejle, at de langtidsledige kan få svært ved at konkurrere om de ledige job med nyuddannede, nyledige mv. I så fald kan en del af de aktuelt ca. 1. langtidsledige i få vanskeligt ved at genfinde et arbejde, også selvom konjunkturerne vender. Arbejdsstyrken er faldet kraftigt under krisen, og faldet vil fortsætte fremover Den syddanske arbejdsstyrke står over for den udfordring, at der fremadrettet bliver markant flere ældre i befolkningen. På baggrund af et ekstraordinært stort fald i arbejdsstyrken på 17. personer i 9 1 er der nu for første gang færre syddanske personer i arbejdsstyrken end udenfor arbejdsstyrken. Arbejdsstyrkefaldet vil fortsætte i årene, der kommer. Den demografiske udvikling tilsiger, at selv med en vedtagelse af tilbagetrækningsreformen vil arbejdsstyrken i falde med i størrelsesordenen 1. personer frem mod. Uden politiske reformer ville faldet være blevet mere end dobbelt så stort. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken ikke fremadrettet vil kunne oppebære samme antal beskæftigede som tidligere, medmindre der sker en tilførsel af arbejdskraft udefra.

7 Der stilles fortsat stigende krav til arbejdsstyrkens kompetencer Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Over de seneneste 1 år er antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i steget med. personer, mens der er blevet. færre ufaglærte beskæftigede. Udviklingen skyldes blandt andet den stigende globalisering af og den teknologiske udvikling i produktions og serviceopgaver. Disse udviklingstendenser forventes at fortsætte fremadrettet. Desuden vil der på sigt opstå en øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft fra den offentlige sektor, hvor mange ældre med uddannelse og kompetencer vil trække sig tilbage i de kommende år. Flere unge påbegynder en uddannelse, men mange falder fortsat fra Den demografiske udvikling og de stigende krav til arbejdskraftens kompetencer betyder, at det i de kommende år bliver afgørende, at alle unge i får en uddannelse. Siden indførelsen af ungepakken er der sket en betydelig stigning i antallet af unge, der påbegynder en uddannelse. Samtidig er der dog tale om, at flere unge afbryder deres uddannelse, blandt andet som følge af manglende praktikpladser. Det afspejler, at et rekordstort antal syddanske unge (op mod.) aktuelt søger en praktikplads. Antallet af offentligt forsørgede er steget under krisen, men falder aktuelt Hver femte syddanske borger i den erhvervsaktive alder modtager offentlig forsørgelse, svarende til 1. personer 1. Andelen er et udtryk for, at antallet af offentligt forsørgede er steget siden krisen. Således steg antallet af forsørgede i 9 og 1 med hhv. 19. og 1. personer domineret af flere dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Fra juni 1 til juni 11 er antallet dog faldet med ca.. personer. Dette er en indikation af, at situationen på arbejdsmarkedet er ved at vende. 1. syddanske borgere er berørt af sygedagpenge hvert år En stor andel af de syddanske borgere modtager sygedagpenge i kortere eller længere tid i løbet af et år. Sygefraværet er omkostningsfuldt for virksomhederne, kommunerne og staten, samtidig med at forløbene kan medføre store omkostninger for den enkelte. Lange sygedagpengeforløb fører således oftere end noget andet til permanentforsørgelse i form af enten førtidspension eller støttet beskæftigelse i fleksjob. Aktuelt er antallet af sygedagpengemodtagere svagt faldende, men udfordringerne i udsatte brancher og kommuner er fortsat betragtelige. Det er derfor vigtigt, at der også fremadrettet er et godt samarbejde imellem de mange aktører, der arbejder for at sænke sygefraværet i. 1 på offentlig forsørgelse omfatter: dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpenge, førtidspension, (for)revalidering, introduktionsydelse, ledighedsydelse og fleksjob

8 Over halvdelen af jobcentrenes målgrupper er jobklare Antallet af jobklare er næsten fordoblet siden krisen, og der er således. personer, som er klar til at tage arbejde. Det er en udfordring for indsatsen, at en stor del af de ledige kommer fra brancher, der har oplevet stor tilbagegang, og hvor der aktuelt er stor konkurrence om de ledige job. Udviklingen betyder dog også, at den typiske ledige i dag er en stærk ledig, som med den rette vejledning/opkvalificering vil have mulighed for at klare sig mange steder på arbejdsmarkedet. Der er sket en stor stigning i antallet af indsatsklare Det er en udfordring for indsatsen, at antallet af personer, som har problemer udover ledighed, er steget kraftigt i de syddanske jobcentre. Samlet set er antallet af indsatsklare ydelsesmodtagere steget med 9 pct. over de seneste år til mere end. personer. Denne udvikling stiller store krav til jobcentrenes evne til at opkvalificere de svagere grupper, herunder især de unge, så de på sigt vil kunne klare sig på arbejdsmarkedet. 1. kan ikke deltage i en beskæftigelsesrettet indsats Siden krisens start er antallet af personer, som er midlertidigt passive og dermed vurderes ude af stand til at kunne deltage i en beskæftigelsesrettet indsats, steget med 1 pct. Udviklingen er primært et udtryk for, at et antal indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har fået længere afstand til arbejdsmarkedet. Den udvikling indebærer en risiko for, at flere borgere får langvarig passivitet og mister tilknytningen til arbejdsmarkedet permanent. Lavkonjunkturen stiller skærpede krav til beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen udfordres aktuelt af høj ledighed, færre jobåbninger og mindre aktivitet på arbejdsmarkedet. Samtidig tvinges nogle virksomheder til et øget bundlinjefokus, hvilket kan mindske mulighederne på det rummelige arbejdsmarked, herunder mulighederne for at etablere virksomhedsrettede tilbud til de svagere grupper. Der er dog fortsat jobomsætning og jobmuligheder inden for alle de syddanske brancher, hvilket afspejles af at de ledige finder job i alle brancher på det syddanske arbejdsmarked. Mange ledige finder også job hurtigt, hvilket understreger vigtigheden af, at de ledige i udgangspunktet hjælpes til selv at finde og søge de ledige job. Jobklare er modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering eller forrevalidering, der vurderes at kunne tage et arbejde inden for en periode på højst måneder Indsatsklare er modtagere af kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering eller forrevalidering, der kan modtage en beskæftigelsesrettet indsats, men ikke vurderes at være klar til at tage et arbejde. 7

9 Faglig og geografisk mobilitet øger jobmulighederne Når de ledige er villige til at skifte arbejdsområde og pendle for at finde et nyt job, forbedrer det arbejdsmarkedets fleksibilitet og øger den enkeltes jobchancer. Det gælder ikke mindst når konjunkturerne er mindre gunstige inden for det arbejdsområde, hvorfra den ledige har mistet sit arbejde. Der er tale om, at ca. halvdelen af de ledige får nye arbejdsopgaver, når de genfinder job. Tilsvarende er det næsten halvdelen af de genbeskæftigede ledige ( pct.), som finder job uden for deres bopælskommune. Det understreger jobcentrenes vigtige rolle i igennem samtalerne at understøtte de lediges faglige og geografiske mobilitet. Samtaler øger jobchancer Forskningen viser, at målrettede samtaler afkorter perioden med offentlig forsørgelse for arbejdsmarkedsparate, især hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige. For personer med større afstand til arbejdsmarkedet er samtaler også centrale, idet de tjener til dels at igangsætte aktive tilbud, dels til løbende at følge op på den lediges aktuelle situation. I de syddanske jobcentre gives aktuelt flest samtaler til jobklare (1, per kvartal), færre til indsatsklare (1,) og færrest til midlertidigt passive (1,). Der er store forskelle på omfanget af indsatsen på tværs af de syddanske kommuner. Fokuseret opkvalificeringsindsats kan hjælpe ledige med konkret behov Det danske arbejdsmarked stiller høje krav til arbejdskraftens kompetencer. Derfor kan det også være nødvendigt med en opkvalificeringsindsats over for ledige med snævre eller begrænsede kompetencer, eksempelvis hvis de er blevet afskediget efter mange år med ensartede arbejdsopgaver. Det er dog samtidig vigtigt, at opkvalificeringen ikke forlænger den lediges ydelsesforløb unødigt, men i stedet fokuseres i forhold til den lediges og arbejdsmarkedets konkrete behov. Det understreges af, at den afkortede dagpengeperiode betyder, at der er kortere tid til at iværksætte de indsatser, som kan sikre, at den ledige kommer tilbage i job. Med andre ord er det vigtigt, at indsatsen iværksættes tidligt og målrettet. Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder Forskningen viser, at virksomhedsrettet aktivering generelt får flest ledige i ordinær beskæftigelse. Det er derfor vigtigt med et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. I gennemsnit har jobcentrene samarbejde med hver syvende virksomhed om dagpengemodtagerne, men der er store forskelle fra kommune til kommune. Der er ligeledes store forskelle på, hvor stor en del af de jobklare, der løbende er i virksomhedsrettet aktivering. Det er ligeledes væsentligt at kunne tilbyde virksomhedsvendte forløb til de indsatsklare i bestræbelserne på at sikre dem en tættere tilknytning og et bedre match med arbejdsmarkedet. Også blandt de indsatsklare er der store forskelle på indsatsen de syddanske kommuner imellem.

10 Løbende fokus på at identificere og tilrette indsatsen i forhold til risikogrupper Jobcentrene har mulighed for at målrette deres ressourcer ved løbende at identificere risikogrupper, der har behov for en tidlig og/eller mere intensiv indsats. Der er dog ingen umiddelbare tegn på, at eksempelvis de langtidsledige generelt er blevet identificeret som risikogrupper tidligt i ledighedsforløbet. Det illustreres af, at der typisk går mere end et halvt år, før der afgives aktive tilbud til de ledige, som senere bliver langtidsledige. Det er derudover tilfældet, at ufaglærte mænd, der i en længere periode har haft størst risiko for langtidsledighed, modtager den mindst intensive aktiveringsindsats fra de syddanske jobcentre. Ministerens mål for 1 Beskæftigelsesministeren har fastsat fire overordnede mål for jobcentrene for 1: At antallet af ledige i arbejdskraftreserven begrænses mest muligt At tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt At antallet af unge på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt At antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Arbejdskraftreserven er stabiliseret Antallet af personer i arbejdskraftreserven har været nogenlunde stabilt fra starten af 1 og frem til sommeren 11. Arbejdskraftreserven udgør aktuelt 7. personer fordelt på. dagpengemodtagere og. kontanthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven er aktuelt 17 pct. større end før krisen. Udviklingen har været kraftigst blandt dagpengemodtagere (+ pct.), mens antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget mindre ( pct.). Aktuelt indgår tre ud af fire ledige i arbejdskraftreserven. Tilkendelser til permanent forsørgelse er faldet, men bestanden stiger fortsat Den årlige tilgang til permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) er faldet med pct. siden starten af 9. I det seneste år er ca.. personer tilgået førtidspension og ca. 1.7 personer tilgået fleksjob eller ledighedsydelse. Selvom tilgangen til permanente forsørgelsesordninger er faldet, stiger det samlede antal permanet forsørgede fortsat. Hvis udviklingen fortsætter vil det betyde, at antallet af permanent forsørgede i vil stige fra knap. personer til ca. 9. personer frem mod. Antallet af forsørgede unge er stabiliseret I løbet af det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været stabilt, og de unge udgør aktuelt ca.. personer. I forhold til perioden før krisen er antallet af forsørgede unge steget med. personer svarende til en stigning på pct. 9

11 Der er store forskelle på unge udfordringerne i de syddanske kommuner. I kommunerne med størst udfordringer er 1 pct. af de unge således offentligt forsørgede, mens det gælder under 1 pct. i de kommuner, der har de mindste udfordringer. Antallet af forsørgede med ikke vestlig baggrund stiger Antallet af offentligt forsørgede med ikke vestlig baggrund er steget støt siden krisen og udgør aktuelt 17. personer. Udviklingen betyder at mere end hver tredje borger med ikke vestlig baggrund modtager offentlig forsørgelse ( pct.). Det er særligt antallet af førtidspensionister, der er steget kraftigt over de seneste år, men efter krisen er også antallet af dagpengemodtagere og i mindre grad antallet af kontanthjælpsmodtagere steget. Der er en høj andel offentligt forsørgede blandt alle de større ikke vestlige nationalitetsgrupper, men udfordringerne er størst blandt personer med oprindelse i Irak, Somalia, Libanon og det tidligere Jugoslavien, mens udfordringerne er mindre blandt personer fra Pakistan eller Sri Lanka. I det følgende præsenteres den samlede analyserapport startende med en kort opsummering af den overordnede udvikling på det syddanske arbejdsmarked. 1

12 . Udvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsmarkedet i står over for en række centrale udfordringer: Et stort fald i arbejdsstyrken under krisen Arbejdsmarkedet i står over for den udfordring, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. På baggrund af et ekstraordinært stort fald i arbejdsstyrken i 9 på 17. personer er der nu for første gang færre syddanskere i arbejdsstyrken end udenfor arbejdsstyrken. Udviklingen indebærer en risiko for, at en fremtidig vækst begrænses af mangel på arbejdskraft. Som følge af den demografiske udvikling forventes arbejdsstyrken at falde med 1. personer frem til og med yderligere ca. 17. personer frem til. I alt et fald på. personer Med velfærdsaftalen og tilbagetrækningsreformen vil faldet i arbejdsstyrken reduceres fra. til ca. 1. frem til. Hvis det igen lykkes at nå samme erhvervsdeltagelse som i 9, vil ca.. personer ekstra deltage på arbejdsmarkedet i. Krisen har kostet. arbejdspladser i, men beskæftigelsen i regionen er ved at stabilisere sig har oplevet et stort fald i antallet af arbejdspladser inden for særligt industrien og byggeriet, hvorfra mange aktuelt er ledige og langtidsledige. Krisen har forstærket den strukturelle udvikling med faldende beskæftigelse indenfor industrien, der har været i gang i en længere årrække. I det seneste år har krisen primært ramt finanssektoren og offentlig service, mens beskæftigelsen i den private sektor generelt er ved at stabilisere sig. Det forventes, at den samlede beskæftigelse vil stabilisere sig i 1 og 1. Antallet af arbejdspladser i er faldet med.. Heraf er de. forsvundet fra industrien og byggebranchen Særligt den store syddanske metalindustri har oplevet tilbagegang ( 7 pct.). Udviklingen er dog vendt, og inden for det seneste år er den faldende beskæftigelse drevet af udviklingen i finanssektoren og offentlig service. Der forventes en stabilisering af den syddanske beskæftigelse i 1 Der forventes en faldende ledighed i 1 og 1 Ledigheden har stabiliseret sig i 1 og 11, og der er forventning om, at ledigheden vil falde i 1 og 1. Der er dog risiko for, at antallet af langtidsledige vil fortsætte med at stige, selv om ledigheden generelt hører op med at stige. Det kan afspejle, at de langtidsledige har vanskeligt ved at konkurrere med nyuddannede, nyledige mv. om de ledige job. I så fald vil mange langtidsledige få svært ved at genfinde et arbejde, selv om konjunkturerne måtte vende. Ledigheden forventes at falde svagt i 1 og 1 Langtidsledigheden i regionen er steget fra under. personer i til 11. personer i 11. Den stigende udvikling i antallet af langtidsledige er vendt i løbet af 11, men der er risiko for, at langtidsledigheden vil stige i 1. 11

13 Stigende krav til arbejdskraftens kompetencer i Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Over de seneste 1 år har udviklingen betydet, at der er blevet ca.. flere beskæftigede med en videregående uddannelse i, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca.. personer. Bag denne udvikling ligger bl.a. en stigende globalisering af og en teknologisk udvikling i produktions og serviceopgaver. Disse udviklingstræk vil fortsætte fremadrettet. I gennemsnit efteruddannes de syddanske lønmodtagerne kun i, uger over en femårig periode. Der investeres mest efteruddannelse i de højtuddannede og mindre i de ufaglærte og de faglærte grupper. I forventes i et overskud af ufaglærte på. personer og et underskud af personer med videregående uddannelse på ca.. Der vil fortsat være mange ældre med uddannelse og kompetencer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år Set over en femårig periode deltager de syddanske lønmodtagere i, ugers efteruddannelse. De højtuddannede deltager i, uger, mens de faglærte og ufaglærte deltager i hhv.,1 og,1 uger i efteruddannelse. Dette omfatter alene formelle uddannelsesforløb og ikke de uformelle Flere unge påbegynder en uddannelse, men mange falder fortsat fra Den demografiske udvikling og de stigende krav til arbejdskraftens kompetencer betyder, at det i de kommende år bliver afgørende, at alle unge i får en uddannelse. Siden indførelsen af ungepakken er der sket en betydelig stigning i antallet af unge, der påbegynder en uddannelse. Samtidig er der dog tale om, at flere unge afbryder deres uddannelse, ikke mindst som følge af manglende praktikpladser. Det afspejler, at et rekordstort antal syddanske unge aktuelt søger en praktikplads. Hver femte ung får ikke en ungdomsuddannelse På årsplan afbryder ca. 9. unge i deres ungdomsuddannelse, heraf ca.. på erhvervsuddannelser og ca. 1. på de gymnasiale uddannelser. Aktuelt søger ca. 1.9 unge en praktikplads, hvilket udgør et rekordstort antal. Til sammenligning søgte ca. en praktikplads i 7. I de følgende afsnit gennemgås de overordnede udviklinger og udfordringer på det syddanske arbejdsmarked..1. Arbejdsstyrken er faldet kraftigt under krisen Der er et kendt fænomen, at arbejdsstyrken kan falde i perioder med lavkonjunktur. Det skyldes bl.a., at ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet ifm. længere ledighed, og at unge i højere grad deltager i uddannelse eller udskyder afslutningen af deres uddannelse, fordi de vurderer deres jobchancer som mindre gode. Arbejdsstyrken i havde et bemærkelsesværdigt stort fald i 9. Samlet faldt arbejdsstyrken med ca. 17. personer, jf. figur 1. Udviklingen betyder, at det for første gang er mindre end halvdelen af de syddanske borgere, som deltager på arbejdsmarkedet. 1

14 De ca. 9. personer i den syddanske arbejdsstyrke udgør således 9 pct. af de 1, mio. personer i den syddanske befolkning. Den syddanske arbejdsstyrke faldt fra midten af 199 erne og frem til. I alt trådte mere end. ledige og beskæftigede borgere ud af arbejdsstyrken i i perioden. I ændrede udviklingen sig, og med baggrund i de gunstige konjunkturer steg arbejdsstyrken på blot to år med ca. 1. personer. Højkonjunkturen er siden blevet afløst af en lavkonjunktur, som begyndte i. halvår. I faldt arbejdsstyrken svagt med knap 1. personer og i 9 faldt den med ca. 17. personer. Udviklingen i og 9 svarer til, at arbejdsstyrken faldt med, pct. Figur 1: Den historiske udvikling i arbejdsstyrken i (alle aldersgrupper) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregning Anm.: Der er i 9 et databrud i Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsstyrken, hvor antallet af beskæftigede falder med 7. personer på landsplan. Databruddet skyldes ifølge Danmarks Statistik overgangen til en mere præcis datakilde (eindkomst). I denne analyse er arbejdsstyrketallene fra før 9 derfor tilpasset, således at data er sammenlignelige i hele perioden. Det har som konsekvens, at de historiske data ikke matcher oplysningerne hos Danmarks Statistik. Konkret er arbejdsstyrketallene fra før 9 nedskrevet med 1. personer. Tabel 1 (nedenfor) viser bevægelserne til og fra arbejdsstyrken fra 9 til 1. I tabellen er tilgangen til arbejdsstyrken i 9 1 opgjort som de personer, som indgår i den syddanske arbejdsstyrke i 1, men ikke i 9. Der kan være en række årsager til, at disse personer ikke indgik i arbejdsstyrken i i 9. ne kan eksempelvis være tilflyttet til, have været under 1 år i 9 eller have været under uddannelse i 9. Tilsvarende er det opgjort for de personer, der har forladt arbejdsstyrken i fra 9 til 1. Disse bevægelser kan eksempelvis skyldes fraflytning, alder (folkepension/efterløn) eller skift fra job til offentlig forsørgelse. Tabel 1 viser, at faldet i arbejdsstyrken samlet set er drevet af følgende: Fraflytning fra netto 1.7 personer Aldersbetinget afgang netto 11. personer (/ til efterløn og 1/ til folkepension) Permanent afgang til førtidspension netto 9 personer Afgang til ordinær uddannelse netto.9 personer Midlertidig afgang til offentlig forsørgelse netto.7 personer De ovennævnte bevægelser mere end oversteg en nettotilgang til arbejdstyrken på godt 7. unge., der modtager sygedagpenge, ikke jobklar kontanthjælp, revalidering mv., samt aktiverede personer i vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik. 1

15 Tabel 1: Tilgang, afgang og nettoudvikling i syddanske arbejdsstyrke fordelt på borgernes status ved tilgang/afgang fra arbejdsstyrken Status før/efter arbejdsstyrken Nettoudvikling Tilgang Afgang Nettoudvikling Til/fraflytning Unge under 1 år Folkepension Efterløn Uddannelse Barsel/orlov.. 1 Aktiveret ledig.1.. Ikke jobklar, syg, reva mv førtidspension Andet/uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice ( pct. stikprøve) og egne beregninger Anm.: Bevægelser for 1 årige i arbejdsstyrken. Tabellen viser borgernes status enten året før de tilgår arbejdsstyrken eller året efter de er afgået arbejdstyrken. under 1 år eller over år, er defineret som værende uden for arbejdsstyrken som hhv. unge under 1 år eller folkepensionister, selvom de godt kan være i job og dermed indgå i den officielle opgørelse af arbejdsstyrken. Et eksempel på en person der tilgår arbejdsstyrken kunne være, en person, der er i arbejdsstyrken i 1, men ikke var det i 9, hvor personen var under uddannelse. Denne person er således tilgået arbejdsstyrken fra uddannelse. Tilgangen til arbejdsstyrken fra førtidspension hænger sammen med, at nogle førtidspensionister er ansat i skånejob. Desuden har nogle førtidspensionister bibeskæftigelse som supplement til pensionen, hvilket kan ske uden modregning, hvis der er tale om beløb under knap 7. kr.. De bagvedliggende bevægelser i arbejdsstyrken i 9 1 adskilte sig fra 7 (stabilt år) ved følgende: En lidt mindre tilgang af unge til arbejdstyrken En større afgang til ordinær uddannelse En større afgang til offentlig forsørgelse udenfor arbejdsstyrken En større afgang til uoplyst forsørgelse Antalsmæssigt var den største forandring fra 9 til 1, at langt flere personer påbegyndte ordinær uddannelse, hvilket bl.a. skyldtes indførelsen af uddannelsespålæg til ledige under år (ungepakke 1). Der er også tegn på, at flere unge har udskudt færdiggørelsen af deres uddannelser i lyset af færre jobmuligheder på arbejdsmarkedet, og at færre unge har haft bibeskæftigelse under deres studier. Opgørelser viser således, at ca.. færre SUstuderende har haft et studiejob i 1 ift. 9 i. Disse bevægelser betød, at der i 9 netto afgik ca.. personer til ordinær uddannelse, hvor der i netto kom ca.. personer tilbage til arbejdsstyrken fra ordinær uddannelse. Fremadrettet forventes arbejdsstyrken at falde støt i de kommende årtier dikteret af den demografiske udvikling. Det kan forventes, at tilbagetrækningen af ældre fra arbejdsmarkedet løbende vil overstige tilgangen af unge til arbejdsmarkedet. En demografisk fremskrivning af arbejdsstyrken viser, at arbejdstyrken i vil falde med ca. 1. personer frem til og med yderligere ca. 17. personer frem til, jf. figur. 1

16 Der er dog politiske reformer på vej, som vil kunne afbøde en del af det demografisk betingede fald i arbejdstyrken. Det gælder den vedtagne velfærdsaftale, hvor efterlønsalderen hæves til år i perioden fra 19 til, og hvor pensionsalderen hæves til 7 år fra til 7. Det gælder ligeledes fremrykningen af velfærdsaftalen samt de ændringer af efterlønsordningen, der er indeholdt i den forventede tilbagetrækningsreform. Reformerne vil medføre at arbejdstyrken stiger med ca.. personer fra 1 til 19, hvorefter arbejdsstyrken igen vil falde som følge af demografien. Figur : Den faktisk og demografiske betinget udvikling i 1999 (alle aldersgrupper) Demografisk fremskrivning Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 9 (se evt. note til figur 1). Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 11. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 1 forbliver konstante fremadrettet. Uden en gennemførsel af de nævnte reformer vil den demografiske udvikling medføre et fald i den syddanske arbejdsstyrke på. personer fra 1 til. Med en gennemførsel af de nævnte reformer vil arbejdsstyrken falde med 1, personer fra 1 til, jf. figur. Der er et potentiale for en mere positiv udvikling i arbejdstyrken, hvis det lykkes at hæve erhvervsfrekvensen. De ovenstående scenarier forudsætter, at erhvervsfrekvensen forbliver på det nuværende niveau. Hvis det på sigt lykkes igen at nå samme erhvervsdeltagelse som i 9, vil det betyde, at i størrelsesordenen ekstra. personer vil deltage på arbejdsmarkedet i. Den nuværende situation rummer dog omvendt også en risiko for, at erhvervsfrekvensen og dermed arbejdsstyrken falder yderligere. Det kan ske, hvis den nuværende lavkonjunktur bliver langvarig. En sådan udvikling kan blandt andet betyde: At flere ældre vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet At unge bliver længere tid i uddannelsessystemet At flere unge får vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet At flere ledige får lang ledighed og falder ud af arbejdsmarkedet Velfærdsaftalen Tilbagetrækningen blandt de ældre udgør en særlig risiko for udviklingen i arbejdsstyrken. Det skyldes, at de ældre sjældent vender tilbage til arbejdsmarkedet, når de først har trukket sig. Ligeledes udgør marginalisering som følge af langvarig ledighed en central udfordring, fordi det kan blive vanskeligt igen at integrere disse personer på arbejdsmarkedet. 1

17 Den demografiske udvikling lægger et pres på arbejdstyrken frem til hhv. 1 og. Isoleret set vil demografien medføre en mindre arbejdsstyrke i syddanske kommuner i 1. I formodes arbejdsstyrken som følge af tilbagetrækningsreformen kun at være faldet i 1 syddanske kommuner, jf. tabel. De største fald forventes på de tre øer: Langeland, og, hvor arbejdsstyrken ser ud til at falde 1 19 pct. Derudover kan en række kommuner i især Grænselandet og på Fyn ligeledes forvente betragtelige fald i arbejdsstyrkefald frem mod, jf. tabel. De mindste fald i arbejdsstyrken ses i og i trekantsområdet, hvor de fremtidige arbejdsstyrkefald generelt forventes at være mere begrænsede. En række af de mest udfordrede kommuner har allerede i udgangspunktet en lavere erhvervsfrekvens blandt borgerne, jf. tabel. Med den forventede udvikling vil der derfor i disse kommuner være en særlig risiko for, at udbuddet af arbejdskraft kan begrænse mulighederne for vækst. Figur viser, at råderummet for vækst og beskæftigelse vil blive mindsket i de kommende år, som følge af den faldende arbejdsstyrke. Udsigten til en faldende arbejdsstyrke betyder, at det i de kommende år ikke vil være muligt at oppebære en beskæftigelse svarende til niveauet i 9, hvor højkonjunkturen var på sit højeste. Endvidere viser figuren også, at de politiske reformer betyder, der også på sigt vil være muligt at bibeholde det nuværende beskæftigelsesniveau, men at en større stigning i beskæftigelsen vil kræve, at arbejdsstyrken udvides i de kommende år. Tabel : Den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i de syddanske kommuner Udviklingen i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (inkl. reform) frem til år i 1 1 % -9% -1% Langeland % -1% -19% % 1% % Svendborg 9% -% -1% 7% -% -% 7% -% -9% 71% -9% -1% 71% -% -9% Esbjerg 71% -% -% 7% -% -% 7% -% -% 7% -1% -1% 7% -% -1% Fborg Mfyn 7% -% -% 7% -% -9% Nordfyns 7% -% -% 7% -% -% 7% -1% 1% Vejle 7% % % 7% -1% % 7% -% -% 77% -% -% 7% -% -% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: 1 årige. Fremskrivningen antager, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser i 1 er konstante. Konsekvenserne af tilbagetrækningsreformen er indregnet. Figur : Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke i Beskæftigelsen Prognose Arbejdsstyrken Råderum for fremtidig vækst Kilde: Jobindsats Anm.: Både arbejdsstyrken og beskæftigelsen er korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 9 (se evt. note til figur 1) 1

18 Et yderligere fald i arbejdsstyrken end det skitserede vil være en trussel mod en positiv udvikling i beskæftigelsen. Samtidig kan tilflytning af udenlandsk arbejdskraft, tilpendling fra andre landsdele eller fra EU ændre billedet. Det er desuden karakteristisk, at arbejdsstyrken som det sås i perioden fra til 9 til en vis grad er følsomt overfor ændringer i konjunkturerne, således at arbejdstyrken stiger, når beskæftigelsen stiger. Alligevel bør den lokale beskæftigelsesindsats fortsat sigte på at fastholde og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet i de kommende år via en jobrettet indsats for de forskellige målgrupper omfattet af jobcentrets indsats. Nødvendigheden skærpes af, at antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet stiger kraftigt. Allerede i dag er antallet af personer uden for arbejdsstyrken som nævnt større end antallet af personer i arbejdstyrken i. Bytteforholdet, imellem antallet af personer i befolkningen, der hhv. er i og udenfor arbejdstyrken, har udsigt til løbende at forværres over de kommende år, hvor antallet af personer udenfor arbejdstyrken vil stige, jf. figur. Figur : Udviklingen i personer uden for arbejdsstyrken i (alle aldersgrupper) Demografisk fremskrivning Figur : Udviklingen i andelen af ældre (+ år) i befolkningen i Tilbagetrækningsreform Velfærdsaftalen Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger En del af udviklingen vil dog imødegås af enten tilbagetrækningsreformen eller af Folketingets aftale om en velfærdsreform, der vil mindske faldet i arbejdsstyrken og gøre stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken mindre kraftig. Der er flere årsager til at antallet af borgere uden for arbejdsstyrken stiger, men den vigtigste er demografien. I de kommende årtier vil antallet af ældre stige, og de ældre vil samtidig udgøre en stigende andel af den samlede befolkning. Udviklingen betyder, at de ældre fra at udgøre godt 1 pct. af befolkningen i vil udgøre pct. i, jf. figur. Der er stor forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der nærmer sig tilbagetrækningsalderen i de syddanske kommuner. Andelen af ældre er generelt mindst i de store kommuner, såsom (1 pct.) og Esbjerg (19 pct.), og størst i de mindre ø kommuner: ( pct.), ( pct.) og Langeland (7 pct.), jf. figur (nedenfor). 17

19 De ældre på arbejdsmarkedet udgør en væsentlig del af den uddannede arbejdskraft. Således er mere end hver femte beskæftiget med en lang videregående uddannelse over år gammel, og andelen er næsten lige så høj blandt personer med en mellemlang eller en erhvervsuddannelse, jf. figur 7. En stor del af den uddannede arbejdskraft har således en alder, hvor mange må forventes at trække sig tilbage inden for forholdsvis få år (den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for personer over år er Figur : Andelen af de beskæftiget, der er over år i de syddanske kommuner Esbjerg Vejle Svendborg Nordfyns Faaborg Midtfyn Langeland + år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger aktuelt ca. år). Der vil derfor blive øget efterspørgsel efter personer med kompetencegivende uddannelser. Figur 7: Andel af beskæftigede fordelt efter uddannelsesniveau, der er over år i 1 19,, 1, 1 9, Grundskole,9 1,, Gymnasiale,1, 7,1 1,1 Erhvervsudd. Kilde: DREAM og egne beregninger 1,,,9 9, KVU 1,,,1,7, 1, 1, MVU 9 år år + år, LVU 1 1 Figur : Andel af beskæftigede fordelt efter brancher, der er over år i Industri Bygge og anlæg Rengøring mv. Social Kultur og fritid Sundhed Transport Videnservice Off. adm Undervisning Finans Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Anden service Øvrige I alt Kilde: DREAM og egne beregninger + år år 9 år Udfordringen med en stor fremtidig tilbagetrækning rammer med forskellig styrke i de enkelte brancher i, jf. figur. Blandt de hårdest ramte private brancher er dele af den private servicesektor ( pct. over år), landbruget ( pct.) og finans og forsikringsområdet ( pct.). Desuden er særligt de offentlige brancher udfordret af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det gælder især undervisningsområdet ( pct.) og sundhedssektoren ( pct.); brancheområder der er karakteriseret ved ofte at stille høje og specifikke krav til uddannelsesmæssige kompetencer. 1

20 At den offentlige sektor har en alderssammensætning med langt flere ældre end i den private sektor illustreres af figur 9. Det ses, at antallet af især og 9 årige er højere i den offentlige end i den private sektor. Blandt de årige er andelen af ansatte dog kun lidt større i det offentlige, hvilket blandt andet afspejler, at en del offentligt ansatte trækker sig tidligt tilbage til efterløn. De kommende års tilbagetrækning øger risikoen for mangel på kvalificeret arbejdskraft herunder inden for de offentlige brancher. Figur 9: Aldersfordelingen blandt ansatte i hhv. den offentlige og den private sektor år år 9 år Privat år 9 år Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort blandt 1 årige. Den private sektor er inklusiv fonde og foreninger mv. år 9 år år Offentligt 9 år år Ovenstående udvikling har som konsekvens, at efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft øges på to fronter. Dels på grund af den store tilbagetrækning blandt uddannede ældre, og dels på grund af tendensen til øgede krav til uddannelsesmæssige kompetencer som følge af den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. En hovedopgave bliver derfor at sikre, at de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet i de kommende år, får en uddannelse... Beskæftigelsen er faldet kraftigt, men stabiliseres fremadrettet Den økonomiske krise har i betydet, at antallet af lønmodtagere er faldet med næsten. personer. Konkret er antallet af lønmodtagere faldet fra. personer i sommeren til. personer i sommeren 11. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse i januar juni jan mar maj jul sep nov jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 jan 11 mar 11 maj Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: I forhold til forrige års analyserapport er datagrundlaget om lønmodtagere i DREAM ændret fra kun at inkludere ATP indbetalende lønmodtagere til at medtage alle lønmodtagere. Figur 11: Indekseret udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse i de fire arbejdskraftoplandene i januar juni 11 Indeks Juni = Indeks 1 jan mar maj jul sep nov jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 jan 11 mar 11 maj 11 Indeks Fyn Trekantsområdet Grænselandet Sydvestjylland Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: De fire arbejdskraftoplande indeholder følgende jobcentre. Fyn:, Faaborg Midtfyn,, Nordfyn,,, Svendborg Trekantsområdet:,,,,, og Vejle Grænselandet:, og Sydvestjylland: Esbjerg og

21 Hastigheden, hvormed beskæftigelsen falder, er aftagende. Det årlige fald i beskæftigelsen fra juni til juni 11 har udgjort hhv. 7., 1. og. personer. Samlet set er antallet af lønmodtagere i faldet med i alt pct. i perioden. I alle de fire syddanske arbejdskraftoplande har udviklingen fuldt samme tendens som i hele. Der har således i alle oplande været kraftige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. De største beskæftigelsesfald ses i Grænselandet, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er faldet med ca. 1 pct. I de øvrige arbejdskraftoplande har faldet været på ca. pct., jf. figur 11. Når de enkelte områder er blevet ramt med forskellig kraft, skyldes det dels, at en række store virksomheder har haft større afskedigelsesrunder, der har ramt hårdt i oplandet eksempelvis hos Danfoss og på Lindø værftet. Desuden er der store forskelle på udviklingen inden for de enkelte brancher. Oplandene er derfor ramt med forskellig styrke blandt andet som følge af forskelle i deres lokale erhvervsstruktur. De hårdest ramte brancher under krisen findes inden for industrien og i bygge og anlægssektoren. Industrien er blevet ramt af den faldende efterspørgsel på eksportmarkederne kombineret med et faldende indenlandsk forbrug, mens byggeriet er ramt af krisen på boligmarkedet og de usikre konjunkturer en udvikling der ligeledes påvirker de dele af industrien, der producerer til byggeriet. Byggeriet og industrien har samlet set mistet mere end hver femte ansat ( pct.) siden starten af krisen. Figur 1: Indekseret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher. Januar 9 = 1 Indeks jun aug okt dec feb 9 apr 9 jun 9 aug 9 okt 9 dec 9 feb 1 apr 1 jun 1 aug 1 okt 1 dec 1 feb 11 apr 11 jun 11 Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: Opgjort efter bopæl Indeks Industri Bygge og anlæg Handel&transport Øvrig privat service Offentlige brancher I alt Det betyder konkret, at antallet af ansatte inden for industrien er faldet med ca.. personer. Særligt har nedgangen i beskæftigelsen ramt den store syddanske metalindustri, hvor beskæftigelsen er faldet med 7 pct. Fødevareindustrien har i lighed med den øvrige industri ligeledes oplevet markante fald (1 1 pct.), jf. tabel (nedenfor). Inden for byggeriet er der mistet op imod 9. ansatte i. Inden for det seneste år har beskæftigelsesfaldet dog været kraftigst inden for finans/forsikring, andre serviceydelser og i de offentlige brancher. Faldende er således ikke længere domineret af udviklingen i industri og byggesektorerne.

22 Tabel : Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Antal juni Jun til jun 9 Jun 9 til jun 1 Jun 1 til jun 11 Udvikling Antal juni 11 i alt Landbrug mv. 1.7 % % 1% 7% 1.77 Metalindustri.91 1% 1% % 7%.97 Fødevareindustri % % % 1% 1.9 Anden industri % % 1% 1%.79 Byggeriet % 1% 1% % Handel 9.7 % % 1% 9%.7 Transport. % % % 9% 1.1 Hotel/restau % 1% % % 1. IT/medier % % % 7% 1. Finans og forsikring 1.9 % % % 1% 1. Videnservice 1. 1% 7% 1% 7% Operationel service 19. 1% 19% 9% 1%.7 Andre serviceydelser 1. 1% % % % Off. brancher % % % % 19. I alt.79,%,7% 1,1%,% 7.9 Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Anm.: Opgjort efter bopæl. Inkluderer støttet beskæftigelse (fleksjob, løntilskud og skånejob ). De offentlige brancher er defineret som energiforsyning, vandforsyning, renovation, offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, kultur og fritid. Der er ikke tale om en sektormæssig opdeling, og der er således privatansatte indenfor de offentlige brancher (eks. private dele af skole eller sundhedsvæsenet) og offentligt ansatte inden for de øvrige brancher. Inden for de offentlige brancher er der således i løbet af et år forsvundet ca.. stillinger svarende til en reduktion på pct. i antallet af ansatte. Der har også været positive tendenser på det syddanske arbejdsmarked med vækst i antallet af ansatte inden for primært hoteller og restauranter, IT/medier, videnservice og operationel service. I den nærmeste fremtid forventes den negative udvikling i beskæftigelsen at nå sin afslutning, og der forventes herefter en stabilisering i beskæftigelsen i 1 og 1, jf. figur 1. Der er dog væsentlige usikkerhedsmomenter i prognosen for udviklingen i beskæftigelsen, som er afhængig af udviklingen på de store eksportmarkeder, udviklingen i rente og valutakurser, forbrugernes forventninger til fremtiden samt håndteringen af gældskrisen i Sydeuropa. Figur 1: Den forventede udvikling i beskæftigelsen i Prognose Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 9 (se evt. note til figur 1) 1

23 .. På trods af krisen er der fortsat aktivitet på arbejdsmarkedet Selv i en situation med krise i økonomien og faldende beskæftigelse er der stor jobomsætning og mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked. Det er også kendetegnende for det syddanske arbejdsmarked. Det illustreres af ca. 1 pct. af de nyledige hurtigt genfinder job, jf. figur 1. Det lykkes fortsat for mange nyledige at finde ny beskæftigelse inden for kort tid. Konkret viser en sammenligning, at pct. af de nyledige fandt job inden for måneder under højkonjunkturperioden fra til medio, mens det fra medio til 1 er 1 pct. Selv om der kan registreres en vis konjunkturafhængighed i udslusningen af nyledige, er ovenstående udtryk for en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor der løbende både skabes og nedlægges et stort antal arbejdspladser. Figur 1: Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for måneder Kilde: Jobindsats Anm.: Nyledige jobklare kontanthjælpsmodtagere og a dagpengemodtagere Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet illustreres bl.a. af, at ca. hver fjerde lønmodtager i skifter branche i løbet af et år. Bevægeligheden er størst blandt de ikke faglærte, hvor ca. hver tredje lønmodtager skifter branche i løbet af et år, jf. figur 1. Det hænger bl.a. sammen med, at der er høj jobomsætning på store dele af det ufaglærte arbejdsmarked med korttidsansættelser, brug af vikarer, deltidsansættelser, jobskifte mv. Der er ligeledes stor bevægelighed blandt lønmodtagere med mellemlange videregående uddannelser, hvor ca. hver fjerde lønmodtager skifter branche i løbet af et år, jf. figur 1. Det afspejler en høj jobomsætning i daginstitutioner, skoler og hospitaler samt en faldende beskæftigelse i den offentlige servicesektor Figur 1: Andel af arbejdsstyrken, der har skiftet branche i løbet af et år i fordelt efter uddannelsesniveau 1 1 Ufaglært 19 Erhvervsfaglig Kilde: Danmarks Statistiks Forskerservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden. kvartal 1 1. kvartal 11 1 KVU MVU 1 LVU 1 1 Figur 1: Andel af arbejdsstyrken, der har skiftet branche i løbet af et år i fordelt efter kommuner Fborg Mfyn Svendborg Nordfyn Langeland Esbjerg Vejle Kilde: Danmarks Statistiks Forskerservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i perioden. kvartal 1 1. kvartal

24 Der er en stor spredning i bevægeligheden blandt lønmodtagerne i de enkelte kommuner i. Ca. hver tredje lønmodtager skifter branche i en række jyske kommuner, mens ca. hver femte lønmodtager skifter branche i en række fynske kommuner, jf. figur 1... Ledigheden forventes at falde i 1 og 1 Ledighedsprocenten i steg som følge af krisen kraftigt fra efteråret og frem til starten af 1. Siden da har ledigheden været nogenlunde konstant med en bruttoledighed på godt procent af arbejdsstyrken. Figur 17: Den historiske udvikling og prognose for ledigheden i Prognose Ved udgangen af 1 er der knap. ledige i. På trods af den faldende beskæftigelse er der tale om, at ledigheden er lavere end i perioden før Det er Beskæftigelsesregionens prognose, at ledigheden i regionen vil falde svagt i 11 og 1. Samlet forventes ledigheden i at falde med ca., procentpoint frem til 1. Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Fuldtids bruttoledige. Ledighedstallene er kvartalsvise. Definitionen tager udgangspunkt i nyeste ledighedsopgørelse og tidligere data er interpoleret i henhold til den nye metode. Opgørelserne af ledige før inkluderer ikke aktiverede kontanthjælpsmodtagere (kurven er interpoleret i henhold til dette) Lavkonjunkturen har især ramt de ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet, som i stort omfang arbejder inden for industri, byggeri, handel og transport. Det kan aflæses i sammensætningen af den aktuelle ledighed. Blandt de ledige er der flest ufaglærte, som udgør ca. 1. personer eller pct. af de syddanske ledige jf. figur 19. De faglærte udgør ca. 1. personer eller 1 pct. af de ledige. Ca.. eller 1 pct. af de ledige har en videregående uddannelse. Figur 1: Antallet af ledige i ultimo 1 fordelt efter højeste gennemførte uddannelse Ufaglært 1.9 Erhvervsfaglig 1. KVU.7 MVU 17 LVU Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger Anm.: Bruttoledige fuldtidspersoner Figur 19: Ledighedsprocenten i ultimo 1 fordelt efter højeste gennemførte uddannelse 9, 7 1 Ufaglært, Erhvervsfaglig,7 KVU,1, MVU LVU Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og egne beregninger Anm.: Bruttoledige 9 7 1