Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Transkript

1 Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter du et lille bål, der bevidner om aktivitet og varme. Du går rundt om et morbærtræ og møder espalieret frugtbuske, der leder dig igennem en spiral af spiselige bær i sorte og røde nuancer. Du nyder bærenes sødme og går videre fra spiralen, rundt om hasselbuske og bålplads til en indgang gennem hugelbede fyldt med honning- og blåbær. Bag hugelbedenes runde former gemmer sig grøntsager og blomster i alverdens farver. Du går forbi grøntsagsbedene og mødes af bænke og borde, der beskyttet af hjertenødens store trækrone indbyder til et lille hvil og måske lidt godt at spise. Velkommen til Morgenfruen.

2 Vision Designet af udebørnehaven Morgenfruen er baseret på besøg på børnehavens areal, Waldorfskolen Østskolen og samtale med skoleleder Vita Jessen i oktober Designet er udført med hensyn til eksisterende elementer, såsom nyplantede træer og spiral, samt nabolagets bygninger, vindpåvirkninger og trafik. Der ønskes en grund med følgende elementer og egenskaber: Følelse af skov og mangfoldighed Spiral af grønt Skovhave Højbede med grøntsager Plads til leg Stisystem til trillebørture Bålplads Redskabs/opholdsskur Nødder, frugt & bær Grønne rum Bistader Afskærmning fra naboer Det følgende design er udført på baggrund af vores helhedstænkende tilgang til selvforsyning, interesse i flerårige spiselige planter, bær, frugt og diversitet i kosten, samt behovet for produktive haver, der ikke kræver meget vedligeholdelse. Designet er fleksibelt og kan bruges som inspiration til egen udførelse. Kortene er tegnet efter vore observationer og tilgængelig information på internettet. Placeringen af træer er derfor ikke nødvendigvis præcis og i rette målestoksforhold. Der er lagt vægt på etablering af et skovmiljø, der kan give børnene en følelse af at være i naturen, væk fra byens lyde. Ved indgang til haven går man først igennem skoven inden man når til opholdsrummene. Det giver fornemmelse af at komme til en anden verden. Skoven består af træer med spiselige kvaliteter (nødder, frugt og bær), der er placeret med god plads, så der kan etableres et lille stisystem, bredt nok til trillebør o.lign. Træerne er placeret i en halvcirkel fra nordvest til nordøst for at afskærme for nabobygninger og vind. Langs hele havens grænse er beplantet med træer og buske i varierende højde og bredde. De eksisterende lærketræer er bevaret i designet, mens enkelte nuværende frugttræer er flyttet til andre placeringer. Lærketræerne kan dog med fordel udskiftes med lavere voksende frugtbærende træer. Lærketræerne kan i så fald placeres i havens nordlige del, hvor de vil danne et godt læhegn og ikke skygge for haven. For at få det bedste og meste ud af designet, anbefaler vi, at beplantning af træer og buske sker som det første med efterfølgende fladekompostering af hele skovhaven. Dernæst kan der fokuseres på de øvrige områder, såsom eks. hugelbede, højbede, bålplads og spiral. Vi tror, det vil give den bedste oplevelse af at skabe Morgenfruens have. Der er i designet ikke indtegnet bistader. Den bedste placering forventes at blive i havens mest vindbeskyttede område og med morgen/formiddagssol, såsom i det nordvestlige hjørne blandt æble, pære, kirsebærkornel og solstikbuske. I er velkommen til at kontakte os, hvis I har brug for at finde særlige planter. Vi kan give råd under processen og vil gerne uddybe mere om ukendte grøntsager og planter, hvis I ønsker det. I det følgende giver vi en overordnet beskrivelse af Morgenfruens forskellige rum i forhold til det overordnede design, og hvordan hvert område kan realiseres ud fra permakultur principper.

3

4 Skovhaven Placering Havens tættere beplantning af træer og buske kaldes her skovhaven. Skovhaven er placeret i et bælte, der strækker sig fra vest til nord til sydøst. Placeringen har flere funktioner: beplantningen giver haven flere rum, fungerer som lys- og varmelomme for havens centrale del, samt giver læ og ly for vind og nysgerrige blikke fra stisystemet og beboelsesområdet omkring. Beskrivelse Det skal være spændende at komme i haven. Fra hegnslågen går man ad stien gennem beplantningen af træer og buske for at nå frem til det mere lysåbne haveområde. Ideen er at skabe en skovfølelse, så børnene kommer væk fra byens støj og lyde. Indgangen til haven sker fra nordøst. Stien fører fra havelågen gennem skovhaven inden den når det lysåbne område midt i haven. Trillebørturen er et otte-tallet sti-system, der fører gennem skoven, ud i havens lysåbning og rundt om morbærtræet.

5 Skovhaven er stedet hvor bær, frugt og nødder kan plukkes af børnene, når de leger skjul, fange, cykler rundt, eller går tur med trillebøren på stien (markeret med lysegult på designet). Træer og buske vil give en følelse af, at være i naturen, at være langt væk eller tæt på, og kunne gå på opdagelse. Børnenes sti kan slås eller anlægges med jorddække. Skovhaven er designet til at være tætbeplantet, så man får skov-fornemmelse, men også for at skygge ukrudtsplanter og græs. Det vil give mindre vedligehold. En tæt beplantning vil fremme skovbundsplanter. Buske og træer er placeret, så buske får nok lys til at producere velsmagende bær. Træer & buske Valget af træer og buske er sket efter smagsnuancer, genkendelighed, nytænkning, årets gang og høsttider. Ved et bredt sortiment af spiselige planter vil børnene opleve noget at smage og nyde gennem det meste af vækstsæsonen. Valget af de enkelte artssorter anbefales at bestå af såvel kendte som mindre kendte, så børnene (og personalet) smager nyt og spændende. Vi anbefaler at vælge sorter, der modner på forskellige tidspunkter, så der ikke er en stor høst på én gang, men hellere lidt ad gangen i en længere periode. Der kan eksempelvis med fordel både være tidlige og sene (eks. Autumn bliss) sorter af hindbær, så høstsæsonen udvides, samt hassel i forskellige farver (rød, grøn), så øjet belønnes. Valget af æbler, pære og blommer afhænger af Jeres præferencer i smag, størrelse og tekstur, men også hvornår de skal bruges og spises. Planteskoler såsom De Gamle Sorter (Boi) i Holstebro og Westergaards (Lars & Bettina) på Fyn er meget behjælpelige med at vælge de mest hensigtsmæssige. Følgende arter af træer og buske anbefales: Træer Antal Kinesisk kornel (Cornus kousa) x 1 Kirsebærkornel (Cornus mas) x 1 Kirsebær x 3 Pære x 3-5 Æble x 3-5 Blomme x 3 Hyld x 3 Hassel x 5 Hjertenød x 2 (for krydsbestøvning) Morbær (Morus alba/nigra) x 1 Lærk (eksisterende)

6 Buske Antal Stikkelsbærkiwi (Actinidia arguta) x 1-2 Japansk vinbær (Rubus phoenicolasius ) x 8 Sølvbær (Eleagnus umbellata*) x 3 Bærmispel (Amelanchier alnifolia) x 3 Solbær x 4 Goumi (Eleagnus multiflora*) x 2 Solstik x 3 Hindbær x 4 Stikkelsbær x 3 Ribs x 2 Blåbær x 5 Honningbær/blå gedeblad (Lonicera sp/kamchatka) x 5 Buske med torne er kun medtaget i begrænset antal med hensyn til børnene, og er placeret i havens yderkanter eller efter bedst mulige placering i forhold til ophold og leg. Kvælstoffikserende planter er markeret med *). Valg af planter til havens spiral gennemgås i afsnittet om spiralen. Etablering Træer vokser generelt langsomt og kan være lang tid om at få fylde, hvis de i de første år er omringet af græs. Det anbefales derfor at fokusere på etableringen af havens træer først, samt at minimere græssets hæmmende effekt omkring træerne. En god måde at give træerne en god start er at bruge følgende fremgangsmåde: 1. Træet udplantes ift. placeringen på designet. 2. Pap udlægges med godt overlap (gerne cm) fra træstamme til træstamme, så hele græsfladen i området er tildækket. 3. Kompost (evt. kommunekompost), hestemøg, halm etc. lægges oven på pappet, så laget er cm tykt. Buske kan med fordel plantes samtidig og ved samme metode. Pap fungerer som en hæmmende barriere for eksisterende græs- og uønskede planter, men omsættes hurtigt i løbet af vintermånederne og vil således ikke have fuld effekt. Mens udplantning af træer med fordel kan ske i efterårsmånederne, er udlægning af pap og kompostlag derfor bedst i det tidlige forår. Bunddækkeplanter Såfremt det er muligt at skaffe tilstrækkelig med (kommune-)kompost e.lign. velkomposteret materiale, kan der udplantes bunddækkeplanter i skovbunden samtidig med etablering af det græshæmmende jorddække (pap og kompost). Eksempler er jordbær, skovjordbær, mynte og sødskærm (Myrrhis odorata). Bunddækkeplanterne udplantes med passende afstand i forhold til antal, ønsket tæthed og art. Skær et lille hul i pappet, så bunddækkeplanterne kan få godt rodfæste med jorden under. Anlæggelse Bedst forår, men også muligt efterår (dog må en del af pappet forventes at blive nedbrudt vinteren over, hvorfor effekten kan mindskes).

7 Ved udplantning af træer og buske udlægges pap efterfulgt af et tykt (20-30cm) lag af blandet kompost, møg, halm, græsafklip, etc. oven på pappet. Bunddækkeplanter kan udplantes med det samme. Som træ, busk og bunddækkeplanter vokser formulder også jorddækket af kompost etc. Efter 1-2 år vil jorddækket være dækket med bunddækkeplanter og/eller helt omsat til muld.

8 Bålpladsen Placering I ly af lærketræer, hugelbede, frugt og nøddetræer ligger bålpladsen i havens sydlige hjørne. Bålpladsen er afskærmet for bygninger uden for haven og forbipasserende folk på den offentlige sti. Det vil give mere ro og mulighed for fordybelse omkring det varmende ildsted. Bålpladsen og det omkringværende beplantede område, er designet, så der er plads til at slå græsset til ophold. Fra havens højbede og opholdsareal ved skuret, er der direkte passage til bålpladsen gennem hugelbedenes åbning. Beplantning Nordvest for bålpladsen er hasselbuske placeret i en ring, så der opstår et rum i midten, der kan tænkes at blive et godt legeskjul. Det er muligt at komme til bålpladsen fra havens nordlige del på hver side af hassellunden. Træerne syd og vest for bålpladsen er alle forholdsvis høje (især kirsebær og lærk), og der kan derfor evt. plantes bærbuske mellem træerne, hvis der ønskes et tættere læbælte for bålstedet. Anlæggelse Hele året. Hugelbede & højbede Placering Højbedene er placeret i umiddelbar forbindelse med opholdsrummet foran redskabsskuret. Placeringen vil betyde, at man altid ser bedene og derfor har bedre mulighed for at få høstet de dyrkede grøntsager på rette tid. Højbedene er i designet angivet som firkanter, da det formodes at de nuværende højbede-rammer benyttes i haven. Hugelbedene er formet i en bue, så de indkredser højbedene og skaber en opdeling af haven. Vi foreslår, at hugelbedene etableres ved at lægge stammer og grenafklip i bedets længde og dernæst fylde bedet op med kompost- og muldjord til den ønskede højde. For at jorden ikke skal ligge bar, inden bedets planter får fat, kan det være en god ide at dække jorden med græsafklip o.lign. Det forhindrer udvaskning af næringsstoffer og beskytter jorden. Afhængigt af personalets engagement og tid, kan hugelbedene beplantes med flerårige grøntsager, blomster og urter, og/eller have buske af sibirisk Tværsnit af hugelbed.

9 blåbær og honningbær på toppen. Skovjordbær eller almindelig jordbær er oplagte til at holde på hugelbedets jord, så det ikke skrider, og for at mindske ukrudt. Anlæggelse Efterår, forår eller sommer. Det anbefales at have planter klar til udplantning så snart bedene er etableret. Spiralen Den nuværende spiral bevares. Ideen er at spiralens består af espalieret frugtbuske, så man føres igennem en spiral af spiselige frugt-vægge. De nuværende sten, der markerer spiralens form bibeholdes, mens græsset skal til livs for at sikre god vækst for buskene. Hele spiralens cirkelflade dækkes med pap. Spiralen beplantes af bærbuske, der på sigt opstammes eller klippes i et espalier, så der er passage for børn og voksne ind til midten. I gangpassagen mellem frugtbuskene lægges et tykt lag af kompost eller eventuelt stenmel direkte oven på pappet. Vælges kompost vil denne blive omsat med tiden og græs vil igen begynde at vokse. Bærbuskene behøver et par år uden konkurrence af tæt-voksende græs, mens de etableres, herefter er det ok med græs omkring. Omkring buskene dækkes med kompost/velkomposteret møg oven på pappet. Vi foreslår ribs og solbær, der kan plantes i et mønster eller blot sættes skiftevis. Ribs og solbær kan tåle at blive beskåret og kan danne en fin spiselig hæk. Planterne bør sættes med ca. ½ meters afstand, så deres vækst gør spiralens væg tæt. De eksisterende jordbærplanter kan reddes ved at flytte dem til et andet bed evt. i skovhaven, eller i hugelbedene. Anlæggelse Tidligt forår, så pappet kan forhindre græsvækst bedst muligt. Rigtig go fornøjelse!