STÅR SAMMEN OM AT STYRKE FÆLLESSKABET

Transkript

1 Friskolen Østerlars STÅR SAMMEN OM AT STYRKE FÆLLESSKABET Målet med vores fællesskabspolitik: at alle børn og voksne er glade for at gå i skole hver dag at skabe fællesskab, hvor der er plads til alle at skabe en følelse i hvert barn, at de er en del af det store fællesskab (holdene, skolen) at skabe tryghed på holdene og på tværs af holdene at alle elever er opmærksomme på hvordan de kan påvirke andre med deres adfærd (positivt og negativt) at vi er bevidste om vi alle er rollemodeller at der er plads til at fejle at der er en strategi for hvad vi gør i svære situationer at forældre også bakker op om skolens/lærernes beslutninger at vi også handler ud fra fællesskabets bedste Hvad forstår vi ved fællesskab på Friskolen Østerlars? at vi er en gruppe, der er fælles om noget, der inkluderer hinanden at vi har fælles rammer og mål at vi har fælles værdier at vi har tillid til hinanden Hvad forstår vi ved et positivt fællesskab på Friskolen Østerlars at vi kan rumme andre at der er respekt for forskellighed at der er tolerance at der samarbejdes at alle har ret til at være med at man er opmærksom på hinanden at man inviterer hinanden ind at man respekterer grænser at man har lov til at sige fra at der er åbenhed

2 Hvordan styrker vi fællesskabet på friskolen Østerlars hvilke initiativer har vi til at opbygge det gode fællesskab? SÅDAN styrker vi fællesskabet på Friskolen Østerlars: Gennem undervisning: Indskoling og mellemtrin: Vi hjælper hinanden ved at vise ALLE opmærksomhed og omsorg. ALLE skal føle at de hører til fordi det skaber tryghed for ALLE. Vi vil være modige nok til at turde hjælpe ALLE, der har brug for det o -blande sig o -sige fra selv o -hente en voksen Vi skal være opmærksomme på sprogets betydning og sproget i mellem hinanden. Overbygning: Eleverne bliver bedre til at hjælpe hinanden med det faglige arbejde og alle bidrager i gruppe samarbejdet. Lærerne bestræber sig på at vægte alle elever lige højt, og på at alle bliver set. Lærerne tilpasser undervisningspraksissen til den enkelte elevgruppe, med udgangspunkt i elevgruppens trivsel. Generelt: Vi underviser i aldersintegrerede hold. Vi vil gøre brug af flere undervisningsfællesskaber på tværs af årgange, alder og niveau på hold. Vi vil gøre brug af nye og andre fællesskaber på tværs af skolens hold: anderledes uger, onkel/tante, skolevenner, skolerejse, åbent hus etc Vi vil arbejde løbende med fællesskabet i klassen fx: Klassens tid, årlig handleplan målrettet holdet, arbejde med klassekultur og værdier Vi vil skabe tydelige rammer og forpligtelser i forhold til fællesskabet; sprog, invitere med, ja-hatten,. Vi vil arbejde med tydelig klasserumsledelse... Vi vil arbejde innovativt og får andre elever i spil, så det ikke altid er de samme elever, der løser de samme opgaver Vi vil planlægger undervisningen, så der bliver plads til at eleverne opdager nye sider af sig selv og hinanden. I frikvartererne: Indskoling og mellemtrin. Vi hjælper hinanden ved at vise ALLE opmærksomhed og omsorg. ALLE skal føle at de hører til fordi det skaber tryghed for ALLE. Vi vil være modige nok til at turde hjælpe ALLE, der har brug for det o -blande sig o -sige fra selv o -hente en voksen Vi skal være opmærksomme på sprogets betydning og sproget i mellem hinanden. Overbygning: Eleverne er opmærksomme på hinanden, øver sig på at læse hinandens kropssprog, og på at turde at sige fra. Eleverne inviterer hinanden ind i fællesskabet. Eleverne øver sig i at løse konflikterne selv ved at tale sammen, inden de henter hjælp fra de voksne. Eleverne husker på, at de ikke må låne hinandens ting uden at have spurgt om lov.

3 Generelt. Vi vil implementere særlige frikvartersaktiviteter i holdets sociale handleplan fx: frikvarters-venner og legegrupper Vi ønsker fælles lege/aktivitet sammen på hold i et til to frikvarterer om ugen. Vi vil styrke legepatruljen Vi vil samarbejde personalet imellem vedr. problematikker i frikvartererne Vi ønsker at skolen skal sikre fysiske rammer - mulighed for mange forskellige lege og aktiviteter i frikvarteret fx. boldbane, klatrestativ, ost, huler, hytter, klatrebane, kaninhus etc Vi vil være opmærksomme gårdvagter der observerer og håndterer konflikter Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution: Skolen støtte op om flere fællesskaber - store som små fx skoleband, løbeklub, lektiecafe, cafe i OB, SFO initiativer etc. Sikre stor udveksling og kommunikation mellem lærerne og pædagogerne i SFO, fx SFO deltager på teammøder, indskolingslærere deltager i SFO møder, overlevering ved konflikter, elever der ikke trives o.a.. Hele personalegruppen deltager ved skolerejser, i anderledes uger, arrangementer mm. Sikre at vores værdier er ens for både skole og SFO Skabe fælles fysiske rammer, der er med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid. Skabe fælles ansvarsområder/ projekter som varetages både af/i SFO og skole fx. dyr, have, legepladsprojekter Fælles ledelse På digitale medier: Vi anerkender børn og unges sociale liv på de digitale medier. Vi anvender digitale medier i undervisningen, når det har et fagligt formål og virker fremmende for læringen. Der arbejdes løbende med udvikling af elevernes forståelse for en sober og etisk adfærd ved brug af sociale medier. Vi snakker med eleverne jævnligt om livet på de sociale medier, sætter fokus på sprog og mangel på kropssprog på de digitale medier samt involverer forældre og opmuntrer til, at de følger med i deres børns brug af digitale medier. Vi anvender de sociale medier til at kommunikere de gode historier og derigennem styrke det gode fællesskab på skolen. Eleverne er opmærksomme på sprogbrugen på nettet. Vi deler ikke fotos eller videoer af andre, uden at have fået lov. Vi fjerner fotos eller videoer, hvis vi bliver spurgt om det. Samarbejde med forældre Vi ønsker forældrerepræsentanter, der varetager opgaver omkring skole og klasse. Vi vil inddrage forældre i arrangementer omkring klasserne såsom legegrupper, fester, overnatninger, pige-drengedage mm. Vi vil tilrettelægge forældremøder, der giver plads til at debattere og håndtere klassens trivsel og fællesskabet

4 Vi vil skabe tydelige forventninger til forældrene i forhold til ansvar, iværksatte initiativer og deltagelse i fællesskabet samt en forståelse og accept af, at fællesskabets forpligtelser rækker ud over eget barns trivsel Vi ønsker forældre fungerer som rollemodeller og forventes at indgå i et respektfuldt og loyalt samarbejde med lærere, pædagoger og ledelse (fx forældrekontrakt?) Vi ønsker generel forældredeltagelse ved skolearrangementer som arbejdsdage, skolefest, voksenfest, forældremøder Vi skaber kontakt gennem skole/hjem-samtaler mm. At skolens personale er forpligtet til at handle på bekymringer omkring barnets trivsel i klassen og på skolen generelt. At forældre og personale har god kontakt og en konstruktiv dialog med hinanden. At forældre støtter deres børn og påtager sig en objektiv og vejledende rolle, når der er konflikter. Hvordan bidrager I som forældre til at styrke fællesskabet. At vores børn er klar til at være i skole(udhvilet, mætte, har mentalt overskud) Vi er bevidste om at vi er rollemodeller for vores børn, vi viser respekt for hinanden og for individet Vi viser interesse for hinanden og taler pænt om hinanden -også i hjemmet Vi aftaler fælles fødselsdagspolitik på holdene Vi bakker om fælles aktiviteter omkring skolen Forældre bakker op om sociale arrangementer der fremmer elevernes sociale trivsel. Dvs. er med til at planlægge og gennemføre, samt hjælpe eleverne til at kunne deltage. Forældrerepræsentanter samarbejder med lærerne om ideer til og planlægning af disse sociale arrangementer. Særlige arrangementer på skolen, der bidrager til at styrke fællesskabet: 1.skoledag med fællesmøde og fælles frokost for hele skolen; personale,elever og forældre. Overnatningstur for overbygningen Fælles lejrskole, hvor hele skolen tager afsted i en uge med fokus på fagligt arbejde og fælles oplevelser på tværs af aldersgrupper. Vennelæsning hver måned Fællesmøder i hallen Teateruger i mellembygningen Projektuger i indskolingen Tur til både Vang og København for overbygningen Skolefest, som er arrangeret af elevrådet Fakkeloptog 9.klasse studierejse Anderledes dage, hvor eleverne er sammen på tværs af årgange, såsom: Kulturuge Naturfaglig uge Juleklippedag Klassens dag Legeade Klasselærerdag Brændegårdshaven Derudover er der er der sociale arrangementer som bliver planlagt i løbet af året i klasserne, i SFO en, i bygningerne og for hele skolen.

5 HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. HÅNDTERING AF MOBNING: Hvad man skal gøre, hvis man hører om/ser at nogen ikke er en del af fællesskabet, og er udsat for mobning: Skolen: Eleverne: Forældre: Handler på observering/situation Dialog med involverede parter, elever og forældre Vi arbejder aktivt for ændringer af situationen. Tager kontakt til de involverede parter Vi tager kontakt til eleven, der er udenfor eller bliver mobbet. Vi snakker med ledelsen og med hinanden om mulige løsninger. Forældre inddrages og orienteres om handlingsplanen. Vi vil turde sige fra. Vi vil turde blande os og bede om hjælp hos de voksne. Det er de voksnes ansvar at hjælpe os Vi skal sige det til en voksen. Vi skal tale med andre elever om de synes det er i orden. Vi skal støtte den enkelte i at sige fra. Vi skal sige det til de voksne, når vi oplever, at der er mobning Støtte op om skolen Tag tage ansvar for deres egne børn og tale med dem om det. Forholde sig kritisk til det, der bliver fortalt derhjemme. Forældre skal kontakte skolen og gøre opmærksom på problematikken. Vi reagerer, når vi hører om mobning. Vi kontakter klasselæreren og skolen Oplever vi at vores eget barn bliver mobbet tages kontakt til de involverede parter og klasselæreren Vi udviser åbenhed og kommunikere ved udfordringer i hjemmet Vi forholder os positivt og åbent til en fælles handleplan Klassen/børnegruppen Eksempler på handlinger, vi iværksætter i den børnegruppe/klasse, hvor der er ubalance i fællesskabet og forekommer mobning:

6 Skolen: Eleverne Udarbejde evt. handleplan i personalegruppen i forhold til given problematik. Vi afsætter tid til samtale, klassen time og lign. I den børnegruppe, hvor behovet er, iværksætter klasselæreren en dialog med eleven, klassen og forældrene. Vi arbejder målrettet med udgangspunkt i Red Barnets materiale, f.eks. Drop Mob, Stærke Sammen og Fri for mobberi. Tiltag kan være at hjælpe eleverne med at vælge legegrupper til frikvarterene, arrangere fælles arrangementer (Halloween) og lign.. Samarbejder med de voksne omkring løsninger. Eleverne er særligt opmærksomme på uhensigtsmæssige mønstre, og øver sig på at ændre dem. Forældrene: Støtter op om arbejdet med at finde en løsning. Forbliver konstruktive i deres samtaler med eleverne (og voksne) om problematikken. De involverede børn Hvordan vil vi hjælpe og handle omkring de elever, der er udenfor fællesskabet og oplever mobning: Skolen: Analyse og indsats i forhold til klassefællesskabet/kultur Individuelt fokus (parentes metoden) Vi laver en synlig indsats Vi laver en usynlig indsats Vi tager kontakt til mulige samarbejdspartnere som, skolehjemrådgiver, det gule team, UU ved behov Vi holder opfølgende samtaler med de elever, der føler sig udenfor fællesskabet, for at kunne følge op på de tiltag, der er iværksat. Eleverne: Deltager i klassens møder, Bidrager med viden og løsningsforslag. Arbejder aktivt med på at stoppe mobningen inviterer mobbeofrene ind fællesskabet Er bevidste om egen rolle Forældrene: Vi vil kontakte de involverede børns forældre, telefonisk eller ved møde i skolen Forældre og fagteam Sådan vil vi orientere forældre og fagteam om at styrke fællesskabet og håndtere mobning: Skolen: Vi afholder team-, lærer-, og forældremøder, hvor vi orienterer hinanden, sparrer og kommer med løsningsforslag

7 Vi ringer til hinanden Vi sender orienteringsbreve Klasselæreren afsætter tid til at holde klassens time og andre møder/samtaler i klassen. Lærerne samarbejder internt om f.eks. ændring af undervisnings procedurer Lærerne inddrager hjælp udefra hvis nødvendigt, og tager initiativ til samarbejde med forældre. Klasselæreren er tovholder og orienterer teamet på teammøder, hvor der også sparres om løsninger. Forældrene: Forældre deltager i de møder der indkaldes til, og bakker op om de løsninger, man er kommet frem til. Byder selv ind med løsninger Forældrene byder ind med sociale arrangementer, der styrker fællesskabet. F.eks. hyggeaften, bålog skovture, halloween fest, filmaften, overnatninger etc. Forældrene deltager også i sociale arrangementer som er iværksat og indbudt til af klassen/skolen. Bestyrelsens input til fælleskabspolitikken Bestyrelsens fokusområder i forbindelse med fællesskabspolitikken er: Løfte skolens fællesskab, særligt med henblik på skolens forældre Samarbejde med Støtteforeningen og skolens elevråd Samarbejde med Jan omkring arbejdsdage Invitere skolens forældrerepræsentanter til møde med bestyrelsen hvert efterår særligt fokus på inkludering af nye forældre være tovholdere på fælles arrangementer som bl.a. fakkeloptog, afslutning i kyllingemoderen og voksenfesten Forankring i skoleregi: Hjælpe eleverne til at kende til fællesskabspolitikken, samt målet og effekten af fællesskabspolitikken Fast punkt på forældremøderne én gang om året Tages op i juli v. årsplan planlægning - implementering i årsplanen Handleplaner i samarbejde med eleverne på holdene hvert nye skoleår, sendes ud til forældrene på intra Klassens fællesskab på teammødet Nedslag i gruppen i løbet af skoleåret Trivselsmåling hvert andet år - evt. lave vores egen Børnerettighedsdag i november Trivselsdag i marts Relevant indhold på pædagogiske dage på skolen

8