Modtagere af sociale ydelser 2009
|
|
- Frederikke Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden Modtagere af sociale ydelser efter køn Modtagere af sociale ydelser efter alder Den gennemsnitlige årlige ydelse Lovgrundlag Datagrundlag og -behandling Metode Appendiks: Nye kontoplaner Socialstatistiske udgivelser 20
3 1. Indledning Nærværende publikation dækker en periode på fem år fra og beskriver modtagerne af sociale ydelser og de udbetalte beløb. Primær fokus på indkomsterstattende ydelser I publikationen er der primært fokuseret på sociale ydelser, der kompenserer helt eller delvist for fravær af arbejdsindkomst. Disse ydelser gives, når indkomsten bortfalder, hvad enten dette skyldes arbejdsløshed, sygdom, alderdom eller andet. Nedenstående oversigt indeholder de typer af ydelser, der behandles i publikationen: Offentlig hjælp, skattepligtig og ikke skattepligtig Arbejdsmarkedsydelse ved ledighed, hjemsendelse og sygdom Dagpenge ved barsel m.v. Førtidspension Alderspension De sidste fire ydelser er alle skattepligtige. En række ydelser som fx boligsikring og uddannelsesstøtte er ikke medtaget i publikationen. Publikationens struktur Publikationen indledes med et overblik over omfanget af de sociale ydelser, dels i antal modtagere, dels i udbetalte beløb, og deres geografiske fordeling (afsnit 2). Herefter gennemgås de sociale ydelser i forhold til køn (afsnit 3) og alder (afsnit 4). Endelig opgøres de gennemsnitlige årlige ydelser i forhold til køn (afsnit 5). Der er en række forskelle mellem de typer af ydelser, der skal erstatte bortfalden indkomst. Lovgrundlaget og kriterierne for tildeling m.v. er detaljeret beskrevet for hver enkelt type af ydelse (afsnit 6). Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra de kommunale it-systemer: Der redegøres afslutningsvis for datagrundlaget og databehandlingen samt metodiske problemstillinger (afsnit 7 og 8). I forbindelse med kommunalreformen blev den autoriserede kontoplan ændret. Omlægningerne er beskrevet i et skema i publikationens appendiks (afsnit 9). Statistikbanken I statitistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk af socialstatistikken ved at kombinere variable som distrikt, ydelsestype, aldersinterval, køn, år samt opgørelsesform (antal modtagere eller udbetalte beløb). En grønlandsk ( dansk ( og engelsk ( version af socialstatistikken er tilgængelig i statistikbanken.
4 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden Antallet af modtagere er faldet med en halv procent fra 2005 til I perioden modtog gennemsnitlig personer i en kortere eller længere periode en eller flere sociale ydelser fra det offentlige. Det svarer til, at over 40 pct. af befolkningen over 15 år i alle årene modtog ydelser, jvf. Oversigt 1. Da en person kan modtage flere forskellige ydelser, er der færre personer i den samlede opgørelse end i opgørelserne af de enkelte ydelsestyper. Antallet af modtagere af de nævnte typer overførselsindkomst ændrer sig ikke i samme takt som udgifterne til ydelserne. Udgifterne til ydelserne er i vækst, som det fremgår af Oversigt 2. De samlede udbetalinger er steget med ca. 143 mio. kr. i løbet af perioden, en stigning på ca. 23 pct. De øgede udbetalinger til alderspension udgør knap 100 mio. kr. alene og forklarer således ca. 69 pct. af stigningen, selvom antallet af modtagere kun er steget med 189 modtagere i perioden Baggrunden for de stigende udgifter er en ny landstingsforordning fra 2007, efter hvilken pensionsbeløbene er justeret og desuden reguleres hver 1. januar på baggrund af forbrugerprisindekset pr. 1. juli det foregående år. Når antallet af modtagere af alderspension kun er steget moderat, skyldes det bl.a., at aldersgrænsen pr. 1. januar 2009 steg fra 63 år til 64 år, jvf. afsnit 6 om lovgrundlaget for de sociale ydelser. Antallet af modtagere af barselsdagpenge i perioden er steget relativt mest, nemlig med ca. 21 pct. Det udbetalte beløb er dog, som det fremgår af oversigten, steget væsentligt mere, nemlig ca. 82 pct. Det kan hænge sammen med, at forældreorloven blev forlænget, så det pr. 1. juli 2006 blev muligt at holde 17 ugers orlov imod tidligere blot seks uger. Med hensyn til offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydelse er væksten især sket fra 2008 til 2009, hvor de udbetalte beløb steg med hhv. ca. 18 pct. og ca. 40 pct. Oversigt 1 Antal modtagere af sociale ydelser efter hovedtyper Personer Befolkningen over 15 år pr. 1. januar Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp i alt Arbejdsmarkedsydelse i alt Dagpenge ved barsel m.v. i alt Førtidspension i alt Alderspension i alt Oversigt 2 Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestyper T.kr. Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp i alt Arbejdsmarkedsydelse i alt Dagpenge ved barsel m.v. i alt Førtidspension i alt Alderspension i alt Omlægninger af de kommunale kontoplaner ved kommunalreformens ikrafttræden har medført nye opdelinger på konti af de hovedtyper af sociale ydelser, som behandles i denne publikation. Der er derfor kun sammenlignelighed før og efter 1. januar 2009 på hovedtyper (de med gråt fremhævede linjer), som det fremgår af oversigter- Side 4 Modtagere af sociale ydelser 2009
5 ne fordelt på specifikke ydelsestyper nedenfor. En oversigt over ydelsernes fordeling på kontonumre før og efter reformen fremgår af afsnit 9. Oversigt 3 Antal modtagere af sociale ydelser efter type Personer Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp i alt Trangsvurderet hjælp (før 2009) Udvidet behovsvurderet hjælp (før 2009) Engangshjælp (før 2009) Offentlig hjælp, skattepligtig Offentlig hjælp, ikke skattepligtig Arbejdsmarkedsydelse i alt Ved arbejdsløshed (før 2009) Ved sygdom og ulykke (før 2009) Ved ledighed Ved hjemsendelse Ved sygdom Dagpenge ved barsel m.v. i alt Førtidspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp 656 Alderspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Oversigt 4 Udbetalte beløb til sociale ydelser efter type T.kr. Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp i alt Trangsvurderet hjælp (før 2009) Udvidet behovsvurderet hjælp (før 2009) Engangshjælp (før 2009) Offentlig hjælp, skattepligtig Offentlig hjælp, ikke skattepligtig Arbejdsmarkedsydelse i alt Ved arbejdsløshed (før 2009) Ved sygdom og ulykke (før 2009) Ved ledighed Ved hjemsendelse Ved sygdom Dagpenge ved barsel m.v. i alt Førtidspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 5
6 En fordeling af modtagere på distrikter ses nedenfor. 689 personer ud af 954 personer over 15 år i Kangaatsiaq har modtaget sociale ydelser i Det svarer til en procentsats på 72, hvilket er Grønlands højeste. Nuuk har som den største by det største antal modtagere af sociale ydelser, men set i forhold til befolkningstallet ligger procenten i hovedstaden på 26, hvilket er under landsgennemsnittet, jvf. Figur 1. Oversigt 5 Antal modtagere af sociale ydelser efter hovedtype og distrikt Befolkningen på 15 år og derover pr. 1. januar 2009 Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Arbejdsmarkedsydelse, i alt Personer Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Alderspension, i alt Nanortalik * * 224 Qaqortoq * * 302 Narsaq * * 232 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut Ikke placerbar * I Kommune Kujalleqs kontoplan for 2009 er disse ydelser konteret på en fælles konto. De kan derfor ikke fordeles på distrikter, men er anført i kategorien "Ikke placerbar". Figur 1 Procentdel af befolkningen der har modtaget sociale ydelser efter distrikt Procent Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut Der er også forskel på, hvor meget der udbetales af de forskellige typer af sociale ydelser i de enkelte distrikter. Illoqqortoormiut distrikt bruger fx ca. dobbelt så stor en del af sine udbetalinger til indkomsterstattende ydelser på førtidspension som Qasigiannguit distrikt. Og Ilulissat distrikt bruger ca. fire gange så stor en del af sine udbetalinger til de nævnte ydelser på arbejdsmarkedsydelse, som Qaanaaq gør. Den relative fordeling af forbruget på ydelsestyper på distriktsniveau (med undtagelse af distrikterne i Kommune Kujalleq, jvf. noten) fremgår af Figur 2 nedenfor. Side 6 Modtagere af sociale ydelser 2009
7 Oversigt 6 Udbetalte beløb i sociale ydelser efter hovedtype og distrikt Offentlig hjælp, i alt Sociale ydelser, samlet opgørelse Arbejdsmarkedsydelse, i Dagpenge ved alt barsel, i alt Førtidspension, i alt Alderspension, i alt T.kr. Nanortalik * * Qaqortoq * * Narsaq * * Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut Ikke placerbar * * I Kommune Kujalleqs kontoplan for 2009 er disse ydelser konteret på en fælles konto. De kan derfor ikke fordeles på distrikter, men er anført i kategorien "Ikke placerbar". Figur 2 Relativ fordeling af forbruget af ydelsestyper (udbetalte beløb) efter distrikt Procent Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqortoormiut Offentlig hjælp, i alt Arbejdsmarkedsydelse, i alt Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Alderspension, i alt Det er i syd og i nord, at der er flest, der modtager sociale ydelser set i forhold til befolkningen. I både Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia har 49,4 pct. af befolkningen over 15 år modtaget en eller flere af de fem hovedydelsestyper, der er behandlet i denne publikation, mens det tilsvarende tal for Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq er hhv. 39,9 og 33,2. Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 7
8 Oversigt 7 Antal modtagere af sociale ydelser efter ydelsestype og kommune Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Personer Befolkningen på 15 år og derover pr. 1. januar Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Uoplyst Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Note: Pr. 1. januar 2009 boede der 244 personer over 15 år udenfor den kommunale inddeling i Grønland. Det samlede antal personer over 15 år i Grønland var derfor pr. 1. januar Personerne kan flytte fra kommune til kommune. Diskretionerede tal er medregnet under Uoplyst. Total Figur 3 Fordeling af modtagere af samlede sociale ydelser efter kommune Kommune Kujalleq 16 pct. Qaasuitsup Kommunia 37 pct. Kommuneqarfik Sermersooq 30 pct. Qeqqata Kommunia 17 pct. Der er forskelle på, hvordan pengene bruges blandt de fire storkommuner, idet den relative fordeling på de fem hovedtyper afslører, at Qeqqata Kommunia bruger 51,6 pct. af de penge, der går til de nævnte ydelser, på alderspensionen, mens Sermersooq, der bruger mindst, kun bruger 39,6 pct. af pengene til dette formål. Side 8 Modtagere af sociale ydelser 2009
9 Oversigt 8 Udbetalte beløb til sociale ydelser efter ydelsestype og kommune Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia T.kr. Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ved ledighed Ved hjemsendelse Ved sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Note: Afrunding p.gr.a. opgørelsesformen. Total Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 9
10 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn Der er stort set lige mange mænd og kvinder, der modtager sociale ydelser; forskellene mellem kønnene vedrører primært typen af ydelse. Ca. 52 pct. af modtagerne af offentlig hjælp i 2009 var mænd og ca. 48 pct. kvinder, mens fordelingen blandt modtagere af arbejdsmarkedsydelse var ca. 53 pct. mænd og ca. 47 pct. kvinder. I modsætning til de fleste sociale ydelser, hvor der således er en tilnærmelsesvis ligelig fordeling mellem kønnene, er modtagere af barselsdagpenge ikke overraskende fortrinsvis kvinder, nemlig ca. 83 pct. Oversigt 9 Antal modtagere af sociale ydelser efter type og køn Mænd Kvinder Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig Ikke skattepligtig Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Oversigt 10 Sociale ydelser i udbetalte beløb efter ydelsestype og køn T.kr. Mænd Kvinder Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Side 10 Modtagere af sociale ydelser 2009
11 4. Modtagere af sociale ydelser efter alder Forbruget af sociale ydelser efter aldersintervaller fremgår af Oversigt 11 og 12. Heraf fremgår det, at de årige primært modtager offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse og barselsdagpenge, mens personer over 64 år i sagens natur hovedsagelig modtager alderspension. Oversigt 11 Antal modtagere af sociale ydelser efter type og aldersgruppe Aldersgruppe Personer år år år år 64 år+ Uoplyst Alle Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Note: Diskretionerede tal er medregnet under Uoplyst. Selvom den yngste og den ældste modtagergruppe er nogenlunde lige store, er der stor forskel på, hvor stor en andel udbetalingerne til de to grupper udgør af det samlede forbrug af ydelser, idet de årige modtager ca. 10,7 pct. af de udbetalte penge, mens personer på 64 år og derover modtager 46,6 pct. af pengene. Heraf vedrører hovedparten alderspension, der dermed er den absolut største ydelse på de sociale budgetter (352,9 mio. kr.). Af udbetalingerne til de årige går knap en tredjedel til førtidspension, mens det er mere end halvdelen af udbetalingerne til de årige, der vedrører denne ydelsestype. Oversigt 12 Sociale ydelser i udbetalte beløb efter type og aldersgruppe Aldersinterval T.kr år år år år 64 år+ Uoplyst Sociale ydelser, samlet opgørelse Offentlig hjælp, i alt Skattepligtig hjælp Ikke skattepligtig hjælp Arbejdsmarkedsydelse i alt Ledighed Hjemsendelse Sygdom Dagpenge ved barsel, i alt Førtidspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Alle Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 11
12 - Personligt tillæg, løbende ydelse Personligt tillæg, engangshjælp Alderspension, i alt Grundbeløb Lommepenge Børnetillæg Rådighedsbestemt tillæg Personligt tillæg Side 12 Modtagere af sociale ydelser 2009
13 5. Den gennemsnitlige årlige ydelse De fleste typer af ydelser udgør kr om året eller derunder for gennemsnitsmodtageren med undtagelse af barselsdagpenge samt førtids- og alderspension, der er længerevarende eller varige ydelser, jvf. Oversigt 13. Oversigt 13 Gennemsnitlige årlige udbetalinger efter ydelsestype og modtagers køn Offentlig hjælp, skattepligtig Offentlig hjælp, ikke skattepligtig Arbejdsmarkedsydelse ved ledighed Arbejdsmarkedsydelse ved hjemsendelse Arbejdsmarkedsydelse ved sygdom Dagpenge ved barsel m.v. Førtidspension - Børnetillæg - Personligt tillæg som løbende ydelse - Personligt tillæg som engangshjælp Alderspension - Børnetillæg - Rådighedsbestemt tillæg - Personligt tillæg Kr. I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 13
14 6. Lovgrundlag Nedenfor følger en kort gennemgang af berettigelses- og lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. For yderligere oplysninger henvises der til Departementet for Sociale Anliggenders sider på selvstyrets hjemmeside, hvor der findes en liste over gældende lovgivning på det sociale område og er mulighed for at se og downloade forordninger, bekendtgørelser m.v. Offentlig hjælp Retten til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, hjælp til faste udgifter og hjælp i særlige tilfælde er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland og er: dansk statsborger, gift med eller senest har været gift med en dansk statsborger eller omfattet af aftaler med andre lande eller internationale organisationer, der giver personer, der ikke er danske statsborgere, ret til fortløbende offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter under ophold i Grønland. Offentlig hjælp ydes kun, hvis behovet ikke dækkes af andre ydelser. Offentlig hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, der trådte i kraft 1. april Arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse (før benævnt takstmæssig hjælp) ydes som erstatning for tab af arbejdsindtægt forårsaget af arbejdsløshed, sygdom eller ulykke. Fra 2005 blev ydelsen gjort skattepligtig, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 2. december 2004 om A-indkomst. Til gengæld blev taksten hævet, jvf. nedenfor. Formålet med arbejdsmarkedsydelsen er at sikre registrerede hjemsendte og ledige, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, samt syge en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i uforskyldte ledigheds-, hjemsendelses- og sygdomsperioder. Ved tildeling af ydelsen skal personen opfylde følgende betingelser: være fyldt 18 år eller være forsørger, være tilmeldt folkeregistret i Grønland, og de seneste 13 uger have haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode have haft mindst 182 timers beskæftigelse. Perioder med arbejdsmarkedsydelse tæller ikke som optjent beskæftigelse. Arbejdsmarkedsydelsens størrelse beregnes ved første henvendelsesdag på grundlag af det gennemsnitlige antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger. Ydelsen kan maksimalt udbetales i 13 uger. Den modsvarer indkomst for mindst 14 og højst 40 timer pr. uge. Arbejdsmarkedsydelse ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse, der trådte i kraft 1. juli Ved forordningens ikrafttræden ophævedes både Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 42 af 14. december 2001 om rådighedspligt. Dagpenge ved barsel m.v. Retten til barselsdagpenge er betinget af, at der er tale om et indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder for såvel lønmodtagere som selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende på visse uddannelser. Dagpengesatsen er bruttolønnen pr. time for en ikke-faglært arbejder, der har en arbejdsuge på højst 40 timer. Fra 1. juli 2006 gælder følgende: Side 14 Modtagere af sociale ydelser 2009
15 Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel. Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn. Faderen har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel. Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov derudover ret til 17 ugers orlov ved det første barns fødsel og ret til 21 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn (forældreorloven). Loven om barselsorlov er ændret i forhold til de regler, der gjaldt fra 1. januar 1999 til 30. juni 2006, hvor forældreorloven kun omfattede seks ugers orlov ved det første barns fødsel og ti ugers orlov ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. Barselsdagpenge ydes efter Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption og senere ændringer. Fra 2005 er ydelsen gjort skattepligtig, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 2. december 2004 om A-indkomst. Førtidspension Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren er dansk statsborger. Dette gælder dog ikke: Personer, der er omfattet af nordisk konvention om social sikring og Personer, der har haft fast bopæl i Grønland i mindst tre år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl i Grønland, i et af de øvrige nordiske lande eller i et land, som har tiltrådt EØS-aftalen. Retten til førtidspension er desuden betinget af, at ansøgeren har haft mindst tre års fast bopæl i Grønland, Danmark eller på Færøerne mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år. Førtidspension kan tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal kommunen have forsøgt at revalidere vedkommende. Førtidspension kan tilkendes personer, som er fyldt 18 år, men som endnu ikke er berettiget til alderspension. Ligeledes tilkendes personer, som endnu ikke er fyldt 18 år førtidspension, når ansøgeren har forsørgelsespligt over for ægtefælle, registreret partner eller barn. Førtidspension udgør op til: kr. årligt for en enlig førtidspensionist kr. årligt for par, hvor den ene modtager førtidspension, og den anden ikke modtager nogen former for offentlig pension kr. årligt for par, når begge er berettiget til førtidspension. For par, hvor den ene modtager førtidspension, og den anden alderspension, udgør det samlede pensionsbeløb op til kroner årligt. Førtidspension ydes efter Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension, der er ændret ved Inatsisartutforordning nr. 8 af 31. maj Alderspension Frem til og med 31. december 2008 kunne personer, der var fyldt 63 år, tilkendes alderspension. Fra og med 1. januar 2009 til og med 31. december 2009 kunne personer, som var fyldt 64 år, tilkendes alderspension. Fra og med 1. januar 2010 kan personer, der er fyldt 65 år, tilkendes alderspension. Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 15
16 Alderspension udgør pr. 1. januar 2009 op til kr. årligt for en enlig alderspensionist og kr. årligt for par, hvor den ene modtager alderspension, og den anden ikke modtager nogen former for pension. For par, hvor begge modtager alderspension, er beløbet kr. årligt. Hvis den ene modtager førtidspension, udgør det samlede beløb op til kr. årligt. Alderspensionen reguleres i takt med udviklingen i forbrugerprisindekset pr. 1. juli det foregående år. Selvstyret offentliggør de regulerede beløb hvert år den 1. januar. Alderspension ydes efter Landstingsforordning nr. 3 af 7. maj 2007 om alderspension, der trådte i kraft den 1. juli Samtidig ophævedes Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension. Side 16 Modtagere af sociale ydelser 2009
17 7. Datagrundlag og -behandling Udtræk fra de kommunale IT-systemer Tilgængelige variable Socialstatistikkens data stammer fra de kommunale it-systemer. Udtrækkene er foretaget af KIMIK it A/S med kommunernes bemyndigelse. Socialstatistikregistret samt udtræk af data m.v. er beskrevet i de tilhørende registerforskrifter, som er godkendt af Datatilsynet. Resultater, der omfatter færre end tre personer, er i henhold til reglerne diskretioneret og angivet med.. i tabellerne. De vigtigste variable i socialstatistikregistret er: personnummer ydelsestype (arts- og kontonummer) hændelsesdato (dag, måned og år) samt størrelsen på ydelsen (beløb i kroner) Statistikkodning Den autoriserede kontoplan Dataudtrækkene er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering. Den autoriserede kontoplan fra Selvstyrets indenrigskontor bliver ikke anvendt lige systematisk i alle kommuner 1. Det umuliggør direkte dannelse af statistikker på baggrund af kommunernes kontonumre. Grønlands Statistik har bestræbt sig på at omkode de enkelte kommuners konti i socialstatistikken til den autoriserede kontoplan. Den autoriserede kontoplan blev ændret i forbindelse med kommunalreformen i Opdelingen på typer af sociale ydelser i tredje kontoafsnit er som hovedregel ikke ændret, men tredje kontoafsnit er nu tilknyttet andre konti i andet kontoafsnit. Eksempelvis blev hjælp til forsørgelse og faste udgifter før 2009 betegnet som udvidet behovsvurderet hjælp, men hører nu under skattepligtig offentlig hjælp. Under alderspension og førtidspension er ydelser, der før 2009 blev betegnet personlige tillæg, nu opdelt i et rådighedstillæg og et personligt tillæg. I forbindelse med 2009-statistikken har Grønlands Statistik anvendt den nøgle til gruppering af de enkelte konti mellem 2008 og 2009-kontoplanerne, der fremgår af publikationens appendiks. Validering af data Socialstatistikregistret bliver renset for fejlposteringer og ugyldige personnumre, inden der udarbejdes statistik. Det er kun muligt at korrigere fejlposteringer, der er rettet af kommunerne. Det vil sige at registrerede personer, der har en ydelsessaldo lig nul som følge af en udbetaling samt en tilsvarende tilbagebetaling eller korrektion, ikke indgår i opgørelserne. Ugyldige personnumre fjernes ved hjælp af en kontrolprocedure, hvorfor registret kun indeholder personer, der er tilknyttet et gyldigt CPR-nummer. 1 I henhold til den autoriserede kontoplan kan kommunerne foretage særskilte specifikationer af udgiftssteder (5.-6. ciffer) samt formålsspecifikationer ( ciffer). Problemerne i forhold til dannelse af statistikker opstår, da der er enkelte kommuner, der endvidere foretager egenhændig udspecificering ved hjælp af de øvrige cifre i kontoplanen. Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 17
18 8. Metode Kommuner og distrikter Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Denne publikation for 2009 følger den nye kommuneinddeling, men benytter de gamle kommuner som distrikter i de nye kommuner. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses i Oversigt 14. Oversigt 14 Kommuner og distrikter Kommune Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Distrikt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Illoqqortoormiut Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Uoverensstemmelse mellem kommunale og landsdækkende tal Udbetalingsmønster I en række tabeller er summen af tallene for kommunerne ikke lig med summen for hele landet. Det skyldes, at nogle enkelte modtagere har fået den samme ydelse i mere end én kommune. De indgår derfor i tallene for hver af de ydelsesgivende kommuner, men de indgår kun én gang i opgørelsen på landsplan. Udbetalingsmåderne for sociale ydelser fra kommunerne er forskellige fra kommune til kommune og/eller fra person til person. Nedenfor illustreres udbetalingsmåderne T-1, T og T+1, hvor T er det aktuelle år. Udbetalingsmønster Måned dec. jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. jan. År T-1 T T+1 En del kommuner udbetaler pensionerne forud, T+1, mens udbetalingen i andre kommuner sker i samme måned, T. Atter andre udbetaler pensionen bagud, T-1. Imidlertid er disse udbetalingsmønstre desværre ikke konstante over tid på grund af lovmæssige og/eller administrative ændringer. Grønlands Statistik har af opgørelsespraktiske grunde besluttet at lade det udbetalingsmønster, der er gældende for flertallet af ydelsesmodtagere i en given kommune, være gældende for alle pensionisterne i den pågældende kommune. Side 18 Modtagere af sociale ydelser 2009
19 9. Appendiks: Nye kontoplaner Færre konti i 2009 end i 2008 Oversigt 15 Den autoriserede kontoplan ændredes i Der er nu færre konti, ligesom der er ændret benævnelser visse steder. De konti, der indgår i beregningen af de sociale ydelser før og efter 1. januar 2009, fremgår af nedenstående oversigt. Kontoplaner til opgørelse af sociale ydelser, hhv. før og efter 1. januar 2009 Før 1. januar 2009 Efter 1. januar 2009 Offentlig hjælp Offentlig hjælp Udvidet behovsvurderet hjælp Ikke skattepligtig hjælp Øvrige ydelser Enkeltudgifter El Flyttehjælp Vand Begravelsesudgifter Varme fra Nukissiorfiit Tilbagebetalingspligt Varme fra øvrige leverandører Øvrige indtægter Husleje Skattepligtig hjælp Trangsvurderet hjælp Akut trang Skattepligtig hjælp Forsørgelse og faste udgifter Øvrige ikke-skattepligtige ydelser Trangsituation, selvforskyldt El Lommepenge til patienter Vand Varme fra Nukissiorfiit Varme fra øvrige leverandører Husleje Engangshjælp Engangshjælp Arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse Ved arbejdsløshed Ved ledighed Arbejdsløshed Ledighed Ved sygdom og ulykke Ved hjemsendelse Sygdom/ulykke Hjemsendelse Ved sygdom Sygdom Dagpenge ved barsel m.v. Dagpenge ved barsel m.v Dagpenge ved barsel m.v Dagpenge ved barsel m.v. Førtidspension Førtidspension Grundbeløb Grundbeløb Tildelt før Tildelt før Tildelt efter Tildelt efter Lommepenge Lommepenge Tildelt før Tildelt før Tildelt efter Tildelt efter Børnetillæg Børnetillæg Tildelt før Tildelt før Tildelt efter Tildelt efter Personligt tillæg Personligt tillæg som løbende ydelse Tildelt før Tildelt før Tildelt efter Tildelt efter Personligt tillæg som engangshjælp Tildelt før Tildelt efter Alderspension Alderspension Grundbeløb Grundbeløb Grundbeløb Grundbeløb Lommepenge Lommepenge Lommepenge Lommepenge Børnetillæg Børnetillæg Børnetillæg Børnetillæg Personligt tillæg Personligt tillæg Personligt tillæg Personligt tillæg Rådighedsbestemt tillæg Rådighedsbestemt tillæg Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 19
20 10. Socialstatistiske udgivelser Næste udgivelse Tidligere udgivelser Modtagere af sociale ydelser Sociale ydelser Modtagere af sociale ydelser Socialstatistik for Socialstatistik for Socialstatistik for Socialstatistik for Økonomiske nøgletal Socialstatistik for Socialstatistik for Økonomiske nøgletal Socialstatistik for Socialstatistik for Økonomiske nøgletal Socialstatistik for Socialstatistik for Økonomiske nøgletal Socialstatistik for Socialstatistik for Økonomiske nøgletal Side 20 Modtagere af sociale ydelser 2009
21 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Nauja Rosing nro@stat.gl Socialstatistik 2011:1 1. februar 2011 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@stat.gl Modtagere af sociale ydelser 2009 Side 21
Modtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereSociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014
Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003
Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2010
Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004
Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser
Socialstatistik 2004:1 Modtagere af sociale ydelser 1997-2002 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1997-2002 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereModtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)
Børnetilskud Modtagere af børnetilskud i december I nærværende statistik opgøres en person som børnetilskudsmodtager, hvis summen af betalinger på personens cpr-nummer i det kommunale regnskabssystem,
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereSocialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:
Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 4. Berettigelsesgrundlag
Læs mereKapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst
Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2008
Socialstatistik 2009:2 Modtagere af sociale ydelser 2008 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2008 Indholdsfortegnelse Modtagere af sociale ydelser 2008... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Introduktion til
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereFakta om Maniitsoq 2011
Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereOvernatningsstatistikken 2003
Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold
Læs mereTilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen
Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse
Læs mereTurisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002
Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole
Læs mereBoliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1
Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereMarkedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.
Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereI medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
Landstingsforordning nr. 4 af 7. maj 2007 om førtidspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds og socialvæsenet fastsættes: Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereArbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002
Arbejdsmarked 2004:1 Ledigheden 2003 Flere ledige i 2003 end i 2002 Ledigheden i Grønland har gennem de sidste fire år været stigende. I 2003 er ledigheden foreløbig toppet. Dette kan læses i denne publikation.
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mere2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række
Læs mereHotelovernatningsstatistikken 1999
Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereInatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension
Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.
Læs mere30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende
Læs mereErhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
12. april 2010 FM 2010/119 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Dette forslag til Inatsisartutforordning fremlægges for at give førtidspensionister bedre økonomiske
Læs mereOvernatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereBEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereGrønlands Befolkning 1. januar 2004
Befolkningsstatistik 2004:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2004 Indholdsfortegnelse Del 1.............................................................. 1 Forord............................................................
Læs mereTURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mereTurisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.
Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.
Læs mereErhvervsstrukturen
Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større
Læs mereUdgifter til sociale ydelser 1996-2003 til de 15-24-årige fordelt efter kommune, alder og ydelse Killde: Grønlands Statistik, Statistikbanken
Udgifter til sociale ydelser 1996-2003 til de 15-24-årige fordelt efter kommune, alder og ydelse Killde: Grønlands Statistik, Statistikbanken Kommune Alder 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Grønland 15-19
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereDET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003
DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 . DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse Forord.............................................................
Læs merePensionsredegørelse 2006
Pensionsredegørelse 2006 FAMILIEDIREKTORATET JULI 2006 EM 2006 / 37 2 1 INDLEDNING... 4 2 RESUMÉ... 5 3 OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I REGLERNE PÅ PENSIONSOMRÅDET 8 4 REGLERNE OM OFFENTLIG PENSION... 11 4.1
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Sociale forhold og sundhed 1. Organisatoriske forhold på socialområdet Afsnittene Organisatoriske forhold og socialområdet, Det sociale sikkerhedsnet, Forbyggende og afhjælpende indsats,
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mereLandstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk
Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012
Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension
Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereFlypassagerstatistikken 2001
Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes
Læs mereBaggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet
Bilag 1 Baggrundsnotat for besparelser på beskæftigelses- og Integrationsområdet 10. juni 2010 Budgettet på Beskæftigelses- og Integrationsområdet er gennemgået, med henblik på at finde mulige besparelser
Læs mereErhvervsstatistik. Erhvervsstruktur
Erhvervsstatistik Erhvervsstruktur 2009-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning... 3 Afsnit 2 Tabeller... 4 2.1 Virksomheder og hovedbrancher... 4 2.2 Virksomheder og driftsformer... 5 2.3 Virksomheder
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mereVejledning om betaling under barsel
Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har
Læs mere