Almægtige fader. Lad dit navn blive helligt for os, så vi tager imod dit Rige nu og i evighed. AMEN

Transkript

1 Nytår 2014, Hurup Mattæus 6, 5-13 Almægtige fader. Lad dit navn blive helligt for os, så vi tager imod dit Rige nu og i evighed. AMEN Der er næppe noget tidspunkt på året, hvor traditionerne lever som ved nytår. Rigtigt mange mennesker er sammen med de samme mennesker år efter år på nytårsaften. Og nytårsdag har de fleste også nogle ting, som gentages år efter år. En af de traditioner er dronningens nytårstale, som opleves af mange mennesker. Der er også mange, der oplever nytårskoncerten fra Wien, og i aften vil en stor del af Danmark se og lytte til vores statsminister. En hel del af os har også en tradition om en bestemt gåtur på denne dag. Ordet tradition betyder at føre noget videre. Vi fører noget videre fra slægt til slægt. Vi giver noget værdifuldt videre fra generation til generation, så at vi på den måde har noget at kende os selv i som mennesker. Dronningen fortæller os, at vi hører sammen og har ansvar for hinanden. Statsministeren gør status over de offentlige anliggender og sætter pejlemærker for det kommende års planer for samfundet. 1

2 Musikken fra Wien giver os gode og genkendelige oplevelser af, at vi på tværs af landegrænser kan glædes over kunst i musik og dans. Og i familier og vennekredse bekræfter vi hinanden i fællesskabet med gode ønsker for hinanden i det nye år. Gennem vore traditioner giver vi noget værdifuldt videre fra slægt til slægt, så kan kende os selv som mennesker i fællesskaber med hinanden. Symboler er billeder eller tegn, som vi tillægger en betydning, som holder os sammen. Dannebrog er folkets fælles symbol. Vores flag er jo ikke bare et stykke stof. Vores flag er symbolet på samhørighed. Vi glæder os, når vore dygtige håndboldspillere synger Det er et yndigt land, mens Dannebrog folder sig ud foran dem. Symbolet giver os samhørighed. Og i det symbol viser vi korsets tegn, som er vort samlingsmærke. Derfor hejser vi også Dannebrog ved kirken, når vi mødes til gudstjeneste og kirkelige handlinger. Korsets tegn har sin helt særlige betydning, fordi det fortæller os, at vi har en Gud, der vil os noget mere end at holde styr på vort fællesskab. Vi kalder også Fader Vor for et symbol, fordi vi i den bøn har en samhørighed med Gud og med hinanden. Langt de fleste danskere kender Fader Vor. Og langt flere danskere, end vi ofte regner med, beder jævnligt. 2

3 Fader Vor er symbolet på, at vi hører sammen med Gud, og at han vil noget med os som enkeltpersoner og vil os noget i vort fællesskab. Ved nytårstid er det så tradition hvert andet år, at symbolet Fader Vor er prædiketekst. Vi giver noget værdifuldt videre fra slægt til slægt, og vi forbinder os med Gud og hinanden gennem den bøn, som vor Herre selv har givet os. Slå nu op på f.eks. side 829 i salmebogen og se bønnen med øjnene, mens vi kikker den igennem. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Der er en indledning, tre du-bønner, fire vi-bønner og en afslutende lovprisning. I indledningen siger vi VOR Fader. Vi er altså fælles i denne bøn. Ikke alene vi, som sidder i kirken, i menighedens andre lokaler, ved barnesengen eller alene ved aftenbønnen, før vi lægger os til ro, men også 3

4 hele menneskeheden. Når vi kalder Gud VOR Fader, udtrykker vi samhørighed med alle Guds mennesker OG med Gud. Så kommer de tre du-bønner. Den første er bønnen om, at Gud må være hellig for os. At vi ærer Ham og viser Ham ærbødighed. Den anden bøn er bønnen om, at Guds Rige må komme til os. Vi anråber om, at det allerbedste liv må blive os til del. Det liv, hvor tilgivelse og barmhjertighed fra Gud må finde sted d.v.s. blive til virkelighed nu og i evighed. Den tredje bøn er bønnen om, at Guds vilje må ske i vores virkelighed nu og i evighed. De tre bønner afsluttes med ønsket om, at de tre ting, som allerede er virkelighed i Himlen, også må blive virkelighed i vores verden. Til sammen fortæller de tre bønner, at der er noget stort og godt på vej til os endnu ikke fuldkomment, men opnåeligt. Og så kommer de fire vi-bønner. I dem beder vi om, at det kommende riges indhold må blive omgangsform i vort indbyrdes fællesskab. at vi må få dagligt brød; dv.s. mad og drikke, hus og hjem, gode naboer, god regering o.s.v. at vi får tilgivelse for vor skyld, og at vi tilgiver hinanden at vi ikke fristes til at ville os selv at vi befries fra ondskaben 4

5 Til slut lovpriser vi den almægtige Gud, ærer ham for, at Hans rige skal blive vores virkelighed. Fader Vor bliver på denne måde det symbol, der henter Guds virkelighed ind i vores fælles liv. Fader Vor er symbolet på, at vi hører sammen med Gud, og at han vil noget med os som enkeltpersoner og vil os noget i vort fællesskab. Symbolet på samhørighed mellem Gud og mellem mennesker efter hans vilje. Der findes ikke nogen bedre tradition i vort folk end den, at vi lærer vore børn at bede Fader Vor. Kong Frederik IX var engang på besøg på FDF s landslejr ved Marselisborg ved Århus. Efter en tur rundt i lejren sagde han stille til lejrchefen: Bare I lærer dem Fader Vor, så har I gjort noget vigtigt! Fader Vor er det stærkeste fælles symbol, vi har i vort folk og i den hele kristenhed. Lad altid traditionen om at give Fader Vor videre fra slægt til slægt bestå. AMEN 5