Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger

Transkript

1 Det faglige fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkeruddannelsen 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger Nøgletal Igangværende elever pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,82 0,79 Videreuddannelsesfrekvens Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Bygge- og anlægsbranchen forsat et højt antal konkurser, lav beskæftigelse og problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Dog tegner der sig også et billede af at have nået lavpunktet med en begyndende optimisme og en bedre ordrebeholdning hos flere af branchens virksomheder. På det private område er nybyggeriet af boliger lavt og erhvervsbyggeriet har stadig ledig kapacitet.. Den regionale udvikling kan dog forventes at betyde et øget pres på opførsel af nye boliger og infrastrukturer i de store byer med tilsvarende nedsat aktivitet i de tyndt befolkede områder. Øgede krav til energireducering og forbrug vil i de kommende år betyde en stærk udvikling af nye energireducerende, bæredygtige materialer og tekniske løsninger. Dertil er renten er stadig meget lav, og mange boligejere har skabt sig et større økonomisk råderum. Begge dele vil på et tidspunkt give sig udtryk i øget aktivitet og behov for kompetencer med restaurering, ombygninger og renovering i både nybyggeri og eksisterende bygningsmasse. På det offentlige område vil de mange og store offentlige anlægsarbejder i de kommende år helt afgjort betyde øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Specielt anlægsområdet med veje, kloak- og betonarbejde, samt større byggerier fx sygehuse, fængsel og Femern. En særlig udfordring ved de store offentlige opgaver er, at de løses af flere internationale virksomheder og udenlandske medarbejdere. Dette forhold stiller krav til kommunikation og organisering af opgaveløsningerne. Der er stadig alt for mange unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Andelen af unge, der søger til gymnasierne og de videregående uddannelser, er således stigende. Groft sagt vil elever, der har evner og potentiale til flere forskellige uddannelsesvalg, vælge bygge- og anlægsbranchen fra ikke fordi de nødvendigvis ikke har lyst, men fordi branchen opleves usikker og mindre attraktivt. Praktikpladssituationen er stærkt medvirkende til den udvikling Dog viser tilslutningen til flere af erhvervsuddannelsernes EUX indgang, at der potentielt er gode muligheder for at tiltrække mere ressourcestærke elever til uddannelsen.

2 Det næste år vil være præget af at få etableret de nye praktikcentre, så de organisatorisk og indholdsmæssigt opleves som stærke alternativer til regulære uddannelsesaftaler. Her ligger der en stor opgave for det faglige udvalg og de involverede lokale uddannelsesudvalg. En større andel af elever vil opleve uddannelsesforløb, hvor der er flere skift mellem virksomhedspraktik og skolepraktik. Det er udvalgets opfattelse, at denne udvikling er med til at sætte virksomhedernes uddannelsesansvar og dermed vekseluddannelsesprincippet under voldsomt pres. Det faglige udvalg ser stadig med bekymring på denne udvikling. Det faglige udvalg ser en ændring af virksomhedernes måde at have elever i praktik. Her vælger flere af de virksomheder, der ellers har haft tradition for at gennemføre ordinære uddannelsesaftaler at vælge kortere aftaletyper, som standard delaftaler, virksomhedsforlagt undervisning og korte uddannelsesaftaler 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige udvalg ser intet behov for yderligere uddannelsesdækning på området ud over at udvalget ønsker at tilføje nye valgfrie specialefag i det kommende år. 3. Behov for omlægning Det faglige udvalg følger udviklingen omkring uddannelsen og især kompetencerne på kloakområdet nøje. Udvalget overvejer at ændre sammensætningen af de undervisningsfag og praktikmål der er fælles for specialerne fx indførelse af rottebekæmpelse på rørlæggerdelen. Yderligere vil det faglige udvalg gerne have flyttet VSA (vejen som arbejdsplads) fra hovedforløbet ned til grundforløbet, grundet krav til kompetencen når de starter i praktik. Flere undersøgelser og rapporter påpeger, at der er behov for mere samarbejde og tværfaglig forståelse på bygge og anlæg. Især vil den teknologiske og konstruktionsmæssige udvikling i forbindelse med energi og bæredygtighed stille større krav til for at fremme dette. Uddannelserne bør derfor afspejle denne udvikling. Indholdsmæssigt vil det faglige udvalg sammen med andre uddannelser på bygge- og anlæg derfor se på kompetencerne på energiområdet. Her vil det faglige udvalg se på mulighederne for at etablere et tværgående fag til hovedforløbet og ensartede kompetencebeskrivelserne til grundforløbet Det er stadig et ønske at der bliver mulighed for at skrive fælles formulerede kompetencemål ind i selve indgangsbekendtgørelsen gældende for de uddannelser, der har 20 ugers vejledende grundforløb, og derved synliggøre dette for skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med inddragelse af flere uddannelser i de samme opgaveløsninger og praktiske forløb. Som det er nu, betyder hensynet til de få og små uddannelser i indgangen med 10 uger grundforløb, at en udvikling mod større ensartethed og synliggørelse af fælles kompetencer i indgangsbekendtgørelsen bremses. Det faglige udvalg overvejer at en ændring af trin 1, hvis den fastholdes i den nuværende form, begrundet i manglende tid til afholdelse af den beskrevne projektprøve, der afslutter trin 1. Dette vil betyde en ændring af fagbilag og uddannelsesordning, hvilket ikke vil medføre noget økonomisk for skolerne. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelse Det faglige udvalg ser intet behov for nedlæggelse af uddannelse eller specialer på området.

3 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik I den del af uddannelse, hvor eleverne oplæres og indgår i produktion i deres praktikvirksomheder og/eller skolepraktik er dialogen mellem de uddannelsesansvarlige, elev og skole altafgørende. De lokale uddannelsesudvalgsrepræsentanter har en væsentlig rolle i denne kvalitetssikring. De bliver løbende grundigt informeret om deres opgave og ansvar i forbindelse med årlige konferencer og møder om sikring af kvaliteten i praktiktiden og i skolepraktikken. Det altafgørende element i kvalitetssikringen af uddannelsens praktikoplæring er uddannelsens logbøger /uddannelseshåndbøger, hvor de praktikmål indgår, der dels er angivet i uddannelsesordningen og dels er grundlag for virksomhedernes praktikgodkendelse. Logbogen udgør de påkrævede praktikerklæringer, der dels tilkendegiver eleven aktuelle niveau og dels dokumenterer den progression og selvstændighed, der sker hos eleven gennem uddannelsens praktikperioder. Logbøgerne drøftes i det lokale uddannelsesudvalg. I fald logbogen viser manglende udvikling eller praktikmål, der ikke dækkes tilstrækkeligt, inddrages den i dialog mellem skole, praktikvirksomhed, elev og uddannelsesudvalg om elevens forsatte uddannelsesforløb. For skolepraktikelever anvendes logbøgerne ligeledes som kvalitetssikring og styring. Her behandles de i et samarbejde mellem skole og lokalt uddannelsesudvalg Logbøgerne kan ses og downloades på www. bygud.dk. Det faglige udvalg undersøger muligheden for at digitalisere logbogen. Udvalget er i dialog med Uni-C om hvorvidt Elevplan kan anvendes i den forbindelse. Det vil i givet fald kræve en ændret beskrivelse af uddannelsens praktikmål i uddannelsesordningen. De faglige udvalg inviterer de lokale skuemestre og censorer til årlige bedømmelseskonferencer efter svendeprøverne. Her gennemgås og evalueres de teoretiske og praktiske svendeprøver. Der udveksles erfaringer og diskuteres niveauer. Dette gennemføres for at sikre en ensartet og retfærdig bedømmelse. Til året indkaldelse udviklingsredegørelse spørges der til fleksible uddannelsestider med en variabel uddannelseslængde, så elever kan afslutte uddannelsen, når den afsluttende prøve er aflagt. Uddannelsen har en sådan fleksibilitet og har ikke erfaringer med problemer i den forbindelse. Dog gælder den variable uddannelseslængde ikke for EUX- elever, hvor der af hensyn til de mange indeholdte skoleuger er taget hensyn til at sikre praktikugerne i virksomhederne med en fast uddannelseslængde. I forhold til spørgsmålet om opfyldelse af praktikuddannelsens mål ser det faglige udvalg ikke en indholdsmæssig forskel mellem ordinær praktikuddannelse og skolepraktik. Men det er en udfordring lokalt at tilrette og planlægge skolepraktikken, så målene nås under de rammer, der er for det ressourceog opgavemæssigt. De faglige udvalg i Byggeriets Uddannelser og mange af de lokale uddannelsesudvalg har været involveret i udviklingsprojekterne om Kvalitet i skolepraktikken. Det er som nævnt indledningsvis et af de prioriterede indsatsområder for de kommende år at videreudvikle erfaringerne herfra i dialog med skoler og lokale uddannelsesudvalg. Valgfri specialefag og brug af dem til supplerende erhvervsrettet påbygning kan indgå i dialogen om elevens forløb. Det bliver pointeret over for skolerne og de lokale uddannelsesudvalg for at få dem til at have øget fokus på de valgfri specialefag i denne forbindelse.

4 Endelig holder det faglige udvalg sig gennem deres konsulenter opdaterede i nyudviklinger, undersøgelser og udviklingsforsøg omkring kvaliteten i uddannelserne og skolepraktikken. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget arbejder stadig med implementering og udviklingen af selvstændige opgaveløsninger, der kan styrke skoleundervisningen og eleverne. Udvikling af den nye projektsvendeprøve, der var indlagt i det sidste fagbilag kører planmæssigt og er således implementeret med udmøntning af nye svendeprøver i Udvalget har fokus på at skaffe praktikpladser og understøtte det lokale og centrale arbejde med det. Endvidere er udvalget stadig med i udviklingen af og deltagelse i konkurrencerne for erhvervsuddannelser for at styrke erhvervsuddannelsens image og løfte det faglige niveau. De faglige udvalg i Byggeriets Uddannelser har forsat fokus på udviklingen af EUX med et klart karriereperspektiv for såkaldt stærke elever. De faglige udvalg i Byggeriets Uddannelser har i samarbejde med skolerne, Erhvervsskolernes Forlag, SBI og MURO udviklet et elektronisk og it-baserede undervisningsmaterialer til brug på både grund- og hovedforløbene, denne udvikling vil fortsætte de kommende år. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter Udover de centrale analyse- og prognoseprojekter det faglige udvalg har nævnt i tidligere udviklingsredegørelser er erfaringerne fra følgende analyse- og prognoseprojekter anvendt: Analyse om vedvarende energi og energirenovering ses som et stort vækstområde for bygge- og installationsbranchen. Denne analyse har udvalget selv været inddraget i gennem Byggeriets Uddannelser.Derudover er det faglige udvalg involveret i en lang række udviklingsprojekter gennem samarbejdet i Byggeriets Uddannelser, hvor der især er fokus på energiområdet og på at udvikle uddannelsesforløb fra ufaglært, IKV/RKV - til faglært og efter/videreuddannelse. Udviklingsprojekterne kan ses på hjemmesiden bygud.dk. 8. Trin i uddannelsen Udvalget ser ikke stadig ikke en jobprofil i uddannelsens trin 1, kloakrørlægger, eller andre jobprofiler for den sags skyld, der vil være egnede som trin i uddannelsen. Der bliver stadig ikke indgået særlige uddannelsesaftaler for at få netop denne kompetence, andet end elever, der automatisk registreres til trinnet i forbindelse med skolepraktik. Udvalget vil derfor indsende en fornyet indstilling til ministeriet om at få nedlagt trinnet og i den forbindelse argumentere for, at den tidligere afvisning grundet sideløbende erhvervelse af kompetencen i AMU-systemet, ikke er en relevant begrundelse for at opretholde det. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser

5 Erhvervsuddannelserne har i almindelighed meget svært ved at skaffe nok praktikpladser. På uddannelsens område er tendensens meget stærk. Usikkerheden i virksomhedernes ordrebeholdninger og fremtidsudsigterne sætter sit tydelige spor, og derfor udbydes færre ordinære praktikpladser. Tilgangen af færre nyudlærte til bygge- og anlægsbranchen, sammenholdt med, at mange både nyudlærte og erfarne på grund af manglende arbejde søger bort fra branchen, vil komme til at betyde mangel på kvalificeret arbejdskraft på længere sigt og svække branchens muligheder for at ekspandere produktionsmæssigt. Samtidigt vil tendensen med øgede krav til udførelse og kompleksitet i branchen øge behovet for veluddannede og faglærte medarbejdere. Der er således et samlet og stort behov for at sikre flere praktikmuligheder og virksomheder. Det opsøgende arbejde for at tilvejebringe de fornødne praktikpladser har altid haft stor bevågenhed i de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg i tæt samarbejde med de andre udvalg i Byggeriets Uddannelser, hvor opgaverne forsøges løst tværfagligt og ensartede. De faglige udvalg og tilhørende lokale uddannelsesudvalg har løbende mange AUB- projekter og aktiviteter i gang. Se bilag med de nærmere tids - og handlingsbeskrivelser. Her opsøges potentiale praktikvirksomheder i skolernes lokalområder. Det faglige udvalg har løbende kontakt og opfølgning med alle de lokale uddannelsesudvalg, der har projekter i gang og har en medarbejder ansat i Byggeriets Uddannelser til at koordinere og udvikle dette arbejde Der holdes årlige regionale netværksmøder i januar/februar med involverede repræsentanter fra de lokale uddannelsesudvalg og opsøgende medarbejdere på de berørte erhvervsskoler for at styrke og understøtte og inspirere de lokale arbejder. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomhed. De lokale uddannelsesudvalg er blevet pålagt at have en opfølgning af arbejdet med opsøgende arbejde som fast punkt på de lokale udvalgsmøder. Det praktikpladsopsøgende arbejde og mulighederne bliver jævnligt fremholdt og drøftet, når der er møder mellem de lokale uddannelsesudvalg, skolerne og det faglige udvalg. Således vil dette sammen med arbejdet med de lokale praktikcentre være i fokus på den landsdækkende konference for de lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskoler med uddannelserne, der afholdes d.10. oktober 13. Organisationerne bag det faglige udvalg gør et stort arbejde for at informere og få deres medlemsvirksomheder til at tage flere elever. Herunder gøres der for nuværende et solidt stykke arbejde for at indgå forskellige former for samarbejdsaftaler med store byggeprojekter, lejerforeninger, kommuner m.fl. for at sikre, at der er uddannelsesmuligheder i forbindelse med ordrer og arbejdsopgaver. Udvalget har gennem Byggeriets Uddannelser været med til at igangsætte og finansiere flere landdækkende kampagner bl.a., Det bliver stort Struktørkampagne til ½ mil, der løber frem til udgangen af 2014, en Tak kampagne til 1,25 mil, som 3F og Dansk Byggeri har rettet mod private husejere for at få dem til at stille krav om elever i forbindelse med byggeopgaver Der bliver gjort en særlig indsats over for de virksomheder, der har arbejdsopgaver i forbindelse med de kommende og igangværende store anlægsopgaver. Her indgår konsulenter og lokale uddannelsesudvalg i samarbejdsprojekter for at styrke og indtænke uddannelsesindsatsen. Bl.a. er der ansat en konsulent i Byggeriets Uddannelser i perioden til at sikre praktikpladser i forbindelse med Metrobyggeriet i København, ligesom der er involvering omkring Femern og sygehusbyggeriet i Århus.

6 Endvidere er udvalget stadig med i udviklingen af og deltagelse i DM konkurrencen for erhvervsuddannelser for at styrke og synliggøre erhvervsuddannelsens image og løfte det faglige niveau.

7 Snedkernes Uddannelser Det faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Bygmestervej 5 2 sal 2400 København NV 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til boligmonteringsuddannelserne (1855) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 56 7 (ortopædist) 43 5 (ortopædist) 34 7 (ortopædist) Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 21 0 (ortopædist) 15 0 (ortopædist) 12 0 (ortopædist) Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,67 0,71 0,67 Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er der for få elever til at der for få elever til at der for få elever til at udregne statistik udregne statistik udregne statistik Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,02 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,05 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 1

8 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosaddelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Ortopædistuddannelsen har pt. 8 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole - udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonterings- og maleruddannelserne. Det er med henvisning til sidste års udviklingsredegørelse få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Boligmonteringsuddannelserne Inden for boligmonteringsområdet er der gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. En del store møbelproducenter har i dag udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet. Uanset udflytning af dele af opgaverne, er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder, at man forsat har behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. Ikke mindst i forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. I sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 er aktiviteten steget hos de små og mellemstore virksomheder, hvilket også har været tydeligt at mærke på antallet af uddannelsesaftaler. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre ejerledede virksomheder med en eller få ansatte. Finanskrisen betød, at man afskedigede og havde svært ved at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2013 er der til dato indgået 13 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 8 møbelpolstrer, 4 autosadelmager samt 1 gardindekoratør. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat på, at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet. Både Skive Tekniske skole og Københavns Tekniske Skole arbejder derfor også målrettet med udveksling af elever til skoler i udlandet i eksempelvis Frankrig og Italien for at give eleverne en international dimension og erfaring. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Gardinuddannelsen er delt op i to specialer, hhv. dekoratør og montør. Der er indtil videre kun indgået 1 aftale som gardinmontør. Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne foretager mange specialløsninger. Aktiviteten på dette speciale er ligeledes afhængig af bilsalget. Ortopædistuddannelsen 2

9 Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister i dag, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 5 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædister. I 2013 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen for boligmonteringsuddannelserne er stort set uændret i forhold til de sidste 3 år. Beskæftigelsesfrekvens for ortopædister er der ikke tal for, men ortopædister fortsætter almindeligvis i samme firma efter endt uddannelse eller ansættes i andre af branchens virksomheder. Mht. internationaliseringen i boligmonteringsuddannelserne arbejder det faglige udvalg sammen med skolerne omkring udstationeringer til udlandet både med henblik på at udvikle sprogfærdigheder, men også at give eleverne et indblik i og en viden omkring, hvad der sker internationalt. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelsen 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg ønsker at få indført projektsvendeprøve i boligmonteringsuddannelserne fremadrettet. Det faglige udvalg ønsker at få tilrettet kompetencemål for hovedforløb samt få oprettet nye valgfrie specialefag samt tilknytte fremmedsprog til uddannelsesordningen. På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. Ovenstående vil kræve en ændring i bilag til bekendtgørelse, samt en ændring af uddannelsesordningen. Dette ønskes igangsat hurtigst muligt for at kunne lade en bekendtgørelse og uddannelsesordning træde i kraft den 1. august Ændringerne vil ikke få økonomiske konsekvenser for uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik inden for boligmonteringsuddannelserne. 3

10 Det faglige udvalg foretager løbende opsøgende aktiviteter overfor branchens virksomheder. Dette foregår dels gennem målrettet opsøgende arbejde, men også i forbindelse med godkendelser af nye virksomheder. Sekretariatet formidler midler videre til hovedforløbsskolen (AUB) for at hjælpe målrettet med denne indsats. Derudover har de faglige udvalg tæt kontakt med de lokale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med deres ansvar og opgaver. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. En gang om året mødes det faglige udvalg med det lokale uddannelsesudvalg. Der udveksles erfaringer og drøftes muligheder for, hvordan der i et samarbejde kan skabes flere praktikpladser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Mht. ændringer som blev nævnt i udviklingsredegørelse for 2013 ønsker det faglige udvalg at indføre projektsvendeprøve samt dertil ændring af eksamen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det Faglige Udvalg for Bolig og ortopædi har ikke benyttet sig af nogle af de offentliggjorte analyse- og prognoseprojekter. Følgende vil dog fremover blive inddraget i de aktuelle overvejelser om at ændre uddannelsen: - Fra erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg til videregående uddannelse. (DAM VAD og Byggeriets Uddannelser) - Muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelse, AKF (Anvendt Kommunal Forskning) - Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse, RUC, (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning) Med udgangspunkt i resultater og konklusioner fra ovenstående nævnte rapporter og analyser ønsker det faglige udvalg at se på mulighederne for at få flere af de nyuddannede elever til at fortsætte med en videregående uddannelse. Her ønsker udvalget i samarbejde med skolen samt udvalgte virksomheder at se på mulighederne for en øget markedsføring overfor de nyuddannede med henblik på disse muligheder. 8. Trin i uddannelsen Der er ikke trin i boligmonteringsuddannelserne. Der er ikke trin i ortopædistuddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg har i samarbejde med Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg skabt en kontinuerlig og landsdækkende praktikpladsindsats, som vi ønsker at fastholde. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med praktikpladsindsatsen: 4

11 - Besætte ledige praktikpladser vest for Storebælt - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen i forhold til at få nye virksomheder godkendt - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Aktiviteter over for virksomhederne -Vi fortsætter arbejdet gennem ansættelse af to opsøgende praktikpladskonsulenter på halv tid i 2014, en i henholdsvis det vestlige og det østlige Danmark. I de områder, hvor skolerne også udfører opsøgende arbejde over for virksomhederne, koordinerer vi med skolen om en fordeling af virksomhederne, således at virksomhederne ikke oplever henvendelser fra flere opsøgende medarbejdere på en gang. I disse områder koncentrerer vi os især om alle de virksomheder, der ikke er godkendte som praktiksteder, eller som ikke har brugt deres godkendelse i mange år. Der er behov for at reaktivere disse praktikvirksomheder og præsentere dem for de forskellige former for aftalemuligheder, især de korte aftaler, som virksomhederne ofte først får kendskab til, når en opsøgende medarbejder eller informationsmateriale informerer dem om muligheden. En anden problematik er, at der i visse geografiske områder af landet er brug for at synliggøre uddannelserne blandt branchernes virksomheder for at få oprettet nye praktikpladser. Dette også for at sikre en fortsat tilførsel af nyuddannede faglærte, således at der ikke opstår flaskehalse på de respektive regionale arbejdsmarkeder. Det er det faglige udvalgs indtryk, at mange virksomheder er meget tilbageholdende med at tage elever grundet den kortsigtede økonomi, og manglende indsigt i de støtteordninger og fleksible aftalemuligheder, som findes i dag. Aktiviteter over for elever - Det er desuden nødvendigt at lave målrettede aktiviteter for at få øget elevernes geografiske mobilitet fra øst til vest. I projektet vil der i foråret 2014 blive arrangeret busture for elever på overgang mellem grund og hovedforløb fra den østlige del af landet, hvor der er ringe mulighed for praktikplads til de steder i landet, hvor der er bedre muligheder for praktikpladser. På den måde vil det samtidig blive muligt for eleverne at se både andre former for virksomheder samt andre erhvervsskoler. På turene vil der samtidig blive informeret om de muligheder, der er for tilskud til flytning mm. Derudover vil vi i april måned gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke er hovedforløb for boligmonteringsuddannelsen. Aktiviteter over for arbejdsgiverorganisationer Der vil blive arrangeret infomøder både i foråret og efteråret 2014 med de lokale og regionalt forankrede laug og parternes organisationer. På disse møder vil vi informere om mulighederne for fleksibilitet, der bl.a. findes ved benyttelse af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Vi vil gennem aktiviteten øge virksomhedernes kendskab, og på den måde få skabt flere uddannelsesaftaler. Specialet møbelpolstrer deltager hvert år i DM for håndværk.(skills) Ved en udtagelseskonkurrence kvalificerer 4 elever sig til at deltage i selve danmarksmesterskabet. I forbindelse med DM har Snedkernes Uddannelser en udstillingsstand, hvor de forskellige specialer inden for boligmonteringsfagene samt ortopædi bliver vist. Dette foregår ved, at elever står på standen og arbejder med forskellige opgaver. Aktiviteter over for erhvervsskoler Derudover vil vi gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke gennemføres hovedforløb for vores uddannelse. Eleverne bliver derfor heller ikke præsenteret for vores uddannelse på grundforløbet, og de er ikke klar over, at der f.eks. kan være 5

12 ledige praktikpladser. Der vil blive afholdt informationsmøder i forbindelse med overgangen fra grundforløb til hovedforløb på udvalgte skoler, der udbyder indgangen Bygge & Anlæg. På baggrund af informationsmøder forsøger vi at lave aftale med interesserede elever fra den pågældende skole om et eller flere virksomhedsbesøg. Projektmedarbejderen koordinerer og forestår det praktiske i forbindelse med disse aftaler. Hvis elever ønsker det, vil der blive mulighed for praktik i en eller flere af de pågældende virksomheder. Der vil i projektet være stor fokus på elev/mester dating samt elevens portefolier. Fokus vil også være rettet mod eventuel udstationering evt. til danske virksomheder i udlandet, men også til udenlandske virksomheder. Alle aktiviteter rettet overfor virksomhederne, det være sig telefonisk kontakt eller besøg vil blive registreret i Praktik+. Formålet er, at andre opsøgende medarbejdere både internt og eksternt skal kunne se hvilke virksomheder den/de opsøgende medarbejdere har haft kontakt med. I forhold til de lokale uddannelsesudvalg, der ikke har opnået AER bevillinger støtter det faglige udvalg med midler, hvis det skønnes nødvendigt. Der holdes to årlige regionale netværksmøder, et øst og et vest, med de opsøgende medarbejdere på alle erhvervsskoler med snedkeruddannelser for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomheder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 6

13 Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse 20. september 2013 Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen, Byggemontagetekniker Nøgletal Igangværende elever pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede aftaler i det aktuelle år 0 0 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Antal fuldførte Fuldførelsesprocent *) Fuldførte er det antal elever, som i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens) 0,60 0,59 - Videreuddannelsesfrekvens 0, Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Bygge- og anlægsbranchen har stadig et højt antal konkurser, lav beskæftigelse og problemer med at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Dog tegner der sig også et billede af at have nået lavpunktet med en begyndende optimisme og en bedre ordrebeholdning hos flere af branchens virksomheder. På det private område er nybyggeriet af boliger lavt og erhvervsbyggeriet har stadig ledig kapacitet.. Den regionale udvikling kan dog forventes at betyde et øget pres på opførsel af nye boliger og infrastrukturer i de store byer med tilsvarende nedsat aktivitet i de tyndt befolkede områder. Øgede krav til energireducering og forbrug vil i de kommende år betyde en stærk udvikling af nye energireducerende, bæredygtige materialer og tekniske løsninger. Dertil er renten er stadig meget lav, og mange boligejere har skabt sig et større økonomisk råderum. Begge dele vil på et tidspunkt give sig udtryk i øget aktivitet og behov for kompetencer med restaurering, ombygninger og renovering i både nybyggeri og eksisterende bygningsmasse. På det offentlige område vil de mange og store offentlige anlægsarbejder i de kommende år helt afgjort betyde øget efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. I første omgang på anlægsområdet med veje, kloak- og betonarbejde, men senere også på aptering af og installationer på sygehuse, fængsler m.m. En særlig udfordring ved de store offentlige opgaver er, at de løses af flere internationale virksomheder og udenlandske medarbejdere. Dette forhold stiller krav til kommunikation og organisering af opgaveløsningerne. Stadig flere unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Andelen af unge, der søger til gymnasierne og de videregående uddannelser, er således stigende. Groft sagt vil elever, der har evner og potentiale til flere forskellige uddannelsesvalg, vælge bygge- og anlægsbranchen fra ikke fordi de nødvendigvis ikke har lyst, men fordi branchen opleves usikker og mindre attraktivt. Praktikpladssituationen er stærkt medvirkende til den udvikling 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige udvalg ser intet behov for nyetablering af uddannelse eller specialer på området.

14 3. Behov for omlægning Flere undersøgelser og rapporter påpeger, at der er behov for mere samarbejde og tværfaglig forståelse på bygge og anlæg. Især vil den teknologiske og konstruktionsmæssige udvikling i forbindelse med energi og bæredygtighed stille større krav til for at fremme dette. Uddannelserne bør derfor afspejle denne udvikling. Indholdsmæssigt vil det faglige udvalg sammen med andre uddannelser på bygge- og anlæg derfor se på kompetencerne på energiområdet. Her vil det faglige udvalg se på mulighederne for at etablere et tværgående fag til hovedforløbet og ensartede kompetencebeskrivelserne til grundforløbet Det er stadig et ønske at der bliver mulighed for at skrive fælles formulerede kompetencemål ind i selve indgangsbekendtgørelsen gældende for de uddannelser, der har 20 ugers vejledende grundforløb, og derved synliggøre dette for skolernes tilrettelæggelse af undervisningen med inddragelse af flere uddannelser i de samme opgaveløsninger og praktiske forløb. Som det er nu, betyder hensynet til de få og små uddannelser i indgangen med 10 uger grundforløb, at en udvikling mod større ensartethed og synliggørelse af fælles kompetencer i indgangsbekendtgørelsen bremses. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelse På baggrund af erfaringerne med de færdiguddannedes beskæftigelsessituation, den manglende jobprofil på arbejdsområdet og erfaringerne med elevernes frafald/omvalg fastholder Det faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse sit ønske om, at uddannelsen nedlægges. Jobprofilen er stadig ikke en udviklingsmulighed set fra branchens organisationer. Her efterlyses faglært arbejdskraft med en tilhørende bredere arbejdskompetence. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Da uddannelsen ikke har ordinær praktik er kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen en del af det løbende samarbejde med skolerne i de lokale uddannelsesudvalg. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget savner fortsat mere aktuelle oplysninger om antallet af færdiguddannede, end det i dag er muligt at få oplyst. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2011 Udover de centrale analyse- og prognoseprojekter det faglige udvalg har nævnt i tidligere udviklingsredegørelser er erfaringerne fra følgende analyse- og prognoseprojekter anvendt: - Analyse om vedvarende energi og energirenovering som et stort vækstområde for bygge- og installationsbranchen. Denne analyse har udvalget selv været inddraget i gennem Byggeriets Uddannelser.Derudover er det faglige udvalg involveret i en lang række udviklingsprojekter gennem samarbejdet i Byggeriets Uddannelser, hvor der især er fokus på energiområdet og på at udvikle uddannelsesforløb fra ufaglært, IKV/RKV - til faglært og efter/videreuddannelse. Udviklingsprojekterne kan ses på hjemmesiden bygud.dk.

15 Snedkernes Uddannelser Det faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Bygmestervej 5 2 sal 2400 København NV 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til boligmonteringsuddannelserne (1855) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 56 7 (ortopædist) 43 5 (ortopædist) 34 7 (ortopædist) Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 21 0 (ortopædist) 15 0 (ortopædist) 12 0 (ortopædist) Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,67 0,71 0,67 Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er der for få elever til at der for få elever til at der for få elever til at udregne statistik udregne statistik udregne statistik Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,02 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,05 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 1

16 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosaddelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Ortopædistuddannelsen har pt. 8 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole - udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonterings- og maleruddannelserne. Det er med henvisning til sidste års udviklingsredegørelse få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Boligmonteringsuddannelserne Inden for boligmonteringsområdet er der gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. En del store møbelproducenter har i dag udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet. Uanset udflytning af dele af opgaverne, er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder, at man forsat har behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. Ikke mindst i forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. I sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 er aktiviteten steget hos de små og mellemstore virksomheder, hvilket også har været tydeligt at mærke på antallet af uddannelsesaftaler. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre ejerledede virksomheder med en eller få ansatte. Finanskrisen betød, at man afskedigede og havde svært ved at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2013 er der til dato indgået 13 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 8 møbelpolstrer, 4 autosadelmager samt 1 gardindekoratør. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat på, at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet. Både Skive Tekniske skole og Københavns Tekniske Skole arbejder derfor også målrettet med udveksling af elever til skoler i udlandet i eksempelvis Frankrig og Italien for at give eleverne en international dimension og erfaring. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Gardinuddannelsen er delt op i to specialer, hhv. dekoratør og montør. Der er indtil videre kun indgået 1 aftale som gardinmontør. Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne foretager mange specialløsninger. Aktiviteten på dette speciale er ligeledes afhængig af bilsalget. Ortopædistuddannelsen 2

17 Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister i dag, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 5 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædister. I 2013 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen for boligmonteringsuddannelserne er stort set uændret i forhold til de sidste 3 år. Beskæftigelsesfrekvens for ortopædister er der ikke tal for, men ortopædister fortsætter almindeligvis i samme firma efter endt uddannelse eller ansættes i andre af branchens virksomheder. Mht. internationaliseringen i boligmonteringsuddannelserne arbejder det faglige udvalg sammen med skolerne omkring udstationeringer til udlandet både med henblik på at udvikle sprogfærdigheder, men også at give eleverne et indblik i og en viden omkring, hvad der sker internationalt. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelsen 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg ønsker at få indført projektsvendeprøve i boligmonteringsuddannelserne fremadrettet. Det faglige udvalg ønsker at få tilrettet kompetencemål for hovedforløb samt få oprettet nye valgfrie specialefag samt tilknytte fremmedsprog til uddannelsesordningen. På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. Ovenstående vil kræve en ændring i bilag til bekendtgørelse, samt en ændring af uddannelsesordningen. Dette ønskes igangsat hurtigst muligt for at kunne lade en bekendtgørelse og uddannelsesordning træde i kraft den 1. august Ændringerne vil ikke få økonomiske konsekvenser for uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik inden for boligmonteringsuddannelserne. 3

18 Det faglige udvalg foretager løbende opsøgende aktiviteter overfor branchens virksomheder. Dette foregår dels gennem målrettet opsøgende arbejde, men også i forbindelse med godkendelser af nye virksomheder. Sekretariatet formidler midler videre til hovedforløbsskolen (AUB) for at hjælpe målrettet med denne indsats. Derudover har de faglige udvalg tæt kontakt med de lokale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med deres ansvar og opgaver. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. En gang om året mødes det faglige udvalg med det lokale uddannelsesudvalg. Der udveksles erfaringer og drøftes muligheder for, hvordan der i et samarbejde kan skabes flere praktikpladser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Mht. ændringer som blev nævnt i udviklingsredegørelse for 2013 ønsker det faglige udvalg at indføre projektsvendeprøve samt dertil ændring af eksamen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det Faglige Udvalg for Bolig og ortopædi har ikke benyttet sig af nogle af de offentliggjorte analyse- og prognoseprojekter. Følgende vil dog fremover blive inddraget i de aktuelle overvejelser om at ændre uddannelsen: - Fra erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg til videregående uddannelse. (DAM VAD og Byggeriets Uddannelser) - Muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelse, AKF (Anvendt Kommunal Forskning) - Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse, RUC, (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning) Med udgangspunkt i resultater og konklusioner fra ovenstående nævnte rapporter og analyser ønsker det faglige udvalg at se på mulighederne for at få flere af de nyuddannede elever til at fortsætte med en videregående uddannelse. Her ønsker udvalget i samarbejde med skolen samt udvalgte virksomheder at se på mulighederne for en øget markedsføring overfor de nyuddannede med henblik på disse muligheder. 8. Trin i uddannelsen Der er ikke trin i boligmonteringsuddannelserne. Der er ikke trin i ortopædistuddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg har i samarbejde med Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg skabt en kontinuerlig og landsdækkende praktikpladsindsats, som vi ønsker at fastholde. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med praktikpladsindsatsen: 4

19 - Besætte ledige praktikpladser vest for Storebælt - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen i forhold til at få nye virksomheder godkendt - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Aktiviteter over for virksomhederne -Vi fortsætter arbejdet gennem ansættelse af to opsøgende praktikpladskonsulenter på halv tid i 2014, en i henholdsvis det vestlige og det østlige Danmark. I de områder, hvor skolerne også udfører opsøgende arbejde over for virksomhederne, koordinerer vi med skolen om en fordeling af virksomhederne, således at virksomhederne ikke oplever henvendelser fra flere opsøgende medarbejdere på en gang. I disse områder koncentrerer vi os især om alle de virksomheder, der ikke er godkendte som praktiksteder, eller som ikke har brugt deres godkendelse i mange år. Der er behov for at reaktivere disse praktikvirksomheder og præsentere dem for de forskellige former for aftalemuligheder, især de korte aftaler, som virksomhederne ofte først får kendskab til, når en opsøgende medarbejder eller informationsmateriale informerer dem om muligheden. En anden problematik er, at der i visse geografiske områder af landet er brug for at synliggøre uddannelserne blandt branchernes virksomheder for at få oprettet nye praktikpladser. Dette også for at sikre en fortsat tilførsel af nyuddannede faglærte, således at der ikke opstår flaskehalse på de respektive regionale arbejdsmarkeder. Det er det faglige udvalgs indtryk, at mange virksomheder er meget tilbageholdende med at tage elever grundet den kortsigtede økonomi, og manglende indsigt i de støtteordninger og fleksible aftalemuligheder, som findes i dag. Aktiviteter over for elever - Det er desuden nødvendigt at lave målrettede aktiviteter for at få øget elevernes geografiske mobilitet fra øst til vest. I projektet vil der i foråret 2014 blive arrangeret busture for elever på overgang mellem grund og hovedforløb fra den østlige del af landet, hvor der er ringe mulighed for praktikplads til de steder i landet, hvor der er bedre muligheder for praktikpladser. På den måde vil det samtidig blive muligt for eleverne at se både andre former for virksomheder samt andre erhvervsskoler. På turene vil der samtidig blive informeret om de muligheder, der er for tilskud til flytning mm. Derudover vil vi i april måned gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke er hovedforløb for boligmonteringsuddannelsen. Aktiviteter over for arbejdsgiverorganisationer Der vil blive arrangeret infomøder både i foråret og efteråret 2014 med de lokale og regionalt forankrede laug og parternes organisationer. På disse møder vil vi informere om mulighederne for fleksibilitet, der bl.a. findes ved benyttelse af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Vi vil gennem aktiviteten øge virksomhedernes kendskab, og på den måde få skabt flere uddannelsesaftaler. Specialet møbelpolstrer deltager hvert år i DM for håndværk.(skills) Ved en udtagelseskonkurrence kvalificerer 4 elever sig til at deltage i selve danmarksmesterskabet. I forbindelse med DM har Snedkernes Uddannelser en udstillingsstand, hvor de forskellige specialer inden for boligmonteringsfagene samt ortopædi bliver vist. Dette foregår ved, at elever står på standen og arbejder med forskellige opgaver. Aktiviteter over for erhvervsskoler Derudover vil vi gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke gennemføres hovedforløb for vores uddannelse. Eleverne bliver derfor heller ikke præsenteret for vores uddannelse på grundforløbet, og de er ikke klar over, at der f.eks. kan være 5

20 ledige praktikpladser. Der vil blive afholdt informationsmøder i forbindelse med overgangen fra grundforløb til hovedforløb på udvalgte skoler, der udbyder indgangen Bygge & Anlæg. På baggrund af informationsmøder forsøger vi at lave aftale med interesserede elever fra den pågældende skole om et eller flere virksomhedsbesøg. Projektmedarbejderen koordinerer og forestår det praktiske i forbindelse med disse aftaler. Hvis elever ønsker det, vil der blive mulighed for praktik i en eller flere af de pågældende virksomheder. Der vil i projektet være stor fokus på elev/mester dating samt elevens portefolier. Fokus vil også være rettet mod eventuel udstationering evt. til danske virksomheder i udlandet, men også til udenlandske virksomheder. Alle aktiviteter rettet overfor virksomhederne, det være sig telefonisk kontakt eller besøg vil blive registreret i Praktik+. Formålet er, at andre opsøgende medarbejdere både internt og eksternt skal kunne se hvilke virksomheder den/de opsøgende medarbejdere har haft kontakt med. I forhold til de lokale uddannelsesudvalg, der ikke har opnået AER bevillinger støtter det faglige udvalg med midler, hvis det skønnes nødvendigt. Der holdes to årlige regionale netværksmøder, et øst og et vest, med de opsøgende medarbejdere på alle erhvervsskoler med snedkeruddannelser for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomheder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 6