PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Naturbørnehaven Mols Bjerge. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet, og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret, og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet, fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen.(ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelsen 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institution: Naturbørnehaven Mols Bjerge. Institutionstype: Dagtilbud Adresse: Postboks 25, 8420 Knebel. Skurvognenes placering er forår: Viderup ved Tre Høje Sommer: Fuglsø Strand og efterår/vinter: Daaleren v/knebel. Hjemmeside: Telefon: Konstitueret leder: Karen Clausen. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Antal pladser: Børnehave: 22 Dato for tilsynsbesøg: 23. september Dato for tilsynsmøde: 4. november Tilstede ved mødet: Aftaleholder / Skoleleder Claus Peter Olesen, Forældrerepræsentant Carl Osker Paulrud, Konstitueret leder Karen Clausen og Pædagog Paulina Menezes. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3

4 Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: X Udarbejdet Årshjul: X Arbejder med læringshjulet: (X) Har udviklet egen model. Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: X Opdateret Læreplan for Børnehavegruppen: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden. X Tilsynsrapporter: X Informativ og opdateret hjemmeside: X Deltaget i Rotation: Indsatsområder: Inklusion. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: En præcisering af de opstillede mål, og inddragelse af de tidlige områder fra BMV, som dækker: 7 stk. 4 8 stk. 3,4,5 1. Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? Vedrørende områderne fra BMV (Børnemiljøvurderingen)er der siden sidste tilsyn blevet arbejdet på at beskrive og dokumentere og dermed tydeliggøre det arbejde, som altid har været grundlæggende for børnehavens kerneydelse og værdigrundlag. Det betyder, at der i det samlede materiale, nu foreligger en fyldig læreplan, som kan læses på institutionens hjemmeside. Medarbejderne har lagt et stort arbejde i at synliggøre de pædagogiske fokusområder og som redskab og som igangsætter er der brugt billeddokumentation, små videoklip og praksisfortællinger, hvor billeddokumentationen indgår. At bruge billeder som dokumentation på aktiviteterne har vist sig at være godt i formidlingen overfor børn, kollegaer og forældre. Praksisfortællingerne har i hverdagen været på dialogisk niveau og er endnu ikke skriftliggjort, da medarbejderne har prioriteret at bruge tid på nærvær og dialog med børnene for at sikre et godt børnemiljø med tilgængelige og engagerede voksne. I arbejdet med at præcisere mål og metodebeskrivelse til evalueringsdelen, er læreplanerne blevet gennemlæst og opdateret ved fælles drøftelser på personalemøder, hvor medarbejderne har konstateret, at indholdet stadig er i tråd med den eksisterende praksis. På sigt vil der blive 4

5 arbejdet på at gøre læreplanen endnu mere præciseret og målrettet. Dette ved at tage udgangspunkt i den relevante børnegruppe og på specifikke indsatsområder. Det betyder, at læreplanen fremadrettet bliver todelt, i en stationær og en værdimæssig del og i en fleksibel del. Den fleksible læreplan vil blive brugt som reflekterende arbejdsredskab i forhold til den relevante børnegruppe. 2. Hvad er Status på Jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Medarbejderne har fundet en fremtidig model for deres læreplan (se tidligere afsnit) og har i læreplansarbejdet kreeret et læringshjul, som også i praksis inddrager børnene. Læringshjulet indeholder de læreplanstemaer, som passer ind i årets gang i naturen. Læringshjulet er samtidig blevet en aktiv måde at inddrage børnenes læring og aktiv deltagelse på. I arbejdet tages udgangspunkt i børnenes egne udfordringer i forhold til deres nærmeste udviklingszone. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Medarbejderne er nået frem til, at læreplansarbejdet skal være enkel, konkret, fremadrettet og målbart samt at indholdet skal tage konkret udgangspunkt i børnenes hverdag og børnegruppens behov og engagement. Det vil sige, at indholdet skal have praksis relevans og have et fremadrettet perspektiv. Læreplanen skal sætte værdier i spil, forny medarbejdernes viden og indbyde til refleksion og sjov i tætte relationer med børnene. 4. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Der er blevet arbejdet med læreplanstemaerne Sociale kompetencer og Alsidig personlig udvikling med fokus på inklusion. De opsatte mål har været: At etablere og fastholde venskaber, at indgå i samspil med andre og at kunne handle i sociale fællesskaber. Børnegruppen har meget forskellige behov bl.a. i kraft af alder, men gruppen har også haft en del børn med særlige udfordringer. Derfor har det været nødvendigt med en særlig individuel indsats samtidig med, at der har været behov for at skabe en god fælles kultur. Der er arbejdet med de sociale kompetencer og fællesskab med hensyntagen til at opbygge og bevare børnenes følelse af integritet og lyst til selvudfoldelse. Medarbejdernes foretrukne metodiske tilgang er anvendelsen af ICDP`ens principper, som tager udgangspunkt i samspillet med børnene, og hvor den voksne tager ansvar for relationsskabelsen, for respekten og anerkendelsen af barnets tegn og udtryk. Pædagogikken i institutionen bygger grundlæggende på at tage barneperspektivet meget alvorligt, og på at barnet understøttes og vejledes, når der er behov for det. Det kan handle om at regulere adfærd, sætte grænser på en respektfuld måde og støtte barnet i at komme på banen og derved blive set og hørt. Erfaringerne viser, at de voksnes samspil lynhurtigt smitter af på børnene, og dermed bliver børnene indikatorer for, hvornår medarbejderne trænger til at finjustere sig. 5

6 I forhold til aktiviteter bliver der især arbejdet med den musiske tilgang, hvor der stilles krav om bl.a. evnen til at lytte og på skift at være i fokus. Børnene lærer at skærpe deres sanser og indgå i et aktivt socialt fællesskab. Opholdet i naturen skærper generelt børnenes sanser, og når børnene finder, ser eller oplever noget, stopper alle op og der gives tid og plads til at dele oplevelsen. I naturen udfordres børnene i at finde vej eller turde gå egne veje samt at vente på hinanden. Naturen er tilgangen til børnenes sanselige oplevelser, når de bl.a. mærker mudder og sand mellem fingre og tæer, hører havets brus og vinden i træerne, duften fra bålet og ser præstekraven forsvarer sine æg. Det vil sige aktiviteter, der giver plads til følelsen af individualitet og fællesskab. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen anvender SMTTE modellen i udarbejdelsen af læreplanstemaerne, og i det daglige arbejde gøres der brug af praksis fortællinger, børnetegninger, der lyttes og observeres, der samtales med børn, kollegaer og forældre. Generelt er der en udpræget refleksionskultur både mellem medarbejdere og i børnegruppen. Medarbejderne har haft meget glæde af at anvende billeder til evaluering, og erfaringer har vist, at et billede kan fortælle mere end ord, og derfor er det en god tilgang i arbejdet med børnene. I forhold til formidling og evaluering bruges små videosekvenser, som giver en indsigt i børnenes forskellige situationer fra hverdagen. Medarbejderne er blevet særlig opmærksomme på, at der ligger en stor værdi i billeder og praksishistorier, da de kan anvendes til dialog, refleksion, dokumentation og evaluering med især børn og kollegaer men også med forældre. Der er gode erfaringer med at bruge tegninger som middel til at analysere og forstå konflikter, der f.eks. opstår mellem 2 børn. Metoden går ud på, at de 2 børn hver især tegner episoden, som førte til konflikten, og derefter bruges tegningerne som støtteredskab til at udvide dialogen omkring den enkeltes opfattelse og forståelse af det skete. Medarbejderne har noteret sig, at forældre og børn bliver inviteret til inddragelse og i dialog i langt højere grad, end medarbejderne egentlig havde forestillet sig. 6. Jeres dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Da institutionen ikke har strøm anvendes bl.a. Facebook i stigende grad som kommunikationsplatform til forældrene. Facebook siden er oprettet i maj 2014 af støtteforeningen og er et supplement til børnehavens hjemmeside. Dokumentationerne bidrager til, at medarbejderne fastholder og glæder sig over indholdet af aktiviteterne, som viser at de mangfoldige læringsrum samt at det synliggør børnehavens kultur og praksis udadtil. En dialogform som falder forældregruppen naturlig og nem at anvende. Generelt fortæller dokumentationerne, at der er glade børn i trivsel og udvikling og bestyrker medarbejderne i at tingene lykkedes, kulturen rykker sig og noget siver ind. Eftertanken er, at der skal huskes på de gode historier, og at det ofte er efter bøvl, børn og voksne vokser og udvikler sig. 6

7 Når de gode historier huskes, styrker det medarbejderne i at arbejde med et mere positivt børnesyn, og de oplever, at børnene udvikler sig i tråd med ICDP èns grundprincipper. Dataindsamlingerne vedrørende praksishistorierne fortæller, at historierne er medvirkende til, at en historie huskes og fastholdes om barnet, men samtidig også fortæller om både den positive/negative udvikling, der er sket for barnet. Praksisfortællingerne afspejler også, hvilket blik den voksne har haft på barnet. Eksempelvis fortalte en praksishistorie medarbejderne, at en inklusionsindsats var ved at vise tegn på at lykkedes, da et barn begyndte at hjælpe og tage ansvar for et andet barn. Den og flere praksishistorier viser, at børnene faktisk magter at hjælpe hinanden med forskellige udfordringer uden at tilsidesætte sig selv - hvilket er pejlemærker på, at fokusområdernes mål er blevet indfriet. 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Børnehaven har en del børn med særlige behov, og derfor er inklusionen et særligt indsatsområde, som også fremgår at læreplanen. Udover læreplansarbejdet er der specifikt blevet arbejdet med Tegn til Tale med et barn med særlige sprogudfordringer. Der er på børnehavens hjemmeside lagt en video ud om Tegn Til Tale, som fortæller forældrene, hvordan der arbejdes med denne særlige sprogunderstøttende metode. Videoen har skabt fornyet indsigt i problematikken og har samtidig gjort, at flere forældre i praksis har støttet op om indsatsen I inklusionsarbejdet har der været opmærksomhed på, at sprogarbejde ikke har været isoleret, men at der er blevet arbejdet med hele gruppen, så der blev skabt mulighed for gensidig kommunikation. Det sproglige udtryk i hverdagen bygger på enkle, tydelige og understøttende visuelle rammer og instruktioner, så der er overensstemmelse mellem tale og handlinger. I inklusionsarbejdet arbejdes der på, at der skal tages gensidige hensyn, og at alle lærer at respektere hinandens forskellige behov. Brændpunktet er at skabe ligevægt mellem individualitet og barnets sociale kompetencer. Det har været en udfordring at rumme børnenes særlige behov, uden at det bliver på bekostning af andre børns behov og trivsel. Erfaringerne viser at medarbejdernes handlinger, og hvordan de håndterer udfordringer, har stor betydning for børnenes spejling af de voksnes adfærd. Børnenes adfærd giver derved en indikatorer på, om tilgangen er hensigtsmæssig eller skal justeres. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. Børnemiljøet er højt prioriteret, og der er i hverdagen stor fokus på at tage udgangspunkt i børnenes behov og interesser. Dette kommer til udtryk i samlingerne, under konflikter i legen, i hyggestunder og i mere alvorlige situationer. Der arbejdes bevidst med børnemiljøet og på, hvordan børnene kan inddrages i evalueringerne. Det psykiske børnemiljø har haft størst vægt, da det fysiske og æstetiske er givet ved, at naturen er børnenes læringsrum. I valget af dagens tur indgår overvejelser om det æstetiske og fysiske miljøs udfordringer. Fremadrettet vil medarbejderne arbejde på at få skriftliggjort børnemiljøet, så det indgår som en del af læreplanen. 7

8 9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Underbyg med et par eksempler. I forbindelse med flytning af børnehavens opholdssteder på de forskellige årstider, er der blevet evalueret med børnene, hvad de kunne lide /ikke lide, gode/mindre gode legesteder, og hvad glædede de sig til ved næste placering osv. Tidligere har børnehave anvendt DCUM`s elektroniske børneinterview Hvordan har du det i børnehaven, hvilket gav et godt indblik i børnenes tanker og var med til at sikre børneperspektivet. En metode som overvejes at skulle inddrages igen. Børnene deltager i beslutninger om, hvor dagens tur går hen, samlingens indhold, lege/sange/rim, pynt og dekorationer i børnehaven og inddrages i indbyrdes stridigheder eller konflikter. 10. Hvordan sikre I medarbejdernes kompetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Medarbejderne har gennem årerne fået opbygget en faglig og reflekterende kultur, hvor dialog og lyst til bredt at søge faglig viden er bærende for den pædagogiske udvikling. Studerende der er tilknyttet institutionen bidrager til, at der kommer fokus på den nyeste pædagogiske viden og gensidig refleksion opstår, når der stilles spørgsmål ved institutionens pædagogik. Samarbejdet i lokalområdet med skole, institutioner, Karpenhøj og Syddjurs Egnsteater har været medvirkende til, at der tværfagligt bliver givet inspiration til pædagogikken. For at synliggøre institutionens arbejde og kultur, er der blevet lavet en vandreudstilling, som viser børnenes færden i nationalparken Mols Bjerge. For at sikre en stadig udvikling af naturbørnehavernes særlige indhold, er der ansøgt om økonomiske midler i samarbejde med 5 andre institutioner og bestyrelser til et projekt med Naturnetværket Mols. Institutionerne har været så heldige at modtaget kr. til materialer mv.. Netværksmøderne omkring børn med særlige udfordringer giver også mulighed for faglig refleksion og sparring. 11. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Der er en høj grad af forældreinddragelse, forældreinformation og forældrestøtte i børnehavens forældrekreds. De aktive forældre har mulighed for at deltage i forskellige grupper bl.a. i en støtteforening, som søger midler via fonde Der er oprettet et trivselsråd, der 6 gange årligt arrangerer forskellige uformelle arrangementer som f.eks. fællesspisning. Derudover er der en støttegruppe der bl.a. skriver høringssvar og der sidder en repræsenteret i den fælles bestyrelse for børnehaven/knebelskole. 8

9 Generelt er børnehaven kendt for det meget uformelle og uhøjtidelige samvær, der opstår i hverdagen, når forældre afleverer og afhenter deres børn. Tit dumper forældrene ind i hverdagens aktiviteter og deltager. Mere formelt afholdes forældresamtaler og forældremøder. Den daglige dialog underbygges af praksishistorier fra hverdagen og på opslagstavler, som benyttes dagligt. Derudover opstår der naturlige dialoger mellem børn og forældre omkring dagens oplevelser, da børnene ofte har indsamlet mange ting fra skoven, som lægges i tasken, og som kommer med hjem. De mange fund bliver derved genstand til en fortælling fra barn til forældre om, hvad fundet er/har været og er støttende for barnets perspektiv i fortællingen. Institutionens hjemmeside er veludbygget og giver et godt indblik i, hvordan der arbejdes i naturbørnehaven.. 9