Søndag den 20. oktober 2013 også kaldet for 21.søndag efter trinitatis. salmer: 731, 612, 52, 62, 68

Transkript

1 Søndag den 20. oktober 2013 også kaldet for 21.søndag efter trinitatis. salmer: 731, 612, 52, 62, 68 Den første tekst jeg læser i gudstjenesten er denne søndag fra 2. Kongebog kapitel 5 i Det gamle Testamente: Aramæerkongens hærfører Na'aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na'amans hustru. Hun sagde til sin frue:»gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!«na'aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, og Arams konge sagde:»tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.«så tog Na'aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. Så kom Na'aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. Elisa sendte et bud ud til ham med den besked:»gå hen og bad dig syv gange i Jordan, så bliver din krop rask, og du bliver ren.«men Na'aman blev vred og tog af sted. Han sagde:»jeg tænkte, at han selv ville være kommet ud og have stillet sig op og påkaldt Herren sin Guds navn og ville have svinget sin hånd over det syge sted, så spedalskheden var forsvundet. Er Damaskus' floder, Abana og Parpar, ikke bedre end alle vandløb i Israel? Kunne jeg ikke bade i dem og blive ren?«så vendte han om og drog bort i vrede. Men hans tjenere kom hen til ham og sagde:»fader, hvis profeten havde sagt noget svært til dig, ville du så ikke have gjort det? Så meget mere nu, da han blot har sagt: Bad dig, og bliv ren!«så gik han ned og dyppede sig syv gange i Jordan, som gudsmanden havde sagt, og hans krop blev så rask som en lille drengs, og han blev ren. Derefter vendte Na'aman tilbage til gudsmanden med hele sit følge. Da han var kommet derhen og var trådt frem for ham, sagde han:»nu ved jeg, at der ikke er nogen Gud på hele jorden undtagen i Israel. Tag nu imod en gave fra din tjener!«2 Kong 5, Teksten der prædikes over i alle landets kirker denne søndag er fra Johannesevangeliet kap. 4, 46-53: Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for 1

2 døden. Da sagde Jesus til ham:»hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.«den kongelige embedsmand svarede:»herre, kom med derned, før mit barn dør.«jesus sagde til ham:»gå hjem, din søn lever.«manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede:»i går ved den syvende time forlod feberen ham.«da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt:»din søn lever.«og han og hele hans husstand kom til tro. Det handler om trapper i dag Trapper fra jorden og til Himlen Trapper fra dig og mig og op til Gud. Og ned igen.. Trapper, som da Jakob i det gamle Testamente havde snydt sin bror Esau og klædt sig ud som ham med skind på armene fordi Esau, i modsætning til Jakob, var så behåret, og går ind til sin næsten blinde far og får ham til at velsigne sig som om han var den førstefødte Esau, og derefter må han flygte fra land og venner og familie da det bliver opdaget, og så, da han ligger og sover trygt og godt og tilsyneladende ret ligeglad med hvad han har gjort 2

3 ja, så kommer Gud til ham i drømme i form af en trappe fyldt med engle der vandrer op og ned og Gud selv der lover ham at være med ham på hans færd i livet. Trapper. For fortællingen her om faren hvis søn er dødeligt syg er bygget op som en trappe... En mærkelig trostrappe for det er tilsyneladende troen der fører faren hen til Jesus da han hører at Jesus er i byen... for hvorfor skulle han ellers gå hen til ham hvis ikke han troede på Jesus? Men hvad det er for en tro - det får vi ikke at vide... Og så sker der noget underligt for selvom faren står der fuldkommen nøgen af angst og bekymring for sin søn så beskylder Jesus ham for ikke at tro rigtigt, 3

4 ved at sige om Galilæerne (hvilket faren er) at de altid søger tegn og undere og at de ikke tror med mindre de får dem og det kan Jesus ikke holde ud!!!!! Og så står faren der nederst på trappen med sin bekymring klæbende til kroppen som sved og får at vide at det han ber om bare er et forsøg på at få et tegn fra Gud... Det må godt nok være som at få fejet stigen væk under fødderne. Prøv at tænk på hvad faren må have følt i det øjeblik Jesus skælder ham ud!!! Hvor vred og krænket og forvirret han må være for han kom jo for at redde sin søn og det eneste han kan betale med er sin tro. Og så er den ikke god nok!!! Men han bider det i sig 4

5 og bider sig fast som en anden tæge..og så beder han Jesus om hjælp én gang til... Og pludseligt - så vender historien: trappen står åben og faren kan vandre lige ind i Himmerig da Jesus siger; Gå hjem, din søn lever... Det er det eneste vi hører... Ingen forklaring fra Jesus, med mindre det er mandens tro som han jo fik sparket væk under sig. Men det mærkelige stopper ikke for fortællingen ender med ordene om at manden troede Jesus på hans ord og gik hjem. Og der ser han så at sønnen er blevet rask og så kravler vi endnu et trin op af trappen for nu er det ikke kun faren der tror men hele hans familie... 5

6 Men de kom jo til tro netop igennem et tegn og et under - at barnet blev rask og det var netop den tro som Jesus skældte ud over og sagde var en forkert tro... Ja, det er faktisk en underlig og mærkelig, forvirrende og labyrintisk fortælling i dag. For vi får ikke nogen svar. Hvad er rigtig tro og hvad er forkert tro? Ja, svaret blæser i vinden og kommer jo i den grad an på vindretningen. For når der ikke er et entydigt svar fra Jesus så er det så nemt selv at finde det... Nogle puster sig op og går i gang med bål og brand at forsvare deres bibelsyn og fortæller - som et ekko af Jesusat vi andre ikke tror på den rigtige måde. At tro, skal være svært gøre lidt ondt være forsagende 6

7 og stien skal være smal og krattet.. som om vi ikke kan udholde for megen rummelighed. At der må være en kant, en grænse, et mådehold. Bliver troen for let, som Na aman syntes det da han fik at vide af profeten Elisa at han bare skulle dyppe sig i floden og han ville blive rask? I de katolske lande er der stadig bodstrapper ved nogle af de gamle middelalderkirker; trapper med 365 trin hvor du skulle kravle op på dine knæ og for hvert trin bede om tilgivelse for en synd.. Og jo længere op desto renere var du - undtagen på knæene.. Og er det trappen der spøger når troen skal gøre ondt og være svær? Et ønske om at stå øverst på stigen og få de fineste pladser hos Vor Herre ved at tro at vide hvad rigtig tro er? 7

8 Men hvis vi så går tilbage til historien om faren og sønnen, så var det jo tilsyneladende via den forkerte tro, at faren fik hjælp! Rutsj så røg vi ned af trappen igen. Og det er for mig at se kristendom! At vi altid rutsjer ned af trappen og alting vendes på hovedet for det handler ikke om at vi gør det rigtige at vi siger det rigtige at vi lever det rigtige og kan Biblen forfra og bagfra og slår op i den som var den en lovsamling... For i Guds Himmel er der plads til syndere og Jesus kom netop for at for frelse det fortabte. Selvfølgelig skal vi prøve at handle rigtigt og gøre godt og leve så vi ikke gør ondt, men ingen af os kan sætte os ned 8

9 og sætte det rigtige på formel... At du er fortabt hvis dit ægteskab går i stykker at du er fortabt hvis du elsker én af det samme køn at du er fortabt hvis du snyder i livets spil... Men fortabthed kan ikke gradbøjes sådan at nogen er det mere eller mindre ligesom troen ikke kan... At nogen tror mere rigtigt end andre... Og når vi alligevel fristes til det og prøver at gøre det så er det at vi skubber hinanden ned af trappen for selv at få mere plads... men ingen frelses ved at tage plads fra andre ingen får mere liv ved at tage ilten fra andre... Det synes jeg er det jeg sidder tilbage med efter evangeliet i dag.. At uanset hvad det var for en tro faren kom med og uanset hvor forkert Jesus synes den umiddelbart var 9

10 så VAR han der jo for faren! Så hjalp han ham. Det er jo ikke sådan at vor Herre klapper i hænderne når vi laver fejl i vores revnede og sårede liv men ligesom han jo kom til Jakob i drømme da Jakob mindst havde fortjent det og ligesom han hjalp faren, der åbenbart troede forkert så står Gud der også på trappens øverste trin og hjælper os op hver gang livets storm har væltet os ned af trappen... Som manden der var meget troende og en dag kom stormfloden og vandet steg og steg så han til sidst sad på sit tag. Der sad han og bad til Gud om at hjælpe ham og imens råbte naboen på ham at han sku tage fat i rebet de kastede, 10

11 så han ku komme over til dem og de kunne blive reddet sammen. Men nej, manden ønskede ingen hjælp for han ventede på Gud. Og vandet steg og steg så han måtte svømme væk fra huset og han svømmede og svømmede og bad og bad og snart kom der en robåd forbi og de råbte at han skulle kravle op i den men nej, tak han satte sin lid til Gud og han svømmede og blev mere og mere udmattet imens han bad til Gud om at hjælpe ham og da det begyndte at mørkne kom en helikopter flyvende og folkene råbte at de ville redde ham men nej tak, det behøvedes ikke for han ventede på Gud.. Manden druknede og stod foran Guds ansigt vred og skuffet og forvirret 11

12 for hvor var Gud da han havde bedt ham om hjælp? Og Gud svarede; Åh, du lidettroende, først kom jeg i form af din nabo dernæst som folkene i robåden og til sidst i helikopteren Stilhed Kirkebønnen: Gud i mørket og Gud i lyset Gud for foden af trappen. Du der ikke dømmer når vi har en tro der er mindre end en myre stik os i hjertet når vi dømmer andre for det samme.. Pust til os når vi er lette af lykke og glemmer at se de tyngede Tag stenen fra os når vi knapt kan stå oprejst og lad os mærke dit lys på sjælens øjenlåg. Giv os rum for stilhed i hverdagen så vi kan lytte til dit hjerte når du kalder.. Kristus, vores bror og livsvejleder - Vi ber for vores medmennesker der kæmper med livet Skærm dem og giv dem styrke til at fastholde livshåbet... Giv os politikere og magthavere som tænker visionært og kærligt. Helligånd, Guds hjerte: giv os mod til at turde at se vores elskede ånde ud til at turde at være i den afmagt det er at dø. 12

13 At lægge livet i din favn i både medgang og i modgang. Og lad os i stilhed bede for dem og for det der fylder i vore hjerter: I Jesu navn. Amen Ugen der kommer: Filmaften på onsdag: kortfilm som filmanmelder og gymnasielærer Jesper Skovlund præsenterer og fortæller om. Familiegudstjeneste på søndag kl 11 i sognehuset m. FDF 13