2007 Besøg på 2007 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

Transkript

1 2007 Besøg på 2007 Guldbæk Friskole Øster Hornum Svenstrup Tlf Tilsynsrapport

2 1. Beskrivelse 1.0. Besøgsdag 1.1. Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål Guldbæk Friskoles idégrundlag Skolens størrelse Skolens dagligdag Lektionstimetal. 2. Besøgsdel Morgensamling 2.1. Klassebesøg årgang/musik Klassebesøg årgang/matematik Klassebesøg årgang/geografi Klassebesøg 3. årgang/engelsk Klassebesøg årgang/engelsk Klassebesøg 6. årgang/natur/teknik/geografi. 3. Skolefaciliteter Undervisningsområder/beskrivelse 4.0. Undervisningsområder/bibliotek Undervisningsområder/Specialundervisning Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk Undervisningsområder/Temaundervisning Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform Undervisningsområder/mål/evaluering Personale/praktikskole Personale/lærerteam Sammenfatning. Bilag 1. og 2.

3 Besøgsdag Besøget gennemført onsdag d. 27. juni 2007, i tidsrummet til Besøgets omfang, tilrettelæggelse og formål. Besøgets formål er at vurdere, hvorvidt undervisningen lever op til den undervisning man almindeligvis vil finde i en dansk folkeskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006/bilag. Besøget omfatter besøg i forskellige klasser. I frikvarteret og efter undervisnings ophør, samtaler med skolens lærere og leder. Skoleleder og lærer Gitte Landbo Lærer Rasmus Lærervikar Birthe Lærervikar Tina Lærer Annette 1.2. Guldbæk Friskoles idégrundlag. Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske skolesyn. Skolens undervisningssprog er dansk Skolens størrelse. Skolen har i indeværende skoleår : 53 elever. Eleverne er fordelt på årgang. I skoleåret forventes antallet af elever at være af samme størrelse Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde til fælles samling for hele skolen til modul ( 2. lektioner ) til pause til modul ( 2 lektioner ) til spisefrikvarter til lektion til lektion. Specialundervisning gives normalt i forlængelse af afsluttet normalskema. Temablokke er lagt ind mandag i 2. modul, samt tirsdag og torsdag i 1. modul fælles for alle skolens årgange, samt for nogle klasser i 3. modul onsdag. Skemalagt er dansk, matematik, idræt, kristendom og engelsk, tysk, biologi, geografi og fysik/kemi. Ikke skemalagt, dækket af temablokke er historie, natur/teknik, musik, sløjd, billede-brugskunst, hjemkundskab og håndarbejde.

4 Lektionstimetal. Lektionstimetallet for hver årgang er optalt ud fra skolens skemaplan til følgende: 0. årg. : 20 lektioner min. morgensamling hver uge 1. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 2. årg. : 23 lektioner min. morgensamling hver uge 3. årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge 4. årg. : 26 lektioner min. morgensamling hver uge 5. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 6. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge 7. årg. : 27 lektioner min. morgensamling hver uge Efter endt skolegang på Guldbæk Friskole, fortsætter den overvejende del af eleverne på Bavnebakkeskolen i Støvring eller Skipper Clement privatskole i Aalborg. Besøgsdel Morgensamling. ( 8.00 til 8.30.) Alle skolens elever er samlet for at synge morgensang/vågne op en sommerdag/folkeskolens Musiklærerforening, samt en sang om en stenaldermand. Præsentation af dagens program: De store elever har matematiktema om en cykelferie til Bornholm, samt hjemkundskab, hvor de bager pandekager til sidste skoledag. De mellemste har matematik stjerneløb i 1. modul Indskolingen har musikdag i 1. modul. Der er fælles meddelelser op til sommerferien, bogaflevering, glemt tøj, etc. 7. klasse har meddelelse om morgendagens Rekorddag en idrætsdag for kl., hvor det går ud på, at slå rekorder i børnenes rekordbog. Indskolingen skal i zoologisk have i morgen. Herefter deler eleverne sig i 0. kl. til 2. kl. og 3. kl. til 4. kl. og 5., 6. og 7. kl. 1. modul, til Klassebesøg 0. til 2. årgang. ( ca. 14 elever ) Eleverne lærer en ny sang Vi vil ha ost i nat. Læreren synger for og eleverne synger med, og støtter sig til teksten, til de kan sangen. Eleverne deles i 2 hold høje stemmer og dybe stemmer, og arbejder videre med sangen på forskellig vis.

5 Klassebesøg 3. til 4. årgang. ( ca. 16 elever ) Eleverne har matematik med Rasmus. Eleverne er igang med matematik stjerneløb ude og inde. Opgaverne på de 10 poster handler bl.a. om cirklens mystik, 5-kant mystik og geometri. Posterne er inspireret fra bogen Faktor i 4. klasse. Ellers bruges matematikbog systemet Sigma i normalundervisningen Klassebesøg årgang. ( 1. modul ) Besøg i kl. /oplevet undervisningssituation. Eleverne har geografi med Birthe. Klassen er ved at lave en cykeltur til Bornholm/fiktion. Eleverne skal 2 og 2 beskrive en tur til Bornholm, med rejsetider, hvor de skal bo, seværdigheder, madlavning, samt beregne priser etc. Geografibog, atlas og Internettet bruges til at samle grundoplysninger, bl.a. Krak, Bornholm region, DSB, etc. Livligt arbejdende elever og god dialog lærer elev, elev elev Klassebesøg 3. årgang. ( ) Besøg i 3. kl. /oplevet undervisningssituation. Der er 10 elever i klassen den dag. Eleverne har engelsk med Rasmus. Eleverne arbejder med Let s do it, opgaverne s. 34, s. 20 og s. 41. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev Klassebesøg årgang. ( ) Eleverne har engelsk med Annette som lærer.. Til timen bruges en sang af Tenacions D Tribute. Teksten læses og oversættes. Dernæst ses sangen på video, og efterfølgende samtale/diskussion på engelsk af teksten/videoen. Dernæst synger eleverne Leavin on a jet plane. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev.

6 Klassebesøg 6. årgang. ( ) Jeg er med i 6. kl. med Rasmus som lærer. Eleverne har geografi. Der er 9 elever i dag. Der arbejdes med bogen Natur/teknik 5, Malling Bek, astronomi, solsystemet, universet. Eleverne har løst opgaverne til kapitlet, som gennemgås. Dernæst kategorileg: dyr/land/elektricitet/rummet. Find et af hver med samme begyndelsesbogstav. Klassen delt i 3 hold. Timen afslutter årets forløb i faget, som sidste time inden sommerferien. Bogaflevering. God arbejdsro og dialog lærer elev, elev elev. 3. Skolefaciliteter. Fællesrum/musiklokale. I fællesrummet hænger geografiske 3-d verdens- og europakort. Der er OHP, tavle og filmlærred, fjernsyn, video og musikanlæg til afspilning af CD er og bånd. Der er klaver, guitar og rytmeinstrumenter. Udstoppede dyr: bl.a. ræv, fasan, egern, 2 rovfugle og en mår, - grævling. Værkstedsrum. Værkstedsrum, velegnet til billedkunst, natur/teknik, men ikke så meget træværksted. Der er depotskabe, vask og en høvlebænk. Værkstedslokalet mangler procesventilation. IT-rum. IT-rummet er relativt nyindrettet og 8 Internet koblede pc er er installeret. En pc med scanner er installeret på 1. sal. De fleste lokaler råder over 1 eller 2 pc er til at skrive på dog ikke netkoblede. Fælleskøkken. Fælleskøkken-alrum bruges på skift af de forskellige årgange og dækker samtidig hjemkundskabsundervisningen. Udeområde og legeplads. Skolen har et flittigt brugt udeområde og legeplads. Rengøring. Skolens forældrekreds forestår den daglige rengøring, samt hovedrengøring 2 gange årligt. Toiletforhold. Toiletforholdene er nye, og der er brusebad til lærerstaben, hvilket der er meget tilfredshed med. Keramikovn. Skolen har en forholdsvis ny keramikovn som er i brug.

7 Undervisningsområder/bibliotek. Skolebibliotek. Skolen har intet selvstændigt skolebibliotek. Hver onsdag holder bogbussen ved skolen, og eleverne kan låne bøger til emner og frilæsning. Skolen kan trække på undervisningsmaterialer ved CVU Nordjylland Undervisningsområder/Specialundervisning. Specialundervisning. Skolen trækker på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR gennem Rebild Kommune. Skolen gennemfører selv læseprøver. Støtte til specialundervisning sker gennem ansøgning til Undervisningsministeriet, med påtegning fra PPR. Det er normalt, at der bevilliges støtte, svarende til 2/3 af den ansøgte støtte. Skolen kompenserer i en vis udstrækning for dette gennem egne ressourcer. Specialundervisningstimer læses med elever efter normalskemaets ophør Undervisningsområder/idræt/fysik/kemi og tysk. Idrætsundervisning. Idræt afvikles på Øster Hornum skoles i idrætshal i 2 moduler for hele skolen. Transport med bus. Fysik/kemi undervisning. Hver onsdag har 6. 7.kl. fysik/kemi på naboskolen i Svenstrup, hvor der er de nødvendige faciliteter til det faglokale og uddannet fysik/kemi lærer. Tyskundervisning. Tyskundervisningen kører efter systemet Du bist dran, Fang an og Tekstbuch Undervisningsområder/Temaundervisning. Temaundervisning. Skolen lægger vægt på temaundervisning. Fagene natur/teknik, historie, sløjd, håndarbejde, billedbrugskunst, musik er ikke skemalagt, men indgår som fag i temablokkene på skemaet. Der arbejdes normalt med 4 temaer på et år. Emnerne tilrettelægges normalt omkring en person. Præsentation af emne med brainstorm sammen med eleverne. Elevernes ideer inddrages i tilrettelæggelsen af emnet. Eleverne arbejder med delemner i relation til emnet og brainstorm. De ikke skemalagte fag bidrager hver især til arbejdet med temaet. Forskellige årgange kan have forskellige lærere i løbet af et tema, idet man ved tilrettelæggelsen søger at udnytte lærerens faglige styrkesider. Hen imod årets slutning vurderes, om der er fagområder der har været vægtet for lidt, med henblik på i det resterende skoleår, at kompensere for dette undervisningsmæssigt. Skolen har i indeværende år også arbejdet med et tema om Energiformer: el-produktion, kroppens energiomsætning etc. med henblik på at opnå Grønt Flag status.

8 Undervisningsområder/projektopgavearbejdsform. Projektopgave arbejdsformen. Projektopgavearbejdsformen tilstræbes i undervisningen op igennem forløbet, idet skolen også lægger vægt på den praktisk/musiske dimension. Vurderingen af projektopgaver baseres på den skriftlige del, den praktisk/musiske del samt fremlæggelsen. Elevarbejder fra et emne om energiformer, ophængt på opslagstavler i fællesrum Undervisningsområder/mål/evaluering. Mål/evaluering/løbende. Skolen arbejder efter trinmål for og 6.kl./ delmål fra FS. Der er som udgangspunkt ens faglige mål for eleverne på et klassetrin, idet læreren er opmærksom på at komme omkring de elever, der har brug for en ekstra forklaring, hjælp eller træning. Der laves læsetest f.eks. OS64. Skoleleder Gitte Landbo fortæller, at man læner sig op ad de mål og delmål, der er gældende for folkeskolen, når man sætter mål for undervisningen. Man arbejder også med portefølje for hver enkelt elev. I bl.a. engelsk evaluerer man på den måde, at en anden lærer end den der underviser klassen, er inde for at teste elevernes ordforråd, grammatik, læse- og samtale færdigheder. Evaluering ved skole-hjem-samtaler. Løbende fagligt i dialog mellem elev lærer Mål/evaluering/projektarbejde. I forbindelse med projektarbejde udfylder eleverne Arbejdsseddel ved arbejdets begyndelse, og Evalueringsseddel ved arbejdets fremlæggelse. Evalueringssedlen indeholder både positiv og negativ kritik af arbejdet, samt spørgsmål under fremlæggelsen. Arbejds- og evalueringssedler i forbindelse med projektarbejde forefindes på skolen. Nogle forældre kommer til fremlæggelsen. Eleverne i 6. og 7. årgang har netop haft fremlæggelse for forældrene d. 31. maj i år. Mål/evaluering/social udvikling. Omkring social udvikling arbejdes med materialet Trin for trin. I forbindelse med indstilling til skolepsykolog udarbejdes individuel beskrivelse af den enkelte elev på standardiserede skemaer der tilgår forældrene.

9 Personale/praktikskole. Lærerstuderende. Skolen fungerer som praktikskole for lærerstuderende fra Aalborg Lærerseminarium. Der kommer 2. års og 4. års studerende i perioder af 5 og 6 ugers varighed Personale/lærerteam. Lærerteam. Hele personalegruppen fungerer som ét lærerteam. Her foregår gensidig kollegial sparring, især fremhæves samarbejdet omkring skolens temaer, som inddrager alle skolens elever. Det fremhæves også som et gode, at skolen har lærerstuderende, idet det sætter undervisningen til debat. Samarbejde med andre friskoler nævnes også, og især fremhæves sidste efterårs friskolekursus for skolens lærere, hvor man mødtes med lærere fra andre friskoler Sammenfatning. På baggrund af de iagttagelser jeg har gjort under besøget på Guldbæk Friskole, de fysiske rammer skolen virker i, den måde hvorpå skolen er organiseret, samt de samtaler jeg har haft med lærere og leder, når jeg frem til følgende: Jeg har mødt en engageret lærerstab, der giver sig tid til den enkelte elev og yder en god faglig undervisning. Undervisningssproget er dansk. Skolens atmosfærer virker tryg. Der er en god stemning og ordentlig omgangstone på skolen, der giver et godt rum for faglig og personlig udvikling. Jeg oplever en god kommunikation mellem elever og lærere både gensidigt og indbyrdes. Skolens udendørsarealer tjener til leg og undervisningsaktiviteter bl.a. oplevelser og undersøgelser af fauna og flora. Skolen udnytter i høj grad, at et valgt tema bliver styrende ledetråd for indholdet i undervisningen, hvor fagene hver især bidrager med, hvad der er fagligt relevant. Alle årgange har temamoduler samtidigt, hvilket giver god mulighed for samarbejde på tværs af årgange, samt holddeling på alle niveauer fra individuelt arbejde og gruppearbejde til fælles samling for alle skolens elever. Samlæsning af 2 årgange giver klassestørrelser på 10 til 17 elever, så der skabes et bedre og større socialt samspil og modspil i klasserne, hvilket er vigtigt for klassernes dynamik, elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Samlæsning af årgange giver naturligt anledning til undervisningsdifferentiering og arbejde på forskellige niveauer. IT-rummet giver god mulighed for at integrere IT i undervisningens forskellige fagområder, herunder informationssøgning på Internettet, billedbehandling, opgavepræsentation, databehandling, kommunikation etc. Elevernes standpunkt er vurderet ved at se og hører elevernes deltagelse i undervisningen, samt de mange ophængte elevarbejder på skolen. Bevidst om det spinkle grundlag i et øjebliksbillede, vurderingen bygger på, vurderer jeg at elever og undervisning fagligt er på niveau med, hvad jeg møder i folkeskoler, jeg kommer på. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg fortsat ser en skole i udvikling, der orienterer sig i den almindelige samfundsudvikling.

10 Bilag 1. ( skolens skemaplan ) Bilag 2. ( bekendtgørelser ) Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. - herunder om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Uddrag: I medfør af 9, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006, fastsættes: Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af 8 a, stk. 4, historie samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i 1, stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr 764 af 03/07/2006 (Gældende) 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Niels Peter Flygaard