Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Transkript

1 Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007

2 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8 Vision og værdigrundlag...9 Vision...9 Værdigrundlag...9 Helhed...10 Tryghed...11 Sundhed og trivsel...12 Anerkendelse...13 Forebyggelse...14 Kompetencer...15 Fællesskaber...16 Tilgængelighed...17 Standarder for sagsbehandling...18 Opfølgning på børne- og ungepolitikken

3 Den sammenhængende børne- og ungepolitik for har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Forud er gået en lang proces med inddragelse af mange forskellige synspunkter og holdninger. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i anbringelsesreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar Lovgrundlaget for børne- og ungepolitikken er Servicelovens 19 stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. har besluttet, at børne- og ungepolitikken skal gælde for alle børn og unge i kommunen. Politikken er den overordnede ledetråd for arbejdet, og de temaer, der inddrages i politikken, skal genfindes i arbejdet med børn og unge. Den sammenhængende børne- og ungepolitik indeholder også en beskrivelse af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge. Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i en vision for børn og unge i. Visionen underbygges af et værdigrundlag for arbejdet samt af otte temaer, der hver især er udtryk for, hvad der er væsentligt i børne- og ungepolitikken. De enkelte temaer konkretiseres yderligere med initiativer, der beskriver konkrete handlinger. Børne- og ungepolitikken revideres hvert andet år og forventes at blive udbygget og konkretiseret i takt med kommunens udvikling. 3

4 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse Børne- og ungepolitikken for er blevet til i løbet af 2006/ I forbindelse med udarbejdelsen af politikken har det været et ønske at nå så langt som muligt i forhold til alle børn og unge, det vil sige børn mellem 0 og 18 år. Desuden har det været et ønske at få så mange faggrupper som muligt inddraget i fastlæggelsen af konkrete initiativer. Organisation Der har været nedsat følgende organisation omkring børne- og ungepolitikken: Følgegruppe: Sektorchef for Børn og Familie Søren M. Christensen, skolechef Flemming Schultz, børn og ungechef Lene H. Hansen, sundhedschef Randi Andersen, daginstitutionschef Lise Frandsen og ledende psykolog Karen Byrial Jensen. Arbejdsgruppe: pædagogisk/administrativ konsulent i Undervisningsafdelingen Carsten Seegert, pædagogisk/administrativ konsulent i Daginstitutionsafdelingen Thomas H. Hansen og børne- unge sagsbehandler Mie Jakobsen, Børn og Unge. Proces Udarbejdelsen af den sammenhængende børne- og ungepolitik er gennemført med udgangspunkt i drøftelser i Familieudvalget, inspireret af et oplæg fra administrationen og med inddragelse af relevante faggrupper og brugere. Processen er gennemført i tre faser med hver sit primære fokus. Første fase havde fokus på det politikskabende. Her blev de overordnede overskrifter for børne- og ungepolitikken fastsat og beskrevet. Fasen blev afsluttet med et temamøde med Familieudvalget i april Anden fase var inddragelse af en bred kreds af medarbejdere i samt et mødeforum med deltagelse af børn og unge. Her var det muligt at gå mere i dybden med de beskrevne temaer og beskrive konkrete forslag til handlinger. Tredje fase er politisk behandling på baggrund af anden fase og høring. De enkelte faser Første fase: Temamøde med Familieudvalget. Administrationen udarbejdede forslag til Familieudvalget, således at det kunne arbejde med den overordnede børne- og ungepolitik. Familieudvalget forholdt sig til hovedoverskrifterne for et godt børneliv i Nordfyns Kommune. 4

5 Familieudvalget blev præsenteret for administrationens udkast til en overordnet børne- og ungepolitik, der tog udgangspunkt i tre dele: o Udkast til en overordnet vision for et godt børneliv i Nordfyns Kommune. o Udkast til et værdigrundlag for børne- og ungepolitikken. o Udkast til 8 temaer, der skal være gennemgående for børne- og ungepolitikken. Temaerne blev ledsaget af en kort tekst, der beskrev, hvad der forstås ved det valgte tema, samt hvorfor temaet er væsentligt. Udkastet blev fremsendt til Familieudvalget inden temamødet, der blev afholdt den 30. april 2007, hvor temaerne blev gennemarbejdet og færdigformuleret. Anden fase: Inddragelse af medarbejdere og brugere. Workshops inden for 4 områder med hver sit fokus på de kommunale tilbud til børn og unge. De enkelte workshops var første del af formuleringsprocessen. Samtlige workshops havde til opgave at forholde sig til eget område set i forhold til temaerne. Børn med særlige behov blev medtænkt inden for hver af de fire workshopområder og skal jf. Serviceloven have en særlig opmærksomhed i børne- og ungepolitikken. På hver af de enkelte workshops blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at konkretisere materialet fra drøftelserne på de enkelte workshops. Børn og unge i kommunen blev inviteret til et børneforum gennem skolernes elevråd. Det var også tanken at gennemføre et ungeforum, men dette viste sig ikke praktisk muligt. Tredje Fase: Afsluttende politisk behandling. Det foreslås, at udkast til de enkelte områdepolitikker forelægges Familieudvalget med henblik på høring. Efter høring forelægges den samlede børne- og ungepolitik til endelig politisk behandling. Politisk behandling i Familieudvalget sker på et ekstraordinært møde den 28. november Børne- og ungepolitikken behandles i Kommunalbestyrelsen på ordinært møde den 13. december

6 Tidsplan Arbejdsgruppen havde følgende forslag til tidsplan. 18. april 2007 Fase 1 Oplæg til politisk behandling, Familieudvalget 8. maj maj 2007 Temadag i forbindelse med ordinært møde i Familieudvalget 20. juni 2007 Politisk behandling af overordnede temaer og målsætninger i den sammenhængende børne- og ungepolitik August 2007 Fase 2 Workshops inden for fire områder September 2007 Arbejdsgrupper inden for de fire områder mødes 10. oktober 2007 Fase 3 Politisk behandling af den samlede børne- og ungepolitik Høring (3 uger) 28. november Ekstraordinært temamøde i Familieudvalget december 2007 Godkendelse af den sammenhængende børne- og ungepolitik i Kommunalbestyrelsen Den sammenhængende børne- og ungepolitik er dermed klar til implementering primo Skematisk fremstilling af processen ses nedenfor. 6

7 Fase 1 Overordnede børne- og ungepolitiske temaer/målsætninger Besluttet af Familieudvalget med udgangspunkt i udkast fra administrationen. Fase 2 Børneforum Repræsentanter fra elevråd på folkeskoler Ungeforum Elevrepræsentanter fra ungdomsskolebestyrelse og klubråd Småbørnsområdet Skole, SFO og klub Børn og familie Fritid og kultur Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for småbørnsområdet. Deltagere: Sundhedspleje Dagpleje Daginstitutioner Støttepædagoger mv. Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for skole, SFO og klubområdet Deltagere: Skoler SFO Klubber PPR mv. Workshop med op til 20 deltagere, der arbejder med temaer inden for tilbud til børn og familier med særlige behov. Deltagere: Børn og unge Sagsbehandlere Familiehuse PPR Døgninstitutioner Støtte og kontaktpersoner mv. Workshop med op til 20 deltagere, der repræsenterer børn og unges fritids- og kulturtilbud i Nordfyns Kommune. Deltagere: Idrætsforeninger Biblioteker Ungdomsskoler Musikskoler mv. Fase 3 Behandles i Familieudvalget med udgangspunkt i udkast fra administrationen. Høring Afsluttende politisk behandling 7

8 Opbygning af børne- og ungepolitikken Børne- og ungepolitikken består af en overordnet vision. Visionen underbygges af et værdigrundlag, der består af to dele. På baggrund af vision og værdigrundlag er der valgt otte temaer: Helhed Tryghed Sundhed og trivsel Anerkendelse Forebyggelse Kompetencer Fællesskaber Tilgængelighed Temaerne supplerer hinanden og skal ses i sammenhæng. For hvert af de otte temaer beskriver en kort tekst, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med temaet. Indsatser i forhold til temaet præciseres yderligere med et eller flere temamål. Hvert temamål følges af konkrete initiativer, der beskriver eksempler på, hvordan børne- og ungepolitikken omsættes i praksis. 8

9 Vision og værdigrundlag: Vision I skal barndom og ungdom være en værdifuld periode i sig selv. Her skal børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Barndommen og ungdommen skal være grundlaget for en meningsfuld voksentilværelse såvel i relation til den enkelte som i forhold til deltagelse i forskellige fællesskaber. Værdigrundlag Det enkelte barn skal opfattes som et selvstændigt individ med potentiale for at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Kommunale indsatser sker i respekt for familiens rolle som fundament for barnets og den unges trivsel og udvikling. 9

10 Temaer i børne- og ungepolitikken: Helhed Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og de relevante voksne, som er omkring barnet og den unge. 10

11 Tryghed og rummelighed Fysisk og psykisk tryghed er en væsentlig forudsætning for den enkeltes udvikling. Børn og unge skal opleve rummelighed og omsorg i det miljø, hvor de er. 11

12 Sundhed og trivsel Børn og unge skal i deres dagligdag møde positive og tydelige voksne, som har fokus på børn og unges trivsel herunder kost og motion. Børn og unge skal bevæge sig i sunde og indbydende miljøer. 12

13 Anerkendelse Børn og unge skal opleve sig som ligeværdige og betydningsfulde medborgere. Dette skal underbygge et selvværd, hvor alle gensidigt anerkendes og mødes med respekt. 13

14 Forebyggelse Forebyggelse skal tage udgangspunkt i en tidlig og tværfaglig indsats, når man kan forudse vanskeligheder senere i barnets eller den unges liv. Indsatsen skal have fokus på barnet og den unge med inddragelse af familie og nærmiljø. 14

15 Kompetencer Alle børn og unge har ressourcer. De skal tilegne sig sociale og faglige færdigheder i forhold til eget potentiale, så de kan indgå i positive fællesskaber. 15

16 Fællesskaber Børn og unge medinddrages, så de får ansvar og indflydelse ud fra egne ressourcer. Børn og unge skal lære at kunne indgå i sociale relationer, få prøvet egne holdninger af i trygge fællesskaber og opleve værdien af at have tilknytning til andre og få venskaber. 16

17 Tilgængelighed Infrastrukturen er vigtig for børn og unges mobilitet. Børn og unge skal have mulighed for under trygge forhold at kunne bevæge sig rundt i. 17

18 Standarder for sagsbehandling I medfør af Serviceloven skal fastsætte standarder for sagsbehandlingen i indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Standarderne skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre kommunens sammenhængende børnepolitik og skabe sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Dette beskrives i de foregående afsnit, der er gældende for alle børn og unge i. Desuden skal standarderne for sagsbehandlingen som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til: - Tidlig indsats herunder underretninger - Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge under hele indsatsen - Systematisk inddragelse af familie og netværk - Opfølgning og evaluering på konkrete indsatser - Afdækning af særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Standarderne for fremgår af bilaget: Standard på Børneog ungeområdet i jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/ følger op på disse standarder senest i Herunder vurderes det om kommunen fortsat lever op til bestemmelserne, om standarderne skal revideres samt om der er behov for særlige undersøgelser. 18

19 Opfølgning på børne- og ungepolitikken Vision, værdigrundlag, temaer og initiativer i børne- og ungepolitikken er udtryk for opfattelser og målsætninger i nutiden. Forhold ændrer sig. Derfor er det væsentligt med en løbende opfølgning på børne- og ungepolitikken. Temamål og initiativer indgår som et bilag til den sammenhængende børne- og ungepolitik og skal betragtes som intentioner i forhold til konkret handling og evalueres årligt. Børne- og ungepolitikken revideres i I denne forbindelse inddrages institutioner, brugerbestyrelser og andre interessenter. 19